Cirkulære om indskud på etableringskonto (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1966/44@1966-12-31/da
Indhold
(Til de skattelignende myndigheder og amtstuerne m.v.).
Der er tidligere udsendt eksemplarer af lov nr. 222 af 4. juni 1965 om indskud på etableringskonto og af finansministeriets bekendtgørelse nr. 350 af 10. september 1965 om pengeinstitutternes medvirken ved oprettelse af etableringskonti. Samtidig hermed udsendes bekendtgørelse om frigivelse af indskud på etableringskonto. I det følgende gives nærmere vejledning vedrørende praktiseringen af loven:
Loven indeholder regler om skattefri indskud på etableringskonto for personer, der ønsker at etablere en selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet. Kun lønmodtagere under 40 år har adgang til at foretage indskud.
Indskuddet kan fradrages ved indkomstopgørelsen. Det er en betingelse for fradraget, at beløbet ved etableringen afskrives forlods på visse formuegoder, der anskaffes til brug for virksomheden. Dog kan 0,33 af indskuddene, men højst 5.000 kr. efter etableringen hæves uden virkning for den skattepligtige indkomst.
Cirkulærets afsnit I indeholder almindelige bemærkninger om reglerne for skattefri indskud på etableringskonti.
I cirkulærets afsnit II gives der nærmere vejledning om de skattelignende myndigheders medvirken ved lovens praktisering samt om de særlige opgaver, der er pålagt amtstuerne.
Afsnit I.
1. Lovens ikrafttræden.
Fradrag for et givet indkomstår indrømmes efter lovens § 1, stk. 2, for indskud foretaget i tiden fra den 1. februar i indkomståret til den nærmest efterfølgende 31. januar. Denne periode betegnes i det følgende "indskudsåret". Indskud med virkning for den skattepligtige indkomst kan første gang ske for indskudsåret 1. februar 1965-31. januar 1966.
2. Skattepligtige, der kan foretage indskud.
Berettiget til at foretage indskud er i henhold til lovens § 2 fuldt skattepligtige personer, som i indkomståret har oppebåret lønindtægter, og som ved indkomstårets udgang ikke er fyldt 40 år. Den skattepligtiges hustru kan under samme betingelser foretage indskud. Det er ikke en betingelse, at hendes ægtefælle har adgang dertil. Hustruens indskud skal foretages på en særskilt konto for hende. Ingen af ægtefællerne kan foretage indskud på grundlag af den anden ægtefælles lønindtægt. Adgangen til at foretage indskud bortfalder ikke, fordi skatteyderen også har indtægt af egen erhvervsvirksomhed. Det er således ikke udelukket, at en skatteyder for samme indkomstår kan fradrage indskud på etableringskonto (der beregnes af hans lønindtægt) og henlæggelse til investeringsfond (der beregnes af hans erhvervsindtægt).
3. Indskuddets størrelse.
Indskuddet skal ifølge lovens § 3 for det enkelte indskudsår andrage mindst 500 kr., og det kan højst udgøre 20 pct. af indskyderens nettolønindtægt i indkomståret. Til lønindtægten henregnes den kontante løn med tillæg af den skattemæssige værdi af frit ophold og andre goder, som lønmodtageren har oppebåret i kraft af arbejdsforholdet, samt beløb, som han har modtaget fra arbejdsgiveren som godtgørelse for udgifter til rejse, herunder til ophold og fortæring under rejsen - dog ikke dagpenge og rejsegodtgørelser, der i medfør af statsskattelovens § 5d ikke skal medregnes i indkomsten. Der ses bort fra arbejdsgiverbidrag til indskyderens pensionsordning. Ved nettolønindtægtens beregning fradrages i den opgjorte lønindtægt det i ligningslovens § 9, stk. 1, omhandlede lønmodtagerfradrag og de i samme lovs § 9, stk. 2 og 3 (nu lovbekendtgørelse nr. 421 af 6. december 1965 § 9, stk. 4 og 6), omhandlede udgifter til befordring og rejser m.v. Hvor indskyderen og dennes ægtefælle begge har udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads, og således kun kan fradrage det beløb, hvormed ægtefællernes samlede udgifter overstiger 400 kr., bemærkes, at man ved beregningen af maksimumsbeløbet for det fradragsberettigede indskud på etableringskonto henfører hele beløbet på 400 kr. til indskyderen. Udgifter til faglige kontingenter, pensionsbidrag og lignende skal derimod ikke fradrages ved opgørelsen af nettolønindtægten. Denne skal heller ikke nedsættes med fradragsberettigede indkomst- og formueskatter eller fradragsberettigede forsikringsudgifter. For personer, der i medfør af ligningslovens § 2C er fuldt skattepligtige under ophold i Grønland, fradrages det i ligningsloven § 9A omhandlede særlige fradrag for udgifter i forbindelse med lønarbejde i Grønland ved opgørelsen af nettolønindtægten. For personer, der omfattes af sømandsskatteordningen, fradrages 400 kr.
