Cirkulære om inddrivelse af underholdsbidrag, fastsat i Danmark, Finland, Island, Norge eller Sverige. (Til overøvrighederne, politiet og kommunalbestyrelserne).
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1963/128@1963-12-31/da
Ved en i Oslo den 23. marts 1962 indgået konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige er der fastsat nye regler vedørende inddrivelse af underholdsbidrag i de nordiske lande, jfr. justitsministeriets bekendtgørelse af dags dato.
Til gennemførelse af konventionens bestemmelser fastsætter justitsministeriet i medfør af § 2 i lov nr. 150 af 24. april 1963 om inddrivelse af underholdsbidrag følgende:
Kapitel 1.
Inddrivelse i Danmark.
§ 1.
Stk. 1. Begæring om inddrivelse af underholdsbidrag her i landet på grundlag af et bidragsdokument, der er udfærdiget i et af de andre nordiske lande, kan, såfremt den bidragsberettigede opholder sig her, af denne fremsættes direkte over for de danske inddrivelsesmyndigheder (overøvrigheden eller politimesteren) på det sted, hvor den bidragsberettigede opholder sig.
Stk. 2. Endvidere kan begæring fremsættes af inddrivelsesmyndighederne i de øvrige lande samt af de myndigheder, der - i Danmark eller et af de andre nordiske lande~ har udbetalt bidraget forskudsvis.
§ 2.
Stk. 1. Forinden inddrivelsen iværksættes, skal det påses, at bidragsdokumentet opfylder de i konventionens artikel 1 fastsatte betingelser for fuldbyrdelse. Der kræves fremtidig ingen attestation herom. Er der tvivl om, hvorvidt dokumentet kan danne grundlag for inddrivelse her i landet, kan attestation dog kræves, jfr. konventionens artikel 3, stk. 1. Inddrivelsesmyndigheden skal i så fald selv tilvejebringe den fornødne attestation ved direkte henvendelse til myndighederne i det land, hvor dokumentet er udfærdiget. Det samme gælder, såfremt attestation af bidragets størrelse må anses for nødvendig, jfr. konventionens artikel 3, stk. 2.
§ 3.
Stk. 1. Inddrivelsen sker i overensstemmelse med dansk rets regler om inddrivelse af underholdsbidrag, jfr. konventionens artikel 4, stk. 1. Er fristerne for anvendelse af de særlige inddrivelsesmidler, jfr. inddrivelseslovens § 23, overskredet, kan bidraget således ikke inddrives.
Stk. 2. Såfremt den bidragsberettigede opholder sig her i landet og selv har begæret bidraget inddrevet, udbetales de inddrevne beløb direkte til denne. I øvrigt udbetales beløbet til den myndighed, der har begæret bidraget inddrevet, eller til den, som denne myndighed bestemmer.
Stk. 3. Overførelse af inddrevne beløb til udlandet sker ved indbetaling til postvæsenet eller til et pengeinstitut med anmodning om at drage omsorg for beløbets overførelse. Samtidig underrettes modtageren om beløbets indbetaling.
Stk. 4. De af politiet inddrevne bidrag udbetales direkte af politiet i overensstemmelse med foranstående regler.
§ 4.
Stk. 1. Samtidig med indbetalingen underrettes modtageren og den myndighed, der måtte have fremsat begæring om inddrivelsen, om hvorvidt det indbetalte beløb skal tjene til fuld opfyldelse af begæringen, og i benægtende fald om inddrivelsen fortsættes, eller om yderligere inddrivelse har været forgæves.
Stk. 2. Såfremt der ikke i løbet af 3 måneder fra begæringens modtagelse er inddrevet noget beløb, underrettes den, der har fremsat begæringen, herom med oplysning om grunden hertil samt så vidt muligt om muligheden for, at beløbet senere kan inddrives.
§ 5.
Stk. 1. Opholder den bidragsberettigede sig ikke her i landet, skal inddrivelsen, såfremt den udenlandske myndighed anmoder herom, fortsættes, så længe bidragsdokumentet yder hjemmel herfor. Det er således ikke nødvendigt, at den udenlandske myndighed fremsætter begæring om inddrivelse, hver gang et nyt bidrag forfalder.
§ 6.
