Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1968/167@1968-09-13/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

(Til de skattelignende myndigheder).

Hermed følger eksemplarer af lovbekendtgørelse nr. 260 af 26. juni 1968 om skattemæssige afskrivninger m.v. (afskrivningsloven).

I lovbekendtgørelsen har man indarbejdet de ændringer i afskrivningsloven, der er gennemført ved lov nr. 183 af 31. maj 1968. Det drejer sig om følgende ændringer:

I. Vedrørende maskiner, inventar og lignende driftsmidler.

1. I 1967 blev der gennemført en lovændring, hvorefter der i det indkomstår, hvori et driftsmiddel anskaffes, højst kunne afskrives 15 pct. af den afskrivningsberettigede anskaffelsessum. Reglerne herom er nu ændret, så den nævnte begrænsning kun gælder for driftsmidler, der er anskaffet i sidste halvdel af indkomståret. Der erindres om, at det i lovens §§ 7 og 11 er bestemt, at et driftsmiddel betragtes som anskaffet, når levering har fundet sted.

For driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt og afskrives under et efter saldometoden, skal hele anskaffelsessummen herefter indgå i grundlaget for anskaffelsesårets afskrivninger, såfremt anskaffelsen er sket i første halvdel af indkomståret. Er anskaffelsen derimod sket i sidste halvdel af indkomståret, er det kun 50 pct. af anskaffelsessummen, der indgår i grundlaget for anskaffelsesårets afskrivninger.

Eksempel 1.

Saldoværdi ved årets begyndelse ........................ 500.000 kr. - salgssum for driftsmidler, der er afhændet i indkomståret.......................... 25.000 kr. ------------ 475.0 kr. + hele anskaffelsessummen for de driftsmidler, der er anskaffet i første halvdel af indkomståret ...... 30.000 kr. + 50 pct. af anskaffelsessummen - 70.000 kr. for de driftsmidler, der anskaffet i sidste halvdel af indkomståret........................ 35.000 kr. ------------ Afskrivningsberettiget saldoværdi ...................... 540.000 kr. Heraf afskrivning 30 pct. .............................. 162.000 kr. ------------ 378.0 kr. Herefter tillægges de resterende 50 pct. af anskaffelsessummen - 70.000 kr. - for de driftsmidler, der er anskaffet i sidste halvdel af indkomståret ................................ 35.000 kr. ------------ Saldoværdi ved årets slutning, overføres til næste år som ny begyndelsessaldo.................... 413.000 kr. ============ 2. Har den skattepligtige fået frigivet investeringsfondsmidler til forlods afskrivning på nyanskaffede driftsmidler, skal der forholdes som vist i eksempel 2 og eksempel 2a. Eksempel 2. Saldoværdi ved årets begyndelse ........................ 100.000 kr. - salgssum for afhændede driftsmidler .................. 10.000 kr. ------------ 90.00 kr. I indkomstårets første halvdel har den skattepligtige anskaffet en ny maskine for... 50.000 En frigivet henlæggelse på 45.000 kr. skal afskrives forlods ...........- 45.000 ----------- Hele restbeløbet, 5.000 kr., indgår i anskaffelsesårets afskrivningsgrundlag.................. 5.000 kr. ------------ 95.00 kr. Afskrivning 30 pct. af 95.000 .......................... 28.500 kr. ------------ Saldoværdi ved årets afslutning, overføres til næste år som ny begyndelsessaldo................... 66.500 kr. ============ Eksempel 2a. Saldoværdi ved årets begyndelse ........................ 100.000 kr. - salgssum for afhændede driftsmidler .................. 10.000 kr. ------------ 90.00 kr. I indkomstårets anden halvdel har den skattepligtige anskaffet en ny maskine for.. 50.000 En frigivet henlæggelse på 45.000 kr. skal afskrives forlods......................- 45.000 ----------- Uafskrevet restbeløb....................... 5.000 50 pct. af restbeløbet, d.v.s. 2.500 kr., indgår i anskaffelsesårets afskrivningsgrundlag ........ 2.500 kr. ------------ Afskrivningsberettiget saldoværdi ...................... 92.500 kr. heraf afskrivning 30 pct. .............................. 27.750 kr. ------------ 64.75 kr. + den anden halvdel af anskaffelsessummen - forlods afskrivning .................................. 2.500 kr. ------------ Saldoværdi ved årets slutning, overføres til næste år som ny begyndelsessaldo........................ 67.250 kr. ============ 3. Hvor der i henhold til lov om indskud på etableringskonto skal ske forlods afskrivning af et frigivet indskud på etableringskonto, forholdes der på lignende måde som i eksempel 2 og 2a ovenfor. 4. Fremgangsmåden i eksempel 2 og 2a skal også anvendes, hvor der er foretaget forskudsafskrivning på visse anskaffelser af maskiner m.v. og bygninger (senest finansministeriets bekendtgørelse nr. 115 af 5. april 1968). 5. Reglen om anskaffelser i indkomstårets anden halvdel begrænser alene de skattemæssige afskrivninger i anskaffelsesåret, men ikke udligningen af en negativ saldo ved nyanskaffelser efter afskrivningslovens § 5, stk. 1. Eksempel 3. År 1. Saldoværdi ved årets begyndelse ........................ 10.000 kr. Afskrivning ............................................ 3.000 kr. ------------ År 2. Saldoværdi ved årets begyndelse ........................ 7.000 kr. - Salgssum for solgte driftsmidler...................... 9.000 kr. ------------ År 3. Negativ saldo, overført fra år 2........................ - 2.000 kr. I indkomstårets anden halvdel anskaffes driftsmidler for 3.000 kr., hvoraf 50 pct. eller 1.5 kr. indgår i anskaffelsesårets afskrivningsgrundlag.................................... + 1.500 kr. ------------ Den afskrivningsberettigede saldoværdi er herefter negativ .................................... - 500 kr. Afskrivning ............................................ 0 kr. ------------ - 500 kr. Nu tillægges de resterende 50 pct. af de nyanskaffede driftsmidlers anskaffelsessum............ + 1.500 kr. ------------ Den negative saldo, der opstod i år 2, er herefter udlignet ved nyanskaffelser i det følgende indkomstår, idet der ved udgangen af år 3 er en positiv saldo.................... + 1.000 kr. ------------,

der overføres til næste år som ny begyndelsessaldo. Der bliver herefter ikke spørgsmål om at udligne den negative saldo ved at medregne den i den skattepligtige indkomst efter reglerne herom.

6. Ifølge afskrivningslovens § 2, stk. 6, omfatter begrænsningen i førsteårsafskrivningerne også afskrivningen på udgifter til forbedring af driftsmidler. Er forbedringen foretaget i anden halvdel af indkomståret, er det herefter kun halvdelen af forbedringsudgiften, der skal medregnes i afskrivningsgrundlaget for det år, hvori forbedringen er foretaget. Den anden halvdel indgår først i afskrivningsgrundlaget i det næste indkomstår.

7. De ændringer, der er omtalt i punkt 1-6, finder anvendelse ved indkomstopgørelsen for skatteåret 1969-70 og senere skatteår, jfr. § 2, stk. 1, i ændringsloven af 31. maj 1968.