En særlig begrænsning af det maksimale indskud gælder i tilfælde, hvor den skattepligtige i indskudsåret foretager forskudsafskrivning på et kontraheret skib i medfør af bestemmelserne i § 14 i afskrivningsloven. I så fald skal der i henhold til lovens § 3, stk. 2, ske en formindskelse af det efter de almindelige regler beregnede indskud med forskudsafskrivningens beløb. Bestemmelsen om, at indskuddet mindst skal andrage 500 kr., finder også anvendelse i dette tilfælde, således at der ikke kan foretages noget indskud for det pågældende indkomstår, hvis det efter de almindelige regler beregnede indskud efter fradrag af forskudsafskrivningen udgør mindre end 500 kr. Har en gift person foretaget forskudsafskrivning, skal også ægtefællens eventuelle indskud formindskes med forskudsafskrivningen. Foretager begge ægtefællerne indskud, nedsættes indskuddet for hver af dem med en til det beregnede indskud svarende del af forskudsafskrivningen.
Det foretagne indskud kan i henhold til lovens § 1, stk. 1, fradrages i den skattepligtige indkomst. Hvor den ansatte skattepligtige indkomst afviger fra den selvangivne, berettiger en forhøjelse af den selvangivne lønindtægt ikke den skattepligtige til at forøge indskuddet. Derimod medfører en nedsættelse af den selvangivne indkomst reduktion af indskuddet i det omfang, den påvirker opgørelsen af nettolønindtægten efter § 3, stk. 1. Det er en betingelse for fradrag, at beløbet er indskudt på en særlig spærret konto, jfr. nærmere nedenfor.
Der kan ikke opnås fradrag for indskud på etableringskonto i etableringsåret eller senere indkomstår, hvori beløb indskudt før etableringen endnu ikke er frigivet fuldtud.
4. Indskud på spærret konto i bank eller sparekasse.
Indskuddet skal foretages på spærret konto i en dansk bank eller sparekasse eller i en andelskasse, som er godkendt af finansministeren til at modtage sådanne indskud. Fortegnelse over de hertil godkendte andelskasser vil fremkomme senere. Kontoen skal betegnes "etableringskonto" og bære påtegning om den skattepligtiges navn og adresse. Dette gælder også, hvor indskyderen er en gift kvinde, der sambeskattes med ægtefællen, men kontoen skal i disse tilfælde oprettes på hendes navn.
Indskud på etableringskonti skal foretages i løbet af indskudsåret, jfr. § 1, stk. 2. En bevilget forlængelse af fristen for indgivelse af selvangivelse medfører ikke nogen tilsvarende forlængelse af fristen for indskud.
Der kan kun oprettes een konto for hvert indskudsår, men konti for forskellige indskudsår behøver ikke at være oprettet i samme pengeinstitut.
Ifølge lovens § 13 kan etableringskontoindskud ikke gøres til genstand for overdragelse, pantsætning eller andre retshandler, ligesom de ikke kan gøres til genstand for kreditorforfølgning. Undtagelse gælder i tilfælde af konkurs, ligesom kontoens indestående efter nærmere regler i lovens §§ 9-11 tjener til sikkerhed for eventuelle skatteefterbetalingskrav m.v.
Etableringskontoindskud forrentes af pengeinstitutterne efter disses almindelige regler herom. Renterne kan hæves i overensstemmelse med de af vedkommende pengeinstitut fastsatte regler, jfr. lovens § 14. Renter, som tilskrives en konto i indskudsåret og står uhævede ved indskudsårets udløb, betragtes som yderligere indskud på kontoen. Renterne er indkomstskattepligtige; i øvrigt henvises til punkt 9 nedenfor.
5. Hvornår foreligger der etablering.
Indskuddene skal først kunne benyttes (frigives) ved etablering af selvstændig virksomhed. Frigivelse kan ske, hvad enten kontohaveren selv, dennes ægtefælle eller begge ægtefæller i forening agter at drive virksomheden. Etablering anses efter lovens § 5 at have fundet sted, når den samlede anskaffelsessum for de til brug for virksomheden anskaffede formuegoder overstiger 30.000 kr. Ved opgørelsen af anskaffelsessummen skal der ikke ske fradrag af de hæftelser, f.eks. prioritetsgæld, der evt. påhviler det pågældende formuegode. Den selvstændige virksomhed kan enten være en virksomhed, som indskyderen selv starter, eller en bestående virksomhed, som han overtager. Etablering kan også anses at foreligge, hvis en mindre bivirksomhed, som han hidtil har drevet, nu udvides, således at anskaffelsessummen for virksomhedens aktiver kommer op over 30.0 kr. Formuegoder, som er anskaffet tidligere end 3 år før begyndelsen af "etableringsåret", d.v.s. det indkomstår, hvori etableringsbeløbet når op over 30.000 kr., kan - medmindre finansministeren i særlige tilfælde gør undtagelse herfra - ikke medregnes ved opgørelsen af anskaffelsessummen. Der skal bortses fra formuegoder, som er afhændet eller udskilt af driften før etableringsårets begyndelse. De formuegoder, hvis værdi indskyderen er berettiget til at medregne til etableringsbeløbet, er i første række de aktiver, som er opregnet i § 7, stk. 1 og 2. Såfremt der blandt disse er aktiver, som er anskaffet indenfor den i § 5, stk. 3, nævnte frist på 3 år før etableringsåret, og på hvilke der forud for etableringsåret er foretaget afskrivninger, medregnes de i denne forbindelse med deres anskaffelsessum. Ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum kan dernæst medregnes værdien af det varelager, der er anskaffet ved etableringen. Kontohaveren er berettiget til i stedet at medregne værdien af varelageret ved etableringsårets udgang opgjort til fakturapris eller dagspris. Kontohaveren er endvidere berettiget til at medregne maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der anvendes både til erhvervsmæssige og til private formål (jfr. afskrivningslovens afsnit II), men kun for så vidt angår en til den erhvervsmæssige benyttelse svarende forholdsmæssig del af anskaffelsessummen; som eksempel herpå kan nævnes et automobil, som benyttes både privat og erhvervsmæssigt. Endelig kan medregnes anskaffelsessummen for en ejendom, der skal anvendes til skatteyderens erhvervsvirksomhed, uanset om der kan afskrives på den efter afskrivningslovens § 18. Benyttes ejendommen delvis til private formål, kan kun en til den erhvervsmæssige anvendelse svarende forholdsmæssig del af anskaffelsessummen medregnes.
