Gelex

Cirkulære om en med Argentina indgået overenskomst angående militærtjeneste. (Til samtlige udskrivningschefer, lægdsforstandere og lægdsmænd).

GældendeVersion 1963-04-08
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1963/76@1963-04-08/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

Man skal herved meddele, at der den 28. november 1962 mellem Danmark og Argentina er ikrafttrådt en overenskomst angående militærtjeneste, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse af 7. februar 1963.

Overenskomsten bestemmer blandt andet, at personer, som har statsborgerret i begge lande, og som har aftjent den værnepligt, der påhviler dem ifølge lovgivningen i et af landene, eller er blevet definitivt fritaget for denne pligt, i fredstid vil være fritaget for værnepligt i det andet land. Det er dog en betingelse for at nyde denne begunstigelse, at de ved dokumentation, udstedt af de kompetente myndigheder i det pågældende land, beviser, at de har aftjent deres værnepligt eller er definitivt fritaget herfor.

Underskrift 1

INDENRIGSMINISTERIET, DEN 8. APRIL 1963. P.M.V. E.B. Møllmann.

Versioner

  1. 1963-04-08