8. Den foran omhandlede begrænsning af førsteårsafskrivningerne omfatter ikke skibe til erhvervsmæssig brug. Selv om et skib er anskaffet i sidste halvdel af indkomståret, skal anskaffelsessummen derfor indgå i den afskrivningsberettigede saldoværdi med fuld vægt allerede i anskaffelsesåret, jfr. afskrivningslovens § 13, stk. 2. Det samme gælder maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der benyttes erhvervsmæssigt om bord på skibe, jfr. afskrivningslovens § 12, stk. 2.

9. For de særligt kostbare automobiler, der omfattes af afskrivningslovens § 6A, har der hidtil ikke kunnet foretages skattemæssig afskrivning på den del af anskaffelsessummen, der ligger over 35.000 kr. Denne beløbsgrænse er nu ændret til 40.000 kr.

Ved en lovændring i 1967 blev den højeste lovlige sats for det første års afskrivning på de nævnte automobiler ændret fra 30 pct. til 15 pct. Denne bestemmelse er nu ændret, så der i anskaffelsesåret kan foretages afskrivning med indtil 30 pct. af 40.000 kr., såfremt automobilet er anskaffet i første halvdel af indkomståret, og med indtil 15 pct. af 40.000 kr., såfremt det er anskaffet i sidste halvdel af indkomståret.

Ændringerne i lovens § 6A finder anvendelse på automobiler, som den skattepligtige har anskaffet i det indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1969-70, eller senere indkomstår, jfr. § 2, stk. 3, i ændringsloven af 31. maj 1968.

10. For maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der benyttes både til erhvervsmæssige og til private formål ( "blandede driftsmidler"), er reglerne i afskrivningslovens § 8 ændret på tilsvarende måde som for de automobiler, der er omtalt i punkt 9. Herefter kan der ikke beregnes afskrivning på den del af et blandet driftsmiddels anskaffelsessum, der ligger over 40.000 kr. Den højeste lovlige afskrivningssats er 30 pct., når driftsmidlet er anskaffet i første halvdel af indkomståret, og 15 pct., når det er anskaffet i indkomstårets sidste halvdel.

Ændringerne i § 8 finder anvendelse på driftsmidler, som den skattepligtige har anskaffet i det indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1969-70, eller senere indkomstår, jfr. § 2, stk. 3, i ændringsloven af 31. maj 1968.

11. Bestemmelserne i afskrivningslovens § 3 om driftsmidler med en særlig kort levealder eller en særlig lav værdi ("småaktiver") er ændret.

For driftsmidler, hvis levealder må antages ikke at overstige 3 år, kan den skattepligtige ligesom hidtil vælge, om han vil fradrage anskaffelsessummen fuldt ud i indkomsten i anskaffelsesåret, eller han vil overføre anskaffelsessummen til afskrivning efter lovens § 2.

Efter § 3, stk. 2, har den skattepligtige som hovedregel den samme valgfrihed for driftsmidler med en anskaffelsessum på 1.200 kr. eller derunder, selv om levetiden er 3 år eller derover. (Beløbsgrænsen har hidtil været 800 kr.). Herfra gør § 3, stk. 6, dog den undtagelse, at den skattepligtige i det indkomstår, hvori en ny virksomhed påbegyndes, og det følgende indkomstår kun kan anvende reglen i stk. 2 på driftsmidler til en samlet anskaffelsessum på indtil 50.000 kr. Et eventuelt overskydende beløb skal ifølge § 3, stk. 3, overføres til afskrivning efter reglerne i § 2. Undtagelsen i § 3, stk. 6, omfatter ikke tilfælde, hvor en bestående virksomhed overtages af en ny indehaver.

Hvor anskaffelsessummen for småaktiver, der er anskaffet i indkomstårets sidste halvdel, overføres til afskrivning efter § 2, finder den i punkt 1 omtalte begrænsning af førsteårsafskrivningen anvendelse. Det gælder både, når den skattepligtige selv vælger at overføre anskaffelsessummen til afskrivning, og når han har pligt til at gøre det efter § 3, stk. 6.

Ifølge § 2, stk. 1, i ændringsloven af 31. maj 1968 finder ændringerne i afskrivningslovens § 3 som hovedregel anvendelse ved indkomstopgørelsen for skatteåret 1969-70 og senere skatteår. Ifølge ændringslovens § 2, stk. 2, finder afskrivningslovens § 3, stk. 6, dog kun anvendelse, når virksomheden påbegyndes den 1. januar 1969 eller senere.

II. Afskrivning på bygninger.

12. Der er sket en gennemgribende ændring af reglerne i afskrivningslovens afsnit IV om afskrivning på bygninger og særlige installationer i bygninger. Ændringerne omfatter både reglerne om, hvilke bygninger der kan afskrives skattemæssigt, reglerne om afskrivningsmetoden og reglerne om beskatningen ved afhændelse af bygninger, hvorpå skattemæssig afskrivning er foretaget.

Med en række undtagelser, der omtales i punkt 50-54, finder de ændrede regler anvendelse ved indkomstopgørelsen for skatteåret 1969-70 og senere skatteår.

13. Lovens § 18, stk. 1, litra a-b, opdeler de afskrivningsberettigede bygninger i 2 hovedgrupper, som ifølge § 22 har hver sit sæt afskrivningssatser.

Hovedgruppe a omfatter driftsbygninger inden for:

landbrug,

pelsdyravl,

fjerkræavl,

dambrug,

fiskeri,

skovbrug,

gartneri,

industri,

butikshandel,

håndværk,

sportshaller,

benzinstationer,

vognvaskerier,

fragtmandscentraler,

lagerbygninger, der benyttes i forbindelse med de nævnte virksomheder eller inden for en gros handel.

Hovedgruppe b omfatter:

biografer,

teatre,

forlystelsesetablissementer,

forsamlingsbygninger,

selskabslokaler,

hoteller,

restauranter,

skoler,

alderdoms- eller plejehjem, der omfattes af § 7 i lov om omsorg for invalidepensionister og folkepensionister (trykt som bilag til dette cirkulære),

garager,

laboratorier,

lagerbygninger, der benyttes i forbindelse med de nævnte virksomheder.

14. I lovens § 18, stk. 3, nævnes nogle bygninger, hvorpå skattemæssig afskrivning ikke kan foretages. Der er ikke tale om en udtømmende opregning.

Ifølge § 18, stk. 3, 1. pkt., kan der ikke foretages skattemæssig afskrivning på kontorbygninger, medmindre de omfattes af de særlige regler i § 18, stk. 1, litra c eller d. Disse regler omtales nedenfor i punkt 15 og 17.

§ 18, stk. 3, 1. pkt., bestemmer endvidere, at der ikke kan afskrives på bygninger, der anvendes til beboelse eller hertil knyttede formål. For beboelsesbygninger kan der ikke blive tale om afskrivningsret efter § 18, stk . 1, litra c eller d. Ifølge § 18, stk. 3, 2.pkt., kan beboelsesbygninger, der benyttes erhvervsmæssigt og er beliggende i udlandet, dog gøres til genstand for skattemæssig afskrivning, når de på grund af ganske særlige omstændigheder, herunder navnlig klimatiske forhold, er udsat for en sådan fysisk forringelse, at deres værdi ikke vil blive opretholdt gennem normal vedligeholdelse. Denne undtagelsesregel kan bl.a. anvendes på bygninger i Grønland, idet denne landsdel i skattemæssig henseende henregnes til udlandet.