6. Frigivelse uden skattemæssig virkning.
Når kontohaveren har dokumenteret, at etablering har fundet sted, jfr. punkt 5, kan 0,33 af indskuddene, dog højst 5.000 kr., frigives uden virkning for hans skattepligtige indkomst. Dette beløb skal derfor ikke afskrives forlods på de anskaffede driftsmidler.
7. Frigivelse til forlods afskrivning.
Udover det under punkt 6. nævnte beløb frigives efter etableringen et beløb af højst samme størrelse som anskaffelsessummen eller - hvis der i tidligere indkomstår er foretaget skattefri afskrivninger - den uafskrevne del af anskaffelsessummen for følgende formuegoder, som er anskaffet indenfor de sidste 3 år før etableringsårets begyndelse:
a) Maskiner, inventar o.lign. driftsmidler, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Driftsmidler, hvis levealder ikke overstiger 3 år, eller hvis anskaffelsespris er under 800 kr., berettiger ikke til frigivelse. Til de i afskrivningslovens § 6a omhandlede automobiler kan højst frigives 35.000 kr.
b) Skibe til erhvervsmæssig brug. Dette gælder dog ikke kontrahering om bygning af et skib.
c) Bygninger, hvorpå der kan afskrives skattefrit i henhold til afskrivningslovens § 18, d.v.s. bygninger, hvis værdi ikke kan antages at blive opretholdt gennem normal vedligeholdelse, jfr. nærmere skattedepartementets cirkulære nr. 172 af 31. oktober 1957, punkt 42, samt endvidere installationer i sådanne bygninger.
d) Goodwill.
e) Tidsbegrænsede rettigheder såsom patentret, forfatter- og kunstnerret samt ret til mønster eller varemærke.
f) Retten ifølge en udbytte-, forpagtnings eller lejekontrakt.
De andre under punkt 5 nævnte formuegoder, som medregnes ved opgørelsen af etableringsbeløbet, kan således ikke begrunde frigivelse. Det gælder f.eks. maskiner og lignende driftsmidler, der anvendes både privat og erhvervsmæssigt, samt bygninger, der ikke kan afskrives efter afskrivningslovens § 18, og installationer i ikke-afskrivningsberettigede bygninger.
Når et indskud frigives efter reglerne i nærværende punkt, skal det anvendes til forlods afskrivning i etableringsåret på de under a-f nævnte aktiver. Dette medfører i henhold til lovens § 7, stk. 3, at afskrivninger på disse aktiver efter de i skattelovgivningen i øvrigt indeholdte regler alene kan foretages på anskaffelsessummen reduceret med det forlods afskrevne beløb. Maskiner, inventar o.lign. driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, samt skibe til erhvervsmæssig brug skal herefter indgå under den i afskrivningsloven foreskrevne saldoafskrivning med anskaffelsessummen efter fradrag af de benyttede indskud. Såvel den almindelige afskrivning som eventuelt ekstra afskrivning på driftsbygninger skal ske på grundlag af erhvervelsessummen efter fradrag af de i henhold til § 7 frigivne indskud.
Etablering skal være sket inden 10 år efter indskudsårets udløb. Er kontohaveren ikke fyldt 40 år ved fristens udløb, forlænges fristen til udgangen af det år, hvori han fylder 40 år. Finansministeren kan forlænge fristen, hvis det skyldes kontohaveren utilregnelige grunde, at etablering ikke er sket inden fristens udløb.
Frigivelse af indskuddene til forlods afskrivning kan ske, så snart etablering har fundet sted, og skal som hovedregel ske inden for etableringsåret eller de to følgende indkomstår, jfr. nærmere nedenfor under punkt 8.
Indskud vedrørende et givet indkomstår kan først frigives, når tidligere indskud er frigivet fuldt ud, jfr. lovens § 7, stk. 5.
Inden for de således fastsatte rammer kan den skattepligtige selv bestemme, hvornår han ønsker et indskud frigivet. Han kan begære et indskud for et enkelt indskudsår frigivet over flere indkomstår, og han kan omvendt begære indskud for flere indskudsår frigivet inden for et enkelt indkomstår.
