Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1971/198@1971-12-21/da

Indhold

1. Indledning
2. 1. § 3, stk.
3. Underskrift 1

Kildeskatteloven er senest udsendt som lovbekendtgørelse nr. 448 af 30. september 1971. I nærværende cirkulære redegøres der for en række af bestemmelserne i kildeskatteloven, navnlig bestemmelserne i lovens afsnit I-IV og X om skattepligten, den skattepligtige indkomst og formue, beregningen af indkomst- og formueskatten samt forskudt indkomstår. Cirkulæret træder i stedet for de tidligere udsendte cirkulærer nr. 259 af 18. december 1968, nr. 136 af 7. juli 1969, nr. 257 af 15. december 1969 og nr. 206 af 14. august 1970.

Cirkulæret sammenfatter den i de tidligere cirkulærer givne fremstilling af reglerne i kildeskatteloven og indeholder ikke væsentlige ændringer i forhold hertil. På de punkter, hvor der ved lov nr. 491 af 18. december 1970 er sket ændringer i kildeskatteloven, er der dog taget hensyn hertil i det foreliggende cirkulære; det gælder fremstillingen nedenfor i punkterne 7, 24, 35, 37, 44 og 58-63.

Endvidere er der taget hensyn til de ændringer i kildeskatteloven, der er sket ved lov nr. 282 af 9. juni 1971 som følge af loven om beskatningen af pensionsordninger m.v., samt de ændringer i kildeskatteloven, der er sket ved lov nr. 283 af 9. juni 1971 som følge af loven om udskrivning af skat til amtskommunen, jfr. fremstillingen nedenfor i punkterne 18, 22, 23, 35 og 49. Disse ændringer har virkning fra og med indkomståret 1972; indtil da gælder i disse henseender reglerne i lovbekendtgørelse nr. 118 af 16. marts 1971.

Vedrørende bestemmelserne i kildeskatteloven om beskatning ved dødsfald henvises til den udsendte vejledning i reglerne om dødsbobeskatning m.v. Man henleder dog opmærksomheden på, at der efter den ved lov nr. 491 af 18. december 1970 gennemførte ændring af kildeskattelovens § 37, stk. 4, indrømmes den længstlevende ægtefælle to personfradrag for det indkomstår, hvori dødsfaldet er sket, hvad enten der skiftes efter afdøde i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, eller den længstlevende får fællesboet udleveret til hensidden i uskiftet bo. Hvis boet skiftes i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, og den længstlevende ægtefælle inden årets udløb har indgået nyt ægteskab, indrømmes der dog kun eet personfradrag for den længstlevende ægtefælle.

Endvidere henvises der vedrørende bestemmelserne i lovens afsnit V-IX til de af kildeskattedirektoratet udsendte vejledninger og løbende meddelelser.

I. Skattepligten.

1. Skattepligten efter kildeskatteloven omfatter personer og dødsboer. I modsætning til den tidligere ordning, hvorefter skattepligten først indtrådte eller ophørte nogen tid efter, at betingelserne var opfyldt, er princippet efter kildeskatteordningen, at skattepligten består netop i den periode, i hvilken skattepligtsbetingelserne er opfyldt, jfr. § 6, stk. 1. Bortset fra enkelte modifikationer indtræder pligten til at svare skat her i landet således under kildeskatteordningen fra det tidspunkt, hvor skattepligtsbetingelserne er opfyldt, ligesom pligten bortfalder fra det tidspunkt, hvor betingelserne ikke længere er opfyldt.

A. Fuld skattepligt.

2. I det følgende redegøres for, under hvilke betingelser der foreligger fuld skattepligt her til landet.

Efter kildeskattelovens § 1, nr. 1, omfatter skattepligten for det første personer, der har bopæl her i landet. Ved afgørelsen af, om denne betingelse er opfyldt, følges hidtidig praksis, d.v.s. at der navnlig lægges vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at han agter at have hjemsted her. Hvis en person, der hidtil har opholdt sig i udlandet, erhverver bopæl her i landet, indtræder skattepligten dog først, når han tager ophold her. Som sådant ophold betragtes ikke kortvarig ophold på grund af ferie eller lignende, jfr. § 7, stk. 1.

Der vil være tilfælde, hvor personer, der ved kildeskattelovens ikrafttræden den 1. januar 1970 havde bopæl her i landet, efter de hidtidige regler (statsskattelovens § 2, stk. 1, nr. 2, modsætningsvis) er fritaget for skattepligt som følge af, at de havde varigt ophold i udlandet. Efter praksis har man ved sådant ophold forstået udlandsophold på mindst 3 år, og skattepligtsophøret er i disse tilfælde regnet tilbage fra udgangen af det kvartal, i hvilket udlandsopholdet er indledt. Efter § 3, stk. 1, i ikrafttrædelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 185 af 8. maj 1969) bliver sådanne personer først fuldt skattepligtige, når de igen tager ophold her i landet. Der bortses herved fra kortvarig ophold på grund af ferie eller lignende. Reglen i ikrafttrædelsesloven gælder også, hvor skatteyderen først efter den 1. januar 1970 kan godtgøre, at det før denne dato indledte udlandsophold er af den nævnte varige karakter.

Eksempel:

Med bevarelse af bopæl her har en person opholdt sig i udlandet fra august 1968. Det viser sig, at udlandsopholdet kommer til at vare i mere end 3 år, idet han først igen tager ophold her den 15. oktober 1971. Da udlandsopholdet har været af varig karakter, betragtes skattepligten som ophørt fra den 1. oktober 1968 og genindtræder fra den 15. oktober 1971.

3. Personer, der ikke har bopæl her i landet, bliver efter § 1, nr. 3, fuldt skattepligtige, hvis de tager ophold her i mindst 6 måneder. Der skal være tale om et sammenhængende ophold på 6 måneder, men skattepligten indtræder, selv om den pågældende inden for de 6 måneder har afbrudt opholdet her og taget kortvarigt ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende. Efter § 8, stk. 1, indtræder skattepligten fra begyndelsen af det ophold, der begrunder skattepligten. Er et ophold indledt før den 1. januar 1970, medregnes også den del af opholdet, der ligger før denne dato, til udbringelsen af de 6 måneder, men skattepligten regnes kun tilbage fra den 1. januar 1970, jfr. ikrafttrædelseslovens § 3, stk. 3.

Eksempel:

Uden at tage bopæl har en person opholdt sig her fra den 1. november 1969. Hans ophold ophører den 31. maj 1970, således at opholdet i alt har varet i 7 måneder. Han er da fuldt skattepligtig her i perioden fra den 1. januar 1970 til den 31. maj 1970. Hvis opholdet her i stedet var ophørt allerede den 31. marts 1970, således at det i alt kun havde varet i 5 måneder, er den pågældende ikke fuldt skattepligtig her, men er eventuelt begrænset skattepligtig efter reglerne i § 2 i perioden fra den 1. januar 1970 til den 31. marts 1970.

I tilfælde, hvor det ikke allerede ved begyndelsen af et ophold her i landet er sikkert, at opholdet vil komme til at strække sig over mindst 6 måneder, foretages beskatningen indtil videre efter reglerne for begrænset skattepligtige. Først når det viser sig, at opholdet vil blive udstrakt eller rent faktisk har strakt sig over mindst 6 måneder, foretages beskatningen - med virkning tilbage til opholdets begyndelse - efter reglerne for fuldt skattepligtige.

4. Personer, der tager ophold her i landet som turister eller i studieøjemed, bliver først fuldt skattepligtige efter § 1, nr. 3, når de med eller uden afbrydelse har opholdt sig her i mere end 365 dage inden for et samlet tidsrum af 2 år, jfr. § 8, stk. 2. Skattepligten indtræder i disse tilfælde først fra det tidspunkt, hvor opholdet har varet de 365 dage. Skattefriheden indtil da er betinget af, at den pågældende ikke driver selvstændig erhvervsvirksomhed her under opholdet, og at han vedvarende er indkomstskattepligtig til sit hjemland efter reglerne for personer, som bor der. Medens det efter de tidligere regler i ligningslovens § 2, stk. 7 og 8, og finansministeriets bekendtgørelse af 30. april 1948 har været en betingelse for skattefriheden, at den pågældende ikke under sit ophold drev nogen erhvervsmæssig virksomhed her, er der nu sket den ændring heri, at skattefriheden som nævnt er betinget af, at den pågældende ikke driver nogen selvstændig erhvervsvirksomhed her under opholdet. I modsætning til tidligere kan betingelserne for skattefrihed derfor være opfyldt, selv om den pågældende har indtægt ved lønnet beskæftigelse her under sit ophold. Det må dog erindres, at vedkommende sædvanligvis vil være begrænset skattepligtig efter § 2, stk. 1, a) af lønindtægten. Ligningsmyndighedernes afgørelse af, om betingelserne for skattefriheden er opfyldt, er undergivet sædvanlig klageadgang.

5. Personer, der har bopæl i Grønland, og som midlertidig opholder sig her i landet på studier, i lære eller for at modtage anden uddannelse, er ikke skattepligtige efter § 1, nr. 3. Det samme gælder for personer, der er ansat i den danske stats tjeneste med tjenestested i Grønland og midlertidigt opholder sig her i landet. Ophold af den nævnte karakter vil efter § 3, stk. 5, ikke begrunde fuld skattepligt her i landet for de pågældende. Reglen i § 3, stk. 5, træder i stedet for den adgang til skattefritagelse, som også tidligere (efter kommuneskattelovens § 3, stk. 2 og 3, hvis regler er fulgt tilsvarende ved lempelse af statsskat) har været gældende for sådanne personer under ophold i Syddanmark. Ifølge praksis efter kommuneskattelovens § 3, stk. 2, har personer hjemmehørende i Grønland været omfattet af fritagelsesadgangen under uddannelsesophold af op til flere års varighed, såfremt de pågældende agtede at vende tilbage til Grønland efter uddannelsens afslutning. Bestemmelsen i kommuneskattelovens § 3, stk. 3, om skattefritagelse for de i den danske stats tjeneste ansatte personer med tjenestested i Grønland har hovedsagelig været anvendt på personer, der opholdt sig i Syddanmark på permission.

Fritagelsen har tidligere beroet på bevillingsmæssig afgørelse af indenrigsministeren og finansministeren, men er efter kildeskatteloven alene afhængig af, at de i § 3, stk. 5, opstillede betingelser er opfyldt. Ligningsmyndighedernes afgørelse herom er derfor undergivet sædvanlig klageadgang. Skattefritagelsen omfatter ikke indtægter, for hvilke der eventuelt er begrænset skattepligt efter § 2. Permissionsløn, der udbetales under opholdet i Syddanmark, vedrører arbejdet i Grønland, og er derfor ikke indkomst, for hvilken der er begrænset skattepligt her.

6. Efter § 1, nr. 4, omfatter skattepligten danske statsborgere, som uden at opfylde skattepligtsbetingelserne efter § 1, nr. 1-3, gør tjeneste eller varigt opholder sig om bord på skibe med hjemsted her, medmindre de godtgør, at de har bopæl i udlandet, eller at de aldrig har haft bopæl her i landet. Udenlandsk statsborger, der inden sin tjeneste m.v. om bord senest har været fuldt skattepligtig her, sidestilles med dansk statsborger. Bestemmelsen i § 1, nr. 4, svarer til den tidligere regel i statsskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, 2. punktum, dog at bestemmelsen nu også omfatter personer, der uden at gøre tjeneste har varigt ophold om bord. Ophold af mindst 6 måneders varighed må anses for varigt ophold i denne henseende.

7. I § 1, nr. 5, bestemmes, at fuld skattepligt påhviler danske statsborgere, som af staten er udsendt til tjeneste uden for riget (d.v.s. uden for såvel Syddanmark som Færøerne og Grønland), selv om de ikke opfylder skattepligtsbetingelserne i § 1, nr. 1-3. I ligningslovens § 7, litra r, er det bestemt, at udetillæg, hjemflytningstillæg, bosættelsespenge og andre lignende ydelser, der tjener til dækning af merudgifter som følge af tjenesten i udlandet, ikke skal medregnes til de pågældendes skattepligtige indkomst.

Skattepligt efter § 1, nr. 5, påhviler også den med den udsendte person samlevende ægtefælle og de hos dem hjemmeværende børn under 18 år, når ægtefællen og børnene er danske statsborgere og ikke er undergivet indkomstbeskatning til fremmed stat efter reglerne for derboende personer. Ægtefællerne sambeskattes i disse tilfælde efter de sædvanlige regler, medens eventuelle hustruindtægter af den i § 4, stk. 2, omhandlede art undergives særskilt beskatning. Børnenes indtægter og formue beskattes selvstændigt, jfr. § 5.

Hvis den udsendte tjenestemands ægtefælle og børn ikke er danske statsborgere, er de ikke skattepligtige efter den her omhandlede bestemmelse. I disse tilfælde beskattes de pågældende personer kun af deres indtægter og formue, i det omfang de er begrænset skattepligtige efter § 2. Den udsendte tjenestemand svarer ikke formueskat af ægtefællens formue eller indkomstskat af formueafkastet, selv om der er formuefællesskab mellem ægtefællerne, jfr. § 4, stk. 1. Ægtefælle og børn, der indkomstbeskattes til fremmed stat efter reglerne for derboende personer, er ligeledes undtaget fra beskatning efter § 1, nr. 5, og dette gælder, selv om de er danske statsborgere. Undtagelsen fra den fulde skattepligt efter § 1, nr. 5, omfatter også tilfælde, hvor ægtefællen og børnene svarer skat til en anden fremmed stat end den, hvortil udsendelsen er sket.

8. Selv om en person opgiver sin bopæl her i landet og således ikke opfylder den almindelige betingelse for skattepligt i § 1, nr. 1, bliver han efter § 1, nr. 2, fastholdt under beskatningen i de første 4 år efter bopælsopgivelsen. Det gælder dog ikke, hvis han kan godtgøre, at han efter fraflytningen er undergivet indkomstbeskatning til fremmed stat eller Færøerne efter reglerne for derboende personer.

For personer, hvis skattepligt her til landet er ophørt inden den 1. januar 1970, skal der efter ikrafttrædelseslovens § 3, stk. 2, ved anvendelsen af bestemmelsen i kildeskattelovens § 1, nr. 2, bortses fra bopæl her i landet før dette tidspunkt. En person, der har opgivet bopæl her før det nævnte tidspunkt, bliver altså ikke igen skattepligtig her den 1. januar 1970, selv om der på dette tidspunkt endnu ikke er gået 4 år siden bopælsopgivelsen.

Efter § 7, stk. 2, er det endvidere en betingelse for skattepligten efter § 1, nr. 2, at den tidligere bopæl her i landet har strakt sig over et sammenhængende tidsrum af mindst 4 år. Ved bestemmelsens anvendelse skal også bopæl her før den 1. januar 1970 medregnes. En person, der f.eks. opgiver bopæl her den 1. januar 1972, fastholdes derfor som skattepligtig, hvis hans bopælsmæssige tilknytning går tilbage til den 1. januar 1968 eller tidligere.

Reglen i § 1, nr. 2, gælder ikke, hvor skattepligten her i landet alene grunder sig på ophold her, jfr. § 1, nr. 3. Når der i disse tilfælde sker fraflytning til udlandet, ophører den fulde skattepligt her til landet altså straks ved fraflytningen.

De tidligere bestemmelser i statsskattelovens § 42, stk. 5 og 6, hvorefter der kunne foretages efterbeskatning for de seneste 5 år af personer, der som følge af bortrejse til udlandet eller af andre grunde ikke var medtaget ved skatteansættelsen, er i forbindelse med kildeskattelovens skærpede regler om beskatningen ved fraflytning her fra landet ophævet ved bestemmelsen i ikrafttrædelseslovens § 22.

