Cirkulære om aspiranttid og lønningsanciennitet for lærere ved statsseminarierne, statens seminarium for småbørnslærerinder og statsøvelsesskolerne
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1963/40@1963-12-31/da
I medfør af § 254 i lov nr. 5 (Lovtid. B) af 7. juni 1958 om normering og klassificering af statstjenestemandsstillinger fastsættes nedenstående regler om arten og omfanget af den undervisningsvirksomhed, der helt eller delvis kan træde i stedet for den i § 6, stk. 5 i lov nr. 154 om lønninger og pensioner m.v. til statens tjenestemænd krævede aspiranttid, eller medtages ved beregning af lønningsanciennitet ved overgang til tjeneste ved statsseminarierne, statens seminarium for småbørnslærerinder og statsøvelsesskolerne.
Aspiranttid.
§ 1.
Stk. 1. I henhold til lønningslovens § 6, stk. 5 er første ansættelse i tjenestemandsstilling i 1.-20. lønningsklasse betinget af mindst 2 års tilfredsstillende aspiranttjeneste efter det 19. år.
Stk. 2. Følgende undervisningsvirksomhed kan ved ansættelse i lærerstillinger ved statsseminarierne, statens seminarium for småbørnslærerinder og statsøvelsesskolerne efter undervisningsministerens skøn træde helt eller delvis i stedet for denne aspiranttjeneste, såfremt undervisningsvirksomheden er udført efter lærerens embedseksamen, magisterkonferens eller lærereksamen, kan betegnes som tilfredsstillende og har omfattet mindst det fulde for vedkommende stilling normerede timetal: a) Virksomhed som timelærer eller vikar ved statsseminarier, seminariet på Grønland, statens gymnasieskoler, statens seminarium for småbørnslærerinder eller statsøvelsesskoler. b) Fast ansættelse eller virksomhed som timelærer eller vikar i folkeskolen, ved Københavns kommunes skolevæsen, Grønlands skolevæsen, anerkendte private seminarier, private eksamensberettigede gymnasie skoler, kommunale gymnasieskoler, private eksamensberettigede realskoler, mellem- og realskoler, anerkendte kursus til studentereksamen, almindelig forberedelseseksamen og realeksamen, anerkendte private småbørnslærerindeseminarier og de af anerkendte private seminarier drevne private øvelsesskoler.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan endvidere tillade, at undervisningsvirksomhed og videnskabelig virksomhed ved danske universiteter eller øvrige højere læreanstalter eller undervisningsvirksomhed ved anerkendte institutioner for forebyggende børneforsorg kan medregnes i aspiranttiden, når dette under hensyn til omfanget og arten af virksomheden skønnes rimeligt.
§ 2.
Stk. 1. I henhold til lønningslovens § 6, stk. 5 vil aspiranttjeneste efter det fyldte 21. år udført efter 1. april 1958 ved senere ansættelse i tjenestemandsstilling være at medregne i lønningsancienniteten, såfremt aspirantlønnen har andraget et beløb svarende til den fulde nettobegyndelsesløn for den pågældende tjenestemandsstilling.
§ 3.
Stk. 1. Med hensyn til aspiranttidens effektivitet og fradrag af sygeperioder eller fravær på grund af militærtjeneste m.v. henvises til finansministeriets cirkulæreskrivelse af 22. november 1946, (jfr. note 12 til lønningslovens § 6, stk. 5.) Lønningsanciennitet. I. Statsseminarierne.
§ 4.
Stk. 1. Ved fastsættelsen af lønningsancienniteten for seminarieadjunkter og seminarielektorer i 19. og 24. lønningsklasse ved statsseminarierne medregnes tidligere undervisningsvirksomhed m.v. efter følgende regler, herunder de i §§ 6-9 fastsatte fælles bestemmelser.
