Statsskattedirektoratets cirkulære vedr. ændring af loven om særlig indkomstskat m.v. (Til de skattelignende myndigheder)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1968/151@1968-08-13/da
Indhold
Hermed følger eksemplarer af bekendtgørelse nr. 275 af 27. juni 1968 af lov om særlig indkomstskat m.v.
Til vejledning for skattemyndighederne omtales i dette cirkulære de ændringer og tilføjelser, der er gennemført ved lov nr. 185 af 31. maj 1968.
1. I forhold til lovbekendtgørelse nr. 40 af 22. februar 1968 er der sket ændringer i følgende paragraffer:
1) § 2, nr. 2, om opgørelsen af fortjeneste ved afståelse af bygninger og installationer, på hvilke der har været foretaget skattemæssige afskrivninger.
2) Endvidere er der foretaget rent redaktionelle ændringer i § 2, nr. 1, § 7B, stk. 4, og § 7C, stk. 4.
2. Om ændringen af § 2, nr. 2, bemærkes følgende:
Medens den hidtil gældende regel i lovens § 2, nr. 2, kun har skullet anvendes, når der FORUDEN ALMINDELIGE AFSKRIVNINGER har været FORETAGET EKSTRAAFSKRIVNING, FORLODS AFSKRIVNING ELLER FORSKUDSAFSKRIVNING, skal den nye regel anvendes I ALLE TILFÆLDE, hvor der er foretaget skattemæssige afskrivninger på en afhændet bygning eller installation.
Den nye regel finder anvendelse på fortjenester, der er erhvervet den 15. marts 1968 eller senere. Har den skattepligtige anskaffet bygningen eller installationen før den 15. marts 1968, og har han ved indkomstopgørelsen for skatteåret 1968-69 og tidligere skatteår foretaget almindelige afskrivninger, men ikke ekstraafskrivning, forlods afskrivning eller forskudsafskrivning på det solgte formuegode, opgøres fortjenesten dog som forskellen mellem salgssummen og anskaffelsessummen med fradrag af samtlige skattemæssige afskrivninger, der er foretaget ved indkomstopgørelsen for skatteåret 1969-70 og følgende skatteår. Af den således opgjorte fortjeneste henregnes til den særlige indkomst højst et beløb lig summen af afskrivningerne for skatteåret 1969-70 og følgende skatteår.
Underskrift 1
SKATTEDEPARTEMENTET, DEN 28. JUNI 1968. Hans P. Gøtrik. /E. Møller.