9. Der gælder særlige regler for ophold i Grønland, jfr. § 3, stk. 4. Når en person tager ophold i Grønland, bortfalder hans skattepligt her til landet, hvad enten han bevarer bopæl her eller ej, såfremt opholdet i Grønland varer i 2 år eller mere uden anden afbrydelse end ferie og lignende. Når opholdet i Grønland har haft denne varighed, opnås skattefrihed fra tidspunktet for udrejsen fra Danmark. For personer, der har opgivet bopæl her, svarer reglen stort set til de tidligere bestemmelser i ligningslovens § 2C. For personer, der har bevaret bopæl her, sker der en lempelse af de tidligere opholdskrav, som efter praksis vedrørende statsskattelovens § 2, stk. 1, nr. 2, har været 3 år.

For personer, der den 1. januar 1970 opholder sig i Grønland, herunder også sådanne, der har bevaret bopæl her, skal også den del af opholdet, der ligger før den 1. januar 1970, medregnes til udbringelsen af de 2 år. Ophøret af skattepligten har i disse tilfælde virkning tilbage til udgangen af udrejsekvartalet.

Personer, der omfattes af § 3, stk. 4, herunder personer, der har bevaret bopæl her, har adgang til at opnå henstand med skattebetalingen, når det må anses for godtgjort, at grønlandsopholdet skal vare mindst 2 år, jfr. finansministeriets bekendtgørelse af 12. januar 1970 og skattedepartementets cirkulære af 8. april 1970. Dette er i overensstemmelse med den tidligere gældende ordning for personer, der var skattepligtige efter ligningslovens § 2C, jfr. skattedepartementets cirkulære nr. 59 af 23. marts 1966.

Om lønmodtagerfradrag i forbindelse med arbejde i Grønland (grønlandsfradrag) gælder der særlige regler i ligningslovens § 9A, der omtales nedenfor i punkt 38.

10. Den fulde skattepligt omfatter foruden personer også dødsboer, der er undergivet skiftebehandling her i landet. Dødsboer svarer derimod ikke som personer foreløbig skat i løbet af indkomståret, jfr. § 62B.

11. Efter § 3, stk. 1, er visse personer generelt undtaget fra skattepligt her i landet.

Det gælder for det første kongen og dennes ægtefælle, jfr. § 3, stk. 1, nr. 1. Endvidere medlemmer af det kongelige hus, som er børn af danske konger, eller for hvem der i henhold til grunlovens § 11 er fastsat årpenge, samt de pågældendes ægtefæller, jfr. § 3, stk. 1, nr. 2. Personer, der den 1. april 1968 var medlemmer af det kongelige hus, og som ikke vil være fritaget for skattepligt efter § 3, stk. 1, er ligeledes fritaget for at svare indkomst- og formueskat til staten og folkepensionsbidrag, jfr. § 3, stk. 4, i ikrafttrædelsesloven. Også de pågældendes ægtefæller undtages efter denne bestemmelse fra skattepligten i det nævnte omfang.

De foran nævnte undtagelser fra skattepligt omfatter også undtagelse fra enhver form for begrænset skattepligt i henhold til § 2.

12. Ved bestemmelsen i § 3, stk. 2, om beskatningen af fremmede diplomater m.v. er de tidligere gældende regler afløst af reglerne i den i lovbestemmelsen nævnte Wienerkonvention.

Beskatningsreglerne er herefter følgende:

Danske statsborgere er som hovedregel fuldt skattepligtige. Undtagelse fra denne hovedregel gælder alene for repræsentationens chef og det diplomatiske personale, d.v.s. de medlemmer af repræsentationens personale, der har diplomatisk rang. Disse personer er, selv om de er danske statsborgere, fritagne for fuld skattepligt i medfør af § 1, men de er begrænset skattepligtige i overensstemmelse med reglerne i § 2.

Udenlandske statsborgere.

Repræsentationens chef og det diplomatiske personale er fritagne for fuld skattepligt i medfør af § 1, men de er begrænset skattepligtige i overensstemmelse med reglerne i § 2.

Det administrative og tekniske personale er, såfremt de ikke har fast bopæl her i landet, fritagne for fuld skattepligt i medfør af § 1, men de er begrænset skattepligtige i overensstemmelse med reglerne i § 2.

Tjenestepersonale (d.v.s. personale, beskæftiget som hushjælp, aflønnet af udsenderstaten) samt private tjenestefolk er fritagne for beskatning af indtægter i forbindelse med tjenesten (den fra ambassaden oppebårne løn), men kun, såfremt de ikke har fast bopæl her i landet.

Familiemedlemmer til repræsentationens chef, til det diplomatiske personale samt til det administrative og tekniske personale og tilhørende disses husstand er fritagne for beskatning i samme omfang som det pågældende medlem af repræsentationen.

Det skal bemærkes, at beskatning efter Wienerkonventionens regler ikke kan ske i strid med bestemmelserne i en mellem Danmark og vedkommende fremmede land indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst. Opmærksomheden henledes navnlig på den i mange af overenskomsterne optagne regel om, at beskatningsretten til lønninger m.v., der udbetales af en af staterne, tilkommer denne stat.

§ 3, stk.

Stk. 1. 3, indeholder bestemmelser om undtagelse fra skattepligt for konsularembedsmænd. Reglerne svarer til de tidligere bestemmelser herom i statsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 2, og ligningslovens § 3, stk. 1. B. Begrænset skattepligt.

13. Kildeskattelovens § 2 indeholder regler om begrænset skattepligt for personer, der ikke omfattes af bestemmelserne i § 1, og for dødsboer, der behandles i udlandet. Den begrænsede skattepligt gælder således for personer, der ikke er skattepligtige her i landet efter nogen af reglerne i § 1. Det vil især dreje sig om personer, der har bopæl i udlandet.

Reglerne i § 2, stk. 1, c) og d), svarer stort set til de tidligere regler (i statsskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, jfr. ligningslovens § 3, stk. 2) om begrænset skattepligt for udenlandske personer, der driver erhvervsvirksomhed eller ejer fast ejendom her i landet eller nyder indtægt af et her i landet oprettet familiefideikommis. Det fastslås dog udtrykkeligt, at den begrænsede skattepligt som følge af erhvervsvirksomhed er betinget af, at virksomheden udøves fra et fast driftssted her i landet, hvorved forstås et fast forretningssted, hvor et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves i den hensigt at opnå en fortjeneste. Den begrænsede skattepligt skal endvidere omfatte alle tilfælde, hvor den pågældende har ret til andel i overskud af en herværende virksomhed. Dette svarer til den inden for selskabsbeskatningen gældende ordning vedrørende begrænset skattepligt, jfr. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, a). En udlænding bliver således skattepligtig her i landet, såfremt han har ydet en herværende erhvervsvirksomhed et lån og som vederlag herfor har betinget sig en andel i den pågældende virksomheds nettooverskud. Også bortforpagteren af en ejendom må, som ejer af ejendommen, anses for skattepligtig efter § 2.

Den begrænsede skattepligt efter § 2, stk. 1, c) og d), omfatter også formueskattepligt vedrørende den formue, hvorfra de pågældende indtægter hidrører, og gæld og andre byrder kan kun fratrækkes i det omfang, de hviler på denne formue, jfr. § 2, stk. 2, 3. pkt.

14. I øvrigt er der ved kildeskatteloven sket væsentlige udvidelser af den begrænsede skattepligt. Den skal efter § 2, stk. 1, a), også gælde for indkomst oppebåret her fra landet af den i § 43, stk. 1, nævnte art, d.v.s. enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Det samme skal gælde for de i § 43, stk. 2, opregnede indkomstarter, når de efter finansministerens bestemmelse skal henregnes til A-indkomst, jfr. § 2, stk. 1, b). I finansministeriets bekendtgørelse af 28. marts 1969 om A-indkomst og om registrering af indeholdelsespligtige efter kildeskatteloven er det fastsat, hvilke af de i § 43, stk. 2, omhandlede indkomstarter, der skal anses som A-indkomst. Endvidere er det ved finansministeriets bekendtgørelse af 23. december 1970 bestemt, at understøttelser og lignende ydelser af skattepligtig art, der udredes af offentlige myndigheder eller institutioner efter forsorgsloven, revalideringsloven samt loven om mødrehjælpsinstitutioner, fra og med indkomståret 1971 skal anses for A-indkomst. Hvor en person, der ikke er fuldt skattepligtig her i landet, har indkomst af en af disse indkomstarter, er han herefter begrænset skattepligtig af denne indkomst.

Efter § 3, stk. 6, er personer, der er hjemmehørende i Grønland, dog fritaget for skattepligt af indtægt i form af pension, ventepenge og lignende ydelser, der har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold. Fritagelsen omfatter kun personer, som har bopæl i Grønland, og som efter principperne i § 85 i den grønlandske tjenestemandslov (d.v.s. efter det såkaldte fødestedskriterium) anses for hjemmehørende i Grønland. Personer, der her fra landet har været udsendt til Grønland, og som efter at være blevet pensioneret forbliver boende i Grønland, er således ikke omfattet af fritagelsen, men er begrænset skattepligtige af pensionsindtægten.

Den begrænsede skattepligt af lønindtægt m.v. er som nævnt betinget af, at indkomsten er oppebåret her fra landet. Heraf følger, jfr. § 44, b), at begrænset skattepligt ikke foreligger, når indkomsten er udbetalt af personer, selskaber og foreninger m.v., der ikke har hjemting her i landet. Hjemting her i landet har navnlig personer, der har bopæl her, jfr. retsplejelovens § 235, og foreninger og selskaber, hvis hovedforretningslokale er beliggende her, jfr. retsplejelovens § 238 og firmalovens § 34. Aktieselskaber har hjemting her i landet, når selskabets hovedkontor eller, for udenlandske aktieselskabers vedkommende, den pågældende forretningsafdelings kontor findes her, jfr. aktieselskabslovens § 84. Selv om den, for hvis regning den pågældende indkomst udbetales, ikke har hjemting her i landet, omfattes indkomsten dog af den begrænsede skattepligt, såfremt udbetalingen foretages af en dertil befuldmægtiget, der har hjemting her, jfr. § 46, stk. 4.

For den begrænsede skattepligt efter § 2, stk. 1, a), er det en betingelse, ikke alene at indkomsten er oppebåret her fra landet, men tillige at den hidrører fra virksomhed udført her i landet. Hvor en herværende arbejdsgiver udbetaler lønning for arbejde udført i udlandet eller på Færøerne eller i Grønland, er indkomstmodtageren derfor ikke skattepligtig heraf, medmindre han er fuldt skattepligtig her efter § 1.

Lønindtægt indtjent om bord på dansk skib er, i det omfang der ikke sker beskatning efter sømandsskatteloven, omfattet af begrænset skattepligt efter § 2, stk. 1, a).

Den begrænsede skattepligt i henhold til § 2, stk. 1, a) og b), gælder alene for indkomsten, men ikke for formuen, ligesom udgifter kun kan fratrækkes i det omfang, de vedrører disse indtægter, jfr. § 2, stk. 2, 1. pkt.

Der kan blive tale om tilbagebetaling af indeholdt skat i tilfælde, hvor Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftale med fremmed stat er forpligtet til helt eller delvis at frafalde beskatningen af den pågældende A-indkomst.

15. Lovens § 2, stk. 1, e) - tillige med den tilsvarende bestemmelse i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, c) - indeholder en speciel udvidelse af den begrænsede skattepligt til også at omfatte udbytteindtægter, hvori der efter § 65 skal foretages indeholdelse af udbytteskat. Denne skattepligt gælder ligesom skattepligten efter § 2, stk. 1, a) og b), kun indkomsten, idet der ikke foreskrives begrænset formueskattepligt for så vidt angår de aktier m.v., hvorfra udbyttet hidrører. Der skal ikke foretages selvangivelse eller skatteansættelse af udbyttet, idet indkomstskattepligten, jfr. § 2, stk. 2, 2. pkt., er endeligt opfyldt ved indeholdelsen af udbytteskatten, der i disse tilfælde fuldt ud tilfalder statskassen.

De i § 3, stk. 1, nævnte kongelige personer og dødsboer er generelt undtaget fra skattepligt og dermed også fra skattepligt efter § 2, stk. 1, e). I disse tilfælde vil der efter begæring blive udbetalt den pågældende et beløb svarende til 30 pct. af det erhvervede udbytte, jfr. § 67, stk. 3. Det samme gælder, hvor udbyttet tilfalder selskaber og foreninger m.v., der er undtaget fra skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, eller de i samme lovs § 1, stk. 1, nr. 5 og 6, nævnte foreninger, når disse ikke opfylder de opstillede betingelser for skattepligt. Endvidere kan der blive tale om tilbagebetaling i tilfælde, hvor Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftale med fremmed stat er forpligtet til helt eller delvis at frafalde udbytteskatten. Der henvises til skattedepartementets cirkulære af 8. maj 1970 om modregning og tilbagebetaling af udbytteskat.

II. Ægtefællers beskatning.

A. Sambeskatning.

16. Efter kildeskattelovens § 4, stk. 1, beskattes den gifte mand af hustruens indkomst og formue, hvis begge ægtefællerne er fuldt skattepligtige her i landet efter lovens § 1. Er hustruen ikke fuldt skattepligtig her i landet, medregnes hendes indkomst og formue altså ikke ved mandens indkomst- og formueopgørelse. Er hun begrænset skattepligtig efter lovens § 2, ansættes hun selvstændigt til skat i det for sådanne skatteydere foreskrevne omfang. Hvis det er manden, der ikke er fuldt skattepligtig, ansættes hustruen selvstændigt af sin fulde indkomst og formue. Hvis begge ægtefæller kun er begrænset skattepligtige her i landet, ansættes de hver for sig selvstændigt efter reglerne i lovens § 2.

Fra reglen om sambeskatning gøres i § 4, stk. 2, en vigtig undtagelse, idet hustruen skal ansættes særskilt til skat af en række indkomstarter. Reglerne om denne særskilte beskatning omtales i cirkulæret under pkt. 18 ff.

Sambeskatningen er endvidere betinget af, at hustruen samlever med ægtemanden. Ved afgørelsen af, om denne betingelse er opfyldt, finder praksis på dette område før kildeskatteloven anvendelse.

17. I § 6, stk. 2, bestemmes, at sambeskatningen for indkomstens vedkommende vedvarer, sålænge betingelserne for sambeskatning er opfyldt. For formuens vedkommende sker der kun sambeskatning, når betingelserne herfor er opfyldt ved udløbet af det pågældende indkomstår.

Sambeskatningen indtræder ved ægteskabs indgåelse fra og med det indkomstår, hvori ægteskabet indgås, jfr. § 9. Det er dog kun hustruens indtægt efter ægteskabets indgåelse, der skal medregnes hos ægtemanden. Hustruens indtægt i det pågældende indkomstår før ægteskabets indgåelse beskattes hos hende tilligemed eventuel særskilt indkomst, som hun måtte have oppebåret i tiden efter ægteskabets indgåelse. Ægtefællernes samlede formue ved indkomstårets udløb beskattes hos manden for hele det pågældende indkomstår.

Ved separation eller skilsmisse beskattes hustruen for det indkomstår, hvori separationen eller skilsmissen indtræder, af særskilt indkomst indtil separationen eller skilsmissen samt af sin samlede indkomst efter dette tidspunkt, jfr. § 10, stk. 1. Hun ansættes til formueskat for hele indkomståret af sin formue ved udløbet af indkomståret.

Hvor samlivet ophæves uden separation eller skilsmisse (faktisk adskillelse), ophører sambeskatningen først med udløbet af det indkomstår, hvori ophævelsen finder sted, jfr. § 10, stk. 2. For dette indkomstår ansættes hustruen således kun af særskilt indkomst ligesom for de tidligere indkomstår, hvori ægtefællerne har samlevet. Ægtemanden ansættes i disse tilfælde til formueskat af ægtefællernes samlede formue for det indkomstår, hvori adskillelsen finder sted.

Genoptager et ægtepar samlivet, indtræder sambeskatning igen ganske som for nygifte efter de i § 9 indeholdte regler, jfr. § 10, stk. 3.

