Cirkulære om tillægsoverenskomst af 20. januar 1966 til den dansk-nederlandske overenskomst af 20. februar 1957 til undgåelse af dobbeltbeskatning m.v.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1968/103@1968-06-27/da
Indhold
1. Hermed fremsendes eksemplarer af udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 67 (Lovtidende C.) af 10. september 1966 af en den 20. januar 1966 undertegnet dansk-nederlandsk tillægsoverenskomst til den dansk-nederlandske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 20. februar 1957.
Ved tillægsoverenskomsten er artiklerne 3, 9 og 22 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 28. februar 1957 ændret, og der er tilføjet to nye artikler, 9A og 9B.
2. I art. 3 (om bestemmelsen af det skattemæssige domicil) er indføjet en ny § 2, der indfører et nyt bopælsbegreb for personer, der er medlemmer af en diplomatisk eller konsulær repræsentation, og som er statsborgere i udsendelsesstaten. Disse regler har for tiden ingen særlig betydning her i landet.
3. Ved de øvrige nævnte bestemmelser er der indført væsentligt ændrede regler om beskatningen af aktieudbytter og af indkomst ved aktiesalg.
Aktieudbytte skal ifølge art. 9 § 1 beskattes i den stat, i hvilken modtageren har bopæl, men det følger af art. 9 § 2, at indkomst af denne art dog må beskattes i den anden stat i form af fradrag ved kilden, dog højst med 15 pct.
Denne kildelandet tillagte delvise beskatningsret til aktieudbytter har for tiden ingen betydning for Danmarks vedkommende, idet aktionærer bosat i udlandet, sålænge afsnit VI i lov nr. 100 af 31. marts 1967 (kildeskatteloven) ikke er trådt i kraft, ikke beskattes her i landet af aktieudbytter, der udbetales dem fra danske selskaber.
Derimod beskattes ifølge nederlandsk ret aktieudbytter med en kildeskat for tiden på 25 pct., hvoraf Nederlandene i henhold til ovennævnte art. 9 § 2 med virkning for udbytter, der forfalder den 31. august 1966 eller senere - således skal frafalde de 10 pct.
4. Art. 9 § 3 indeholder særregler for beskatningen af udbytter, der udbetales af et i den ene stat hjemmehørende selskab til et i den anden stat hjemmehørende selskab, som direkte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. Som hovedregel må kildeskat af udbytter ikke opkræves i disse tilfælde.
5. Denne hovedregel modificeres ifølge art. 9A, hvorefter en stat, der opkræver en lavere selskabsskat for udloddet end for ikke udloddet udbytte, i så fald er berettiget til at opkræve en vis kildeskat. Bestemmelsen har dog for tiden ingen betydning for nogen af staterne.
6. Blanketter til brug ved andragende om tilbagebetaling af nederlandsk kildeskat kan fås hos amtsligningsinspektoraterne (i København, Frederiksberg og Gentofte kommune hos vedkommende skattedirektorat), samt hos skattedepartementets 7. kontor.
7. Ifølge art. 9B § 1 tilkommer beskatningsretten til indkomst ved aktieafhændelser den stat, i hvilken aktiesælgeren er bosat, medmindre indkomsten kan henføres til et fast driftssted i den stat, i hvilken det pågældende aktieselskab er beliggende.
Såfremt sælgeren er en fysisk person, som inden for de sidste fem år forud for afhændelsen af aktierne eller udbyttebeviserne har været bosat i den stat, i hvilken aktieselskabet er beliggende, vil denne stat - såfremt indtægten ikke i bopælsstaten er undergivet en effektiv beskatning på mindst 15 pct. - kunne beskatte den omhandlede indtægt i overensstemmelse med sin egen lovgivning, jfr. art. 9B § 2.
Bestemmelsen i § 2 beror på, at Nederlandene i sin interne lovgivning har en særlig beskatningsregel på dette område. Som følge af forbeholdet i slutningen af § 2 bliver spørgsmålet om nederlandsk beskatning dog næppe aktuelt i forholdet til Danmark, idet indkomster af denne art normalt i Danmark vil være undergivet en effektiv beskatning på mindst 15 pct.
8. Overenskomstens art. 22 indeholder bestemmelser om, på hvilken måde bopælsstaten skal ophæve dobbeltbeskatning i tilfælde, hvor der er tillagt kildestaten en beskatningsret. Af hensyn til de nye regler vedrørende beskatningsretten til aktieudbytte og indkomst ved aktieafhændelse er der foretaget visse ændringer i denne bestemmelse. I § 3, der angår den credit, der af Danmark som bopælsstat, skal gives for nederlandsk skat i tilfælde, hvor Nederlandene som kildestat har en beskatningsret efter overenskomsten, er der således nu indføjet de fornødne henvisninger til de nye regler i artikel 9 og art. 9B.
9. Tillægsoverenskomsten er trådt i kraft den 31. august 1966. Den er ved noteveksling af 18. december 1967 udvidet til også at gælde for de nederlandske Antiller, hvortil overenskomsten af 1957 tidligere er udvidet ved noteveksling af 27. juni 1960 (jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 1 af 10. januar 1962 og nr. 33 af 1. marts 1968).
Den dansk-nederlandske overenskomst finder herefter i sin helhed anvendelse med hensyn til de nederlandske Antiller, som om overenskomsten var indgået mellem Danmark og regeringen i de nederlandske Antiller. De skatter, som overenskomsten finder anvendelse på, er for så vidt angår de nederlandske Antiller indkomstskat (indkomstenbelasting) og skat på fortjeneste (winstbelasting) og for Danmarks vedkommende de samme skatter som omhandles i overenskomstens artikel 1 § 2.
10. Tvivlsspørgsmål med hensyn til tillægsoverenskomstens praktisering vil være at forelægge for skattedepartementet.
Underskrift 1
Skattedepartementet, den 26. april 1968. Hans P. Gøtrik.