Forlods afskrivning ved benyttelse af indskud kan omfatte et driftsmiddels fulde anskaffelsessum eller en vilkårlig del af denne.
Den forlods afskrivning sidestilles i øvrigt, med mindre andet særligt er foreskrevet, med skattefri afskrivninger. For bygningers vedkommende sidestilles den, med mindre andet er foreskrevet, med ekstraafskrivninger i henhold til afskrivningslovens afsnit IV.
Som foran nævnt kan indskuddene ikke frigives til forskudsafskrivning på skibe. Når et skib, på hvilket forskudsafskrivning er foretaget, bliver leveret, kan der derimod foretages forlods afskrivning ved benyttelse af indskud på den del af anskaffelsessummen, der skal indgå i saldoværdien. For bygninger og installationer i bygninger, på hvilke der kan foretages forlods afskrivning ved benyttelse af indskud, jfr. det foran anførte, foretages forlods afskrivning for det indkomstår, i hvilket bygningerne eller installationerne er erhvervet (fuldført), jfr. afsnit IV i afskrivningsloven og cirkulæret af 31. oktober 1957. Der kan i etableringsåret endvidere foretages forlods afskrivning på bygninger eller installationer, som er erhvervet (fuldført) i et af de 3 forudgående år. Det er uden betydning for adgangen til at benytte indskud til forlods afskrivning, hvornår de pågældende maskiner og skibe m.m. er bestilt, eller de pågældende bygninger og installationer er påbegyndt.
Til belysning af foranstående skal anføres, at et indskud for indkomståret 1965, for hvilket etableringskontoindskud er foretaget den 20. januar 1966, kan frigives i indkomståret 1966, hvis etablering da finder sted, og betingelserne i § 7 er opfyldt. Er etablering sket i 1966, skal indskuddet være benyttet senest 31. december 1968, hvis efterbeskatning efter § 10 skal undgås. Foretages der indskud i indskudsåret 1. februar 1965 til 31. januar 1966, skal etablering ske senest den 31. januar 1976, med mindre kontohaveren da er under 40 år, eller finansministeren forlænger fristen i medfør af § 8, stk. 2.
Frigives indskuddet i 1966, kan det kun anvendes til forlods afskrivning på maskiner, inventar o.lign. driftsmidler eller skibe, der leveres, eller på bygninger og installationer, der er erhvervet (fuldført) i dette indkomstår eller et af de forudgående 3 indkomstår. Frigives indskuddet i et af de 2 år efter etableringen, kan det på tilsvarende måde kun anvendes til forlods afskrivning på driftsmidler, der leveres, henholdsvis erhverves (fuldføres), i det pågældende indkomstår.
Det anføres udtrykkeligt i lovens § 7, stk. 6, at de i henhold til stk. 3 foretagne forlods afskrivninger ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Når etablering er sket, jfr. punkt 5, og den skattepligtige ønsker at benytte sin etableringskonto, skal indskuddene frigives i det omfang, han efter det foran anførte er berettiget hertil. Pengeinstituttet er forpligtet til straks at udbetale indskuddene, når amtstuens meddelelse om frigivelse foreligger. Om de nærmere regler herom samt om fremgangsmåden ved frigivelsen henvises til finansministeriets bekendtgørelse nr. 350 af 10. september 1965 og bekendtgørelse af dags dato samt til punkt 12 nedenfor.
8. Tilfælde, hvor indskud ikke frigives til forlods afskrivning.
Indskud skal være anvendt i deres helhed inden 10 år efter udløbet af indskudsåret eller inden udgangen af det år, hvori kontohaveren fylder 40 år; hvor denne frist er forlænget af finansministeren, inden for den af ham fastsatte frist. I det omfang indskud ikke benyttes rettidigt, skal ifølge lovens § 9, stk. 1, det ikke anvendte beløb med tillæg af 5 pct. for hvert år fra indskudsårets udløb og indtil fristens udløb medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori fristen udløber.
I henhold til lovens § 9, stk. 2, kan finansministeren, når særlige omstændigheder taler derfor, tillade, at et indskud frigives inden udløbet af 10-års fristen, uanset at etablering ikke har fundet sted. I så fald skal det frigivne indskudsbeløb med tillæg af 5 pct. for hvert år fra indskudsårets udløb og indtil udløbet af det indkomstår, hvori ansøgning indgives, medregnes i den skattepligtige indkomst for sidstnævnte indkomstår. Dispensationsbestemmelsen tager sigte på tilfælde, hvor det efter indskuddets foretagelse viser sig, at indskyderen ikke vil have mulighed for at anvende indskuddet til etableringsformål.
Ifølge stk. 3 kan finansministeren i de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde under særlige omstændigheder tillade, at indskudsbeløbet i stedet beskattes ved en efterregulering af indkomstansættelserne for de år, hvori indskuddene er bragt til fradrag. Efterbetalingsbeløbet skal i så fald forrentes med 5 pct. rente fra udgangen af det skatteår, efterbetalingen vedrører. Bestemmelsen sigter til de tilfælde, hvor en beskatning efter stk. 1 og 2 kan blive urimelig hård, fordi reglen - sammenholdt med bestemmelsen i § 8 - kan føre til, at flere års indskud skal medregnes i et og samme indkomstår. Dispensationsbestemmelsen vil også kunne anvendes, hvor en kvinde i forbindelse med indgåelse af ægteskab opgiver sine planer om at etablere selvstændig virksomhed, og hvor en forhøjelse af ægtemandens skattepligtige indkomst med hendes indskudsbeløb kan bevirke en forholdsvis stor skattestigning.