B. Særskilt beskatning.

18. Lovens § 4, stk. 1, opretholder som foran nævnt principielt sambeskatning af ægtefæller. Det gælder fuldt ud for så vidt angår formuen, medens der for indkomstens vedkommende gøres undtagelse for en række indkomstarter. Efter bestemmelsen i § 4, stk. 2 skal den gifte kvinde under sambeskatning ansættes særskilt til skat af følgende indtægter:

a. Indkomst ved selvstændig virksomhed.

b. Indkomst ved arbejde for fremmede.

c. Arbejdsløshedsunderstøttelse.

d. Sygeløn og sygedagpenge.

e. Invaliderente.

f. Pensionsudbetalinger m.v., som er indkomstskattepligtige efter § 20 i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., når hustruens arbejdsgiver har ydet bidrag til ordningen.

g. Invalidepensionsbeløb, der alene tilkommer hustruen.

Også den foreløbige beskatning skal ske særskilt for hustruen i de nævnte tilfælde, således at hun får sit eget skattekort til brug ved indeholdelse i A-indkomst og egen skattebillet, hvor det drejer sig om B-indkomst.

19. Afgørelsen af, om hustruen udøver en selvstændig virksomhed må ske efter samme retningslinier, som er lagt til grund i den tidligere praksis vedrørende indrømmelse af hustrufradrag.

Der skal være tale om en virksomhed af en vis varighed. Mere tilfældige indkomsterhvervelser ved spil, lotteri eller spekulation kan ikke anses for indvundet ved selvstændig virksomhed. Virksomheden skal udøves uden væsentlig bistand fra manden, for at den kan betegnes som selvstændig. Det er uden betydning, om ægtemanden har tilvejebragt den for virksomheden nødvendige kapital. Hvor ægtefæller har samme uddannelse, kan der foreligge et vist samarbejde mellem ægtefællerne om virksomheden, uden at den derfor mister sin selvstændige karakter. F.eks. kan ægtefællerne drive deres virksomhed fra fælles lokaler og med fælles medhjælp. Det vil ofte være tilfældet indenfor erhverv som læge, tandlæge, advokat, arkitekt og lign. Det må dog kræves, at ægtefællerne har hver sin kundekreds, og at det ved regnskab kan godtgøres, hvad hustruens indtægt andrager.

Det er en betingelse, at virksomheden kræver en vis aktiv indsats. Bortforpagtning af ejendom eller virksomhed anses således ikke for selvstændig virksomhed, og det samme gælder besiddelse af et en- eller tofamilieshus. Hvor det drejer sig om en udlejningsejendom, kan en vis del af overskuddet anses for hustruens særskilte indkomst, såfremt hun selv udfører de funktioner, som normalt påhviler en ejendoms administrator. Beløbet ansættes skønsmæssigt efter, hvad der kan anses for at svare til det sparede administrationsvederlag. Hustruens deltagelse i et interessentskab vil ikke i sig selv kunne anses for selvstændig virksomhed. Dertil kræves, at hun tager aktivt del i den almindelige drift af den pågældende erhvervsvirksomhed.

20. Opgørelsen af hustruens indkomst ved sælvstændig erhervsvirksomhed skal som hovedregel ske efter de sædvanlige regler herom. Heraf følger bl.a., at der foretages fradrag for de driftsudgifter, der vedrører hustruens erhvervsvirksomhed, jfr. også lovens § 26, stk. 1. Renter af lån kan fradrages, i det omfang lånet må anses for passende i forhold til virksomhedens art og omfang. Der kan ikke i driftsregnskabet medtages renteindtægter eller udbytteindtægter ud over indtægt af en for virksomheden nødvendig driftskapital.

Hvor ægtemanden har bistået i mindre væsentligt omfang ved virksomhedens drift, f.eks. ved regnskabsføring eller budtjeneste, kan der ved indkomstopgørelsen fradrages et passende vederlag for dette arbejde.

Driver ægtefællerne hver sin virksomhed i fælles lokaler, må der ske en forholdsmæssig fordeling af husleje m.v. efter den anvendelse, ægtefællerne gør af lokalerne.

Hvis en ægtefælle overdrager eller overfører aktiver til den anden ægtefælle til anvendelse i dennes erhvervsvirksomhed, skal der ikke ske beskatning af fortjeneste herved, og der kan ikke fradrages tab, jfr. §26A. Dette gælder også, hvor overdragelsen omfatter en hel virksomhed. Når aktiver overdrages eller overføres fra den ene ægtefælle til den anden, indtræder denne i retten til afskrivninger. Disse beregnes, som om den anden ægtefælle selv havde anskaffet aktivet til det tidspunkt og for det beløb, hvortil det i sin tid er anskaffet. Afskrivninger før overdragelsen anses herved som foretaget af den ægtefælle, der har fået aktivet overdraget. Ved senere afståelse af aktivet beregnes fortjeneste eller tab ud fra tilsvarende forudsætninger. Beskatningen af fortjeneste eller fradraget for tab sker fuldt ud hos den ægtefælle, der har afstået aktivet til trediemand, uanset om den ægtefælle, der først har haft aktivet, har foretaget afskrivning på det.

De lige nævnte regler gælder ikke ved overdragelse af varer fra den ægtefælles virksomhed til den anden agtefælles virksomhed. Betalingen for sådanne leverancer indgår derfor på sædvanlig måde i driftsregnskabet. Det er dog en forudsætning, at der ikke er afveget fra de priser, som ville blive beregnet i et forretningsmæssigt forhold mellem uafhængige kontraktspartnere.

21. Hustruens indkomst ved arbejde for fremmede undergives særskilt beskatning. Om der foreligger arbejde for fremmede afgøres efter de samme retningslinier, som er lagt til grund for den tidligere praksis vedrørende hustrufradrag. Der skal således ikke ske særskilt beskatning, hvor hustruen er ansat som lønmodtager i mandens virksomhed, eller hvor ægtemanden aflønner hustruen af sin provisionsindtægt o.lign. Hvor mand og hustru er ansat under et hos den samme arbejdsgiver mod et samlet vederlag, sker der særskilt beskatning af hustruen, såfremt det kan godtgøres, hvor stor en del af den samlede aflønning der er vederlag for hustruens arbejde. Hvis hustruen er ansat i et interessentskab, hvori manden er medinteressent, skal hendes indtægt fra interessetskabet kun beskattes særskilt, når hun arbejder for interessentskabet som sådant og ikke blot som medhjælp for manden. Desuden må det kræves, at hendes vederlag er fastsat ud fra sædvanlige lønmæssige principper.

22. Fradrag, som indrømmes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, foretages efter § 26, stk. 1, i hustruens særskilte indkomst, når de er knyttet til indtægter, der skal beskattes som særskilt indkomst. Det gælder således de i lovens § 24 omhandlede udgifter, der som regel er forbundet med erhvervelse af indtægt ved lønarbejde. Fradraget ydes her med et fast beløb på 1.500 kr. årlig, dog højst 20 pct. af lønindtægten. Dette fradrag beregnes altså for hver ægtefælle for sig på grundlag af deres lønindtægt. Størrelsen af hustruens lønmodtagerfradrag er ikke afhængig af, hvorledes ægtemandens eventuelle lønmodtagerfradrag er opgjort. Overstiger hustruens udgifter af den i § 24 nævnte art det faste fradrag, får hun i stedet fradrag for de samlede faktiske udgifter, jfr. § 25.

Præmier og bidrag til en pensionsordning for hustruen kan kun fradrages ved opgørelsen af hendes særskilte indkomst, hvs beløbene er fradragsberettigede efter § 18 i loven om beskatningen af pensionsordninger m.v. og også hustruens arbejdsgiver yder eller har ydet bidrag til ordningen. Hvis hustruen efter ophøret af et ansættelsesforhold viderefører pensionsordningen derfra ved egne præmier eller bidrag, skal disse præmier eller bidrag også i denne periode fradrages ved opgørelsen af hustruens særskilte indkomst.

Hustruens bidrag til en ordning, der omfattes af pensionsbeskatningslovens § 50 eller til selvpensioneringskonto eller børneopsparingskonto kan ikke fradrages i hendes særskilte indkomst, men skal fradrages ved ægtemandens indkomstopgørelse, i det omfang de kan rummes inden for den i pensionsbeskatningslovens § 50, stk. 2, fastsatte beløbgrænse på 3.000 kr.

23. Invaliderente tillagt hustruen vil være særskilt for hende, selv om hun ikke tidligere har haft erhverv. Pensionsudbetalinger m.v. til hustruen efter § 20 i loven om beskatningen af pensionsordninger m.v. er kun særskilt indkomst for hende, hvis de hidrører fra en pensionsordning, hvortil der ydes eller har været ydet bidrag fra hendes arbejdsgiver. Det er således ikke en betingelse, at arbejdsgiveren har bidraget til pensionsordningen i hele præmiebetalings- eller bidragsperioden. Det får betydning i tilfælde, hvor den pågældende efter ansættelsesforholdets ophør selv har videreført pensionsordningen udelukkende med egne bidrag, eller hvor hun ved ansættelsen har medbragt en privat tegnet livrente- eller pensionsforsikring, som er indgået i en pensionsordning med arbejdsgiveren. Pension, der hidrører fra ansættelse i staten eller anden offentlig tjeneste, er omfattet af den særskilte beskatning. Derimod omfattes ikke ydelser i henhold til privat tegnede livrente-eller pensionsforsikringer eller indeksordninger, hvor der ikke i nogen periode er ydet bidrag fra hustruens arbejdsgiver, og det gælder, selv om forsikringen eller indeksordningen er omfattet af reglerne i afsnit I i pensionsbeskatningsloven.

Invalidepension er kun særskilt indkomst for hustruen, når den alene er tillagt hende. Får også ægtemanden invalidepension, eller får han folkepension, ydes ægtefællernes pension undet eet, og det samlede beløb beskattes hos ægtemanden. Hvis ægtemanden får tillagt pensionen med tilbagevirkende kraft, sker beskatningen af hustruens invalidepension fra dette tidligere tidspunkt at regne hos ægtemanden.

Folkepension beskattes altid hos ægtemanden, hvad enten begge ægtefæller får folkepension eller kun hustruen.

24. Hvis der ved opgørelsen af hustruens særskilte indkomst fremkommer underskud, skal dette i videst muligt omfang modregnes i ægtemandens skattepligtige indkomst for samme indkomstår, jfr. § 26, stk. 2. Er denne indkomst mindre end hustruens underskud, overføres det overskydende beløb efter reglerne i ligningslovens § 15 til fradrag i hustruens særskilte indkomst for efterfølgende indkomstår. Fremkommer der underskud ved opgørelsen af ægtemandens skattepligtige indkomst, modregnes underskuddet i videst muligt omfang i hustruens særskilte indkomst for samme indkomstår. Er underskuddet større end den særskilte indkomst, overføres det resterende beløb til fradrag i ægtemandens skattepligtige indkomst for efterfølgende indkomstår efter reglerne i ligningslovens § 15. Overførsel af underskud til fradrag i den anden ægtefælles indkomst kan dog kun ske, når ægtefællerne er sambeskattet ved udgangen af indkomståret.

Hvor der skal ske overførsel af et ikke udnyttet underskud til det følgende indkomstår efter ligningslovens § 15, idet underskuddet ikke fuldt ud har kunnet modregnes i den anden ægtefælles indkomst efter § 26, stk. 2, skal det i første række modregnes i den pågældendes egen indkomst i det følgende indkomstår. Er denne ikke tilstrækkelig til, at det resterende underskud kan modregnes fuldt ud i den, skal resten modregnes i den anden ægtefælles indkomst for dette indkomstår. Et eventuelt endnu resterende underskud overføres til det følgende indkomstår, hvor der forholdes på tilsvarende måde. Derefter er videre overførsel udelukket efter ligningslovens § 15.

Eksempel: Mandens indkomst i 1971.................. 25.000 kr. Hustruen har underskud i 1971............ 50.000 kr. Hustruens uudnyttede underskud på 25.000 kr. overføres til 1972. Mandens indkomst i 1972.................. 12.000 kr. Hustruens indkomst i 1972................ 7.000 kr.

Hustruens overførte underskud fra 1971, 25.000 kr., modregnes først i hendes indkomst i 1972 på 7.000 kr. Resten af underskuddet modregnes i mandens indkomst på 12.000 kr. Det herefter stadig uudnyttede underskud på 6.000 kr. overføres til 1973, hvor det først modregnes i hustruens indkomst og derefter eventuelt i mandens indkomst. Et herefter eventuelt resterende underskud kan ikke overføres til 1974.

Opmærksomheden henledes på bestemmelsen i lov om særlig indkomstskat m.v. § 9, stk. 4, hvorefter underskud i den skattepligtige almindelige indkomst med virkning fra og med indkomståret 1968 kan fradrages i skattepligtig særlig indkomst for samme indkomstår.

Ved anvendelse af reglen om overførsel af underskud mellem ægtefæller skal der ved opgørelsen af ægtefællernes indkomst ses bort fra indtægter, der beskattes i udlandet og ikke her i landet. Dette kan forekomme, hvor en indtægt vel skal medregnes i den ansattes skattepligtige indkomst, men der dog efter dobbeltbeskatningsaftale med fremmed stat ikke skal svares skat her i landet af denne indtægt. Hvis en person, der bor her i landet, f.eks. har lønnet arbejde i Tyskland, medens hans hustru har særskilt beskattet indkomst her i landet, skal et underskud på ægtefællernes ejendom her i landet fragå i mandens indkomst. Selv om den tyske lønindtægt ikke medfører skattesvarelse her til landet, skal den indgå i hans skattepligtige indkomst her i landet og får betydning ved skatteberegningen vedrørende hans øvrige indtægt. Derimod skal lønindtægten ikke tages i betragtning ved afgørelsen af, om manden har en negativ skattepligtig indkomst, der kan overføres til hustruen, og ejendomsunderskuddet vil således, i det omfang manden ikke har danske indtægter, hvori underskuddet kan fratrækkes, kunne overføres til fradrag i hustruens indkomst. Kun det herefter eventuelt resterende underskud kan overføres til de følgende indkomstår efter ligningslovens § 15.

25. Også af særlig indkomst foretages i et vist omfang særskilt ansættelse af den gifte kvinde. Efter § 1, stk. 2, i lov om særlig indkomstskat m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 450 af 30. september 1971, ansættes hustruen særskilt af følgende former for særlig indkomst:

1. Fortjenester eller tab af den i § 2 anførte art ved afståelse af formuegoder hørende til hustruens virksomhed.

2. Godtgørelser og gratialer m.v. af den i § 2, nr. 9, 10, 14 og 15 nævnte art.

3. Beløb af den i § 2, nr. 11 og 12 omhandlede art.

De fradrag, der indrømmes ved opgørelse af særlig indkomst og beregning af særlig indkomstskat, indrømmes for hver ægtefælle for sig.

Der henvises til skattedepartementets cirkulære af 15. oktober 1969 om ændring af loven om særlig indkomstskat m.v.

26. Om beregningen af skatten for ægtefæller henvises til bemærkningerne nedenfor under afsnit V. Reglerne om, hvorledes ægtefæller skal selvangive m.v., omhandles i afsnit VII.

III. Børns beskatning.

27. Efter kildeskatteloven er børn altid selvstændig skattepligt undergivet uanset deres alder, og uanset om de er hjemmeværende eller ikke, jfr. lovens § 5, stk. 1.

28. Opfylder barnet betingelserne for fuld eller begrænset skattepligt her i landet, skal det derfor principielt skatteansættes på samme måde som andre skatteydere. Af praktiske grunde er det dog bestemt, at et barn under 15 år kun skal indgive selvangivelse og medtages ved skatteansættelsen, hvis det i indkomståret har haft skattepligtig indkomst eller ved indkomstårets udløb ejer skattepligtig formue, jfr. lovens § 82. Er barnet fyldt 15 år ved indkomstårets begyndelse, skal det altid indgive selvangivelse efter de almindelige regler herom og medtages ved skatteansættelsen.