Stk. 2. Ved overgang fra faste lærerstillinger i 19. og 24. lønningsklasse ved anerkendte private seminarier, eksamensberettigede private gymnasieskoler, kommunale gymnasieskoler, anerkendte kursus til studentereksamen, almindelig forberedelseseksamen og realeksamen eller lignende undervisningsinstitutioner samt fra faste præstestillinger i folkekirken med tilsvarende lønninger i henhold til lov nr. 155 af 7. juni 1958 om folkekirkens lønningsvæsen overføres den i disse stillinger beregnede lønningsanciennitet uændret i overensstemmelse med princippet i lønningslovens § 27, stk. 3. Samme regel gælder ved overgang fra faste lærerstillinger ved godkendte folkehøjskoler, landbrugsskoler og husholdningsskoler, såfremt de pågældende lærere i pensionskassen for højskoler, landbrugsskoler og husholdningsskoler er placeret efter en til 19. og 24. lønningsklasse svarende lønskala.
Stk. 3. Virksomhed som timelærer eller vikar ved statsseminarier, anerkendte private seminarier, seminariet på Grønland, statens gymnasieskoler, private eksamensberettigede gymnasieskoler, kommunale gymnasieskoler, anerkendte kursus til studentereksamen, almindelig forberedelseseksamen og realeksamen eller lignende undervisningsinstitutioner, hvis lærere aflønnes i 19. og 24. lønningsklasse, medregnes fuldt ud under forudsætning af, at virksomheden har omfattet mindst to tredjedele af det for vedkommende stilling normerede fulde timetal, samt at ansættelsen har haft en sammenhængende varighed af mindst 6 måneder ved samme institution.
Stk. 4. Ved overgang fra faste lærerstillinger ved anerkendte private småbørnslærerindeseminarier, de af anerkendte private seminarier drevne private øvelsesskoler, faste gymnasielærerstillinger ved private eksamensberettigede gymnasieskoler samt fra faste lærerstillinger ved statsunderstøttede handelsskoler, institutioner for forebyggende børneforsorg og lærerstillinger af lignende art beregnes lønningsancienniteten i overensstemmelse med princippet i lønningslovens § 27, stk. 4, ligesom § 27, stk. 5 kommer til anvendelse.
Stk. 5. Virksomhed som timelærer eller vikar ved statens seminarium for småbørnslærerinder, anerkendte private småbørnslærerindeseminarier, statsøvelsesskoler, de af anerkendte private seminarier drevne private øvelsesskoler, i gymnasielærerstillinger ved statens gymnasieskoler og private eksamensberettigede gymnasieskoler samt ved statsunderstøttede handelsskoler og institutioner for forebyggende børneforsorg, medregnes i overensstemmelse med reglerne i stk. 4, i det omfang, virksomheden ville have været medregnet ved fastsættelse af lønningsancienniteten ved tjenestemandsansættelse ved de nævnte seminarier eller skoler.
Stk. 6. Ved overgang fra faste lærerstillinger i 2., 3. og 4. lønningsklasse i folkeskolen eller inden for skoleformer, hvis lærere aflønnes i overensstemmelse med reglerne i lov nr. 156 af 7. juni 1958 om lønninger m. m. til folkeskolens lærere, § 32, herunder lærerstillinger ved private eksamensberettigede realskoler, mellem- og realskoler, Grønlands skolevæsen, godkendte folkehøjskoler, landbrugsskoler og husholdningsskoler samt tilskudsberettigede friskoler og efterskoler, beregnes lønningsancienniteten efter princippet i lønningslovens § 27, stk. 4, ligesom § 27, stk. 5 kommer til anvendelse, idet lærerne placeres i 19. og 24. lønningsklasse som angivet i nedenstående skema og i disse lønningsklasser opnår første alderstillæg på det tidspunkt, da alderstillæg ville være opnået i den hidtidige stilling i folkeskolen m.v. Finder overgangen sted fra 1. løntrin i 2. eller 3. lønningsklasse, opnås første alderstillæg i 19. lønningsklasse dog først 3 år efter overgangen. -------------------------------------------------------------------- Lærerlønningslovens løn- skala omfattende 2., 3. Placering i 19. og 24. lønningsklasse og 4. lønningsklasse. ved overgang fra de forskellige løn (Der bortses fra even- trin i folkeskolen m.v. tuelle kommunale tillæg). -------------------------------------------------------------------- 1. løntrin 12 840 kr...... 1. løntrin 15 000 kr. (19. lønningsklasse) 2. - 13 920 - ...... 1. - 15 000 - - 3. - 15 000 - ...... 2. - 16 500 - - 4. - 16 200 - ...... 2. - 16 500 - - 5. - 17 400 - ...... 3. - 18 000 - - 6. - 18 900 - ...... 4. - 19 500 - - 7. - 20 400 - ...... 5. - 21 000 - - 8. - 21 900 - ...... 1. - 22 500 - (24. lønningsklasse) 2. - 24 000 - - 3. - 25 500 - - 4. - 27 000 - - -------------------------------------------------------------------- Lønningslovens § 27.