Som omtalt indeholder § 18, stk.3, ikke en udtømmende opregning af de bygninger, hvorpå der ikke kan afskrives skattemæssigt. Det må antages, at der bortset fra de tilknyttede bygninger m.v., som omtales nedenfor i punkt 15 og 16, og de særlig let forgængelige bygninger, der omtales i punkt 17 - normalt ikke kan afskrives på bygninger og anlæg som civilbeskyttelsesrum, kantiner, garderober, baderum, vejanlæg, parkeringspladser og udgravninger. Som hidtil vil der heller ikke normalt kunne foretages skattemæssige afskrivninger på bygninger, der anvendes til pensionater, tegnestuer, arkiver, biblioteker og museer.

15. Bygninger eller lokaler, som ikke er afskrivningsberettigede efter de regler, der er omtalt foran, kan ifølge lovens § 18, stk. 1, litra c, 1. pkt., gøres til genstand for skattemæssig afskrivning, når de har en særlig tilknytning til en afskrivningsberettiget bygning.

Den særlige tilknytning skal foreligge i 2 henseender:

For det første skal bygningen eller lokalerne være beliggende i eller i umiddelbar tilknytning til den afskrivningsberettigede bygning. I modsætning til hidtidig landsskatteretspraksis om såkaldte "akcessoriske" lokaler kan reglen således også anvendes på f.eks. en selvstændig kontorbygning, der ligger i umiddelbar tilknytning til en industribygning.

For det andet skal bygningen (lokalerne) tjene driften af den virksomhed, hvortil den afskrivningsberettigede bygning anvendes. Der kan således ikke foretages skattemæssig afskrivning på kontorlokaler, der vel ligger i umiddelbar tilknytning til f.eks. en industribygning, men lejes ud til en anden virksomhed end den, der driver industri i industribygningen.

Som omtalt i punkt 14 gælder § 18, stk. 1, litra c, 1. pkt., ikke for beboelsesbygninger her i landet.

16. Ifølge lovens § 18, stk. 1, litra c, 2. pkt., kan der foretages skattemæssig afskrivning på udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn og lignende, såfremt de i punkt 15 omtalte betingelser er opfyldt. Afskrivningsretten er altså betinget af, at de nævnte anlæg osv. ligger i eller i umiddelbar tilknytning til en afskrivningsberettiget bygning og tjener driften af den virksomhed, hvortil denne bygning anvendes.

Afskrivningsretten omfatter ikke udgiften til erhvervelse af selve det areal, der benyttes til anlægget, jfr. lovens § 29B, men kun de særlige udgifter til udgravning, vejbelægning osv.

17. Selv om en erhvervsmæssigt anvendt bygning ikke er afskrivningsberettiget efter sin anvendelse, kan den ifølge lovens § 18, stk. 1, litra d, gøres til genstand for skattemæssig afskrivning, når den på grund af sin opførelsesmåde eller andre ganske særlige omstændigheder må antages at være udsat for en sådan fysisk forringelse, at dens værdi ikke vil blive opretholdt gennem normal vedligeholdelse. Reglen tilsigter at bibeholde hidtidig praksis, hvorefter der f.eks. har kunnet afskrives på kontorbygninger af træ. Som omtalt i punkt 14 er beboelsesbygninger her i landet undtaget fra reglen.

18. Ifølge lovens § 18, stk. 2, kan ligningsrådet tillade, at reglerne i § 18, stk. 1, litra a)-b), anvendes på bygninger, som efter rådets skøn kan sidestilles med de der nævnte.

19. Lovens § 19 afgrænser de afskrivningsberettigede særlige installationer på samme måde som de regler, der hidtil har været gældende.

20. Hvor kun en del af en bygning anvendes til et formål, der giver ret til skattemæssig afskrivning, kan der ifølge lovens § 20, stk. 1, kun afskrives på den del af anskaffelsessummen, der forholdsmæssigt svarer til den nævnte bygningsdels etageareal.

Eksempel 4.

En bygning har et samlet etageareal på 3.000 kvadratmeter. Heraf anvendes 1.000 kvadratmeter til butikker og 2.000 kvadratmeter til beboelse. Ejendommen er anskaffet for 1,5 mill. kr., hvoraf 1 mill. kr. for bygningen. Da butiksarealet udgør en tredjedel af det samlede areal, kan der foretages skattemæssig afskrivning på en tredjedel af 1 mill. kr. = 333.333 kr.

21. Såfremt under 30 pct. af det samlede etageareal i en bygning anvendes til et formål, der giver ret til skattemæssig afskrivning, kan der ifølge lovens § 20, stk. 2, kun foretages skattemæssig afskrivning, såfremt det absolut set drejer sig om mindst 300 kvadratmeter.

Eksempel 5.

En bygning har et samlet etageareal på 1.500 kvadratmeter, hvoraf 350 kvadratmeter anvendes til butik og resten til beboelse. Da butiksarealet udgør mere end 300 kvadratmeter, kan der afskrives på den del af anskaffelsessummen, som forholdsmæssigt svarer til butiksarealet.

Eksempel 6.

I en bygning med et samlet etageareal på 800 kvadratmeter anvendes 250 kvadratmeter til butik og resten til beboelse. Da butiksarealet ikke udgør under 30 pct. af det samlede areal, kan der afskrives på den del af anskaffelsessummen, som forholdsmæssigt svarer til butiksarealet.

Eksempel 7.

I en bygning med et samlet etageareal på 1.500 kvadratmeter anvendes 250 kvadratmeter til butik og resten til beboelse. Da butiksarealet udgør under 30 pct. af det samlede areal, og da det også er under 300 kvadratmeter, kan der ikke foretages skattemæssig afskrivning.

22. På udgifter til ombygning eller forbedring kan der ifølge lovens § 21 foretages skattemæssig afskrivning efter afskrivningssatserne for den bygning eller installation, de vedrører.

Selv om det er en ældre bygning, der ombygges eller forbedres, er der efter lovændringen ikke adgang til at afskrive ombygnings- eller forbedringsudgiften over en særlig kort "restlevetid".

23. På bygninger i hovedgruppe a (jfr. punkt 13 foran) kan der i anskaffelsesåret og i hvert af de nærmest følgende 9 indkomstår foretages skattemæssig afskrivning med indtil 6 pct. af anskaffelsessummen, jfr. lovens § 22, stk. 1, 1. pkt. Disse afskrivninger betegnes i det følgende som "begyndelsesafskrivninger".

Efter udløbet af den nævnte 10-årsperiode kan der på bygninger i gruppe a foretages en årlig afskrivning på indtil 2 pct. af anskaffelsessummen, jfr. § 22, stk. 1, 2. pkt. Disse afskrivninger betegnes i det følgende som "normalafskrivninger".

I overensstemmelse med hidtidig praksis bestemmer § 22, stk. 1, 3. pkt., anskaffelsesåret som det indkomstår, hvori bygningen erhverves eller fuldføres og tages i brug til et formål, der berettiger til skattemæssig afskrivning.

24. I særlige tilfælde skal de foran omtalte satser for begyndelsesafskrivning og normalafskrivning forhøjes. Ifølge lovens § 22, stk. 2, gælder det, når det må antages, at bygningen er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi inden 50 år efter opførelsen. Forhøjelsen udgør forskellen mellem på den ene side den afskrivningssats, som skulle anvendes, såfremt bygningen skulle afskrives med lige store årlige beløb over levetiden, regnet fra opførelsen, og på den anden side satsen for normalafskrivning.

Eksempel 8.