29. I visse tilfælde, som omhandles i lovens § 5, stk. 2-4, skal indtægt og formue, der hidrører fra forældrene, ikke medregnes til barnets skattepligtige indkomst og formue, men indgå i forældrenes beskatningsgrundlag, som oftest ved at disse afskæres fra fradragsret for beløbene ved deres egen opgørelse. Med forældre sidestilles i de pågældende bestemmelser stedforældre og plejeforældre. Som forældre anses også adoptivforældre.

Den første af reglerne, jfr. § 5, stk. 2, angår indtægtsnydelse eller formue, som barnet har modtaget som gave fra forældrene. Som gave anses også arveforskud. Sådan indtægtsnydelse eller formue og dennes afkast skal beskattes hos giveren, og ikke hos barnet. Det er dog en betingelse, at giveren er fuldt skattepligtig her. I modsat fald skal beskatning ske hos barnet, for så vidt dette selv er skattepligtigt her. Beskatningsordningen efter § 5, stk. 2, gælder endvidere kun til udløbet af det kalenderår, i hvilket barnet fylder 18 år, eller til barnet indgår ægteskab. De indtægter, som barnet opnår af indtægtsnydelsen eller formuen efter udløbet af det kalenderår, i hvilket det fylder 18 år, eller efter at det har indgået ægteskab, medregnes altid til dets egen skattepligtige indkomst eller til indkomsten for den ægtefælle, det sambeskattes med. Efter de nævnte tidspunkter medregnes endvidere formuen til barnets egen skattepligtige formue, eventuelt dets ægtefælles formue.

Ydes gaven til barnet, ved at forældrene overdrager dette et allerede foreliggende aktiv f.eks. en aktie eller en obligation, skal forældrene indtil de førnævnte tidspunkter fortsat selv medregne indtægterne af aktivet til deres skattepligtige indkomst og medtage aktivet i deres skattepligtige formue. Ydes gaven derimod ved, at forældrene påtager sig en forpligtelse til at udrede en løbende ydelse (som ikke er underholdsbidrag) eller en gældsforpligtelse over for barnet, kommer beskatningen hos forældrene til at ske ved, at disse er afskåret fra at udøve fradragsret for ydelserne eller renterne ved indkomstopgørelsen. De kan heller ikke fradrage kapitalværdien af de løbende ydelser eller gælden ifølge gavegældsbrev ved formueopgørelsen. Dette resultat følger i øvrigt tillige af bestemmelserne i ligningslovens §§ 14, stk. 3, 17 og 21 (der dog ikke afskærer fradragsret for gavegælden ved formueopgørelsen). Bestemmelserne i ligningsloven afskærer fradragsretten uanset barnets alder, og uanset om det har indgået ægteskab. Giveren vil derfor også efter de førnævnte tidspunkter være afskåret fra fradragsret, uanset at beløbene da er genstand for beskatning hos barnet.

Er den barnet tillagte indtægtsnydelse eller formue kun delvis ydet som gave, idet barnet i et vist omfang har ydet forældrene vederlag, behandles kun den til gaveandelen svarende del af indtægterne og formuen efter reglerne i § 5, stk. 2, og i de pågældende ligningslovsbestemmelser. Den øvrige del er derimod altid skattepligtig hos barnet og beskattes ikke hos forældrene.

Beskatningsordningen efter § 5, stk. 2, gælder, uanset om barnet er hjemmeværende hos den pågældende giver eller ikke. Den gælder endvidere, selv om indtægtsnydelsen eller formuen er tillagt barnet før kildeskattens ikrafttræden. Har barnet modtaget gaven før den 1. januar 1969, og var barnet ved modtagelsen af gaven selvstændigt skattepligtig som følge af, at det forinden havde modtaget en formue ved arv eller gave fra andre end forældrene, sker beskatningen dog fortsat hos barnet. I andre tilfælde, hvor gaven er tillagt et barn før kildeskattens ikrafttræden, og barnet selv er beskattet af indtægterne af denne, f.eks. fordi det som ikke-hjemmeværende var selvstændigt skattepligtigt, sker beskatningen fremtidig hos giveren efter reglerne i § 5, stk. 2.

30. Reglen i § 5, stk. 3, angår løn til barnet for arbejde i forældrenes erhvervsvirksomhed. Er barnet ved begyndelsen af indkomståret ikke fyldt 15 år, skal lønnen ikke medregnes til barnets skattepligtige indkomst. Til gengæld kan forældrene heller ikke fradrage lønnen ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst. Er barnet ved begyndelsen af indkomståret derimod fyldt 15 år, skal lønnen medregnes af barnet og er fradragsberettiget for forældrene på sædvanlig måde.

Det er alene barnets indkomstår, der er afgørende for beskatningsordningen efter § 5, stk. 3, uanset eventuelt afvigende indkomstår hos forældrene.

Eksempel:

Forældrene har indkomstår 1. juli-30. juni. Barnets indkomstår følger kalenderåret. Barnet fylder 15 år d. 1. november 1972. Barnet skal fra og med kalenderåret 1973 medregne lønnen til sin skattepligtige indkomst. Forældrene kan for indkomståret 1. juli 1972-30. juni 1973 kun fradrage den løn, der er ydet for perioden 1. januar-30. juni 1973.

31. Reglen i § 5, stk. 4, angår underholdsydelser til barnet fra forældrene.

Ydes underholdet ved, at barnet har ophold i hjemmet, hvor det får kost og logi m.v., uden at underholdet er vederlag for arbejde i forældrenes erhvervsvirksomhed, er barnet uanset dets alder altid skattefri af værdien af underholdet, og forældrene kan ikke foretage noget fradrag for deres udgift. Er det pågældende underhold derimod vederlag for arbejde i forældrenes erhvervsvirksomhed, behandles det skattemæssigt på samme måde som lønnen i øvrigt for sådant arbejde, jfr. herom foran under punkt 30.

Ydes underholdet gennem udredelse af underholdsbidrag, er barnet altid skattepligtigt af disse bidrag. Ved underholdsbidrag må forstås bidrag, som inden for rammerne af den privatretlige forsørgelsespligt efter kap. II i loven om børns retsstilling (lov nr. 200 af 18. maj 1960) udredes til barnets underhold. Bidragene udredes som regel ifølge pålæg af overøvrigheden, men kan også bero på aftale. Går de i sidstnævnte tilfælde uden for rammerne af forsørgelsespligten, må de behandles som indtægtsnydelse, jfr. § 5, stk. 2, evt. som enkeltstående gaveydelser. Normalt vil bidragyderen have fradragsret for de udredede underholdsbidrag efter reglerne i ligningslovens §§ 10 og 11. Det er dog nu en betingelse herfor, at barnet ikke opholder sig hos bidragyderen. Selv om fradragsret for bidragyderen er afskåret, skal bidraget alligevel medregnes til barnets skattepligtige indkomst. I denne forbindelse bemærkes, at medens fradragsretten efter ligningslovens bestemmelser altid er begrænset til bidrag indtil barnets fyldte 18. år, er der efter børneloven i et vist omfang hjemmel til også udover barnets fyldte 18. år at pålægge bidrag, nemlig til barnets undervisning eller uddannelse, idet sådanne bidrag kan pålægges til barnets fyldte 24. år i medfør af børnelovens § 14, stk. 3. Også i disse tilfælde skal bidraget medregnes til barnets skattepligtige indkomst.

32. Børnetilskud efter loven om børnetilskud og andre familieydelser er i henhold til ligningslovens § 7p skattefri og medregnes derfor hverken til barnets eller forældrenes skattepligtige indkomst.

Børnepension efter den tidligere tjenestemandslovs § 69 medregnes til barnets skattepligtige indkomst. Det samme gælder understøttelser efter § 22 i lov om erstatning til besættelsestidens ofre samt ydelser efter revalideringslovens § 6. Derimod skal børnepensionstillæg til egenpension eller enkepension efter den tidligere tjenestemandslovs § 66 medregnes til pensionistens skattepligtige indkomst.

Børnepension efter § 14, stk. 2, i lov nr. 292 af 18. juni 1969 om tjenestemandspension medregnes på samme måde til barnets skattepligtige indkomst, medens børnepensionstillæg til egenpension efter § 14, stk. 1, i denne lov medregnes til pensionistens skattepligtige indkomst.

Om plejebørn, for hvis pleje der ydes vedvarende vederlag, gælder, at vederlaget ikke skal medregnes til barnets skattepligtige indkomst, men skal medregnes af plejeforældrene, der samtidig kan fradrage udgifterne ved barnets underhold, dog højst med samme beløb som vederlaget. Oppebærer plejeforældrene et for plejebarnet fastsat underholdsbidrag, medregnes dette ved indkomstopgørelsen for plejebarnet efter reglerne om underholdsbidrag. I det omfang bidraget anvendes af plejeforældrene til barnets underhold, behandles det endvidere efter de lige nævnte regler om plejevederlag.

IV. Opgørelsen af den skattepligtige indkomst og formue.

33. Efter kildeskattelovens § 21 ansættes den skattepligtige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler. Kildeskatteloven indeholder dog visse ændringer af reglerne på dette område.

A. Forskudt indkomstår.

34. Det er som tidligere indkomsten i indkomståret, der danner grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Adgangen til at tillade, at der ved indkomstopgørelsen anvendes et andet regnskabsår end kalenderåret, er opretholdt. Hvor den skattepligtige har fået tilladelse til at anvende et regnskabsår, der er forskudt i forhold til kalenderåret, er det indkomsten i det forskudte regnskabsår, der danner grundlag for beskatning. Den foreløbige skat og slutskatten beregnes på grundlag af indkomsten i det forskudte regnskabsår. Skattepligtige, der anvender et forskudt regnskabsår, skal dog som andre skattepligtige personer betale skatten i løbet af kalenderåret, normalt det kalenderår, i hvilket regnskabsåret udløber.

Efter de tidligere regler meddeltes tilladelse til anvendelse af et andet regnskabsår end kalenderåret i visse tilfælde af skatterådet og ellers af ligningsdirektoratet. Ligningsdirektoratet har dog med hjemmel i amtsskatterådslovens § 3, stk. 2, givet amtsskatteinspektoraterne bemyndigelse til at meddele sådanne tilladelser. I København og Frederiksberg blev tilladelsen givet af skattedirektoraterne. Efter kildeskattelovens § 22, stk. 2, er det ligningsdirektoratet, der i alle tilfælde har kompetencen til at meddele tilladelse til anvendelse af forskudt regnskabsår, men ligningsdirektoratet kan som hidtil bemyndige amtsskatteinspektoraterne m.v. hertil.

Af praktiske grunde er det foreskrevet, at det er en betingelse for fremtidig godkendelse af et forskudt regnskabsår, at det begynder den første i en måned.

Da skatteydere med forskudt regnskabsår skal betale foreløbig skat og slutskat til de samme terminer som andre skatteydere, skal forskudsregistreringen og den almindelige ligning også for skatteydere med forskudt regnskabsår foretages inden for de sædvanlige frister.

Skattebetalingsperioden og indkomstperioden er ikke sammenfaldende for de heromhandlede skattepligtige, og der må derfor ved ændringer i skattepligtsforholdene, f.eks. ved død, fraflytning til udlandet samt indgåelse og ophør af ægteskab, ske en tilpasning af de almindelige beskatningsregler. Reglerne herom, der tidligere fandtes i finansministeriets bekendtgørelse af 8. oktober 1969, er nu optaget i kildeskattelovens afsnit X i reelt uændret skikkelse. Reglerne er omtalt nedenfor i punkterne 58-63.

B. Lønmodtageres fradrag.

35. Efter ligingslovens § 9, stk. 1, kan lønmodtagere ved indkomstopgørelsen fradrage udgifter i forbindelse med udførelsen af et indtægtsgivende arbejde. For en del udgiftsarter bestemmer ligningsrådet faste fradragssatser, som kan anvendes, uden at skatteyderen behøver at dokumentere udgiftens størrelse.

Reglerne om det faste lønmodtagerfradrag findes i kildeskattelovens § 24. Fradraget omfatter følgende:

1. Fradrag efter ligningslovens § 9, stk. 1, for udgifter i forbindelse med det indtægtsgivende arbejdes udførelse. Der bortses herved fra udgifter til rejse, herunder til ophold og fortæring under rejsen, i det omfang merudgifterne ved rejsen er dækket ved godtgørelse fra den pågældendes arbejdsgiver.

2. Fradrag efter ligningslovens §§ 9B - 9D for udgifter til befordring. For så vidt angår fradraget efter § 9B, bortses der herved fra befordringsudgifter i det omfang, disse udgifter er dækket ved godtgørelse fra den pågældendes arbejdsgiver.

3. Fradrag efter ligningslovens § 14, stk. 7, for kontingenter til faglige sammenslutninger.

4. Fradrag for udgifter til arbejdsløshedsforsikring efter § 49, stk. 1, i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

Uanset størrelsen af de nævnte udgifter kan lønmodtageren foretage et fradrag på 1.500 kr., dog ikke mere end 20 pct. af lønindtægten.

Hvis indkomstansættelsen omfatter en kortere periode end et år, beregnes lønmodtagerfradraget til 125 kr. for hver kalendermåned, hvis begyndelse ligger inde for perioden, men fradraget kan ikke overstige 20 pct. af lønindtægten i perioden. Omfatter indkomstansættelsen et helt år, nedsættes lønmodtagerfradraget ikke, selv om skatteyderen kun har haft det lønnede arbejde en del af året.

Kan lønmodtageren godtgøre, at hans samlede fradrag for udgifter af den i § 24, stk. 1, omhandlede art overstiger det faste lønmodtagerfradrag, får han efter lovens § 25 i stedet fradrag for dette større beløb.

Hvor lønmodtageren er en gift kvinde, opgøres lønmodtagerfradraget selvstændigt for hende, og det er uden betydning for fradragets størrelse, om ægtemanden har ret til lønmodtagerfradrag, eller i bekræftende fald hvorledes hans fradrag er opgjort.

36. Det i ligningslovens § 9C omhandlede fradrag for udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads kan kun foretages, hvis det opgjorte fradragsbeløb er 100 kr. eller mere, og der er kun ret til fradrag for den del af beløbet, der overstiger 600 kr. Hvor to ægtefæller begge har befordringsudgifter af den nævnte art, skal disse beløbsgrænser anvendes for hver ægtefælle for sig.

Eksempel:

Ægtemandens udgift til befordring mellem hjem og arbejdsplads er opgjort til................ 1.600 kr. ------------- Hustruens tilsvarende udgift er .......................... 1.200 kr. ------------- Ægtemanden kan fradrage .................................. 1.000 kr. og hustruen 600 kr.

Da børn under kildeskatteordningen altid ansættes selvstændigt til skat, skal fradrag for udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads også for dem opgøres selvstændigt under anvendelse af de foran omtalte beløbsgrænser på 600 og 100 kr.

37. Hvor arbejdsgiveren yder godtgørelse for udgifter til rejse samt til ophold og fortæring under rejsen, kan merudgifterne ved rejsen m.v. fradrages ved siden af det faste lønmodtagerfradrag, i det omfang merudgifterne er dækket ved godtgørelsen. Såfremt merudgifterne er større end godtgørelsen, er det overskydende beløb omfattet af lønmodtagerfradraget.

Ved opgørelsen af den lønindtægt, hvoraf lønmodtagerfradraget beregnes, medregnes godtgørelsen fra arbejdsgiveren ikke i det omfang, den er medgået til dækning af merudgifterne. Er godtgørelsen større end merudgifterne, medregnes det overskydende beløb ved opgørelsen af den lønindtægt, hvoraf lønmodtagerfradraget beregnes.

De samme regler gælder fra og med indkomståret 1971 for de i ligningslovens § 9B omhandlede befordringsudgifter, der er nødvendiggjort ved skiftende arbejdssted eller flere samtidige arbejdssteder. Sådanne udgifter kan herefter fradrages ved siden af det faste lønmodtagerfradrag i det omfang, udgifterne er dækket ved godtgørelse fra arbejdsgiveren. Er udgifterne større end godtgørelsen, indgår det overskydende beløb i lønmodtagerfradraget. Ved opgørelsen af den lønindtægt, hvoraf lønmodtagerfradraget beregnes, medregnes godtgørelsen ikke i det omfang, den er medgået til dækning af udgifterne. Er godtgørelsen større end udgifterne, medregnes det overskydende beløb i den nævnte lønindtægt.

