Gelex

Cirkulære om regler for skattenedsættelse m.v. ved væsentlig indtægtsnedgang som følge af erhvervsophør på grund af alder, sygdom, svangerskab og fødsel eller under militærtjeneste m.v.

OphævetVersion 1969-03-13fra 1969-03-13 til 1989-03-08
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1969/16@1969-03-13/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

(Til de skattelignende myndigheder og kommunalbestyrelserne).

Hermed fremsendes eksemplarer af finansministeriets bekendtgørelse nr. 21 af 21. januar 1969 om skattenedsættelse m.v. ved væsentlig indtægtsnedgang som følge af erhvervsophør på grund af alder, sygdom, svangerskab og fødsel. Efter reglerne i §§ 5-7 i lov nr. 397 af 9. december 1968 om ændring af ligningsloven og den i henhold hertil udstedte bekendtgørelse gælder der følgende retningslinjer for skattenedsættelse m.v.:

Afsnit I.

af erhvervsophør.

1. Ved væsentlig indtægtsnedgang som følge af endelig opgivelse af stilling eller erhverv på grund af alder, alvorlig sygdom, svangerskab og fødsel kan der efter andragende bevilges nedsættelse af den skattepligtige indkomst, når de i pkt. 2-6 nævnte betingelser er til stede.

2. Nedsættelse på grund af alder kan finde sted, når den skattepligtige eller hans ægtefælle, der sambeskattes med ham, har nået en så fremskreden alder, at det er af denne grund, stillingen eller erhvervet opgives.

Nedsættelse på grund af sygdom forudsættes, at der foreligger en så alvorlig sygdom, at erhvervsevnen derved er væsentlig nedsat, jfr. bekendtgørelsens § 2, f.eks. i forbindelse med, at der er tilkendt den pågældende invalidepension.

3. Det er en forudsætning for nedsættelse, at der foreligger endelig opgivelse af lønnet hovedstilling eller af et hovederhverv.

4. Ved bedømmelsen af om indtægtsnedgangen er væsentlig, jfr. bekendtgørelsens § 1 og pkt. 5 nedenfor, sammenlignes den skattepligtiges og den eventuelt sambeskattede hustrus indtægt i indkomståret med den forventede indtægt i skatteåret.

Ved sammenligningen opgøres indtægten i indkomståret og i skatteåret efter reglerne for opgørelse af skattepligtig indkomst, men uden fradrag for pensions- og forsikringsbidrag og lignende indbetalinger til frivillige opsparingsordninger samt overført underskud og reguleringsfradrag. Sådanne fradrag er i selvangivelsen for skatteåret 1969-70 opført under rubrikkerne 20, 21, 22, 24 og 29.

Indgår der i indtægtsopgørelsen for indkomståret indtægter, der er unormalt store i forhold til indtægten i tidligere år, tages sådanne indtægter ikke i betragtning ved beregning af indtægtsnedgangen. Dette gælder f.eks. for erhvervsdrivende, der er ophørt med erhvervet i indkomståret, og hvor indtægten i dette år kan være påvirket af særlige forhold i forbindelse med ophøret. Det kan bl.a. skyldes, at der er foretaget realisation af et til en erhvervsvirksomhed henhørende varelager. Der kan være foretaget opskrivning af varelageret i forhold til den opgørelse, der er anvendt ved årets begyndelse, således at realisationsavancen er opgjort i forhold til den opskrevne værdi, eller der kan være opgjort en realisationsavance på grundlag af den ved årets begyndelse anvendte opgørelsesmåde. Som et andet eksempel kan nævnes avance, som opnås ved realisation af landbrugsbesætninger i tilfælde af erhvervsophør, og som et tredje eksempel, at en lønmodtager på grund af ekstraarbejde har haft en unormal stor indtægt i det sidste år før erhvervsophøret. Endvidere må særlig indkomst, der i henhold til lov om særlig indkomstskat er henregnet til den almindelige indkomst over en periode af tre indkomstår, holdes uden for den beregnede indtægt.

5. En indtægtsnedgang anses for væsentlig, hvis den skattepligtiges og den med ham eventuelt sambeskattede ægtefælles indtægt i skatteåret er mindst 20 pct. lavere end indtægten i indkomståret, jfr. bekendtgørelsens § 1.

6. Hvor indtægtsnedgangen berettiger til nedsættelse, ansættes den skattepligtige på grundlag af indtægten i skatteåret opgjort som i pkt. 4, stk. 2 anført. Har den skattepligtige og/eller hans sambeskattede hustru haft unormalt store indtægter af den ovenfor i pkt. 4, stk. 3 nævnte art, skal der ved ansættelsen ske tillæg af disse indtægter.