For drivhuse ansættes den fysiske levetid i reglen til 20 år, svarende til en almindelig afskrivning på 5 pct. om året. I hovedgruppe a, hvorunder drivhuse henhører, er satsen for normalafskrivning imidlertid kun 2 pct., og afskrivningsprocenterne forhøjes derfor med 3, således at drivhuset i de første 10 år kan afskrives med indtil 9 pct. årlig og derefter med indtil 5 pct. årlig.

25. For bygninger i hovedgruppe b fastsætter lovens § 22, stk. 3, 1.-2. pkt., en sats for begyndelsesafskrivning på indtil 4 pct. årlig og en sats for normalafskrivning på indtil 1 pct. årlig.

Også for bygninger i hovedgruppe b skal afskrivningssatserne forhøjes i særlige tilfælde. Ifølge lovens § 22, stk. 3, 3. pkt., gælder det, når det må antages, at bygningen er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi inden 100 år efter opførelsen. Forhøjelsen foretages som vist i eksempel 9.

Eksempel 9.

En bygning i hovedgruppe b antages at have en fysisk levetid, regnet fra opførelsen, på 80 år. Såfremt bygningen skulle afskrives med lige store beløb over levetiden, skulle der afskrives 1,25 pct. årlig. For bygninger i hovedgruppe b er satsen for normalafskrivning imidlertid kun 1 pct. Satsen for begyndelsesafskrivning forhøjes herefter til 4,25 pct. og satsen for normalafskrivning til 1,25 pct.

26. Bygninger eller lokaler, som efter deres anvendelse henhører under hovedgruppe b, skal dog ifølge § 22, stk. 4, 1. pkt., afskrives efter satserne for gruppe a, såfremt de er beliggende i eller i umiddelbar tilknytning til en bygning i gruppe a og tjener driften af den virksomhed, hvortil denne bygning anvendes.

Såfremt en bygning, der omfattes af gruppe a eller b, med hensyn til beliggenhed og anvendelse knytter sig til en bygning, for hvilken afskrivningssatserne er forhøjet som anført i eksempel 8 og 9, gælder de forhøjede satser også for den tilknyttede bygning, jfr. lovens § 22, stk. 4, 2. pkt.

Eksempel 10.

I umiddelbar tilknytning til en gartnerivirksomheds drivhuse ligger en driftsbygning, der tjener virksomheden i drivhusene og har en antagelig fysisk levealder på 50 år. I overensstemmelse med, hvad der er anført i eksempel 8, forhøjes afskrivningssatserne for drivhusene til henholdsvis 9 pct. og 5 pct., og disse satser gælder også for den tilknyttede bygning.

27. Lovens § 22, stk. 5, bestemmer, at de tilknyttede bygninger og anlæg m.v., der er nævnt i § 18, stk. 1, litra c, (jfr. punkt 15 og 16 foran), skal afskrives efter de samme satser som den bygning, hvortil de er knyttet.

28. Ifølge lovens § 22, stk. 6, skal afskrivningssatserne for hovedgruppe b (punkt 25 foran) anvendes på de bygninger, der er nævnt i § 18, stk. 1, litra d, og § 18, stk. 3, 2. pkt. Disse bygninger er omtalt foran under punkt 17 og 14.

29. På særlige installationer i afskrivningsberettigede bygninger kan der ifølge lovens § 23, stk. 1, afskrives indtil 8 pct. årlig i anskaffelsesåret og hvert af de følgende 9 indkomstår. Efter 10-årsperiodens udløb kan der afskrives indtil 4 pct. årlig.

30. Afskrivningsberettigede installationer i andre bygninger kan ifølge § 23, stk. 2, afskrives med 4 pct. årlig. På disse installationer kan der altså ikke foretages særligt høje begyndelsesafskrivninger. Som eksempel på installationer, der omfattes af § 23, stk. 2, kan nævnes særlige installationer i beboelsesejendomme samt installationer i en bygning, der er afskåret fra afskrivning i medfør af lovens § 20, stk. 2 (omtalt foran i punkt 21). Ifølge lovens § 19, stk. 2, kan der dog ikke foretages skattemæssig afskrivning på særlige installationer i en- eller to- familieshuse. Ejere af ejerlejligheder, der benyttes til beboelse, kan ikke foretage skattemæssig afskrivning på særlige installationer i den bygning, hvori ejerlejligheden findes.

31. De afskrivningssatser, der er nævnt i punkt 29 og 30, forhøjes ifølge lovens § 23, stk. 3, når det må antages, at den særlige installation er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi inden 25 år efter installeringen. Forhøjelsen udgør forskellen mellem på den side den afskrivningssats, der skulle anvendes, såfremt installationen skulle afskrives med lige store årlige beløb over levetiden, regnet fra installeringen, og på den anden side normalafskrivningssatsen på 4 pct.

Eksempel 11.

For oliefyringsaggregater ansættes den fysiske levealder i reglen til 10 år, svarende til en almindelig afskrivning på 10 pct. om året. Afskrivningsprocenterne i § 23, stk. 1 og 2, skal derfor forhøjes med 6.

For et oliefyringsaggregat i en afskrivningsberettiget bygning bliver satsen for begyndelsesafskrivning herefter 14 pct. årlig og normalafskrivningssatsen 10 pct. årlig. Normalafskrivningssatsen får praktisk betydning, hvis den skattepligtige ikke anvender begyndelsesafskrivningerne fuldt ud, så der er et uafskrevet beløb tilbage ved udløbet af den 10-årsperiode, hvori begyndelsesafskrivning kan foretages.

Drejer det sig om et oliefyringsaggregat i en bygning, der ikke er afskrivningsberettiget, forhøjes den i lovens § 23, stk. 2, nævnte afskrivningssats fra 4 pct. til 10 pct.

32. De foran omtalte afskrivningssatser gælder, hvadenten den skattepligtige har erhvervet bygningen som nyopført, eller det drejer sig om en ældre bygning. De hidtil gældende regler i afskrivningslovens § 22, stk. 1, 5. og 6. pkt., og § 22, stk. 2, hvorefter ældre bygninger m.v. kunne afskrives over restlevetiden (dog mindst 15 år), er udgået ved den lovændring, der nu er gennemført.

33. Ifølge lovens § 24, stk. 1, kan den skattepligtige inden for rammerne i § 22 placere bygningsafskrivningerne efter ønske i de enkelte indkomstår.

På tilsvarende måde kan afskrivningerne på særlige installationer i afskrivningsberettigede bygninger placeres efter ønske inden for de rammer, der er angivet i § 23, stk. 1, jfr. stk. 3.

Reglen medfører, at den skattepligtige kan forlænge den samlede afskrivningsperiode ved i et eller flere år at nøjes med en lavere afskrivning end den tilladte eller helt undlade afskrivning. De afskrivninger, som den skattepligtige undlader at foretage i et givet indkomstår, kan således indhentes senere.

Ordningen medfører ikke, at den skattepligtige i senere indkomstår kan overskride de grænser, som loven fastsætter for et enkelt års afskrivning. Den periode, hvori de højere begyndelsesafskrivninger kan foretages, kan således ikke udstrækkes ud over de første 10 år efter anskaffelsen, selv om den skattepligtige undlader at anvende begyndelsesafskrivningen i en del af disse 10 år.