Det bemærkes, at godtgørelsen fra arbejdsgiveren skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jfr. ligningslovens § 9, stk. 2.

Hvor lønmodtagerens rejse- eller befordringsudgifter dækkes af arbejdsgiveren efter regning, bliver der ikke tale om fradrag ved indkomstopgørelsen for udgifterne. Lønmodtagerfradraget påvirkes således heller ikke. Endvidere bliver der ikke tale om at medregne det af arbejdsgiveren betalte beløb til lønmodtagerens skattepligtige indkomst. Derimod skal værdien af lønmodtagerens "eget forbrug" under rejse medregnes i indkomsten.

Ved finansministeriets bekendtgørelser af 4. juni 1970 og 18. december 1970 er det bestemt, at der normalt ikke skal indeholdes kildeskat i beløb, som arbejdsgiveren udbetaler som godtgørelse for udgifter til rejse, herunder til ophold og fortæring under rejsen, eller som godtgørelse for de i ligningslovens § 9B omhandlede befordringsudgifter. Når der således ikke skal indeholdes kildeskat i godtgørelser for de nævnte udgifter, skal fradrag for udgifterne ikke medregnes i det fradrag, der anføres på skattekortet, jfr. § 48, stk. 6, sidste punktum.

38. For lønindtægt indtjent i Grønland gælder efter ligningslovens § 9A særlige regler om fradrag. Der ydes et særligt fradrag (grønlandsfradrag) på 2.400 kr. årligt. Hvis skatteyderen er gift, forhøjes fradraget til 4.200 kr., forudsat at ægtefællen ikke også har lønindtægt i Grønland. Er det tilfældet, får hver af ægtefællerne et grønlandsfradrag på 2.400 kr. Grønlandsfradraget kræver ikke nogen dokumentation, og der kan ikke ud over det indrømmes fradrag i anledning af udgifter i forbindelse med lønarbejde i Grønland. Hvis arbejdet i Grønland kun har varet en del af indkomståret, nedsættes grønlandsfradraget forholdsmæssigt. Hvor begge ægtefæller har arbejde i Grønland, kunne en sådan nedsættelse af den ene ægtefælles fradrag bevirke, at ægtefællernes samlede grønlandsfradrag blev mindre end 4.200 kr. Det er derfor bestemt, at den anden ægtefælles grønlandsfradrag i sådanne tilfælde skal forhøjes med et så stort beløb, at ægteparrets samlede grønlandsfradrag bliver på 4.200 kr. Denne regel gælder ikke, hvor begge ægtefællers fradrag skal nedsættes forholdsmæssigt.

Eksempel: Ægtemanden har arbejdet i Grønland i hele året 1970, og hans grønlandsfradrag udgør ................ 2.400 kr. Hustruen har arbejdet i Grønland i de sidste 4 måneder af året 1970. Hendes grønlandsfradrag nedsættes derfor til .................... 800 kr. ---------- I alt .................................................... 3.200 kr. Ægteparrets samlede grønlandsfradrag skal være ................................................ 4.200 kr. ---------- Ægtemandens grønlandsfradrag forhøjes derfor med................................................ 1.000 kr. ---------- til ...................................................... 3.400 kr. ----------

Ved beregning af lønmodtagerfradrag for samme indkomstår efter kildeskattelovens § 24 ses der bort fra lønindtægt indtjent i Grønland, jfr. ligningslovens § 9A, stk. 2.

C. Mindre B-indkomster.

39. Efter kildeskattelovens § 27 bortses der ved indkomstopgørelsen fra visse B-indkomster, når disse tilsammen ikke overstiger 600 kr. Det er dog en betingelse, at skatteyderen eller den med ham sambeskattede hustru ikke har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed i det pågældende indkomstår. Hvis den ene ægtefælle har sådan indtægt, kan reglen i § 27 således ikke anvendes ved indkomstopgørelsen for den anden ægtefælle. Besiddelse af en udlejningsejendom anses i denne forbindelse ikke for selvstændig erhvervsvirksomhed. Selvstændig erhvervsvirksomhed afskærer fra reglens anvendelse, selv om virksomheden har givet underskud. Reglen i § 27 gælder ikke for B-indtægter i form af underholdsbidrag og andre aftægts- og underholdsydelser samt for de i lovens § 43, stk. 2. a-f, omhandlede indtægter, så længe de ikke er henregnet til A-indkomst. Ved finansministeriets bekendtgørelser af 28. marts 1969 om A-indkomst og om registrering af indeholdelsespligtige efter kildeskatteloven og af 23. december 1970 om kildeskat af sociale ydelser er de fleste af de i § 43, stk.2, a-f, omhandlede indkomstarter henført til A-indkomst, således at de af denne grund falder uden for § 27. Derimod er de indtægter, der ved § 2 i den førstnævnte bekendtgørelse er henregnet til B-indkomst, omfattet af reglen. Endvidere er de i finansministeriets bekendtgørelse af 24. november 1970 vedrørende kildeskat af vederlag for kontingentopkrævning omhandlede vederlag omfattet af § 27. Det samme gælder de i bekendtgørelse af 16. august 1971 omhandlede provisioner for forhandling af frimærker. Udbytte af aktier m.v. omfattes ikke af reglen, idet udbytte hverken er A-indkomst eller B-indkomst, jfr. lovens § 41, stk. 2.

Overskud af en- eller tofamilieshus eller af en udlejningsejendom hører til de B-indkomster, der omfattes af § 27. Det overskud, der tages i betragtning, opgøres på sædvanlig måde altså også med fradrag for prioritetsrenter. Ved opgørelsen af den samlede B-indkomst, der kommer i betragtning, skal underskud på fast ejendom ikke fradrages. Til de B-indkomster, der omfattes af § 27, hører endvidere renteindtægter. Ved opgørelsen af renteindtægter i forbindelse med reglens anvendelse skal der ikke ske modregning af eventuelle renteudgifter.

Eksempel: Skatteyderen har i indkomståret ud over lønindtægt kun haft følgende indkomster.: Renter af bankindestående ................................ 300 kr. Udbytte af aktier ........................................ 300 kr. Overskud af fast ejendom.................................. 200 kr. Underholdsbidrag.......................................... 5.000 kr.

Ved afgørelsen tages aktieudbyttet og underholdsbidraget ikke i betragtning. Da renteindtægten og overskuddet af fast ejendom i alt er mindre end 600 kr., ses der bort fra disse indtægter ved indkomstopgørelsen.

D. Formueopgørelsen.

40. Efter kildeskattelovens § 21 ansættes den skattepligtige formue efter skattelovgivningens almindelige regler. Kildeskatteloven medfører ingen ændringer med hensyn til selve opgørelsen af den skattepligtige formue. Sambeskattede ægtefællers formue beskattes fuldt ud hos ægtemanden, selv om hustruen ansættes særskilt til skat af visse indtægter, jfr. lovens § 4, stk. 2. Efter lovens § 22, stk. 4, opgøres den skattepligtige formue altid på grundlag af formuens værdi ved indkomstårets udløb. Skatteydere med et andet indkomstår end kalenderåret kan således ikke vælge at benytte den 1. januar som opgørelsestidspunkt. Er skattepligten bortfaldet inden kalenderårets udløb, er det forholdene ved skattepligtens ophør, der skal lægges til grund ved formueopgørelsen.

E. Overskydende skat m.m.

41. Efter kildeskattelovens § 23, stk. 2, skal overskydende skat, der fremkommer ved slutopgørelsen, jfr. herom afsnit VI, ikke medregnes ved indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori tilbagebetalingen finder sted. Godtgørelsen på normalt 8 pct., der ydes i forbindelse med tilbagebetaling af overskydende skat, skal derimod medregnes til den skattepligtige indkomst, jfr. § 23, stk. 3. Efter § 23, stk. 1, kan tillægget på 8 pct. til restskat ikke fradrages ved indkomstopgørelsen.

V. Skatternes beregning.

A. Udskrivningsskalaer m.v.

42. Efter kildeskattelovens § 35, stk. 1, skal indkomstskatten til staten udskrives efter skalaer, der angiver skatten af den skattepligtige indkomst nedsat med fradrag efter §§ 37, 37A og 37B (personfradrag og hustrufradrag m.v.). Skalaerne og de øvrige regler om skatteudskrivningen er fastsat i udskrivningsloven af 18. juni 1969, jfr. skattedepartementets cirkulære af 2. november 1970. Forud for hvert kalenderår fastsættes det ved lov, med hvilken udskrivningsprocent skatten skal udskrives, jfr. således for kalenderåret 1972 lov nr. 422 af 13. september 1971.

Hvis indkomstansættelsen omfatter en periode, der er kortere end et år, skal den skattepligtige indkomst omregnes, så at den kommer til at svare til et helt års indkomst. Skatten beregnes af denne indkomst efter fradrag i henhold til §§ 37, 37A og 37B, men af den således beregnede skat betales kun den andel, der forholdsmæssigt svarer til indkomsten i perioden, jfr. lovens § 35, stk. 3. Hvis der i indkomsten indgår en engangsindtægt, f.eks. en spekulationsfortjeneste, holdes denne indtægt udenfor ved afpasningen til helårsindtægt og tillægges derefter. Er der tale om en engangsudgift, f.eks. et kapitalindskud vedrørende en pensionsordning med løbende udbetalinger, holdes denne på tilsvarende måde udenfor ved afpasningen. Af den beregnede indkomstskat skal betales den del, der svarer til forholdet mellem den samlede indtægt i perioden og den opgjorte helårsindkomst.

Eksempel:

En skatteyders skattepligt ophører den 1. marts 1971. I hver af månederne januar og februar 1971 har han haft en lønindtægt på 3.000 kr., men desuden har han i januar 1971 haft en engangsindtægt, som ikke er omfattet af loven om særlig indkomstskat, på 10.000 kr.

Lønindtægten afpasset til helårsindtægt udgør ........... 36.000 kr. Hertil lægges engangsindtægten........................... 10.000 kr. ------------ Samlet helårsindtægt..................................... 46.000 kr. ------------ Indkomstskat heraf anslået............................... 12.000 kr. ------------ 12.000 x 16.000 Heraf skal betales --------------- =..................... 4.170 kr. 46.000

43. Formueskatten udskrives ifølge kildeskattelovens § 39 efter en skala, der ligesom indkomstskatteskalaen fastsættes ved lov. Udskrivningsreglerne for formueskatten er fastsat i udskrivningsloven af 18. juni 1969. Hvis der kun har foreligget formueskattepligt i en del af et år, svares der kun formueskat med så stor en del af helårsskatten, som forholdsmæssigt svarer til det antal dage af året, hvori der har foreligget selvstændig skattepligt.

B. Personfradrag.

44. Ved beregningen af indkomstskatten til staten indrømmes der i henhold til § 37 et personfradrag. Personfradragets størrelse er ved udskrivningsloven af 18. juni 1969 fastsat til 5.000 kr. Beløbet pristalsreguleres hvert år efter reglerne i udskrivningslovens § 4 og udgør herefter for indkomståret 1971 5.100 kr. og for indkomståret 1972 5.400 kr. Sambeskattede ægtefæller får to personfradrag.

Når en gift kvinde er ansat af særskilt indkomst, beregnes indkomstskatten af denne indkomst i princippet uden hensyntagen til størrelsen af ægtemandens skattepligtige indkomst. Ved beregningen gives det ene af ægtefællernes to personfradrag i hustruens særskilte indkomst, jfr. lovens § 37, stk. 2. Kan personfradraget ikke udnyttes fuldt ud i den særskilte indkomst, fradrages det overskydende beløb ved skatteberegningen for ægtemanden. Kan en ægtemand ikke udnytte sit personfradrag fuldt ud, overføres det overskydende fradrag på tilsvarende måde til hustruens særskilte indkomst.

Efter § 37B kan der i visse tilfælde indrømmes enlige personer, der er skattepligtige efter § 1, to personfradrag ved skatteberegningen.

Efter stk. 1 skal der indrømmes to personfradrag til personer, der ved udgangen af det kalenderår, hvori skatten betales, opfylder aldersbetingelsen for at oppebære folkepension, oppebærer eller er tillagt ret til at oppebære folkepension, pension i henhold til lov om pension og hjælp til enker m.fl., invalidepension eller invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg. Det er den samme kategori af personer, der tidligere efter ligningslovens § 25, stk. 1, 4), er blevet stillet som familieforsørgere ved skatteberegningen. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, når den skattepligtige ved udløbet af indkomståret er sambeskattet med en ægtefælle.

Efter § 37B, stk. 2, er der for den lige nævnte personkreds med virkning fra og med indkomståret 1971 foretaget en forhøjelse af personfradraget på indtil 3.000 kr.

Forhøjelsen nedsættes, når den skattepligtige indkomst overstiger 17.000 kr., med 30 pct. af det overskydende beløb og falder således bort, når den skattepligtige indkomst når op på 27.000 kr. Der skal ikke foretages afrunding ved forhøjelsens beregning. Forhøjelsen af personfradraget er ikke undergivet pristalsregulering efter udskrivningslovens § 4.

For en skatteyder, der ved indkomstårets udløb ikke er sambeskattet med en ægtefælle, betyder disse regler, at de to personfradrag, som den pågældende har krav på, forhøjes med et samlet beløb på indtil 3.000 kr.

Hvor det drejer sig om et ægtepar, der er sambeskattet ved indkomstårets udløb, og hvor hustruen ikke har haft særskilt indkomst i det pågældende indkomstår, har ægtemanden krav på forhøjet personfradrag, hvis enten han eller hustruen hører til den nævnte personkreds. Forhøjelsen aftrappes som foran nævnt, når ægtemandens skattepligtige indkomst overstiger 17.000 kr. I sådanne tilfælde opnår skatteyderen således ud over sit eget og hustruens personfradrag en forhøjelse af det samlede personfradrag på indtil 3.000 kr.

Har hustruen haft særskilt indkomst i det pågældende indkomstår, gælder følgende regler. Hvis kun hustruen hører til den personkreds, der kan opnå forhøjet personfradrag, beregnes forhøjelsen på grundlag af hendes særskilte indkomst, og hun kan således opnå en forhøjelse på indtil 3.000 kr. af det personfradrag, som hun har krav på efter den almindelige regel. På tilsvarende måde beregnes forhøjelsen af personfradraget på grundlag af mandens skattepligtige indkomst, hvis kun han hører til personkredsen.

Hører begge ægtefæller til personkredsen, kan kun en af dem få sit personfradrag forhøjet. Der foretages for hver af ægtefællerne en beregning af forhøjelsen. Hvis den for hustruen beregnede forhøjelse er større end den, der beregnes for ægtemanden, bliver kun hustruens personfradrag forhøjet. Er den for ægtemanden beregnede forhøjelse større end eller lig med den for hustruen beregnede, bliver kun ægtemandens personfradrag forhøjet.

Har ægtefællerne indgået ægteskab i det pågældende indkomstår, skal forhøjelsen af personfradraget for hustruen beregnes på grundlag af hendes samlede indkomst i indkomståret, hvad enten indtægten er erhvervet før eller efter ægteskabets indgåelse.

Reglerne om overførsel af ikke udnyttet personfradrag fra den ene ægtefælle til den anden gælder for personfradraget med den omhandlede forhøjelse.

Ved afgørelsen af, om forhøjelsen af personfradraget skal nedsættes eller bortfalde, er det den skattepligtige indkomst, der skal lægges til grund. Når det er hustruens særskilte indkomst, der lægges til grund, er det derfor indkomsten forinden eventuelt hustrufradrag, der indgår i beregningen.

I det følgende er anført nogle eksempler, der belyser, hvorledes forhøjelsen af personfradraget beregnes. Det bemærkes, at man i eksemplerne har lagt personfradraget for 1971 på 5.100 kr. til grund.

