Cirkulæreskrivelse om lov om kongelig udnævnelse og åremålsansættelse af visse tjenestemænd (* 1) (* 2)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1971/110@1971-06-18/da
Indhold
I tilslutning til lov af 28. april 1971 om kongelig udnævnelse og åremålsansættelse af visse tjenestemænd meddeles følgende
vedrørende lovens anvendelse:
Ekspedition af sager om kongelig udnævnelse.
Folketingets lønningsudvalg har i sin betænkning over forslag til den i nærværende skrivelse omhandlede lov henstillet til ministeren for statens lønnings- og pensionsvæsen at gennemføre en forenkling af formalia vedrørende kongelige udnævnelser. Under hensyn hertil anbefales herved følgende:
Når en tjenestemand skal udnævnes af kongen, fremsender det ministerium, inden for hvis område den pågældende stilling hører, en forestilling til kongen om udnævnelse af den pågældende. Såfremt stillingen skal besættes efter opslag, bør den indstilledes ansøgning vedlægges sammen med ansættelsesbrevet.
Forestillingen bør indeholde en kort angivelse af den ledige stilling, ministeriets forslag til ansættelse med oplysning om den pågældendes nærmest forudgående beskæftigelse samt ordlyden af udnævnelsen, som senere vil kunne optages i Statstidende,
Det bemærkes, at høflighedsformularen »allerunderdanigst« kun bør anvendes i forbindelse med underskrivelsen af forestillingen.
Eksempel på ordlyd af almindelig forestilling:
En stilling som ... i ... vil kunne besættes fra ...
Til ansættelse i denne stilling foreslås ..., der er
født den ..., og som forud har ...
Det indstilles derfor, at
»... udnævnes til ... i ... fra den ...«
Eksempel på ordlyd af forestilling ved udnævnelse i årsmålsstilling:
En stilling som ... i ... vil kunne besættes på årsmål
fra ... til ...
Til ansættelse i denne stilling foreslås ..., der er
født den ..., og som forud har ...
Det indstilles derfor, at
»... udnævnes til ... på åremål i ... fra ... til ...«
Eksempel på ordlyd af forestilling ved udnævnelse efter forudgående prøveansættelse:
..., der er født den ..., og som i tiden fra ... til ... har været ansat på prøve som ... i ... i henhold til tjenestemsndslovens § 6, anses for velegnet til varig ansættelse i stillingen.
Det indstilles derfor at
»... udnævnes til ... i ... fra ...«
Det underskrevne ansættelsesbrev vil herefter kunne udleveres til den pågældende tjenestemsad, der dog ved første kongelige udnævnelse forinden skal afgive en højtidelig forsikring om at villle holde grundloven, jfr. bestemmelsen i grundlovens § 27, stk. 1.
2. Afskedigelse m.v. af kongeligt udnævnte tjenestemænd.
De af kongen udnævnte tjenestemænd afskediges af kongen, jfr. tjenestemandslovens 26, stk. 1.
Tjenestemænd, der har modtaget kongelig udnævnelse i deres nuværende stilling, bevarer denne udnævnelse, selv om fremtidig ansættelse i den pågældende stilling efter den stedfundne lovændring ikke sker ved kongelig udnævnelse. Ved ansættelse i anden tjenestemandsstilling, der ikke er forbundet med kongelig udnævnelse, vil den hidtidige kongelige udnævnelse automatisk bortfalde samtidig med den nye ansættelse.
Eksempel på ordlyd af forestilling om afskedigelse:
... i ... fylder den ... .. år, med hvilken alder den
pågældende i henhold til lov om ... § .. skal afskediges med pension.
Det indstilles derfor, at
»... i ... afskediges med pension fra udgangen af ...«
3. Kongelig udnævnelse i nyoprettede stillinger.
Efter lovens § 3 bestemmer ministeren for statens lønnings- og pensionsvæsen efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet, hvorvidt ansættelse i nyoprettede tjenestemandsstillinger skal ske ved kongelig udnævnelse.
Indtil videre sker ansættelse i nyoprettede stillinger, som klassificeres i lønramme 36 eller højere lønramme, samt stillinger i lønrammerne 29-35, der efter betegnelsen kan henføres til en af de i bilaget til loven nævnte stillinger, ved kongelig udnævnelse.
Såfremt kongelig udnævnelse i andre nyoprettede stillinger i lønrammerne 29-35 ønskes overvejet, forelægges sagen for lønnings- og pensionsministeriet.
4. Anvendelse af åremålsansættelser.
Da lovens afsnit om åremålssnsættelse ikke indeholder en opregning af de stillinger, hvori åremålsansættelse kan finde sted, anføres nedenfor på grundlag af bemærkningerne til lovforslaget en række eksempler på stillingsgrupper, hvor det vil være naturligt at overveje anvendelse af åremålsansættelse:
Stillinger, hvor fornyelse og nye synspunkter især kan være ønskeligt. Der tænkes her fortrinsvis på stillinger inden for videnskab og kunst samt visse dele af undervisningen.
Stillinger af en sådan karakter, at staten kan have væsentlig interesse i med mellemrun at overveje stillingernes besættelse. Som hovedgruppe er her regnet med stillinger, hvor den merkantile og/eller tekniske interesse er fremherskende, bl.a. ud fra hensynet til konkurrencemæssig drift.