Stk. 1. Samtidig med at overøvrigheden videresender en fra udlandet modtaget begæring om inddrivelse til politimestern, underrettes den udenlandske myndighed herom, således at eventuel fremtidig brevveksling i sagen sker direkte mellem politimesteren og den udenlandske myndighed.
Kapitel 2.
Inddrivelse i udlandet.
§ 7.
Stk. 1. Opholder den bidragsberettigede sig her i landet, skal de danske inddrivelsesmyndigheder yde bistand ved inddrivelsen, selv om bidragsdokumentet er udfærdiget i et af de andre nordiske lande. Endvidere skal de danske myndigheder på begæring yde bistand ved inddrivelse i udlandet på grundlag af et dansk bidragsdokument, uanset hvor den bidragsberettigede opholder sig, jfr. konventionens artikel 2.
Stk. 2. Begæring om inddrivelse af bidrag, der er udbetalt forskudsvis af det offentlige, kan af det sociale udvalg (magistraten) fremsættes direkte over for de i konventionens artikel 2, stk. 2, nævnte myndigheder i de andre lande. På steder, hvor der jævnlig forekommer spørgsmål om inddrivelse af sådanne bidrag, bør overøvrigheden eventuelt henlede socialudvalgets opmærksomhed herpå, ligesom overøvrigheden bør yde udvalget fornøden vejledning om fremgangsmåden ved inddrivelsen.
§ 8.
Stk. 1. Forinden der af overøvrigheden eller et socialt udvalg (magistraten) rettes henvendelse til en udenlandsk myndighed om inddrivelse af bidrag på grundlag af et dansk bidragsdokument, skal det påses, at konventionens betingelser for inddrivelse er opfyldt, herunder at bidragsdokumentet ville kunne danne grundlag for inddrivelse her i landet. Det bør navnlig påses, at ingen del af bidraget er forældet efter dansk ret, og at de i lovgivningen om inddrivelse af underholdsbidrag fastsatte frister for anvendelse af de særlige inddrivelsesmidler er iagttaget.
Stk. 2. Betalingsresolutioner udfærdiget i medfør af lov om offentlig forsorg kan ikke danne grundlag for inddrivelse i henhold til konventionen.
§ 9.
Stk. 1. Begæringen skal være ledsaget af bekræftet afskrift eller fotokopi af bidragsdokumentet, medens det originale bidragsdokument eller andre originale dokumenter ikke bør medsendes. Begæring til svenske myndigheder fremsendes i to eksemplarer.
Stk. 2. Med begæringen skal endvidere følge en nøjagtig opgørelse af de beløb, der begæres inddrevet, med angivelse af, hvilke tidsrum de vedrører.
Stk. 3. Begæringer til Finland, Norge og Sverige fremsendes så vidt muligt direkte til de i konventionens artikel 2, stk. 2, nævnte lokale inddrivelsesmyndigheder på det sted, hvor den bidragsskyldige bor eller opholder sig. Normalt bør den udenlandske myndighed anmodes om at sende inddrevne beløb direkte til den bidragsberettigede, og den bidragsberettigede skal i så fald underrettes herom.
§ 10.
Stk. 1. Såfremt den udenlandske myndighed meddeler, at inddrivelsen har været forgæves, underrettes den bidragsberettigede herom. Fornyet begæring bør i sådanne tilfælde først fremsættes efter en passende tid, således at det ikke er overvejende sandsynligt, at forholdene er uforandrede.
Kapitel 3. Forskellige bestemmelser.
§ 11.
Stk. 1. Konventionen omfatter ikke inddrivelse af bidrag i det land, hvor bidragsdokumentet er udfærdiget. Det er dog en selvfølge, at inddrivelsesmyndighederne bør yde bistand til inddrivelse af bidrag her i landet på grundlag af et dansk bidragskokument, uanset om den bidragsberettigede opholder sig i udlandet. På tilsvarende måde bør der på begæring ydes bidragsberettigede, der opholder sig her i landet, bistand med hensyn til inddrivelse i udlandet, selv om inddrivelsen skal ske i det land, hvor bidragsdokumentet er udfærdiget.
§ 12.
Stk. 1. Dette cirkulære træder i kraft den 1. juli 1963. Samtidig ophæves justitsministeriets cirkulære nr. 15 af 10. februar 1954.
Underskrift 1
Justitsministeriet, den 28. juni 1963. Hans Hækkerup. /Kjøgx.