Eksempel 1:

Begge ægtefæller hører til den personkreds,

der kan opnå forhøjet personfradrag.

Hustruen har ikke særskilt indkomst.

Mandens skattepligtige indkomst er....................... 19.500 kr. ------------ Der tilkommer manden forhøjet personfradrag, som beregnes således Skattepligtig indkomst................................... 19.500 kr. med fradrag af........................................... 17.000 kr. ------------ rest..................................................... 2.500 kr. ------------ 30 pct. heraf ........................................... 750 kr. ------------ Maksimum for forhøjet personfradrag ..................... 3.000 kr. nedsættes med ........................................... 750 kr. ------------ til ..................................................... 2.250 kr. Hertil kommer sædvanlige personfradrag................... 10.200 kr. ------------ Samlet personfradrag..................................... 12.450 kr. ------------

Resultatet bliver det samme, hvis kun den ene af ægtefællerne hører til den personkreds, der kan opnå forhøjet personfradrag.

Eksempel 2:

Begge ægtefæller hører til den personkreds, der kan opnå forhøjelse af personfradraget. Manden har en indkomst på 20.000 kr. og hustruen en særskilt indkomst på 15.000 kr.

Hvis forhøjelsen af personfradraget beregnes på grundlag af mandens indkomst, nedsættes forhøjelsen med 30 pct. af forskellen mellem 20.000 kr. og 17.000 kr. eller med 900 kr. til 2.100 kr. Hvis forhøjelsen af personfradraget beregnes på grundlag af hustruens indkomst, sker der ingen nedsættelse af forhøjelsen. Forhøjelsen af personfradraget tilkommer herefter hende.

Forhøjelsen udgør ....................................... 3.000 kr. hertil kommer sædvanligt personfradrag................... 5.100 kr. ---------- samlet personfradrag for hustruen ....................... 8.100 kr. Mandens personfradrag bliver............................. 5.100 kr.

Hvis hustruens særskilte indkomst ligesom mandens indkomst er 20.000 kr., udgør forhøjelsen, hvad enten den beregnes på grundlag af mandens eller hustruens indkomst, det samme beløb, og tilfalder herefter manden. Forhøjelsen andrager som ovenfor anført 2.100 kr., og mandens samlede personfradrag udgør herefter 7.200 kr. og hustruens personfradrag 5.100 kr.

Eksempel 3:

Begge ægtefæller hører til den personkreds, der kan opnå forhøjelse af personfradraget. Manden har en indkomst på 18.000 kr. og hustruen en særskilt indkomst (hidrørende fra lønindtægt) på 6.000 kr.

Forhøjelsen af personfradraget beregnes på grundlag af hustruens indkomst, idet forhøjelsen, hvis den skulle beregnes på grundlag af mandens indkomst, skulle nedsættes med 30 pct. af forskellen mellem 18.000 kr. og 17.000 kr. eller med 300 kr. til 2.700 kr.

Forhøjelsen udgør ....................................... 3.000 kr. hertil kommer sædvanligt personfradrag................... 5.100 kr. ---------- samlet personfradrag for hustruen ....................... 8.100 kr. ---------- Særskilt indkomst ....................................... 6.000 kr. samlet personfradrag....................... 8.100 kr. hustrufradrag ............................. 2.000 kr. 10.100 kr. ------------------------- overskydende beløb....................................... 4.100 kr.

som overføres til fradrag ved beregningen af mandens indkomstskat.

Hvor der tillægges en person invalidepension med tilbagevirkende kraft, får dette også virkning for indrømmelsen af personfradrag efter § 37B, stk. 1 og 2.

Efter § 37B, stk. 3, kan vedkommende amtsskatteråd - i København og på Frederiksberg vedkommende skattedirektorat - tillade, at der indrømmes to personfradrag til en person, som ikke ved indkomstårets udgang er sambeskattet med en ægtefælle, når han godtgør, at han har børn, herunder stedbørn, adoptivbørn og plejebørn, som ved begyndelsen af det kalenderår, hvori skatten betales, er fyldt 17 år og er under uddannelse. Det er dog en betingelse, at barnet i indkomståret i overvejende grad forsørges af den skattepligtige. Ligningsrådet kan ændre de af amtsskatterådene og direktoraterne for Københavns og Frederiksberg kommuners skattevæsen i henhold til foranstående trufne afgørelser. Bestemmelsen svarer - når bortses fra aldersbetingelsen - til den tidligere regel i ligningslovens § 25, stk. 4, om skattemæssig forsørgerstilling for enlige med børn over 18 år under uddannelse. Bestemmelsen i ligningslovens § 25, stk. 4, om, at der kan indrømmes en enlig skatteyder forsørgerstilling, når han underholder en nær pårørende, er ikke optaget i kildeskatteloven.

Efter § 37, stk. 5, i den hidtidige affattelse er begrænset skattepligtige personer ikke berettiget til personfradrag ved skatteberegningen. Finansministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan dog indrømme begrænset skattepligtige personer (bortset fra udlændinge, der oppebærer aktieudbytte her fra landet) personfradrag ved skatteberegningen.

Bestemmelsen i § 37, stk. 5, er ændret med virkning fra og med indkomståret 1971. Herefter er personer, der efter § 2 er skattepligtige af indtægter som omhandlet i § 43, stk. 1, og stk. 2, litra b, c, d og f, berettiget til personfradrag, uden at begæring herom er fornøden. Dette er således navnlig tilfældet, hvor den begrænsede skattepligt omfatter lønindtægt, pension, folkepension og invalidepension, arbejdsløshedsunderstøttelse samt udbetalinger efter renteforsikringslovens § 5 og - fra og med 1972 - de tilsvarende bestemmelser i pensionsbeskatningsloven.

Ugifte personer får i de angivne tilfælde efter § 37, stk. 5, et personfradrag. Under de i § 37B, stk. 1, 1. pkt., angivne betingelser indrømmes der dog to personfradrag; dette gælder således f.eks. personer, der oppebærer folkepension eller invalidepension her fra landet.

Hvis den begrænset skattepligtige person, der er omfattet af bestemmelsen, er gift ved indkomstårets udløb, og ægtefællen ikke selv er berettiget til personfradrag ved beskatning her i landet, får den skattepligtige yderligere et personfradrag. Det må dog herved erindres, at hvis indtægten er oppebåret ved virksomhed udført her i landet, og opholdet bliver af mindst 6 måneders varighed, bliver den pågældende fuldt skattepligtig efter § 1, nr. 3, med virkning fra opholdets begyndelse og kan herefter kun få personfradrag for sin ægtefælle, hvis denne også er fuldt skattepligtig her, jfr. § 37, stk. 2.

De begrænset skattepligtige har ikke ret til den i § 37B, stk. 2, omhandlede forhøjelse af personfradraget med indtil 3.000 kr.

C. Hustrufradrag.

45. Ud over personfradrag har den gifte kvinde mulighed for ved skatteberegningen af den særskilte indkomst at opnå hustrufradrag efter § 37A, stk. 1.

Hustrufradrag indrømmes ikke i alle de former for indkomst, hvoraf hustruen beskattes særskilt. Det er kun følgende i lovens § 4, stk. 2, a-d, nævnte indkomstarter, der giver ret til hustrufradrag:

a. Indkomst ved selvstændig virksomhed.

b. Indkomst ved arbejde for fremmede.

c. Arbejdsløshedsunderstøttelse.

d. Sygeløn og sygedagpenge.

Hustrufradraget indrømmes kun, hvor den ansatte særskilte indkomst er mindre end 30.000 kr. Fradraget udgør halvdelen af den særskilte indkomst, som fradraget beregnes af, men kan ikke overstige 2.000 kr. Denne overgrænse gælder kun, hvor den samlede ansatte særskilte indkomst er under 11.000 kr., idet de 2.000 kr. nedsættes med 100 kr. for hver fulde 1.000 kr., hvormed indkomsten overstiger 10.000 kr.

Eksempel:

Hustruens ansatte særskilte indkomst er opgjort således:

Lønindtægt............................................... 4.000 kr. - lønmodtagerfradrag..................................... 800 kr. ------------ 3.200 kr. Egenpension ............................................. 13.500 kr. ------------ I alt ................................................... 16.700 kr. ------------ Hustrufradraget kan højst udgøre halvdelen af 3.200 kr. eller....................................... 1.600 kr. ------------ Den ansatte indkomst overstiger 10.000 kr. med 6.700 kr. Overgrænsen, 2.000 kr., skal derfor nedsættes med 600 kr. til ................... 1.400 kr. ------------

og hustrufradraget beregnes herefter med dette beløb.

Der skal ikke ske forholdsmæssig nedsættelse af hustrufradraget, hvor sambeskatningen kun har bestået en del af indkomståret.

I visse tilfælde vil hustrufradraget sammenlagt med personfradraget overstige den ansatte særskilte indkomst. I så fald overføres det overskydende beløb til fradrag ved skatteberegningen for ægtemanden.

Eksempel:

Ansat særskilt indkomst (lønindtægt)..................... 6.000 kr. Personfradrag ............................. 5.100 kr. Hustrufradrag ............................. 2.000 kr. 7.100 kr. ---------------------------- Overskydende beløb....................................... 1.100 kr. ------------

som overføres til fradrag ved beregningen af ægtemandens indkomstskat.

46. For det indkomstår, hvori ægteskab er indgået, eller hvori separation eller skilsmisse er indtrådt, ansættes hustruen til indkomstskat af sin særskilte indkomst under sambeskatningen samt sin fulde indkomst i resten af indkomståret. Hustrufradrag beregnes på grundlag af den således foretagne indkomstansættelse. Fradraget kan heller ikke i disse tilfælde overstige halvdelen af indkomst af den i § 4, stk. 2, a-d, nævnte art, der indgår i indkomstansættelsen. Beløb indtjent før sambeskatningens indtræden eller efter dens ophør tages altså i betragtning. Aftrapningen af overgrænsen på 2.000 kr. sker på grundlag af den ansatte skattepligtige indkomst, uanset om den omfatter indkomst, der ikke henhører under § 4, stk. 2.

Overførsel af ikke udnyttet personfradrag og hustrufradrag foretages fuldt ud, selv om ægtefællerne på grund af ægteskabs indgåelse kun har været sambeskattet i en del af indkomståret. Derimod er overførsel af disse fradrag udelukket, hvor sambeskatningen mellem ægtefællerne er ophørt ved indkomstårets udgang.

Eksempel:

Et ægtepar indgår ægteskab den 15. juni 1971. Hustruens indkomst af den i § 4, stk. 2, a-d, nævnte art i tiden 1. januar-15. juni 1971 udgør ................................................... 3.000 kr. I samme periode har hun haft en renteindtægt på ......................................... 700 kr. Fra den 15. juni-31. december 1971 har hun en særskilt indkomst, der berettiger til hustrufradrag, på......................... 800 kr. ------------ Hustruens samlede indkomst i 1971 ....................... 4.500 kr. Personfradrag ............................. 5.100 kr. Hustrufradrag halvdelen af 3.000 + 800 eller 3.800 kr. ..................... 1.900 kr. 7.000 kr. ---------------------------- Ikke udnyttet fradrag ................................... 2.500 kr. ------------

som overføres til fradrag ved beregningen af ægtemandens indkomstskat.

D. Medhjælpende hustruer.

47. Efter § 37A, stk. 2, i kildeskatteloven skal indkomstskatten beregnes på en særlig måde for ægtepar, hvor hustruen i det pågældende indkomstår har deltaget i væsentlig omfang i driften af mandens eller ægteparrets fælles erhvervsvirksomhed ("medhjælpende hustruer"). Der skal ikke i disse tilfælde foretages en særskilt ansættelse for hustruen, men ved skatteberegningen anses 25 pct. af ægtemandens ansatte indkomst, dog højst 12.000 kr., for indtjent som særskilt indkomst af hustruen. Der indrømmes personfradrag i den indkomst, der således henføres til hustruen, efter samme regler som i de tilfælde, hvor hustruen er ansat særskilt til skat. Der foretages endvidere et fradrag på 1.200 kr. i den indkomst, der henføres til hustruen. Dette fradrag nedsættes dog med 100 kr. for hver fulde 1.000 kr., hvormed den samlede ansatte indkomst overstiger 30.000 kr. Fradraget falder således bort, når indkomsten udgør 42.000 kr. eller mere.

Eksempel 1:

Mandens ansatte indkomst................................. 30.000 kr. Til hustruen henføres 25 pct. 7.500 kr. 7.500 kr. ------------ Til manden henføres ..................................... 22.500 kr. Personfradrag ............................. 5.100 kr. 5.100 kr. ---------- 2.400 kr. Fradrag for medhjælpende hustru ........... 1.200 kr. --------------------------- Skalaindkomst ............................. 1.200 kr. 17.400 kr. ---------------------------

Indkomstskatten beregnes af hver af de anførte skalaindkomster, og den samlede skat pålignes manden.

Hvis fradraget for medhjælpende hustru (maksimalt 1.200 kr.) sammenlagt med personfradraget overstiger det beløb, der ved beregningen skal henføres til hustruen, overføres det overskydende beløb til fradrag ved beregningen af indkomstskatten af den indtægt, der er henført til ægtemanden.

Eksempel 2:

Mandens ansatte indkomst................................. 24.200 kr. til hustruen henføres 25 pct. ............. 6.050 kr. 6.050 kr. ------------ Til manden henføres ..................................... 18.150 kr. Personfradrag ............................. 5.100 kr. 5.100 kr. ------------------------- 950 kr. 13.050 kr. Fradrag for medhjælpende hustru ........... 1.200 kr. ---------- Overskydende fradrag....................... 250 kr. som overføres med ......................... 250 kr. 250 kr. ------------------------- Skalaindkomst ............................. 0 kr. 12.800 kr. -------------------------

Reglerne om medhjælpende hustru finder ikke anvendelse, hvor manden er A-indkomstmodtager, og hustruen hjælper ham med det arbejde m.v., hvorfra A-indkomsten hidrører.

Reglerne anvendes endvidere ikke, hvis en af ægtefællerne har indkomst, hvoraf der svares sømandsskat, jfr. sømandsskattelovens § 7, stk. 3, 3. pkt.

Den særlige skatteberegning gælder ikke, hvis sambeskatningen med hustruen er ophørt inden indkomstårets udgang. Beregningen kan derimod anvendes for det indkomstår, hvori ægteskab indgås, selv om hustruen før ægteskabets indgåelse har haft skattepligtig indkomst, herunder indkomst af den i § 4, stk. 2 omhandlede art. Har hun haft sådan indkomst efter indgåelsen af ægteskabet, kan reglen dog ikke anvendes for dette indkomstår, jfr. nærmere herom nedenfor.

Eksempel 3:

Ægteskab indgås den 15. marts 1971. Hustruen har haft lønindtægt før ægteskabets indgåelse, medens hun derefter udelukkende har haft beskæftigelse som medhjælpende i mandens virksomhed i et så væsentligt omfang, at reglen i § 37A, stk. 2, finder anvendelse.

Mandens ansatte indkomst................................. 30.000 kr. Hustruens ansatte indkomst (lønindtægt efter lønmodtagerfradrag m.v.)............... 3.000 kr. ------------ Ægtefællernes samlede skattepligtige ind- komst.................................................... 33.000 kr. ------------

Det højeste fradrag for medhjælpende hustru, 1.200 kr., nedsættes herefter med 300 kr. til 900 kr.

Hustruens ansatte indkomst............................... 3.000 kr. Personfradrag ............................. 5.100 kr. Hustrufradrag, halvdelen af 3.000 kr................................ 1.500 kr. 6.600 kr. - Der pålignes herefter ikke hustruen indkomstskat. Overskydende fradrag der henføres til manden, jfr. nedenfor ........................................... 3.600 kr. Mandens ansatte indkomst................................. 30.000 kr. Til hustruen henføres 25 pct. ............. 7.500 kr. 7.500 kr. ------------ Til manden henføres ..................................... 22.500 kr. Personfradrag for manden................................. 5.100 kr. Det overskydende fradragsbeløb, jfr. foran................................. 3.600 kr. ---------- 3.900 kr. Fradraget for medhjælpende hustru, jfr. foran................................. 900 kr. ------------------------- Skalaindkomst ............................. 3.000 kr. 17.400 kr. -------------------------

Indkomstskatten beregnes af hver af de anførte skalaindkomster, og den samlede skat pålignes ægtemanden.