Stk. 4. I tilfælde af oprykning til en stilling, hvis begyndelsesløn ligger lavere end eller lige med slutlønnen i den lavere stilling, kommer tjenestemanden straks på det løntrin i den nye stilling, som er nærmest højere end den sidst oppebårne lønning i den hidtidige stilling, hvorhos han, hvis der fremtidig i den hidtidige stilling ved alderstillæg ville være opnået en lønning, der var højere end eller lige med hans lønning i den nye stilling, allerede fra pågældende tidspunkt inden for slutlønnen opnår nyt alderstillæg.
Stk. 5. Opnår en tjenestemand, der i forbindelse med forfremmelse oprykkes til ny stilling, ikke en lønfremgang, der mindst andrager et beløb, svarende til det sidst opnåede alderstillæg, i den hidtidige stilling, ydes forskellen ham som et personligt, ikke-pensionsgivende tillæg. Ved beregningen bortses fra stedtillæg, eventuelle personlige tillæg samt bestillingstillæg, der ikke er fast knyttet til stillingen. Tillægget bortfalder efter reglerne i § 29, stk. 2.
Stk. 7. Ved overgang fra faste lærerstillinger ved Københavns kommunes skolevæsen beregnes først den pågældende lærers lønningsanciennitet, som om overgang havde fundet sted til en lærerstilling i folkeskolen, d.v.s. efter reglerne i undervisningsministeriets cirkulære af 20. maj 1960 om lønningsanciennitet m.v. for folkeskolens lærere. På grundlag af den således beregnede lønningsanciennitet beregnes herefter i overensstemmelse med reglerne i stk. 6 lønningsancienniteten i 19. og 24. lønningsklasse.
Stk. 8. Virksomhed som timelærer eller vikar ved de i stk. 6 og 7 nævnte skoleformer medregnes på tilsvarende måde som angivet i stk. 7. Det samme gælder, når der ikke er tale om en umiddelbar overgang fra de i stk. 6 og 7 nævnte faste stillinger til ansættelse i statens tjeneste.
Stk. 9. Virksomhed af kirkelig art medregnes i det omfang, hvori sådan virksomhed ville blive medregnet ved fastsættelse af lønningsancienniteten for en fast præst i folkekirken med en til 19. og 24. lønningsklasse svarende lønning.
Stk. 10. Undervisningsvirksomhed eller videnskabelig virksomhed ved danske universiteter eller øvrige højere læreanstalter kan medregnes i et efter undervisningsministerens skøn passende omfang.
Stk. 11. Anden undervisningsvirksomhed eller videnskabelig virksomhed, herunder i udlandet, kan efter undervisningsministerens bestemmelse i hvert enkelt tilfælde søges medregnet i lønningsancienniteten med hjemmel på normeringslov.
Stk. 12. Med hensyn til spørgsmålet om medregning af lønningsanciennitet i tilfælde af genansættelse i statens tjeneste henvises til lønningslovens § 9. II. Statens seminarium for småbørnslærerinder og statsøvelsesskolerne.
§ 5.
Stk. 1. Ved fastsættelse af lønningsancienniteten for lærere og overlærere i 17. og 20. lønningsklasse ved statens seminarium for småbørnslærerinder og statsøvelsesskolerne medregnes tidligere undervisningsvirksomhed efter følgende regler, herunder de i §§ 6-9 fastsatte fælles bestemmelser.
Stk. 2. Ved overgang fra faste lærerstillinger i 17. og 20. lønningsklasse ved anerkendte private småbørnslærerindeseminarier, de af anerkendte private seminarier drevne private øvelsesskoler eller lignende undervisningsinstitutioner samt fra gymnasieoverlærerstillinger i 20. lønningsklasse ved private eksamensberettigede gymnasieskoler overføres den i disse stillinger beregnede lønningsanciennitet uændret i overensstemmelse med princippet i lønningslovens § 27, stk. 3.
