Cirkulære om ændring af loven om særlig indkomstskat m.v.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1969/7@1969-03-13/da
Indhold
Hermed følger eksemplarer af lovbekendtgørelse nr. 11 af 10. januar 1969 af lov om særlig indkomstskat m.v.
Til vejledning for skattemyndighederne omtales i dette cirkulære de ændringer og tilføjelser, der er gennemført ved lov nr. 418 af 18. december 1968.
1. I forhold til lovbekendtgørelse nr. 275 af 27. juni 1968 er der sket ændringer og tilføjelser til følgende paragraffer:
1) Efter § 2A er indsat en ny paragraf, § 2B, om fritagelse for ved opgørelsen af den særlige indkomst at medregne fortjeneste af den i § 2, nr. 13, omhandlede art, der er indvundet ved modtagelse af en erstatnings eller forsikringsydelse i anledning af indtruffen skade eller i anledning af ekspropriation.
2) §§ 7B og 7C er ophævet.
3) I § 9 er indsat et nyt stykke som § 9, stk. 4. Efter denne bestemmelse er der adgang til, såfremt den for et indkomstår opgjorte skattepligtige almindelige indkomst udviser underskud, at fradrage underskuddet i skattepligtig særlig indkomst for samme indkomstår.
4) Endelig er der foretaget ændringer i § 2, nr. 13, 1. punktum, og i § 4, stk. 1, som en konsekvens af den nye § 2B.
2. Ad § 2B.
Efter de hidtil gældende regler er fortjeneste, som er konstateret ved udbetaling af erstatnings- eller ekspropriationssummer vedrørende fast ejendom, skattepligtig som særlig indkomst. Ved lov nr. 221 af 4. juni 1965 indførtes der i §§ 7B og 7C hjemmel til fritagelse for betaling af særlig indkomstskat af fortjeneste vedrørende fast ejendom indvundet ved modtagelse af en erstatningseller forsikringssum i anledning af en indtruffen skade på en bygning eller installation samt af fortjeneste ved modtagelse af en erstatningssum i anledning af ekspropriation af fast ejendom. Fritagelsen blev gjort betinget af, at et til erstatnings- eller forsikringssummen svarende beløb fuldt ud anvendtes til genopførelse eller genanskaffelse af anden fast ejendom. Skattefritagelsen blev ikke gjort definitiv, idet beskatningen af den ved forsikrings eller ekspropriationserstatningen indvundne avance indtræder i forbindelse med afståelsen af erstatningsejendommen.
Efter den nye bestemmelse i § 2B skal fortjeneste af den ovennævnte art ikke medregnes ved opgørelsen af den særlige indkomst. Fritagelsen er således ikke længere gjort betinget af, at et til erstatnings- eller forsikringssummen svarende beløb er anvendt til genopførelse eller genanskaffelse af skadelidte bygninger eller til genanskaffelse af eksproprient fast ejendom. Fritagelsen gælder også erstatninger, der kommer til udbetaling ved natur- eller bygningsfredning, men det er en betingelse for fritagelsen, at der foreligger en egentlig kendelse om ekspropriation eller fredning.
Bestemmelsen i § 2B har først virkning for særlig indkomst vedrørende indkomståret 1968 og senere indkomstår. I tilfælde af ekspropriation er tidspunktet for ekspropriationsforretningens foretagelse afgørende for, hvornår særlig indkomst anses for indvundet, og kun de ekspropriationer, der er foretaget i 1968 eller senere, er således omfattet af fritagelsen.
Genanbringelsesreglerne er alene ophævet med fremtidig virkning, og der er fortsat mulighed for skattefri genanbringelse i tilfælde af, at der er foretaget ekspropriation og indtruffet skader i 1967 eller tidligere indkomstår.
3. Ad § 9, stk. 4.
Efter de gældende regler kan negativ særlig indkomst fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst for samme indkomstår. Derimod har negativ almindelig indkomst ikke kunnet fradrages i særlig indkomst. Dette kunne tidligere afhjælpes ved, at skattepligtig særlig indkomst i henhold til den nu ophævede bestemmelse i lovens § 12 efter begæring kunne henregnes til skattepligtig almindelig indkomst med en tredjedel for det pågældende indkomstår og en tredjedel for hvert af de nærmest følgende to indkomstår.
Efter de nye regler kan undeskud i skattepligtig almindelig indkomst fradrages i særlig indkomst for samme indkomstår. Vælger den skattepligtige at fradrage underskuddet i den særlige indkomst, skal hele underskuddet fradrages, hvis det er mindre end eller lig med den særlige indkomst. Er undeskuddet større end den særlige indkomst, skal der fradrages så meget, at den særlige indkomst helt udlignes. Det overskydende beløb kan herefter overføres til fradrag i det eller de følgende år efter reglerne i ligningslovens § 15.
Såfremt skatteyderen ønsker at gøre brug af adgangen til at fradrage underskud fra den almindelige indkomst i den særlige indkomst, må han tilkendegive dette ved at udfylde den særlige rubrik herom på skemaet til opgørelse af den særlige indkomst.
Underskrift 1
Skattedepartementet, den 10. januar 1969. Hans P. Gøtrik. / E. Møller.