Hvis hustruen har særskilt indkomst i det pågældende indkomstår på over 2.400 kr., kan der ikke ske skatteberegning efter reglerne for medhjælpende hustruer. Derimod afskærer særskilt indkomst på 2.400 kr. og derunder ikke fra reglens anvendelse. For det indkomstår, hvori ægteskab er indgået og sambeskatning dermed indtrådt, afskærer en særskilt indkomst under ægteskabet dog fra anvendelsen af reglen, selv om den særskilte indkomst er på 2.400 kr. eller derunder. Derimod er hustruens indtægter i tiden forud for ægteskabets indgåelse - herunder også indtægter af den i § 4, stk. 2, nævnte art - uden betydning for reglens anvendelse; dette gælder også, selv om disse indtæger er over 2.400 kr.

Ved afgørelsen af, om en særskilt indkomst er over 2.400 kr. eller ikke, lægges den ansatte særskilte indkomst til grund, således at der forinden foretages fradrag i indkomsten efter § 26. Er indkomsten efter sådanne fradrag, f.eks. efter lønmodtagerfradrag, over de 2.400 kr., kan reglerne for medhjælpende hustru ikke anvendes.

Når hustruen har en særskilt indkomst under den nævnte beløbsgrænse, og beregningsreglerne for medhjælpende hustruer finder anvendelse, sker det på den måde, at den særskilte indkomst uden hustrufradrag efter lovens § 37, stk. 1, lægges til det beløb af mandens indkomst, som henføres til hustruen. Kommer det til hustruen henførte beløb derved over 12.000 kr., lægges det overskydende beløb dog til det beløb, som ved skatteberegningen henføres til manden. Ved beregningen af det særlige fradrag på indtil 1.200 kr. i den indtægt, der henføres til hustruen, skal også hustruens særskilte indkomst tages i betragtning.

Som foran anført skal den skat, der beregnes på grundlag af den indkomst, der henføres til den medhjælpende hustru, pålignes manden. Dette gælder også for den del af denne indkomst, der hidrører fra særskilt indkomst for hustruen.

Eksempel 4:

Mandens ansatte indkomst................................. 44.000 kr. ------------ Hustruens særskilte indkomst............................. 2.000 kr. ------------ Fordelingen af indkomsten mellem ægtefællerne foretages således: Til hustruen henføres 25 pct. af 44.000 ................. 11.000 kr. Hertil kommer den særskilte indkomst uden hustrufradrag....................................... 2.000 kr. ------------ I alt ................................................... 13.000 kr. Der kan i alt kun henføres til hende..................... 12.000 kr. ------------ Det overskydende beløb................................... 1.000 kr. henføres til manden tilligemed de resterende 75 pct. af den ansatte indkomst............... 33.000 kr. ------------ I alt henføres til manden ............................... 34.000 kr. ------------

For så vidt angår indkomstår, hvori ægteskab er indgået og sambeskatning dermed indtrådt, skal der ved afgørelsen af, hvorvidt og i hvilket omfang det til hustruen henførte beløb er større end 12.000 kr., bortses fra hustruens indkomst i tiden før ægteskabets indgåelse. Ingen del af den nævnte indkomst henføres til manden.

48. Beskatning efter reglerne for medhjælpende hustruer forudsætter en anmodning fra skatteyderen i forbindelse med indgivelsen af selvangivelsen. Som nævnt er det en betingelse, at hustruen i det pågældende indkomstår har deltaget i væsentligt omfang i driften af mandens eller ægteparrets fælles erhvervsvirksomhed. Det må bero på en konkret afgørelse, om hustruens deltagelse i det enkelte tilfælde har haft et væsentligt omfang. Det skal dreje sig om medhjælp af en fastere karakter, som lægger beslag på en betydelig del af hustruens arbejdskraft.

Hustruens medvirken må have haft et sådant omfang, at der ved tilrettelæggelsen af virksomhedens drift er regnet med hendes deltagelse i arbejdet, således at der derved normalt er sparet udgift til anvendelse af fremmed arbejdskraft. Det er dog ikke nødvendigt, at hustruen har medvirket dagligt i hele indkomståret; reglen vil efter omstændighederne også kunne anvendes, hvor hustruen kun har deltaget i arbejdet visse dage om ugen eller kun i en del af indkomståret. Der foreligger dog ikke en væsentlig medvirken, når hustruen kun yder lejlighedsvis asistance eller kun arbejder med nogle få timer om ugen (f.eks. i forbindelse med week-end travlhed), eller når der er tale om sæsonarbejde af kortere varighed, f.eks. i forbindelse med julehandelen.

Det vil i almindelighed ikke være tilstrækkeligt, at hustruen har passet mandens forretningstelefon. Arbejdet med regnskabsføring i den pågældende virksomhed vil kunne begrunde skattemæssig stilling som medhjælpende hustru, hvis virksomheden har et sådant omfang, at regnskabsføringen i sig selv eller sammen med andre opgaver i virksomheden virkelig stiller betydelige krav til hustruens arbejdsindsats. I en mindre virksomhed, hvor regnskabsføringen væsentligt består i indførelse af nogle få daglige poster, vil hustruens arbejde hermed således ikke kunne danne grundlag for beskatning efter reglerne for medhjælpende hustruer.

Hvor hustruen arbejder med i virksomheden hver dag, må der i almindelighed være tale om en daglig arbejdsindsats på mindst 3-4 timer. Er der ikke tale om daglig medvirken eller medvirken i hele indkomståret, må der normalt kræves en væsentlig større daglig arbejdsindsats.

VI. Slutopgørelsen.

49. Efter kalenderårets udløb foretages på sædvanlig måde ansættelse af den skattepligtige indkomst og formue. På grundlag heraf beregnes indkomstskat til staten, amtskommunen og kommunen, folkepensionsbidrag, kirkelige afgifter og formueskat (slutskatten), jfr. afsnit V foran.

I den beregnede slutskat modregnes i henhold til lovens § 60 følgende beløb vedrørende samme indkomstår:

a) Foreløbig skattebeløb, som er indeholdt i A-indkomst, der skal medregnes ved den skattepligtiges ansættelse til slutskat.

b) Foreløbige skattebeløb, som har skullet indbetales efter § 68, og som vedrører A-indkomst, der skal medregnes ved den skattepligtiges ansættelse til slutskat.

c) Foreløbige skattebeløb, som har skullet betales i henhold til skattebillet, og som vedrører indkomst eller formue, der skal medregnes ved den skattepligtiges ansættelse til slutskat.

d) De i § 67, stk. 1, 1. pkt., nævnte beløb.

e) Beløb, som den skattepligtige har indbetalt i henhold til § 59.

ad. b. Det drejer sig om tilfælde, hvor der fejlagtigt ikke er sket indeholdelse af A-skat, eller hvor indeholdelse er sket med et for lavt beløb. Modregning skal her ske, selv om beløbet ikke er indbetalt af skatteyderen.

ad c. Modregning af foreløbig skat i henhold til skattebillet finder sted, uanset om skatten er betalt eller ikke.

ad d. Det drejer sig om tilfælde, hvor der i den skattepligtige indkomst er medregnet aktieudbytte m.v., hvori der er indeholdt udbytteskat. Af sådanne udbytteindtægter modregnes ved slutopgørelsen 30 pct.

ad e. Efter § 59 kan skatteyderen indtil den 1. marts i det år, hvori slutligningen finder sted, indbetale foreløbig skat ud over, hvad der indeholdes eller opkræves ved skattebillet.

Er der forinden slutopgørelsen sket tilbagebetaling af foreløbig skat efter § 55, fragår det tilbagebetalte beløb i de foreløbige skatter, der skal modregnes i slutskatten.

I § 60, stk. 2, findes særlige regler om opgørelsen af de skatter, der skal modregnes, når skatteyderen benytter et andet indkomstår end kalenderåret.

50. Hvis slutskatten overstiger de efter § 60 modregnede beløb, skal det overstigende beløb (restskatten) indbetales, jfr. § 61. Betalingen sker i 3 rater med forfaldstider den 1. september, 1. oktober og 1. november i det år, hvori ansættelsen til slutskat finder sted, og med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden.

Sammen med restskatten skal der betales et tillæg tilfaldende statskassen på 8 pct. af restskatten. Dette tillæg kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen, jfr. § 23, stk. 1. Af hver rate af restskat med tillæg opkræves kun det hele kronebeløb.

Udgør restskatten med tillæg samt eventuelle skyldige morarenter i alt under 100 kr., opkræves beløbene ikke.

51. Hvis slutskatten er mindre end de efter § 60 modregnede beløb, tilbagebetales det overskydende beløb (overskydende skat), jfr. § 62. Tilbagebetalingen skal ske i tiden fra den 1. august til den 1. oktober i det år, hvori ansættelsen til slutskat finder sted. I tilbagebetalingsbeløbet modregnes eventuelle skatterestancer med påløbne morarenter. Der ydes i forbindelse med tilbagebetalingen en godtgørelse til skatteyderen på 8 pct. af den overskydende skat. I det omfang denne modsvares af beløb, der i henhold til § 59 er indbetalt i tiden fra den 1. januar til den 1. marts i det år, hvori ansættelsen til slutskat finder sted, beregnes godtgørelsen dog kun med 4 pct. Overstiger den overskydende skat 100.000 kr., beregnes der kun godtgørelse af de 100.000 kr. Overskydende skat skal ikke medregnes ved indkomstopgørelsen. Det skal derimod den nævnte godtgørelse, jfr. lovens § 23, stk. 2 og 3.

Af det beløb, der efter det foran anførte tilkommer den skattepligtige, udbetales kun det hele kronebeløb.

Udgør den overskydende skat med tillæg af godtgørelse og efter fradrag af eventuelle skyldige morarenter mindre end 25 kr., finder der ikke tilbagebetaling sted.

52. Lovens § 62A indeholder bestemmelser om, hvorledes der skal forholdes, når der efter den almindelige slutligning og slutskatteberegning træffes afgørelser, der medfører ændringer af slutskatten. En sådan ændring kan navnlig skyldes, at der af vedkommende skatteråd eller af landsskatteretten træffes afgørelse om forhøjelse eller nedsættelse af indkomst- eller formueansættelsen.

Medfører afgørelsen, at der sker en forhøjelse af slutskatten, forfalder efter stk. 1 det for lidt erlagte beløb med tillæg efter § 61, stk. 3, til betaling den 1. i den måned, der følger nærmest efter, at der er forløbet 3 måneder fra afgørelsen, og med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Træffes afgørelsen f.eks. den 14. maj 1972, er forfaldstidspunkt den 1. september 1972.

Medfører afgørelsen en nedsættelse af slutskatten, tilbagebetales efter stk. 2 det for meget erlagte skattebeløb med godtgørelse efter § 62, stk. 3, senest den 20. i den måned, der følger nærmest efter, at der er forløbet 3 måneder fra afgørelsen. Er afgørelsen eksempelvis truffet den 25. august 1972, skal tilbagebetalingen ske senest den 20. december 1972.

Skyldes nedsættelsen en ændring af skatteansættelsen eller berigtigelsen af en fejlberegning, ydes der renter af det tilbagebetalte beløb med 0,5 pct. pr. påbegyndt måned fra den 1. september i det år, hvori den oprindelige skatteansættelse er foretaget. Er en afgørelse om nedsættelse af indkomstansættelsen for indkomståret 1970 f.eks. truffet den 25. august 1972, og sker tilbagebetaling den 28. november 1972, skal der herefter ydes renter med 0,5 pct. pr. påbegyndt måned for tiden 1. september 1971 til 28. november 1972 eller med i alt 7,5 pct. af det skattebeløb, der skal tilbagebetales. I det omfang tilbagebetalingen vedrører beløb, der som følge af en forhøjelse er opkrævet efter stk. 1, beregnes renten dog fra forfaldsdagen for disse beløb. Foruden den her omhandlede rente skal der som anført ydes godtgørelse efter § 62, stk. 3, med i reglen 8 pct. af det skattebeløb, der tilbagebetales. Hvis der f.eks. den 14. maj 1972 sker en forhøjelse af slutskatten vedrørende indkomståret 1970, således at den yderligere slutskat med tillæg efter § 61, stk. 3, forfalder til betaling den 1. september 1972, og der den 1. oktober 1973 på ny sker en nedsættelse af ansættelsen for indkomståret 1970 således at der sker tilbagebetaling af hele den opkrævede yderligere slutskat eller en del af denne, beregnes renten heraf for tiden fra den 1. september 1972 (ikke fra den 1. september 1971) og indtil tilbagebetalingen.

53. Efter de tidligere gældende regler er renter i anledning af for sen indbetaling af skat (morarenter) opkrævet sammen med de skattebeløb, de vedrører. Efter § 63, stk. 1, 2. pkt., skal sådanne renter, der påhviler den skattepligtige, opgøres een gang om året og opkræves til samme terminer som restskatten, jfr. § 61, stk. 4. Hele morarentebeløbet anses dog for faldent til betaling samtidig med 1. rate af restskatten, d.v.s. den 1. september i det pågældende år. Dette har betydning i tilfælde, hvor der samtidig skal ske tilbagebetaling af f.eks. overskydende skat til den skattepligtige, idet der så kan ske modregning af hele morarentebeløbet i den overskydende skat.

VII. Selvangivelse m.v.

54. Efter kalenderårets udløb skal der indgives selvangivelse vedrørende indkomst og formue. Finansministeren kan dog i henhold til kildeskattelovens § 81, fastsætte regler om, at selvangivelsen under nærmere angivne betingelser kan erstattes af en erklæring, der kun omfatter visse af skatteyderens indkomst- og formueforhold. Sådanne regler er ikke fastsat.

Hvor ægtefæller sambeskattes, uden at hustruen i indkomståret har haft indtægter, hvoraf hun skal ansættes særskilt efter § 4, stk. 2, påhviler selvangivelsespligten alene manden, medens hustruen i disse tilfælde kun skal indsende en erklæring om, at hun ikke har haft sådanne indtægter. Hustruen er med hensyn til erklæringen ansvarlig efter kontrolloven, jfr. kildeskattelovens § 80, stk. 2. Om hustruens adgang til at gøre sig bekendt med mandens selvangivelse og hans skatteansættelse og til eventuelt at medunderskive mandens selvangivelse gælder reglerne i ligningslovens § 29. Har hustruen i indkomståret haft indtægter, hvoraf hun skal ansættes særskilt efter § 4, stk. 2, skal hun indsende egen selvangivelse vedrørende disse indtægter, jfr. § 80, stk. 1, 1. punktum. Det samme gælder med hensyn til særlig indkomst, hvoraf hustruen skal beskattes særskilt efter lov om særlig indkomstskat m.v. § 1, stk. 2. For det indkomstår, hvori sambeskatning indtræder eller ophører, skal der i hustruens selvangivelse foruden hendes særskilte indtægter i sambeskatningsperioden tillige opføres hendes indtægter i det pågældende indkomstår henholdsvis før og efter sambeskatningsperioden. For ægtemanden gælder samme adgang til at blive bekendt med hustruens selvangivelse og hendes særskilte skatteansættelse, som efter ligningslovens § 29 gælder for hustruen med hensyn til mandens selvangivelse og skatteansættelse, jfr. § 80, stk. 1, 2. og 3. punktum.

Skatteansættelsen for en gift person kan påklages ikke blot af den pågældende selv, men også af den anden ægtefælle, jfr. § 80, stk. 3, 1. punktum. Beslutninger vedrørende en ægtefælles skatteansættelse eller skatteberegning, som kan have betydning for den anden ægtefælles skattetilsvar, kan ikke træffes, før den anden ægtefælle har haft adgang til at udtale sig om sagen og til at deltage i eventuelle forhandlinger derom med vedkommende myndighed, jfr. lovens § 80, stk. 3, 2. og 3. punktum.