Opfylder den skattepligtige eller hans ægtefælle, der sambeskattes med ham, betingelserne for særlige nedslag i den skattepligtige indkomst, f.eks. i lov om nedslag i skatteansættelsen for folkepensionister m.fl. eller i lov om nedslag for renteindtægter m.v., gives sådanne nedslag ud over nedsættelsen som følge af erhvervsophøret, jfr. bekendtgørelsens § 3. Dette gælder dog ikke reguleringsfradrag efter § 3 i lov nr. 397 af 9. december 1968 om ændring af ligningsloven.

7. Efter skatteårets udløb foretages der en regulering af nedsættelsen på grundlag af de da foreliggende oplysninger om den virkelige indtægt i skatteåret, opgjort efter reglerne i pkt. 4, og der må ved meddelelsen om nedsættelsen tages forbehold herom. Pristalsregulering af den pågældendes pensionsindtægt eller anden indtægtsændring af tilsvarende størrelse medfører dog ikke regulering af nedsættelsen.

8. Nedsættelse af den skattepligtige indkomst bevilges af skatterådene. Sådan nedsættelse kan kun ske for skatteåret 1969-70 og kun, hvor skatterådene i henhold til skattelovgivningens regler kan ændre skatteansættelsen for dette skatteår.

Det bemærkes herved, at nedsættelse kan finde sted, såvel hvor indtægtsnedgangen er sket efter den 1. januar 1969 som før dette tidspunkt.

Andragender om nedsættelse modtages af den kommunale ligningsmyndighed, der indsender dem til skatterådet med dens erklæring.

Klager over, at skatterådet ikke har indrømmet nedsættelse af den skattepligtige indkomst, betragtes som andragender om nedsættelse af pålignet skat og behandles af de i pkt. 9, stk. 5 nævnte myndigheder.

Afsnit II.

følge af erhvervsophør.

9. I de i pkt. 1 nævnte tilfælde af indtægtsnedgang som følge af endelig opgivelse af stilling eller erhverv kan der bevilges nedsættelse af pålignede indkomstskatter til stat og kommune samt kirkelige afgifter og folkepensionsbidrag. Reglerne i pkt. 2-7 finder da tilsvarende anvendelse.

Vedrører indtægtsnedgangen kun en del af et skatteår, beregnes indtægtsnedgangen, jfr. pkt. 4, ved at sammenholde indtægten i indkomståret med den forventede indtægt i resten af skatteåret, regnet fra tidspunktet for indtægtsnedgangen, idet denne indtægt afpasses således, at den svarer til et fuldt års indtægt.

Skat m.v. af den forventede indtægt beregnes efter udskrivningsreglerne for det skatteår, for hvilket nedsættelse søges.

Nedsættelsen består i, at den skattepligtige svarer skat af den forventede indtægt fra og med den skattetermin, hvis sidste rettidige betalingsdag falder efter udløbet af den måned, hvori indtægtsnedgangen er indtrådt. Indtægtsnedgang, der indtræder med udgangen af en måned, anses for indtrådt i denne.

Nedsættelse af pålignet skat m.v., herunder kommuneskat, bevilges af vedkommende amtsligningsinspektorat, i København dog af skatterådet og i Frederiksberg og Gentofte af kommunalbestyrelsen. Reglerne for nedsættelse af de pålignede skatter m.v. har virkning for 2. halvår af skatteåret 1968-69 og 1. halvår af skatteåret 1969-70, dog tidligst fra den i foranstående stykke nævnte skattetermin.

Afsnit III.

10. Er den skattepligtige i året 1969 eller en del af dette indkaldt til militærtjeneste, civilforsvarstjeneste eller civilt arbejde, skal der ikke tages hensyn til hans formueforhold ved afgørelsen af spørgsmålet om nedsættelse af den ansatte indkomst efter § 28, jfr. § 23 i statsskatteloven, eller af pålignet indkomstskat m.v. efter den nævnte lovs § 37 og kommuneskattelovens § 39.

I øvrigt opretholdes reglerne i skattedepartementets cirkulære nr. 96 af 12. april 1949, jfr. cirkulære nr. 45 af 17. marts 1959, hvorefter man i almindelighed eftergiver den del af de pålignede skatter, der svarer til indtægtsnedgangen for det tidsrum, som indkaldelsen varer.

Andragender om nedsættelse af den ansatte indkomst afgøres af skatterådene og om nedsættelse af de pålignede skatter m.v. af kommunalbestyrelserne.