Stk. 3. Virksomhed som timelærer eller vikar ved statens seminarium for småbørnslærerinder, anerkendte private småbørnslærerindeseminarier, statsøvelsesskoler, de af anerkendte private seminarier drevne private øvelsesskoler eller lignende undervisningsinstitutioner, hvis lærere aflønnes i 17. og 20. lønningsklasse, medregnes fuldt ud under forudsætning af, at virksomheden har omfattet to tredjedele af det for vedkommende stilling normerede fulde timetal, samt at ansættelsen har haft en sammenhængende varighed af mindst 6 måneder ved samme institution.
Stk. 4. Ved overgang fra faste gymnasielærerstillinger i 14. lønningsklasse ved private eksamensberettigede gymnasieskoler samt fra faste lærerstillinger ved statsunderstøttede handelsskoler, institutioner for forebyggende børneforsorg og lærerstillinger af lignende art beregnes lønningsancienniteten i overensstemmelse med princippet i lønningslovens § 27, stk. 4, ligesom § 27, stk. 5 kommer til anvendelse.
Stk. 5. Virksomhed som timelærer eller vikar i gymnasielærerstillinger i 14. lønningsklasse ved statens gymnasieskoler og private eksamensberettigede gymnasieskoler medregnes i overensstemmelse med reglerne i stk. 4 i det omfang, virksomheden ville have været medregnet ved fastsættelse af lønningsancienniteten ved tjenestemandsansættelse i en gymnasielærerstilling.
Stk. 6. Ved overgang fra faste lærerstillinger i 2., 3. og 4. lønningsklasse i folkeskolen eller inden for skoleformer, hvis lærere aflønnes i overensstemmelse med lønreglerne i lærerlønningsloven, herunder lærerstillinger ved private eksamensberettigede realskoler, mellem- og realskoler, Grønlands skolevæsen, godkendte folkehøjskoler, landbrugsskoler og husholdningsskoler samt tilskudsberettigede friskoler og efterskoler, beregnes lønningsancienniteten efter princippet i lønningslovens § 27, stk. 4, idet lærerne placeres i 17. og 20. lønningsklasse som angivet i nedenstående skema og i disse lønningsklasser opnår første alderstillæg på det tidspunkt, da alderstillæg ville være opnået i den hidtidige stilling i folkeskolen m.v. -------------------------------------------------------------------- Lærerlønninglovens løn- Placering i 17. og 20. lønningsklasse skala omfattende 2., 3. ved overgang fra de forskellige og 4. lønningsklasse. løntrin i folkeskolen m.v. (Ved beregningen bortses fra eventuelle kommunale tillæg.) -------------------------------------------------------------------- 1. løntrin 12 840 kr...... 1. løntrin 15 000 kr.(17. lønningsklasse.) 2. - 13 920 - ...... 1. - 15 000 - - 3. - 15 000 - ...... 2. - 16 020 - - 4. - 16 200 - ...... 3. - 17 040 - - 5. - 17 400 - ...... 4. - 18 060 - - 6. - 18 900 - ...... 5. - 19 080 - - 6. - 20 100 - - 1. - 18 300 - (20. lønningsklasse.) 2. - 19 500 - - 7. - 20 400 - ...... 3. - 20 700 - - 8. - 21 900 - ...... 4. - 21 900 - - ------------------------------------------------------------------ Finder overgang sted fra 1. løntrin i folkeskolens 2. eller 3. lønningsklasse, opnås første alderstillæg i 17. lønningsklasse dog først 3 år efter overgangen. Overlærere på 1. løntrin i folkeskolens 4. lønningsklasse (18 900 kr.) vil dog straks ved overgangen til en lærerstilling ved statens seminarium for småbørnslærerinder eller en statøvelsesskole blive udnævnt til overlærer i 20. lønningsklasse og placeret på 2. løntrin (19 500 kr.) i denne lønningsklasse. Lærere, der overgår til en lærerstilling ved statens seminarium for småbørnslærerinder eller en statsøvelsesskole fra løntrinnene 12 840 kr. - 18 900 kr. i lærerlønningslovens 2. og 3. lønningsklasse, vil - såfremt de i øvrigt opfylder de i § 252 i normerings- og klassificeringslovens fastsatte betingelser for opnåelse af overlærerudnævnelse - opnå en sådan udnævnelse med placering på 3. løntrin i 20. lønningsklasse (20 700 kr.) fra det tidspunkt at regne, hvor de ville have nået løntrinnet 20 400 kr. i folkeskolen m.v. (6. løntrin i 17. lønningsklasse (20 100 kr.) overspringes). Ved overgang fra faste lærerstillinger, der lønnes efter lærerlønningslovens 1. lønningsklasse, beregnes lønningsancienniteten ligeledes efter princippet i lønningslovens § 27, stk. 4. Ved overgang fra et af de 6 første løntrin placeres den pågældende lærerinde på 1. løntrin i 17. lønningsklasse og opnår første alderstillæg i denne lønningsklasse 3 år efter overgangen. Ved overgang fra 7. løntrin placeres den pågældende ligeledes på 1. løntrin i 17. lønningsklasse, men opnår første alderstillæg på det tidspunkt, da slutløn ville være opnået i 1. lønningsklasse. Ved overgang fra 8. løntrin (slutløn) placeres den pågældende på 2. løntrin i 17. lønningsklasse og opnår første alderstillæg 3 år efter overgangen.