Når etablering har fundet sted, skal indskud, der ikke er frigivet i etableringsåret eller noget af de to efterfølgende indkomstår efter de i punkt 7 anførte regler, medregnes til den skattepligtige indkomst for det andet indkomstår efter etableringsåret. Det betyder, at hvis etablering f.eks. sker i 1970, og indskyderen i årene 1970-72 kun har fået frigivet 35.000 kr. af et samlet indskud på 40.000 kr., skal de resterende 5.000 kr. medregnes til hans skattepligtige indkomst for indkomståret 1972. Såfremt indskyderen allerede i etableringsåret eller det følgende indkomstår begærer frigivelse af restbeløbet, f.eks. fordi han indser, at han ikke i de nærmeste år vil få brug for at anskaffe yderligere aktiver, skal beløbet medregnes til hans skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori begæring om frigivelse fremsættes.
Ved en kontohavers død eller konkurs foretages der efterbeskatning af ikke-frigivne indskud ved forhøjelse af den skattepligtige indkomst for indskudsårene. Hvor kontohaveren er gift, medfører den anden ægtefælles død ikke efterbeskatning for kontohaveren. Efterbeskatning som anført skal også ske, hvis kontohaveren eller - hvis denne er en hustru, som er sambeskattet med sin ægtefælle - hendes ægtefælle opgiver sin bopæl her i landet, efter at etablering har fundet sted. Sker opgivelsen af bopæl allerede inden etableringen, skal efterbetalingsbeløbene forrentes med 5 pct. rente fra udgangen af det skatteår, hvori indskuddet er bragt til fradrag. I tilfælde af kontohaverens død - hvad enten den indtræffer før eller efter etableringen - er den efterlevende ægtefælle dog berettiget til at overtage indskuddet på etableringskonto på de betingelser, som gjaldt for afdøde, d.v.s. at etablering skal være sket inden den frist, som gjaldt for afdøde. Der er ikke i loven hjemmel til at overføre foretagne indskud til andre.
Hvis erhvervsvirksomheden ophører eller afhændes inden udløbet af det andet indkomstår efter etableringsåret, skal indskud, som er frigivet uden virkning for den skattepligtige indkomst efter reglerne i punkt 6 (lovens § 6), samt indskud, der enten ikke er frigivet, eller som først er frigivet i det indkomstår, hvori virksomheden er ophørt eller afhændet, medregnes til den skattepligtige indkomst for ophørs- eller afhændelsesåret.
Hvor erhvervsvirksomheden afhændes eller ophører, kan finansministeren tillade, at indkomstbeskatning af det i medfør af § 6 frigivne beløb undlades, og at de ikke frigivne indskud opretholdes på de oprindelige vilkår, såfremt den skattepligtige inden 1 år efter afhændelsen eller ophøret påny etablerer selvstændig virksomhed, jfr. lovens § 5.
I alle de tilfælde, der omtales i nærværende punkt, skal etableringskontoindskuddet for det pågældende indskudsår tjene til sikkerhed for skattekravene, og de indsatte beløb kan ikke forlanges udbetalt, før skattekravene er fyldestgjort, jfr. lovens § 9, stk. 4, sammenholdt med § 10, stk. 3, og § 11, stk. 1-3. Når amtstuen har meddelt, at udbetaling kan ske, skal pengeinstituttet straks udbetale det angivne beløb til kontohaveren eller vedkommende oppebørselsmyndighed efter amtstuens nærmere angivelse.
9. Beskatningen af indskud på etableringskonti og renterne heraf.
Renter, der tilskrives en etableringskonto, skal medregnes ved opgørelsen af kontohaverens skattepligtige indkomst, hvad enten de hæves eller ej. Renterne kan hæves efter de af vedkommende pengeinstitut fastsatte regler.
Det på kontoen indestående beløb skal medregnes ved opgørelsen af kontohaverens skattepligtige formue, og det samme gælder ikke hævede renter, der henstår på kontoen.
Afsnit II.
10. Ligningsmyndighedernes efterprøvelse af fradrag for indskud.
De skattelignende myndigheder skal efterprøve, om fradraget er foretaget i overensstemmelse med lovens regler, herunder navnlig at nettolønindtægten er opgjort korrekt, at der ikke er fradraget mere end 20 pct. heraf, og at fradraget udgør mindst 500 kr.
Når den foreløbige ligning er foretaget, indsender ligningsmyndigheden talonen på det selvangivelsen vedlagte særlige skema om indskud på etableringskonto til amtstuen i det amtstuedistrikt, hvorunder kommunen hører.
Hvis en af skatterådet foretaget ændring af skatteansættelsen medfører, at et fradrag for indskud skal ændres, indberetter skatterådet til amtstuen, hvilket beløb der er godkendt ved skatterådets ansættelse. Indberetningen kan ske ved, at skatterådet indsender en ny talon med angivelse af, at det er en rettelse af en tidligere indsendt.