Undlader ejeren af en nyopført fabriksbygning f.eks. at afskrive på bygningen i de første 3 år efter anskaffelsen, vil det videre afskrivningsforløb blive som i eksempel 12, såfremt der foretages størst mulig afskrivning i alle de efterfølgende år.

Eksempel 12.

Anskaffelsessum ........................................ 500.000 kr. Afskrivning år 1-3...................................... 0 kr. ------------ 500.0 kr. Afskrivning år 4-10, 7 x 6 pct. = 42 pct. .............. 210.000 kr. ------------ 290.0 kr. Afskrivning år 11 - 39, 29 x 2 pct. = 58 pct. .......... 290.000 kr. ------------ 0 kr. ============

Det er tilladt at anvende brudte procenter ved afskrivning på bygninger og særlige installationer.

34. Ifølge lovens § 24, stk. 2, gælder adgangen til at placere afskrivningerne efter ønske ikke for særlige installationer i bygninger, hvorpå skattemæssig afskrivning ikke kan foretages. Undlader den skattepligtige helt eller delvis at afskrive på en særlig installation i en sådan bygning, medfører det derfor hverken ret til forhøjede afskrivninger i senere år eller ret til at forlænge afskrivningsperioden.

35. I overensstemmelse med de hidtil gældende regler bestemmes det i lovens § 24, stk. 3, at der ikke kan foretages afskrivning i det indkomstår, hvori bygningen afhændes eller nedrives, eller installationen afhændes, udskiftes eller nedtages endeligt.

36. Ophører den skattepligtige med at anvende en bygning til formål, der giver ret til skattemæssig afskrivning, kan han ifølge lovens § 24, stk. 4, ikke foretage skattemæssig afskrivning på bygningen i de indkomstår, hvor sådan anvendelse ikke har fundet sted. Skattemæssig afskrivning kan altså sidste gang foretages i ophørsåret.

Eksempel 13.

En skattepligtig, der har kalenderåret som indkomstår, ophører i juli 1970 med at drive butik i en bygning, han hidtil har anvendt hertil, og bygningen anvendes herefter til beboelse. Skattemæssig afskrivning på bygningen kan sidste gang foretages i indkomståret 1970, der er det sidste år, hvori bygningen er anvendt til et formål, som giver ret til afskrivning.

37. Lovens § 25 svarer til den hidtidige § 21.

38. Lovens § 26 svarer til den hidtidige § 23.

39. Lovens § 27 udvider de hidtidige regler om nedrivningsfradrag, således at den uafskrevne del af anskaffelsessummen altid kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når en afskrivningsberettiget bygning nedrives, eller en afskrivningsberettiget installation udskiftes eller nedtages endeligt. Beløb, som den skattepligtige måtte indvinde ved salg af materialer m.v. fra den nedrevne bygning, går dog fra i det beløb, der kan fradrages.

For så vidt angår bygninger, er det dog ifølge § 27, 3. pkt., en betingelse for nedrivningsfradraget, at den skattepligtige har ejet bygningen i mindst 5 år før nedrivningen, og at han i dette tidsrum har anvendt den til et formål, der berettiger til skattemæssig afskrivning. Disse betingelser gælder ikke for nedrivningsfradrag i anledning af udskiftning eller nedtagelse af særlige installationer.

40. Ved udskiftning eller endelig nedtagelse af en særlig installation, hvorpå der ifølge § 19, stk. 2, ikke kan foretages skattemæssig afskrivning, kan den skattepligtige ifølge lovens § 28 foretage et udskiftningsfradrag. Som omtalt i punkt 30 gælder reglen for installationer i en- eller tofamilieshuse samt for ejere af ejerlejligheder, der benyttes til beboelse.

Udskiftningsfradraget udgør summen af de afskrivninger, der efter § 23, stk. 2, jfr. stk. 3, kunne være foretaget i indkomstårene før udskiftningsåret, såfremt installationen havde været afskrivningsberettiget. Der regnes dog kun med de afskrivninger, som kunne være foretaget i de indkomstår, hvori den skattepligtige ikke har kunnet foretage standardfradrag efter ligningslovens § 14, stk. 2.

Eksempel 14.

En centralvarmeradiator i et enfamilieshus er anskaffet i år 1 for 1.000 kr. Såfremt den var afskrivningsberettiget, kunne den efter § 23, stk. 2, afskrives med indtil 4 pct. eller 40 kr. om året.

I år 1-10 tjener ejendommen til bolig for ejeren, der derfor har ret til standardfradrag efter ligningslovens § 14A, stk. 2.

I år 11 har ejeren ikke ret til standardfradrag, idet han ikke bor i ejendommen, men f.eks. lejer den ud.

I år 12 udskiftes radiatoren.

Ved indkomstopgørelsen for år 12 kan ejeren foretage et udskiftningsfradrag på 40 kr., svarende til den afskrivning, der kunne være foretaget i det år (år 11), hvor standardfradrag efter ligningsloven ikke kunne foretages.

Eksempel 15.

Et oliefyringsaggregat i et enfamilieshus anskaffes i år 1 for 3.000 kr. Såfremt det var afskrivningsberettiget, kunne det efter § 23, stk. 2, jfr. stk. 3, afskrives med indtil 10 pct. eller 300 kr. om året, jfr. punkt 31, eksempel 11.

I år 1-2 benyttes ejendommen til andet formål end beboelse for ejeren, som derfor ikke har ret til standardfradrag efter ligningsloven.

I år 3-7 tjener ejendommen til bolig for ejeren, således at han kan få ligningslovens standardfradrag.

I år 8 udskiftes oliefyringsaggregatet.

Ved indkomstopgørelsen for år 8 kan ejeren foretage et udskiftningsfradrag på 600 kr., svarende til de afskrivninger, der kunne være foretaget i de 2 år, hvor han ikke havde ret til standardfradrag.

41. Lovens § 29 indeholder ændrede regler om beskatningen ved salg af bygninger og særlige installationer, hvorpå den skattepligtige har fortaget skattemæssig afskrivning. Ændringen berører alene beskatningen i henhold til § 2, nr. 2, i lov om særlig indkomstskat m.v., men derimod ikke beskatningen efter den nævnte lovs § 2, nr. 13.

Ændringen berører heller ikke reglerne i § 5a i statsskattelov nr. 149 af 10. april 1922, jfr. afskrivningslovens § 30, stk. 1, om tilfælde, hvor salget henhører til den skattepligtiges næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed. I disse tilfælde skal der ikke ske beskatning efter afskrivningslovens § 29, jfr. lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 2, idet hele forskellen mellem anskaffelsessummen og den nedskrevne værdi beskattes som almindelig indkomst.

Efter de hidtil gældende regler i afskrivningslovens § 28, jfr. § 2, nr. 2, i loven om særlig indkomstskat, var det af afgørende betydning, om den skattepligtige alene havde foretaget almindelige afskrivninger på bygningen eller installationen, eller han tillige havde foretaget ekstraafskrivning, forlods afskrivning efter investeringsfondsloven eller loven om indskud på etableringskonto eller forskudsafskrivning efter de særlige bekendtgørelser herom. Havde han alene foretaget almindelige afskrivninger, kunne han sælge bygningen (installationen) for et højere beløb, end den var nedskrevet til, uden at den del af salgsfortjenesten, der svarede til afskrivningerne, blev beskattet. Havde den skattepligtige derimod foruden almindelige afskrivninger foretaget ekstraafskrivning, forlods afskrivning eller forskudsafskrivning, skulle salgsfortjenesten, dog højst et beløb svarende til, hvad han i alt havde afskrevet på bygningen (installationen), beskattes som særlig indkomst.