Stillinger, der oprettes med henblik på løsning af tidsbegrænsede opgaver.
Under hensyn til den vægt, tjenestemandskommissionen af 1965 lagde på indførelsen af åremålsansættelse i tjenestemandssystemet, samt til den store interesse, der under behandlingen af lovforslaget blev tilkendegivet, skal lønnings- og pensionsministeriet med den givne anledning meget stærkt henstille, at samtlige ministerier m.fl. fremtidig såvel i forbindelse med nyoprettelse som ved genbesættelse af tjenestemandsstillinger overvejer, hvorvidt den pågældende stilling bør besættes på åremålsvilkår.
5. Procedure for etablering af åremålsstillinger.
I henhold til lovens § 5 træffer vedkommende minister efter
indhentet udtalelse fra lønningsrådet bestemmelse om, hvorvidt
bestående stillinger skal kunne besættes på åremål. lndstillingen
til lønningsrådet sendes direkte af vedkommende ministerium til
rådet. Før indstilling afgives til lønningsrådet, forhandles
spørgsmålet om åremålsansættelse i bestående stillinger med vedkommende centralorganisation.
I forbindelse med forslag om nyoprettelse af tjenestemandsstillinger af den under pkt. 4 nævnte karakter påhviler det ministerierne ved forslagets afgivelse til finansministeriet at angive, om man finder stillingen egnet til åremålsansættelse. Det påhviler endvidere ministerierne i indstillinger og
forslag om åremålsansættelse at fremsætte forslag til åremålets længde.
6. Åremålsansættelsers varighed.
l lovens § 6 er anført, at åremålsansættelser kan ske for tidsrum af mellem 3 og 6 år, men at forlængelse kan finde sted for indtil 3 år, samt at genansættelse vil kunne finde sted.
Ved åremålets udløb ophører ansættelsen, jfr. tjenestemandslovens § 30, 2. pkt. Forlængelse af åremålsansættelse, der
kan ske uden nyt opslag, er især tænkt anvendt i forbindelse med
åremålsansættelser til løsning af tidsbegrænsede opgaver, og hvor
det på forhånd har været vanskeligt at fastsætte periodens længde.
Eventuel genansættelse i en åremålsstilling kan kun ske efter, at
stillingen har været opslået ledig efter gældende regler.
7. Fastsættelse af løn- og andre ansættelsesvilkår.
I henhold til lovens § 7 fastsættes løn- og andre ansættelsesvilkår i overensstemmelse med reglerne i § 45 i tjenestemandsloven af 1969 og på grundlag af lønrammer og tillæg i lønnings- og klassificeringsloven af 1969 med senere ændringer.
Dette indebærer, at de anførte vilkår fastsættes ved aftale mellem ministeren for statens lønnings- og pensionsvæsen og vedkonmende centralorganisation eller mellem dem, der måtte blive bemyndiget hertil.
Endvidere giver lovens §§ 9-10 mulighed for at fastsætte særlige pensionsvilkår for personer, der ikke forud for ansættelsen i en åremålsstilling er ansat som tjenestemænd.
Det påhviler derfor ministerierne, når de har modtaget godkendelse af oprettelse af en åremålsstilling, over for lønnings- og pensionsministeriet at fremsætte forslag om stillingens klassificering, herunder om eventuelle særlige pensionsvilkår.
8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.
a) Midlertidigt fastsatte løn- og andre ansættelsesvilkår for tjenestemænd, der er konstitueret i de i lovens § 11, stk. 2, omhandlede stillinger, forelægges for lønnings- og pensionsministeriet.
b) Med ikrafttrædelse af loven om kongelig udnævnelse og åremålsansættelse ophæves § 6, stk. 1, i lønnings- og pensionsloven af 1958 samt den i tilknytning hertil af finansministeriet udsendte cirkulæreskrivelse af 18. juni 1962 om fordeling af ansættelsesretten. Endvidere ophæves § 125 i normerings- og klassificeringsloven af 1958. De omhandlede bestemmelser har været opretholdt ved lønnings- og pensionsministeriets bekendtgørelse af 24. oktober 1969.
Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på bestemmelsen i § 3 i tjenestemandsloven af 1969, hvorefter vedkommende minister ved bekendtgørelse helt eller delvis kan overlade sin udnævnelseskompetence til andre.
c) Folketingets lønningsudvalg har i forbindelse med behandlingen af lovforslaget anmodet ministeren for statens lønnings- og pensionsvæsen om at lade foretage en nærmere undersøgelse med sigte på, at eventuelle bestemmelser om kongelig udnævnelse i medfør af anden lovgivning tilpasses i overensstemmelse med retningslinierne i dette lovforslag.
1 denne anledning skal lønnings- og pensionsministeriet anmode om inden 1. oktober 1971 at måtte modtage underretning om, hvorvidt der i lovgivningen eller andre regler inden for de enkelte ministeriers ressort forekommer bestemmelser om kongelig udnævnelse.
1 bekræftende fald bedes oplyst, hvorvidt fornøden ændring af bestemmelserne vil blive foretaget, og på hvilket tidspunkt det skønnes at kunne ske.
Der vedlægges et antal eksemplarer af loven.
Aage Hastrup
/P. H. Matsoné