Klager over skatterådenes afgørelser behandles som anført i pkt. 8, stk. 4. Klager over kommunalbestyrelsernes afgørelser kan indbringes for skattedepartementet, bortset fra spørgsmål om nedsættelse af pålignet kommuneskat, hvor kommunalbestyrelsernes afgørelser er endelige.

Reglerne i pkt. 8, stk. 1, 2. punktum og pkt. 9, stk. 5, 2. punktum om perioderne for nedsættelse finder tilsvarende anvendelse.

-------

Skattedepartementets cirkulærer nr. 16 og 17 af 17. januar 1968 om retningslinjer for lempelse i henhold til statsskattelovens § 28, jfr. § 23 og § 37 ved indtægtsnedgang som følge af opgivelse af stilling eller erhverv på grund af alder m.v. er bortfaldet.

-------

Til vejledning ved anvendelsen af foranstående regler anføres følgende eksempler vedrørende afsnit I:

Eksempel 1.

Indtægtsnedgang over 20 pct. Indtægt i indkomståret................................... 28.000 kr. f.eks. fremkommet således: skattepligtig indkomst.................. 25.500 kr. med tillæg af forsikringsudgifter fradraget i selvangivelsens rubrik 22 med .......................... 2.500 kr. ----------- 28.000 kr. =========== Indtægt i skatteåret (ligeledes uden fradrag for forsikringsudgifter m.v.) ........................... 10.500 kr. ------------ nedgangen i indtægten ................................... 17.500 kr. ============ overstiger 20 pct. af indtægten i indkomståret 28.000 kr. = 5.600 kr.,hvorfor nedsættelse kan indrømmes til 10.500 kr.

Eksempel 2.

Nedslag for renteindtægter m.v. og for folkepensionister m.fl.

Opfylder den pågældende betingelserne i lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v., herunder at den pågældende er fyldt 67 år, og at begæring er fremsat senest samtidig med indgivelsen af selvangivelsen, overføres det nedslag for renteindtægter m.v., som den pågældende er berettiget til ved den almindelige skatteansættelse, uændret til beregning af nedsættelse efter cirkulæret.

Hvis den pågældende ved den almindelige skatteansættelse ved skatteårets begyndelse er berettiget til et nedslag f.eks. på 300 kr. for renteindtægter og samtidig ved skatteårets begyndelse opfylder aldersbetingelserne for nedslag for folkepensionister m.fl., vil nedsættelsen - såfremt det i forslag til lov om ændring af lov om nedslag for folkepensionister m.fl. anførte maksimumsbeløb på 20.000 kr. bliver det for skatteåret 1969-70 gældende - med en forventet indtægt på f.eks. 16.000 kr. være at beregne således:

Forventet indtægt ....................................... 16.000 kr. - nedslag for renteindtægt............... 300 kr. - folkepensionistnedslag 20.000 kr. - 16.000 kr. ................ 4.000 kr. 4.300 kr. ---------------------------- nedsættelse kan indrømmes til ........................... 11.700 kr. ============

Eksempel 3.

Engangsindtægt, særlig indkomst. Indtægt i indkomståret................................... 38.000 kr. Heri indgår opskrivning af varelager med .......................... 6.000 kr. avance ved realisation af varelager med .......................... 5.000 kr. og 0,33 af avancen ved salg af forretning 15.000 kr., der er begæret fordelt over 3 år eller med .................................... 5.000 kr. -------------------- i alt... 16.000 kr. ===================== Som anført i cirkulæret, vil de nævnte 16.000 kr. være at holde uden for indtægten i indkomståret ved beregning af indtægtsnedgangen, hvorfor der fradrages................. 16.000 kr. ------------ reduceret indtægt ....................................... 22.000 kr. indtægt i skatteåret..................................... 12.000 kr. ------------ indtægtsnedgang ......................................... 10.000 kr. ============ Da nedgangen er over 20 pct. af den reducerede indtægt, kan nedsættelse indrømmes. Ansættelse foretages på grundlag af indtægt i skatteåret..................................... 12.000 kr. med tillæg af opskrivning af varelager.................. 6.000 kr. avance ved realisation af varelager ..................... 5.000 kr. og med 0,33 af avancen ved salg af forretning............................................... 5.000 kr. ------------ nedsættelse kan indrømmes til ........................... 28.000 kr. ============

Underskrift 1

Skattedepartementet, den 22. januar 1969. Hans P. Gøtrik. / Uffe Thau.

Versioner

  1. 1969-03-13 · til 1989-03-08