Cirkulære om ændring af afskrivningsloven.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1971/189@1971-12-21/da
Indhold
(Til de skattelignende myndigheder).
Hermed følger eksemplarer af lovbekendtgørelse nr. 457 af 30. august 1971 om skattemæssige afskrivninger m.v. (afskrivningsloven). Lovbekendtgørelsen afløser lovbekendtgørelse nr. 604 af 23. december 1969.
I lovbekendtgørelsen har man indarbejdet de ændringer i afskrivningsloven, der er gennemført ved lov nr. 285 af 9. juni 1971.
Følgende bemærkninger skal gøres til lovændringerne:
1. I en del af de tilfælde, hvor fortjeneste eller tab ved afhændelse af skibe eller skibsanparter hidtil har skullet medregnes ved opgørelsen af særlig indkomst, er det i en ny § 15A bestemt, at fortjenesten eller tabet i stedet skal henføres til den skattepligtige almindelige indkomst. Det gælder, når den skattepligtige har anskaffet skibet eller anparten på et tidspunkt, der ligger mindre end 5 år forud for afhændelsen. Udtrykket "anskaffet" må forstås i overensstemmelse med den almindelige regel i afskrivningslovens § 7, hvorefter et driftsmiddel anses for anskaffet, når levering har fundet sted. Det fremgår af § 13, stk. 1, at § 7 også gælder for skibe.
2. Ordningen får kun betydning, når skibet eller anparten sælges i forbindelse med afståelse eller ophør af den virksomhed, hvortil det hørte. Den nye regel skal nemlig kun anvendes, hvis skatteyderen i det år, hvori virksomheden ophører, afhænder et eller flere skibe (eller skibsanparter), som han har anskaffet
mindre end 5 år før afhændelsen. Det er kun fortjeneste eller tab på disse skibe eller anparter, der skal beskattes som almindelig indkomst efter den nye regel, jfr. nedenstående eksempler.
Eksempel 1.
Til en skatteyders rederivirksomhed hører 2 skibe: M/S A anskaffet i 1964 og nedskrevet til................ 55.000 kr. M/S B anskaffet i 1968 og nedskrevet til................ 75.000 kr. ------------ Saldoværdi i alt........................................ 130.000 kr. I 1972 ophører rederivirksomheden, og skatteyderen sælger de 2 skibe. Salgssummerne udgør For M/S A ................................ 100.000 kr. For M/S B ................................ 100.000 kr. Salgssum i alt.......................................... 200.000 kr. ------------ Efter de hidtil gældende regler skulle skatteyderen til sin særlige indkomst medregne det beløb, hvormed salgssummerne for de i ophørsåret solgte skibe overstiger saldoværdien ved ophørsårets begyndelse, altså .................................................. 70.000 kr. ============ Efter lovændringen skal fortjenesten på M/S B, som skatteyderen har anskaffet mindre end 5 år før salget i ophørsåret, beskattes som almindelig indkomst. Fortjenesten på M/S B udgør forskellen mellem salgssummen...................................... 100.000 kr. og den skattemæssigt nedskrevne værdi .................. 75.000 kr. ------------ Fortjeneste, der er almindelig indkomst ................ 25.000 kr. ============ Fortjenesten på M/S A,som skatteyderen har haft i mere end 5 år, skal ligesom hidtil beskattes som særlig indkomst. Fortjenesten på dette skib udgør forskellen mellem salgssummen...................................... 100.000 kr. og den skattemæssigt nedskrevne værdi .................. 55.000 kr. ------------ Fortjeneste, der er særlig indkomst .................... 45.000 kr. ============ Det bemærkes, at det i § 15A, stk. 2, er bestemt, at der i tilfælde af den art, der er omtalt i eksempel 1, skal foretages en særskilt opgørelse af fortjeneste eller tab ved afhændelser, der omfattes af den nye 5-årsregel. Bestemmelsen giver ikke en udtømmende opregning af tilfælde, hvor en særskilt opgørelse må foretages, jfr. eksempel 2 nedenfor. Eksempel 2. Ligesom i eksempel 1 hører der 2 skibe til rederivirksomheden: M/S A anskaffet i 1964 og nedskrevet til................ 55.000 kr. M/S B anskaffet i 1968 og nedskrevet til................ 75.000 kr. ------------ Saldoværdi i alt........................................ 130.000 kr. I juni 1971 sælges M/S A. Salget sker altså før ophørsåret og mere end 5 år efter anskaffelsen. Salgssummen ............................................ 100.000 kr. ------------ trækkes fra saldoværdien, der herefter bliver ........................................ 30.000 kr. I 1972 ophører rederivirksomheden, og M/S B sælges - mindre end 5 år efter anskaffelsen - for...................................... 100.000 kr. ------------ Efter de hidtil gældende regler skulle skatteyderen til sin særlige indkomst medregne forskellen mellem salgssummen for det i ophørsåret solgte skib og saldoværdien ved ophørsårets begyndelse, altså .......................... 70.000 kr. ============ Efter lovændringen skal fortjenesten på M/S B beskattes som almindelig indkomst, da dette skib er anskaffet mindre end 5 år før salget i ophørsåret. Det beløb, der skal medregnes i den almindelige indkomst, udgør 25.000 kr. ligesom i eksempel 1. Fortjenesten på M/S A, der sælges før ophørsåret, og som skatteyderen har haft i over 5 år, skal ligesom hidtil beskattes som særlig indkomst. Det beløb, der skal medregnes i den særlige indkomst, udgør 45.000 kr. ligesom i eksempel 1. Eksempel 3. Ligesom i eksempel 1 og 2 hører der 2 skibe til rederivirksomheden: M/S A anskaffet i 1964 og nedskrevet til................ 55.000 kr. M/S B anskaffet i 1968 og nedskrevet til................ 75.000 kr. ------------ Saldoværdi i alt........................................ 130.000 kr. I modsætning til eksempel 2 er det i eksempel 3 M/S B, der sælges i juni 1971. Salgssummen ............................................ 100.000 kr. ------------ trækkes fra saldoværdien, der herefter bliver ........................................ 30.000 kr. I 1972 ophører rederivirksomheden, og M/S A sælges for........................................ 100.000 kr. ------------ Efter de hidtil gældende regler skulle skatteyderen - ligesom i de foregående eksempler - til sin særlige indkomst medregne ...................................... 70.000 kr. ============
Lovændringen medfører ingen ændring heri i dette eksempel. Salget af M/S B i 1971 falder nemlig uden for den nye 5-årsregel, fordi salget sker før ophørsåret. Salget af M/S A i ophørsåret kan heller ikke henføres under 5-årsreglen, fordi salget sker mere end 5 år efter anskaffelsen.
4. Efter § 2 i ændringsloven af 9. juni 1971 kommer de nye regler til anvendelse på fortjenester, der erhverves, og tab, der konstateres den 11. maj 1971 eller senere.
Underskrift 1
Skattedepartementet, den 18. oktober 1971. Hans P. Gøtrik /Thorvald Frølich.