Fra og med skatteåret 1967-68 skal ligningsmyndighederne påse, at der med selvangivelsen indsendes opgørelse på et særligt skema over indskud foretaget i tidligere indskudsår og eventuelt frigivne beløb heraf.
11. Amtstuernes opgaver ved indskud på etableringskonti.
Amtstuerne modtager inden 1. marts fra de i vedkommende amtstuedistrikt beliggende pengeinstitutter fortegnelser over de i indskudsåret oprettede etableringskonti. Fortegnelserne, der indsendes i to eksemplarer, indeholder oplysning om indskydernes navn, adresse, indskudsbeløb, samt - hvis indskyderen er en gift kvinde - hendes ægtefælles navn og adresse, jfr. finansministeriets bekendtgørelse nr. 350 af 10. september 1965.
Fortegnelserne er sådan indrettet, at det ene eksemplar kan klippes til blanketter for hver enkelt indskyder.
Det andet eksemplar af fortegnelsen benyttes til opgørelse af de samlede indskud i indskudsåret. Snarest muligt efter 1. marts indsender amtstuen oplysning til skattedepartementets økonomisk-statistiske konsulent, Christiansborg Slotsplads 1, København K, om antallet af indskydere og om summen af samtlige indskudsbeløb i pengeinstitutter i amtstuedistriktet. Opgørelsen bedes specificeret, således at det fremgår, hvor meget der er indskudt af indskydere, der er bosat i København, Frederiksberg og Gentofte, i købstadkommuner og i andre kommuner, samt antallet af indskydere i disse 3 områder. Amtstuen opbevarer disse fortegnelser til brug ved kontrollen efter punkt 13.
Det første eksemplar af fortegnelsen deles i blanketter for hver enkelt indskyder og benyttes til kontrol med de ved skatteansættelsen foretagne fradrag. Blanketter vedrørende indskydere, der er bosat i andre amtstuedistrikter, fraklippes og sendes til den pågældende amtstue.
Når amtstuerne modtager talonerne fra de skattelignende myndigheder, sammenholdes talonerne med de fra pengeinstitutterne indkomne oplysninger.
Såfremt der er indskudt mere, end der er godkendt fradrag for, giver amtstuen den pågældende indskyder underretning om, at det ud over fradraget indskudte beløb vil kunne frigives under forudsætning af, at indskyderen afgiver erklæring om, at han er indforstået med, at frigivelse medfører, at der herefter ikke kan godkendes fradrag for et større beløb end godkendt ved ansættelsen.
Afgiver indskyderen sådan erklæring, frigiver amtstuen det for meget indskudte og giver skatterådet underretning om frigivelsen.
Såfremt indskyderen ikke ønsker at afgive den nævnte erklæring, fordi han ønsker at klage over ligningsmyndighedernes tilsidesættelse af fradrag for indskud, må frigivelse ikke ske, førend indskyderen over for amtstuen afgiver erklæring om, at skatteansættelsen ikke længere er under klagebehandling for så vidt angår fradrag for indskud. Afgives sådan erklæring, frigiver amtstuen det for meget indskudte og giver skatterådet underretning om frigivelsen.
Er der indrømmet fradrag for et større beløb, end der er indskudt i et pengeinstitut, giver amtstuen skatterådet underretning herom til brug ved skatteligningen.
12. Fremgangsmåden ved benyttelsen af indskud.
Der henvises herom til bekendtgørelsen om frigivelse af indskud.
Når en skattepligtig ønsker at få sit indskud eller en del af dette frigivet, skal han rette henvendelse til den amtstue, i hvis distrikt han vil have sin bopæl efter etableringen, og ved forevisning af kontrabog eller -bøger med det eller de pengeinstitutter, hvori han har foretaget indskud, dokumentere, hvilke beløb han har indskudt på etableringskonto i tidligere indskudsår. Han skal derhos over for amtstuen dokumentere, at etablering har fundet sted. Dette sker ved, at han forelægger amtstuen købekontrakter, fakturaer, kvitteringer eller lignende som bevis for, at han har anskaffet formuegoder af de under punkt 5 nævnte arter til en samlet anskaffelsessum af mindst 30.000 kr. Såfremt indskyderen ønsker at medregne den erhvervsmæssige andel af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der skal benyttes både erhvervsmæssigt og privat, må amtstuen ved henvendelse til de skattelignende myndigheder søge bekræftelse på, at den del af driftsmidlet, som indskyderen medregner til den forannævnte anskaffelsessum, svarer til den del, hvorpå han kan foretage skattefri afskrivninger. På samme måde må amtstuen søge bistand hos de skattelignende myndigheder vedrørende fordelingen af anskaffelsessummen for en fast ejendom, der skal benyttes til såvel privatbolig som til indskyderens erhvervsvirksomhed.