Efter lovændringen skal den nævnte salgsbeskatning finde sted i alle tilfælde, hvor den skattepligtige har afskrevet skattemæssigt på bygningen eller installationen, jfr. dog foran om statsskattelovens § 5a. det er således uden betydning, om han helt eller delvis har undladt at gøre brug af de højere begyndelsesafskrivninger eller af en eventuel adgang til forlods afskrivning eller forskudsafskrivning.

Skattepligten omfatter som hidtil fortjenesten, dog højst et beløb svarende til samtlige foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivning og forskudsafskrivning. Fortjenesten skal også opgøres på samme måde som hidtil, nemlig som forskellen mellem på den ene side salgssummen og på den anden side anskaffelsessummen med fradrag af samtlige foretagne afskrivninger.

Eksempel 16.

Salgssum, bygning .................................... 800.000 kr. Anskaffelsessum ................... 1.000.000 kr. - afskrivninger ................... 300.000 kr. -------------- 700.0 kr. -------------- Fortjeneste, der beskattes efter § 29, jfr. lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 2............ 100.000 kr. ============== Eksempel 17. Salgssum, bygning .................................... 1.500.000 kr. Anskaffelsessum ................... 1.000.000 kr. - afskrivning ..................... 300.000 kr. -------------- 700.0 kr. -------------- Fortjeneste .......................................... 800.000 kr. -------------- Beskatningen efter § 29, jfr. lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 2, omfatter dog kun et beløb svarende til de foretagne afskrivninger ........................................ 300.000 kr. ==============

42. Såfremt der i de tilfælde, der er nævnt i punkt 41, fremkommer et tab ved salg af en bygning eller installation, kan tabet hverken fradrages i den almindelige indkomst eller i den særlige indkomst.

Om tilfælde af nedrivning m.v. henvises til punkt 39 foran.

43. Ved anvendelsen af reglerne om beskatning ved salg skal forsikrings- og erstatningssummer ifølge lovens § 29, stk. 2, sidestilles med beløb, der indvindes ved salg.

Indvindes en fortjeneste ved modtagelsen af en forsikrings- eller erstatningssum, giver § 29A dog skatteyderen adgang til at begære sig fritaget for beskatningen, såfremt forsikrings- eller erstatningssummen anvendes fuldt ud til genopførelse eller genanskaffelse af det skadelidte formuegode. Reglerne herom svarer til § 28, stk. 3, i de hidtil gældende regler. Det er ikke en betingelse, at der genopføres eller genanskaffes en bygning af samme art og beliggenhed som den skadelidte bygning. Derimod er det en betingelse, at den genopførte eller genanskaffede bygning er afskrivningsberettiget efter afskrivningsloven. Ekspropriationserstatninger omfattes ikke af reglerne i § 29A, idet det som nævnt er forudsat, at det drejer sig om et skadelidt formuegode.

44. Lovens § 29B bestemmer i overensstemmelse med de hidtil gældende regler, at prioriteringsomkostninger - herunder kurstab - samt udgift til erhvervelse af byggegrund ikke kan henregnes til anskaffelsessummen eller til forbedringsudgifter m.v.

45. Efter § 29C kan reglerne i lovens afsnit IV fraviges, når der påhviler en fast ejendom hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art.

46. Efter lovens § 29D kan finansministeren tillade, at afskrivningsreglerne i lovens afsnit I (maskiner, inventar og lignende driftsmidler) anvendes på dok- og beddingsanlæg, der er beregnet til bygning og reparation af skibe, selv om de normalt skulle afskrives efter afsnit IV.

Tilladelse kan også gives for de til selve dokken eller beddingen hørende bygninger, installationer o.lign. Det må påregnes, at der ved bestemmelsens anvendelse vil blive foretaget en skønsmæssig afgrænsning af disse tilhørende bygninger m.v., således at man medtager bygninger osv., der efter deres indretning og beliggenhed er knyttet umiddelbart til dokken eller beddingen på en sådan måde, at de må antages at være udsat for den samme risiko for teknisk-økonomisk værdiforringelse som denne. Det vil antagelig i de fleste tilfælde bl.a. gælde bygninger til fremstilling og udrustning af skibe (f.eks. haller til forbehandling af stålskibsbygger- og svejsearbejde samt monteringsarbejde), samt de i forbindelse hermed anlagte veje, pladser, transportbaner med tilhørende sporanlæg samt udgravninger. Bygninger osv., der har en mere indirekte betydning for dokken eller beddingen, kan derimod ikke forventes medtaget; det kan f.eks. dreje sig om kontor- eller administrationsbygninger.

Ifølge afskrivningslovens § 2, stk. 6, vil udgifter til forbedring af anlæg m.v., der tillades afskrevet efter afsnit I, ligeledes skulle afskrives efter reglerne i dette afsnit.

Tilladelse til at afskrive efter afsnit I kan kun gives, når der i et indkomstår anskaffes aktiver af den foran omtalte art til en samlet anskaffelsessum af mindst 200.000 kr.

Tilladelsen skal betinges af, at salgsavancer m.v. på de pågældende aktiver behandles efter reglerne i afskrivningslovens afsnit I. Det betyder, at avancebeskatningen ikke - som for bygninger - begrænses til den del af avancen, som svarer til de foretagne afskrivninger.

Aktiver, som omfattes af tilladelsen, skal afskrives under et på en særskilt afskrivningssaldo uafhængigt af afskrivningerne på virksomhedens maskiner, inventar og lignende driftsmidler.

Ansøgning om den omhandlede tilladelse skal indgives senest samtidig med udløbet af fristen for indgivelsen af selvangivelse for det indkomstår, hvori de pågældende aktiver anskaffes. Ansøgningen indsendes til finansministeriet, skattedepartementet, Christiansborg Slotsplads 1, 1218 København K.

§ 29D finder anvendelse på dokanlæg m.v., der anskaffes den 15. marts 1968 eller senere, jfr. § 2, stk. 8, i ændringsloven af 31. maj 1968.

III. Ikrafttrædelses- og overgangsregler.

47. En del af de ældre ikrafttrædelses- og overgangsregler i afskrivningslovens afsnit VI (§§ 35-43) er af hensyn til overskueligheden udeladt i den nye lovbekendtgørelse. Det betyder dog ikke, at disse regler er ophævet. I tilfælde, hvor reglerne måtte være af betydning, må de søges i lovbekendtgørelse nr. 267 af 15. juni 1967.

Opmærksomheden henledes på, at ændringsloven af 31. maj 1968 ændrer betegnelsen "skattefri" til: "skattemæssige" i § 37, stk. 1 og 2, § 40, stk. 1 og 4, samt § 42, stk. 1.

48. Ikrafttrædelses- og overgangsreglerne vedrørende de ændringer, der nu er gennemført i reglerne om afskrivning på maskiner, inventar og lignende driftsmidler, er omtalt foran i punkt 7, 9, 10 og 11.

Ikrafttrædelsen af reglen i afskrivningslovens § 29D om dokanlæg m.v. er omtalt i punkt 46.

49. Som nævnt i punkt 12 finder de ændrede regler om afskrivning på bygninger m.v. som hovedregel anvendelse ved indkomsopgørelsen for skatteåret 1969-70 og senere skatteår, jfr. § 2, stk. 1, i ændringsloven af 31. maj 1968. Herfra gælder dog en række undtagelser, der omtales nedenfor i punkt 50-54.