Stk. 7. Ved overgang fra faste lærerstillinger ved Københavns kommunes skolevæsen beregnes først den pågældende lærers lønningsanciennitet, som om overgang havde fundet sted til en lærerstilling i folkeskolen. På grundlag af den således beregnede anciennitet beregnes herefter i overensstemmelse med reglerne i stk. 6 lønningsancienniteten i 17. og 20. lønningsklasse.
Stk. 8. Virksomhed som timelærer eller vikar ved de i stk. 6 og 7 nævnte skoleformer medregnes på tilsvarende måde som angivet i stk. 7. Det samme gælder, når der ikke er tale om en umiddelbar overgang fra de i stk. 6 og 7 nævnte faste stillinger til ansættelse i statens tjeneste.
Stk. 9. Med hensyn til spørgsmålet om medregning af lønningsanciennitet i tilfælde af genansættelse i statens tjeneste henvises til lønningslovens § 9.
Stk. 10. Lønningsancienniteten for ledere af statsøvelsesskoler, der er ansatte som seminarieadjunkter eller seminarielektorer, fastsattes efter de for seminarieadjunkter m.v. gældende regler. III. Fælles bestemmelser.
§ 6.
Stk. 1. Forudgående virksomhed skal for at kunne medregnes i lønningsancienniteten være udøvet efter embedseksamen, magisterkonferens eller lærereksamen.
§ 7.
Stk. 1. Med hensyn til medregning af aspiranttiden i lønningsancienniteten henvises til § 2.
§ 8.
Stk. 1. Med hensyn til medregning af den pligtige militærtjeneste i lønningsancienniteten henvises til lønningslovens § 14, stk. 6. Ikrafttrædelsesbestemmelser.
§ 9.
Stk. 1. Aspiranttidsreglerne i nærværende cirkulære finder anvendelse i alle tilfælde, hvor tjenestemandsansættelse i lærerstillinger ved statsseminarierne, statens seminarium for småbørnslærerinder og statsøvelsesskolerne finder sted med virkning fra en dato efter cirkulærets udfærdigelse. Reglerne i nærværende cirkulære vedrørende lønningsanciennitet finder anvendelse i alle tilfælde, hvor tjenestemandsansættelse i en af disse stillinger har fundet sted med virkning fra en dato efter 1. april 1958, og hvor lønningsancienniteten fastsættes efter nærværende cirkulæres udfærdigelse. I tilfælde, hvor tjenestemandsansættelse har fundet sted efter 1. april 1958, men hvor der før nærværende cirkulæres udfærdigelse er foretaget fastsættelse af lønningsancienniteten efter andre regler, vil omregning af lønningsancienniteten efter reglerne i nærværende cirkulære med tilbagevirkende kraft fra ansættelsesdatoen kunne ske på begæring fra den pågældende lærer, såfremt sådan begæring senest 1 år efter nærværende cirkulæres udfærdigelse dato indsendes til undervisningsministeriet.
Underskrift 1
Undervisningsministeriet, den 13. marts 1963. K. Helveg Petersen. /Ida Dybdal.