Hvis amtstuen ikke finder, at etablering kan anses at have fundet sted, skal den nægte at frigive nogen del af indskuddene. Denne afgørelse kan af indskyderen indbringes for skattedepartementet, i sidste instans for domstolene. Finder amtstuen derimod, at etablering må anses for foretaget, kan den straks frigive det i punkt 6 anførte beløb. Herudover kan den efter begæring frigive yderligere beløb, når indskyderen dokumenterer, at de under punkt 7 angivne betingelser er opfyldt. Frigivelsen sker ved meddelelse fra amtstuen til den skattepligtige, hvori oplyses størrelsen af det frigivne beløb, hvor stort et beløb, der skal anvendes til forlods afskrivning, og hvilke(t) indskudsår, det frigivne indskud vedrører; der skal derhos gives oplysning om, på hvilke(t) formuegode(r) forlods afskrivning vil være at foretage, samt om for hvilket indkomstår afskrivningen skal foretages. Meddelelsen skal endvidere indeholde oplysning om, at amtstuen har anmodet vedkommende bank eller sparekasse om at udbetale det frigivne beløb. Amtstuen skal samtidig give såvel vedkommende kommunale ligningsmyndighed som skatteråd meddelelse om frigivelsen af indskudsbeløbet med oplysning om, på hvilket formuegode og for hvilket indkomstår det frigivne indskudsbeløb vil være at afskrive forlods. Endvidere tilstiller amtstuen vedkommende pengeinstitut udbetalingstilladelse, jfr. punkt 11 foran, og endelig underrettes den eller de amtstue(r), i hvis distrikt pengeinstituttet er beliggende, når en konto vedrørende et indskudsår er frigivet fuldtud.
Når etablering er sket, jfr. punkt 5, men det indskudte beløb ikke straks frigives fuldt ud, skal amtstuen anføre den frigivne del af indskuddet på anmeldelsesblanketten. Denne opbevares derefter til kontrol med, at der sker indkomstbeskatning af restbeløb, som ikke er frigivet senest i kontohaverens andet regnskabsår efter etableringsåret. Amtstuen må i så fald underrette skatterådet, jfr. punkt 13.
Blanketter til begæringer om frigivelse og til udbetalingstilladelser kan rekvireres hos firmaet Engelsen og Schrøder, Frederiksberggade 15, København K.
13. Beskatning af indskud, der ikke er benyttet rettidigt.
Når en amtstue fuldtud har frigivet en etableringskonto, som er oprettet i et pengeinstitut, der er beliggende i det pågældende amtstuedistrikt, eller når den fra andre amtstuer har modtaget underretning om, at en sådan konto er frigivet fuldtud, jfr. punkt 12, slettes vedkommende konto på det eksemplar af pengeinstituttets indberetning, som i henhold til punkt 11 fortsat skal opbevares. Hvis der, når 10 års-fristen for benyttelse af indskud er udløbet, d.v.s. første gang den 1. februar 1976, ifølge fortegnelsen endnu henstår uhævede konti, indhenter amtstuen fra vedkommende pengeinstitut bekræftelse på, at de ifølge fortegnelsen endnu ikke hævede beløb stadig henstår på etableringskonti. Pengeinstitutterne opfordres til ved afgivelsen af disse oplysninger så vidt muligt at oplyse indskyderens senest kendte adresse. Iøvrigt må amtstuen ved hjælp af folkeregister m.v. søge at fremskaffe indskyderens nuværende adresse.
Amtstuerne videresender oplysninger vedrørende indskydere, der efter de foreliggende oplysninger er bosat i et andet amtstuedistrikt, til den pågældende amtstue.
Amtstuerne underretter ligningsmyndighederne og skatterådene om, i hvilke tilfælde 10 års-fristen er udløbet, og giver oplysning om det indskudsbeløb og rentetillæg, der eventuelt vil være at beskatte i det år, hvori 10 års-fristen for benyttelse udløber.
Ligningsmyndighederne giver efter den påfølgende skatteligning amtstuen underretning om, i hvilke tilfælde indkomstbeskatning er sket i medfør af § 9, stk. 1, og i hvilke tilfælde indkomstbeskatning ikke skal gennemføres, fordi indskyderen endnu ikke er fyldt 40 år, eller fordi indskyderen har fået forlænget fristen for benyttelse.
I sidstnævnte tilfælde påhviler det amtstuen at give underretning til ligningsmyndighed og skatteråd, således at indkomstbeskatning finder sted for det år, hvor indskyderen fylder 40 år, eller hvor den forlængede frist for benyttelse udløber, hvis etablering da ikke er sket.
Når betalingsfristen for sidste rate af de for det pågældende skatteår pålignede skatter er udløbet, skal amtstuen hos vedkommende oppebørselsmyndighed søge oplysning om, hvorvidt skatterne er betalt. I bekræftende fald foranlediger amtstuen herefter etableringskontoindskuddet frigivet til udbetaling ved benyttelse af udbetalingstilladelse. Såfremt de pålignede skatter ikke er fuldt indbetalt, skal amtstuen indhente oplysning om, hvor stor en del af de pålignede skatter, der vedrører indskuddet, og hvor meget der resterer af dette beløb med påløbne morarenter i henhold til statsskattelovens § 38. Amtstuen anmoder herefter pengeinstituttet om af etableringskontoindskuddet for det pågældende indskudsår at udbetale til oppebørselsmyndigheden det udækkede skattekrav med påløbne morarenter, jfr. lovens § 9, stk. 4, og frigiver samtidig det eventuelle restbeløb til udbetaling. Der udfærdiges en udbetalingstilladelse for udbetalingen til oppebørselsmyndigheden og en for den eventuelle udbetaling til den skattepligtige. Udbetalingstilladelsen vedrørende udbetalingen til oppebørselsmyndigheden må forsynes med tydelig angivelse af, til hvem udbetaling skal ske. Hvor etableringskontoindskuddet er utilstrækkeligt til dækning af det opståede skattekrav, foretager amtstuen en forholdsmæssig fordeling af indskuddet på statens og kommunens krav og giver oppebørselsmyndigheden underretning om fordelingen.