50. Ifølge ændringslovens § 2, stk. 4, kan de højere begyndelsesafskrivninger ikke anvendes på bygninger eller installationer, som den skattepligtige har anskaffet før den 15. marts 1968. I stedet kan den skattepligtige anvende de lavere normalafskrivninger i den periode, hvor reglerne om begyndelsesafskrivning ellers skal anvendes.

Den nævnte overgangsregel gælder også for udgifter til ombygning eller forbedring, som den skattepligtige har foretaget før den 15. marts 1968.

51. Ændringslovens § 2, stk. 5, giver i visse tilfælde de skattepligtige adgang til at foretage skattemæssig afskrivning efter de hidtil gældende regler. Adgangen hertil gælder for bygninger og særlige installationer, som den skattepligtige har anskaffet før den 15. marts 1968, samt for udgifter til ombygning eller forbedring, som han har foretaget før denne skæringsdag.

Det er endvidere en betingelse, at den skattepligtige ved brug af de hidtidige regler kan opnå en hurtigere afskrivning end efter de nye regler eller opnå afskrivning på formuegoder, som ikke kan afskrives efter de nye regler.

Eksempel 18-19 viser tilfælde, hvor den skattepligtige kan opnå en hurtigere afskrivning efter de hidtidige regler end efter de nye regler.

Eksempel 18.

Den skattepligtige har i indkomståret 1965 anskaffet en industribygning med en antagelig levealder på 50 år.

Efter de hidtil gældende regler har den skattepligtige været berettiget til en almindelig afskrivning på 2 pct. om året. I anskaffelsesåret og de nærmestefølgende 9 år har han herudover haft ret til at ekstraafskrive i alt 40 pct. af anskaffelsessummen. Han har kunnet fordele ekstraafskrivningerne efter ønske inden for 10-årsperioden, dog således at ekstraafskrivningen i et enkelt år højst kan udgøre 10 pct. I indkomståret 1965, 1966 og 1967 har den skattepligtige foretaget følgende afskrivninger:

Alm. afskrivning Ekstraafskrivning I alt 1965 ......... 2 pct. 0 2 pct. 1966.......... 2 - 10 - 12 - 1967.......... 2 - 10 - 12 - ------------------------------------------- 6 pct. 20 pct. 26 pct. -------------------------------------------

Der resterer herefter 20 pct. af de ekstraafskrivninger på i alt 40 pct., som de hidtidige regler gav adgang til. Ifølge § 2, stk. 5, kan den skattepligtige i de følgende år anvende disse ekstraafskrivninger i overensstemmelse med de hidtidige regler, idet han herved kan opnå en hurtigere afskrivning end den normalafskrivning på indtil 2 pct. årlig, som de nye regler giver adgang til. Vælger han at anvende de resterende ekstraafskrivninger hurtigst muligt, kan han i hvert af indkomstårene 1968 og 1969 afskrive i alt 12 pct. af anskaffelsessummen, nemlig ekstraafskrivning 10 pct. + almindelig afskrivning 2 pct.

I de herpå følgende år kan den skattepligtige ikke opnå en hurtigere afskrivning efter de hidtidige regler end efter de nye. Den højeste lovlige afskrivning udgør nemlig 2 pct. om året såvel efter de hidtidige som efter de nye regler. Den skattepligtige skal derfor anvende de nye regler fra og med indkomståret 1970.

Eksempel 19.

Den skattepligtige har i 1960 anskaffet en landbrugsbygning, der er opført år 1900.

Ved erhvervelsen i 1960 var der 20 år tilbage af den oprindelige anslåede levealder på 80 år. Efter de hidtidige regler kunne den skattepligtige derfor foretage almindelig afskrivning over "restlevetiden", d.v.s. med 5 pct. om året. Herudover kunne han foretage ekstraafskrivning som omtalt i eksempel 18.

I nedennævnte indkomstår har den skattepligtige foretaget følgende afskrivninger:

Alm. afskrivning Ekstraafskrivning I alt 1960.......... 5 pct. 10 pct. 15 pct. 1961.......... 5 - 10 - 15 - 1962.......... 5 - 10 - 15 - 1963.......... 5 - 10 - 15 - 1964-67....... 20 - - 20 - -------------------------------------------- 40 pct. 40 pct. 80 pct. --------------------------------------------

I de følgende år kan den skattepligtige fortsætte med at foretage en almindelig afskrivning på 5 pct. om året i overensstemmelse med de hidtidige regler. Det giver nemlig en hurtigere afskrivning end den afskrivning på indtil 2 pct. årlig, som de nye regler giver adgang til.

Eksempel 20 viser et tilfælde, hvor de hidtidige regler giver den skattepligtige ret til at afskrive på et formuegode, som ikke kan afskrives efter de nye regler.

Eksempel 20.

Den skattepligtige har før den 15. marts 1968 anskaffet en bygning med et samlet etageareal på 1.500 kvadratmeter, hvoraf 250 kvadratmeter anvendes til lager for grovvarer og resten til beboelse.

Efter de hidtidige regler har den skattepligtige kunnet afskrive på den del af anskaffelsessummen, der forholdsmæssigt svarer til lagerlokalernes etageareal. Efter de nye regler kan der derimod ikke foretages skattemæssig afskrivning på nogen del af bygningen, jfr. punkt 21, eksempel 7.

Overgangsreglen i § 2, stk. 5, medfører, at den skattepligtige kan fortsætte med at afskrive på lagerlokalerne i overensstemmelse med de hidtidige regler.

52. Ifølge ændringslovens § 2, stk. 6, 1. pkt., finder de nye regler om nedrivningsfradrag i afskrivningslovens § 27 anvendelse, når nedrivning m.v. er sket i det indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1969-70, eller senere indkomstår.

Selv om nedrivningen er sket i det omtalte indkomstår eller senere, kan der dog i visse tilfælde blive tale om nedrivningsfradrag efter de hidtil gældende regler. Ifølge ændringslovens § 2, stk. 6, 2. pkt., gælder det, når den skattepligtige har erhvervet bygningen før den 15. marts 1968, og betingelserne for nedrivningsfradrag efter de nye regler ikke er opfyldt.

Eksempel 21.

Den skattepligtige har i indkomståret 1967 anskaffet en landbrugsbygning, der er opført i år 1907, for 200.0 kr.

Ved anskaffelsen i 1967 var der 20 år tilbage af den oprindelig anslåede levealder på 80 år. Den skattepligtige har derfor været berettiget til at foretage almindelig afskrivning over 20 år eller med 5 pct. om året. Han har imidlertid undladt at afskrive på bygningen i indkomståret 1967.

I indkomståret 1970 nedrives bygningen.

Da den skattepligtige ikke har ejet bygningen i mindst 5 år før nedrivningen, er betingelserne for nedrivningsfradrag efter de nye regler ikke opfyldt, jfr. afskrivningslovens § 27, 3. pkt., omtalt foran i punkt 39. Han kan derfor få nedrivningsfradrag efter den hidtil gældende regel i § 24, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 267 af 15. juni 1967. Efter denne regel udgør fradraget et beløb svarende til den almindelige afskrivning, der kunne være foretaget i 1967, altså 5 pct. af 200.000 kr. = 10.000 kr., jfr. punkt 50 i skattedepartementets cirkulære nr. 172 af 31. oktober 1957.

