Gelex

Cirkulære om fristforlængelse og henstand i henhold til lov om særlig indkomstskat m.v. § 7B, stk. 7, og § 7C, stk. 7 og 8.

OphævetVersion 1968-05-21fra 1968-05-21 til 1996-11-22
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1968/67@1968-05-21/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

(Til amtsligningsinspektoraterne og skattedirektoraterne i København, Frederiksberg og Gentofte).

1. Hermed følger eksemplarer af bekendtgørelse nr. 101 af 28. marts 1968, hvorved amtsligningsinspektoraterne samt skattedirektoraterne i København, Frederiksberg og Gentofte i henhold til lov om særlig indkomstskat m.v. § 7B, stk. 7, og § 7C, stk. 7, bemyndiges til at forlænge den i lovens § 7B, stk. 6, og § 7C, stk. 6, fastsatte frist for genopførelse eller genanskaffelse af fast ejendom til erstatning for beskadiget eller eksproprieret fast ejendom. Endvidere bemyndiges amtsligningsinspektoraterne m. v. i henhold til lovens § 7C, stk. 8, til efter begæring at indrømme henstand med betalingen af den skat, der skal svares som følge af ekspropriation af fast ejendom, indtil den endeligt fastsatte erstatningssum er udbetalt.

2. Tilladelse må ikke meddeles uden forudgående indhentet udtalelse fra de lokale myndigheder, og der skal altid foreligge en opgørelse af den skattepligtige særlige indkomst. Henstand, der indrømmes i henhold til § 7C, stk. 8, kan alene omfatte særlig indkomstskat pålignet i henhold til lovens § 2, nr. 13, men ikke eventuel særlig indkomstskat pålignet i henhold til lovens § 2, nr. 2.

3. Til vejledning ved amtsligningsinspektoraternes (skattedirektoraternes) behandling af ansøgninger om fristforlængelse kan det om skattedepartementets hidtidige praksis oplyses, at man har indrømmet fristforlængelse, i almindelighed for en et års periode, i tilfælde, hvor skatteyderen har godtgjort, at der foreligger en rimelig grund for andragendet. Som rimelig grund har man bl.a. anset den omstændighed, at skatteyderen har kunnet dokumentere, at bygning af erstatningsejendom er påbegyndt, men på grund af ham utilregnelige forhold ikke har kunnet tilendebringes før fristens udløb, eller at der foreligger konkrete planer om erhvervelse af erstatningsejendom. Skattedepartementet har i enkelte tilfælde, særlig hvor der søgtes om en efter forholdene lang fristforlængelse, stillet krav om passende sikkerhedsstillelse.

4. Tvivlstilfælde kan forelægges for skattedepartementet, og sagen vil da være at indsende gennem statens ligningsdirektorat.

Underskrift 1

Skattedepartementet, den 28. marts 1968. Hans P. Gøtrik.

Versioner

  1. 1968-05-21 · til 1996-11-22