Uanset det foran anførte skal etableringskontoindskuddet allerede fra påligningen af skatterne for det pågældende skatteår kunne anvendes til dækning af den del af de pålignede skatter, der vedrører indskuddet. Denne fremgangsmåde kan alene benyttes, hvis den skattepligtige over for amtstuen fremsætter begæring herom. Når den del af de pålignede skatter, der vedrører indskuddet, er fuldt indbetalt, frigives et eventuelt overskydende indskudsbeløb til udbetaling til den skattepligtige.
I tilfælde, hvor finansministeren i medfør af § 9, stk. 2, tillader frigivelse inden udløbet af 10 års-fristen, forholdes som foran angivet.
I de i punkt 12 nævnte tilfælde, hvor en indskyder i etableringsåret eller de tofølgende indkomstår ikke har fået frigivet det fulde indskudsbeløb, påhviler det amtstuen at give underretning til ligningsmyndighed og skatteråd, således at indkomstbeskatning efter reglen i § 10 af det ikke frigivne beløb finder sted senest i det andet indkomstår efter etableringen. Frigivelse af indskudsbeløb sker efter samme regler som foran nævnte.
14. Beskatning af indskud i anledning af død, konkurs og udrejse (lovens § 11).
Det påhviler de skattelignende myndigheder, når de bliver bekendt med, at der er indtrådt omstændigheder, der begrunder krav om efterbeskatning i henhold til lovens § 11, stk. 1 og 2, at give indberetning herom til vedkommende amtstue. Indberetningen ledsages så vidt muligt af det senest af indskyderen udfyldte skema vedrørende indskud på etableringskonto.
Hvor der indgives begæring til amtstuen om frigivelse af indskud i de i lovens § 11, stk. 1 og 2, omhandlede tilfælde, samt hvor amtstuerne i øvrigt bliver bekendt med, at der er indtrådt omstændigheder, der begrunder krav om efterbeskatning efter disse bestemmelser, skal amtstuerne søge oplyst, hvilke ikke anvendte indskud der henstår ubenyttede, og indberette dette til statens ligningsdirektorat tillige med oplysning om, hvilke skatteår indskuddene vedrører. Statens ligningsdirektorat foranlediger herefter de pågældende indskud efterbeskattet i overensstemmelse med reglerne i lovens § 11, stk. 1 og 2. Om den særlige forrentning af skatteefterbetalingen i de i lovens § 11, stk. 2, nævnte tilfælde samt om beregning af morarenter henvises til det foran under punkt 8 anførte. Når efterbetalingsbeløbet er opgjort, skal statens ligningsdirektorat give vedkommende amtstue underretning om kravet. Det påhviler herefter amtstuen at søge oplyst, hvorvidt kravet betales rettidigt. Såfremt kravet ikke er betalt rettidigt, skal amtstuen drage omsorg for, at kravet med påløbne morarenter i det omfang, det er muligt, dækkes af etableringskontoindskuddene. Med hensyn til denne fyldestgørelse samt med hensyn til eventuel frigivelse af etableringskontoindskud finder de foran under punkt 13 anførte regler tilsvarende anvendelse.
Uanset det foran anførte skal etableringskontoindskuddet allerede fra det tidspunkt, hvor efterbetalingsbeløbet er opgjort, kunne anvendes til dækning af dette, hvis den skattepligtige over for amtstuen fremsætter begæring herom. Når efterbetalingsbeløbet er fuldt indbetalt, frigives et eventuelt overskydende indskudsbeløb til udbetaling til den skattepligtige.
15. Kontrollen med forlods afskrivning.
Det påhviler de skattelignende myndigheder på grundlag af de fra amtstuerne modtagne meddelelser om frigivelse af indskud at påse, at de frigivne indskud benyttes til forlods afskrivning i overensstemmelse med vedkommende amtstues tilladelse og lovens regler. Det bemærkes udtrykkeligt, at det forlods afskrevne beløb i henhold til lovens § 7, stk. 1, ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jfr. foran under punkt 7.
Ligningsmyndighederne skal ved ophør af den etablerede virksomhed i de to første indkomstår efter etableringsåret påse, at der i ophørsåret sker beskatning af det i punkt 6 anførte beløb samt af de i ophørsåret frigivne beløb og af ikke frigivne beløb.
16. Personer, der er omfattet af sømandsskatteordningen.
Adgangen til at oprette etableringskonti står åben for personer, som er omfattet af sømandsskatteordningen.
Underskrift 1
Skattedepartementet, den 28. februar 1966. Hans P. Gøtrik.