Nedrives en bygning,hvorpå der ikke har kunnet foretages skattemæssig afskrivning efter de hidtidige regler, skal der ifølge ændringslovens § 2, stk. 6, 3. pkt., ske en nedsættelse af den anskaffelsessum, som ifølge afskrivningslovens § 27 indgår i beregningen af nedrivningsfradraget. Nedsættelsen skal foretages efter reglen i ændringslovens § 3, stk. 3. Det betyder, at anskaffelsessummen skal nedsættes med de normalafskrivninger, der kunne være foretaget efter de nye regler, såfremt disse havde været gældende, siden den skattepligtige anskaffede bygningen.

Eksempel 22.

En butiksbygning er anskaffet i 1950 for. .............. 500.000 kr. Bygningen nedrives i 1970. Da butiksbygninger hidtil ikke har været afskrivningsberettigede, nedsættes anskaffelsessummen med de normalafskrivninger, der kunne være foretaget efter afskrivningslovens § 22, stk. 1, 2. pkt., hvis reglen havde været gældende siden 1950. Disse afskrivninger udgør 18 x 2 = 36 pct. af 500.00 kr. ........................................ 180.000 kr. ------------- 320.0 kr. I 1968 og 1969 er afskrevet 2 x 2 pct. = 4 pct. af 5 .000 kr. .................................... 20.000 kr. ------------- Nedrivningsfradrag kan foretages med.................... 300.000 kr. =============

53. Ændringslovens § 2, stk. 7, indeholder ikrafttrædelses- og overgangsregler vedrørende reglerne i afskrivningslovens § 29 om beskatningen ved salg. § 29 er omtalt i punkt 41.

De ændrede beskatningsregler finder ifølge ændringslovens § 2, stk. 7, 1. pkt., anvendelse på fortjenester, der erhverves den 15. marts 1968 eller senere.

§ 2, stk. 7, 2. og 3. pkt., fastsætter under 2 betingelser særlige overgangsregler om en del af de tilfælde, hvor de nye regler skal anvendes, fordi fortjenesten er erhvervet den 15. marts 1968 eller senere. Anvendelsen af disse overgangsregler er for det første betinget af, at den skattepligtige har anskaffet bygningen eller installationen før den 15. marts 1968. For det andet er det en betingelse, at den skattepligtige ved indkomstopgørelsen for skatteåret 1968-69 og tidligere skatteår alene har foretaget almindelige afskrivninger på det solgte formuegode. Overgangsreglerne i 2. og 3. pkt. finder altså ikke anvendelse, hvis han tillige har foretaget ekstraafskrivning, forlods afskrivning eller forskudsafskrivning.

Hvor de nævnte betingelser er opfyldt, skal den fortjeneste, der er nævnt i afskrivningslovens § 29, opgøres som forskellen mellem salgssummen og anskaffelsessummen med fradrag af de afskrivninger, der er foretaget ved indkomstopgørelsen for skatteåret 1969-70 og følgende skatteår. Til den særlige indkomst henregnes højst et beløb lig summen af de nævnte afskrivninger.

Eksempel 23.

En skattepligtig har i 1958 opført en landbrugsbygning for.................................... 100.000 kr. Der er ikke foretaget ekstraafskrivning, men almindelig afskrivning er i indkomsten for skatteårene til og med 1968-69 foretaget med 1,25 pct. om året eller i alt ............................................ 12.500 kr. ------------- Nedskrevet værdi herefter .............................. 87.500 kr. For skatteårene 1969-70 og 1970-71 afskrives efter de nye regler 2 pct. årlig af 100.000 kr., eller i alt................................ 4.000 kr. ------------- Nedskrevet værdi herefter .............................. 83.500 kr. Herefter sælges bygningen for .......................... 150.000 kr. ------------- Fortjeneste i forhold til den nedskrevne værdi........................................ 66.500 kr. =============

Af denne fortjeneste skulle efter § 29 et beløb på 12.500 kr. + 4.000 kr. = 16.500 kr. henregnes til den skattepligtige særlige indkomst; men efter overgangsreglen i § 2, stk. 7, 2. og 3. pkt., kommer det kun til at gælde det beløb, der svarer til afskrivningerne i 1969-70 og 1970-71, altså 4.000 kr.

54. Ændringslovens § 3 indeholder regler om, på hvilket beløb afskrivning efter de nye regler skal foretages, når en bygning eller installation overgår til afskrivning efter disse regler. Det kan kun blive aktuelt for bygninger, der er erhvervet i et indkomstår forud for det, der ligger til grund for skatteåret 1969-70.

Efter § 3, stk. 2, skal afskrivning efter de nye regler i disse tilfælde i alt kunne foretages på anskaffelsessummen med fradrag af de afskrivninger, som den skattepligtige har foretaget efter de hidtidige regler, eller de almindelige afskrivninger, han kunne have foretaget efter disse regler. I det tilfælde der er nævnt i eksempel 23, bliver anskaffelsessummen efter dette fradrag 87.500 kr. Efter overgangen til de nye regler kan der på disse 87.500 kr. foretages en årlig afskrivning på indtil 2.000 kr., nemlig 2 pct.af den fulde anskaffelsessum, 100.000 kr.; dette fremgår af § 3, stk. 1, 1 pkt.

Drejer det sig om en bygning, som ikke har været afskrivningsberettiget efter de hidtil gældende regler, skal det foran omtalte fradrag i anskaffelsessummen ifølge § 3, stk. 3, udgøre et beløb svarende til de normalafskrivninger, som kunne være foretaget efter de nye regler, såfremt de havde været gældende, siden den skattepligtige anskaffede bygningen.

Eksempel 24.

En lagerbygning, hvorpå der ikke har kunnet afskrives efter de hidtidige regler, og som omfattes af hovedgruppe a, er anskaffet i 1948 for.................................... 500.000 kr. Anskaffelsessummen nedsættes med de normalafskrivninger, der kunne være foretaget efter § 22, stk. 1, 2. pkt., hvis reglen havde været gældende siden 1948. Disse afskrivninger udgør 20 x 2 = 40 pct. af 500.00 kr .......................................... 200.000 kr. ------------- På restbeløbet.......................................... 300.000 kr.

kan der fra og med skatteåret 1969-70 foretages en årlig afskrivning på indtil 10.000 kr., nemlig 2 pct. af anskaffelsessummen, 500.000 kr.

Underskrift 1

Skattedepartementet, den 9. juli 1968. Hans P. Gøtrik.

Bilag.

Uddrag af lov nr. 229 af 6. juni 1968 om omsorg for invalidepensionister og folkepensionister.

§ 7. En kommunalbestyrelse, der medvirker ved indlæggelse på et privat alderdomshjem eller plejehjem af personer, der modtager invalidepension, folkepension eller pension efter lov om pension og hjælp til enker m.fl., skal indgå overenskomst med hjemmet om modtagelse af pensionister, såfremt mindst 8 af de personer, der er indlagt på hjemmet, er pensionister. Ved overenskomsten skal det også fastsættes, hvorledes pensionister, der ved overenskomstens ikrafttræden er optaget på hjemmet, skal være stillet. Såfremt mindst 10 pensionister er indlagt på et hjem, skal dette være en selvejende institution.

Versioner

1. 1968-09-13 · til 1989-03-08