Som tidligere nævnt skal børn, der er under 15 år ved indkomstårets begyndelse, ikke indgive selvangivelse eller skatteansættes, medmindre de har haft skattepligtig indkomst eller ejer skattepligtig formue ved indkomstårets udløb, jfr. § 82.

VIII. Andre bestemmelser.

55. Er skattebeløb efter kildeskatteloven ikke indbetalt rettidigt, er der efter omtrent samme regler som hidtil adgang til at inddrive restancebeløbene ved udpantning eller ved løntilbageholdelse hos den skattepligtiges arbejdsgiver.

56. Reglerne om udpantning findes i lovens § 72. Efter at børn nu altid skal ansættes selvstændigt til skat, jfr. § 5, stk. 1, er den almindelige adgang til at foretage subsidiære udpantning også i ejendele tilhørende børn, hvis indkomst og formue er medregnet ved familieoverhovedets skatteansættelse, ophævet. Efter § 5, stk. 2, skal dog i visse tilfælde et barns formue beskattes hos dets forældre, og i så fald vil der efter § 72, stk. 2, kunne foretages subsidiært udpantning i den formue, der således er medregnet ved forældrenes skatteansættelse.

57. Reglerne i § 73, om lønindeholdelse for skatterestancer efter skriftligt pålæg til den pågældendes arbejdsgiver svarer nogenlunde til de tidligere gældende regler i kommuneskattelovens § 42. Der er dog anledning til at fremhæve følgende ændringer i reglerne på dette område:

a. Efter de tidligere gældende regler kunne der til dækning af skatterestancer tilbageholdes indtil 25 pct. af lønudbetalingen for familieforsørgere og indtil 40 pct. for andre skatteydere. Overgrænsen for tilbageholdelse er nu ved § 73 fastsat til 15 pct. af lønudbetalingen efter fradrag af indeholdt A-skat. Grænsen bliver således den samme for gifte og ugifte skatteydere. De 15 pct. beregnes som anført af den del af lønudbetalingen, der resterer, efter at der heri er foretaget indeholdelse af den almindelige A-skat.

b. Efter de tidligere gældende regler var der tillige adgang til at foretage løntilbageholdelse hos den skattepligtiges ægtefælles arbejdsgiver. Denne adgang er nu ophævet.

Der kan efter § 73, stk. 1, foretages indeholdelse for skatterestancer i A-indkomst, der hidrører fra partsfiskeri.

c. I § 73, stk. 8, er det ved en ny regel bestemt, at hvis en skatteyder ikke er beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver på det tidspunkt, hvor begæringen om lønindeholdelse modtages, skal arbejdsgiveren inden 5 dage underrette vedkommende skattemyndighed herom. Ved samme bestemmelse opretholdes reglen om, at såfremt skatteyderen forlader tjenesten, efter at begæringen om lønindeholdelse er modtaget, skal arbejdsgiveren inden 5 dage underrette skattemyndigheden herom.

d. Medens arbejdsgiveren efter de tidligere gældende regler skulle indbetale det indeholdte skattebeløb til vedkommende kommunes kasse, er det i § 73, stk. 9, bestemt, at finansministeren giver regler om indbetaling og afregning til det offentlige af beløb, der er indeholdt efter § 73. Disse regler er fastsat ved finansministeriets bekendtgørelse af 17. december 1969.

IX. Forskudt indkomstår.

58. I §§ 91-98 gives regler vedrørende ophør af skattepligten. §§ 99-100 omhandler indtræden af sambeskatningen mellem ægtefæller. Endelig indeholder §§ 101-113 en række bestemmelser omhandler anvendelsen af reglerne om beskatningen ved dødsfald og af dødsboer i tilfælde, hvor indkomståret er forskudt.

I. Ophør af skattepligt.

59. Ved ophør af skattepligten skal der normalt foretages en afsluttende ansættelse af indkomst og formue.

Reglerne vedrørende ophør af en persons skattepligt gælder, hvor fuld skattepligt ophører ved fraflytning her fra landet, hvor betingelserne for begrænset skattepligt bortfalder, og ved dødsfald. Først omtales nedenfor under A de tilfælde, hvor det forskudte indkomstår udløber inden udgangen af det kalenderår, som det træder i stedet for (indkomståret er "forskudt bagud"). Dernæst omtales under B de i praksis sjældent forekommende tilfælde, hvor indkomståret udløber efter udgangen af det kalenderår, som det træder i stedet for (indkomståret er "forskudt fremad"). Efter § 98 foretages indkomstopgørelsen og skatteberegning ved den afsluttende ansættelse normalt efter de regler, der gælder for det kalenderår, hvori skattepligten er ophørt.

A. Indkomståret forskudt bagud.

Hvor skattepligten i disse tilfælde ophører før den 1. januar i det forskudte indkomstår, foretages den afsluttende ansættelse på grundlag af indkomsten i den periode, der løber fra begyndelsen af det sidste afsluttede forskudte indkomstår til datoen for skattepligtens ophør, jfr. § 92.

Eksempel 1.

Skatteydernes indkomstår løber fra den 1. august til den 31. juli.

Skattepligten ophører den 1. november 1971.

Den periode, der skal lægges til grund ved den afsluttende indkomstansættelse, løber herefter fra den 1. august 1970 til den 1. november 1971 og er altså på 15 måneder.

Ophører skattepligten den 1. januar eller senere i det forskudte indkomstår, foretages den afsluttende ansættelse på grundlag af indkomsten i perioden fra slutningen af det sidst afsluttede forskudte indkomstår til datoen for skattepligtens ophør, jfr. § 93.

Eksempel 2.

Skatteyderens indkomstår løber fra den 1. august til den 31. juli.

Skattepligten ophører den 1. marts 1972.

Den periode, der skal lægges til grund ved den afsluttende indkomstansættelse, løber herefter fra den 1. august 1971 til den 1. marts 1972 og er altså på 7 måneder.

Når indkomsten i den afsluttende periode er opgjort, omregnes den i henhold til § 94 således, at den kommer til at svare til et helt års indkomst ("helårsindkomsten"). Desuden foretages der en omregning af indkomsten, så at den kommer til at svare til perioden fra begyndelsen af det kalenderår, hvori skattepligten er ophørt, og til datoen for ophøret. Denne indkomst benævnes "delårsindkomsten". Indkomstskatterne beregnes på grundlag af helårsindkomsten med sædvanlige beregningsfradrag. Af de beregnede skattebeløb betales herefter så stor en del, som svarer til forholdet mellem delårsindkomsten og helårsindkomsten.

Eksempel 3.

Indkomståret løber fra 1. august til 31. juli. Skattepligten ophører den 1. november 1971.

Indkomsten i perioden fra den 1. august 1970 til den 1. november 1971 opgøres til...................... 30.000 kr. ------------ Omregning til helårsindkomst 30.000 x 12 ------------ = 24.000 kr. 15 ------------ Omregning til delårsindkomst (1. januar 1971 til 1. november 1971) 30.000 x 10 ------------ = 20.000 kr. 15 ------------ Skatten af helårsindkomsten udgør, anslået ................................................. 6.000 kr. ------------ Heraf betales 6.000 x 20.000 --------------- = 5.000 kr. 24.000 ------------

Hvor der ikke i indkomsten indgår engangsindtægter eller engangsudgifter, jfr. straks nedenfor, er det for så vidt ikke nødvendigt at opgøre delårsindkomsten. Man kan i disse tilfælde nå det rette resultat blot ved at beregne skatten af helårsindkomsten og udregne den del deraf, som svarer til forholdet mellem delperioden - i foranstående eksempel 10 måneder - og et helt år.

Hvis der i opgørelsen af indkomsten i den afsluttende periode indgår indtægter eller udgifter, der ikke hører til den normale løbende indkomst, skal der, jfr. § 95, ved omregningen til helårs- og delårsindkomst ses bort fra disse beløb. Sådanne "engangsindtægter" eller "engangsudgifter" tillægges, henholdsvis fradrages efter omregningen, og derved fremkommer "den regulerede helårsindkomst" og "den regulerede delårsindkomst".

Skatten beregnes på grundlag af den regulerede helårsindkomst, og af beløbene betales den del, der svarer til forholdet mellem den regulerede delårsindkomst og den regulerede helårsindkomst.

Eksempel 4.

Indkomståret løber fra 1. august til 31. juli. Skattepligten ophører den 1. november 1971.

Indkomsten i perioden fra den 1. august 1970 til den 1. november 1971 opgøres til ............... 40.000 kr. heri indgår en spekulationsfortjeneste indvundet i oktober 1970 på ............................. 10.000 kr. ------------ Indkomst, der skal omregnes ............................. 30.000 kr. ------------ Omregning til helårsindkomst 30.000 X 12 ------------ = 24.000 kr. 15 Hertil lægges engangsindtægten........................... 10.000 kr. ------------ Reguleret helårsindkomst................................. 34.000 kr. ------------ Omregning til delårsindkomst 30.000 x 10 ------------ = 20.000 kr. 15 Hertil lægges engangsindtægten........................... 10.000 kr. ------------ Reguleret delårsindkomst................................. 30.000 kr. ------------ Skatten af den regulerede helårsindkomst udgør, anslået........................................... 8.500 kr. ------------ Heraf betales 8.500 X 30.000 --------------- = 7.500 kr. 34.000 ------------

Eksempel 5.

Indkomståret løber fra 1. august til 31. juli. Skattepligten ophører den 1. november 1971.

Indkomsten i perioden fra den 1. august 1970 til den 1. november 1971 opgøres til..................... 48.000 kr. Heri er fradraget underskud overført fra foregående år ........................................... 12.000 kr. ------------ Indkomst, der skal omregnes ............................. 60.000 kr. ------------ Omregning til helårsindkomst 60.000 x 12 ------------ = 48.000 kr. 15 Herfra trækkes engangsudgiften........................... 12.000 kr. ------------ Reguleret helårsindkomst................................. 36.000 kr. ------------ Omregning til delårsindkomst 60.000 x 10 ------------ = 40.000 kr. 15 Herfra trækkes engangsudgiften........................... 12.000 kr. ------------ Reguleret delårsindkomst................................. 28.000 kr. ------------ Skatten af den regulerede helårsindkomst udgør, anslået........................................... 9.000 kr. ------------ Heraf betales 9.000 x 28.000 --------------- = 7.000 kr. 36.000 ------------

B. Indkomståret forskudt fremad.

Hvor det forskudte indkomstår udløber efter udgangen af det kalenderår, som det træder i stedet for, foretages den afsluttende ansættelse, når skattepligten ophører inden 1. januar i indkomståret, på grundlag af indkomsten i perioden fra slutningen af det sidst afsluttede forskudte indkomstår til datoen for skattepligtens ophør. Skatteberegningen foretages herefter på samme måde som anført foran under A.

Eksempel 6.

Indkomståret løber fra 1. februar til 31. januar. Skattepligten ophører den 1. oktober 1970.

Indkomsten i perioden fra den 1. februar 1970 til den 1. oktober 1970 opgøres til................. 32.000 kr. ------------ Omregning til helårsindkomst 32.000 x 12 ------------ = 48.000 kr. 8 ------------ Omregning til delårsindkomst 32.000 x 9 ------------ = 36.000 kr. 8 ------------ Skat af helårsindkomst, anslået ......................... 12.000 kr. ------------ Heraf betales 12.000 x 36.000 --------------- = 9.000 kr. 48.000 ------------

Ophører skattepligten den 1. januar eller senere i indkomståret, beregnes skat såvel for det senest afsluttede kalenderår som for det kalenderår, hvori skattepligten ophører. For hvert år anvendes de for det pågældende år gældende beregningsregler.

Eksempel 7.

Indkomståret løber fra 1. februar til 31. januar.

Skattepligten ophører 15. januar 1971.

Indkomsten i perioden fra 1. februar 1970 til 15. januar 1971, 349 dage opgøres til ............................................. 34.900 kr. ------------ Omregning til helårsindkomst 34.900 x 365 ------------ = 36.500 kr. 349 ------------ Skatten af helårsindkomsten udgør efter beregningsreglerne for 1970, anslået ................................................. 9.500 kr. Skatten for året 1970 udgør herefter...................... 9.500 kr. ------------ Skatten af helårsindkomsten udgør efter beregningsreglerne for 1971. anslået ................................................. 9.490 kr. ------------ Skatten for året 1971 udgør herefter 9.490 x 15 ------------ = 390 kr. 365 ------------

C. Formueskat.

Reglerne om beskatning af formuen i forbindelse med ophør af skattepligt ved dødsfald behandles nedenfor under III. Hvor der i øvrigt sker ophør af skattepligt, opgøres formuen til værdien på tidspunktet for skattepligtens ophør, og den eventuelle formueskat beregnes heraf. Formueskatten svares med så stor en del af helårsskatten, som forholdsmæssigt svarer til det antal dage af kalenderåret, hvori den selvstændige skattepligt har bestået, jfr. § 39, stk. 2.

Skatteberegningen foretages efter de regler, der gælder for det kalenderår, som skattepåligningen vedrører. I det i § 96, stk. 2, omhandlede tilfælde, hvor der på grundlag af den afsluttende ansættelse skal svares skat for to forskellige kalenderår, foretages beregningerne efter de for hvert år gældende regler.

II. Indtræden af sambeskatning.

60. Ægtefæller skal ligesom tidligere have samme indkomstår. Det vil derfor ved indgåelse af ægteskab være nødvendigt, at en af ægtefællerne omlægger sit indkomstår, når kun den ene af dem har forskudt indkomstår inden giftermålet, eller deres indkomstår har været forskudt til forskellige afslutningstidspunkter.

Det foreskrives derfor, at ægtefællerne skal træffe bestemmelse om, hvilket af de hidtil benyttede indkomstår de fremtidig vil anvende. Hvis de ikke senest ved den første selvangivelse efter ægteskabets indgåelse giver medeelelse om, hvilket indkomstår de har valgt, fastsætter ligningsmyndigheden, hvilket af indkomstårene de skal anvende.

Det ændrede indkomstår skal første gang anvendes ved beskatningen for det kalenderår, der begynder efter ægteskabets indgåelse.

En ægtefælle, som i forbindelse med ægteskabets indgåelse ændrer sit indkomstår, således at det fremtidig afsluttes senere på året end hidtil, skal for det kalenderår, hvori ægteskabet er indgået, opgøre sin indkomst for dette år på grundlag af en forlænget periode.

Hvor den pågældende ægtefælle hidtil har anvendt et indkomstår, der var forskudt bagud, men overgår til at anvende kalenderåret, opgøres indkomsten således på grundlag af perioden fra begyndelsen af det hidtil anvendte indkomstår til udgangen af det kalenderår, hvori ægteskabet er indgået, og indkomsten omregnes til et års indkomst efter de i §§ 94 og 95 angivne principper. Der betales herefter skat beregnet af helårsindkomsten eller den regulerede helårsindkomst.

Eksempel 8.

Før ægteskabet løber mandens indkomstår fra 1. august til 31. juli og hustruens fra 1. januar til 31. december. De indgår ægteskab i 1971 og vælger at anvende kalenderåret. For indkomståret 1971 opgør hustruen herefter indkomsten på grundlag af perioden 1. januar 1971 til 31. december 1971, medens manden opgør sin indkomst på grundlag af perioden fra 1. august 1970 til 31. december 1971.

Indkomsten i sidstnævnte periode omregnes til et års indkomst.

Hvis indkomståret ikke lægges så meget frem, at det følger kalenderåret, men dog lægges frem til afslutning på et senere tidspunkt end hidtil, er fremgangsmåden ganske tilsvarende.

Eksempel 9.

Før ægteskabet løber mandens indkomstår fra 1. august til 31. juli og hustruens fra 1. november til 31. oktober. Ægteskab indgås i 1971, og ægtefællerne vælger at anvende hustruens hidtidige indkomstår. For indkomståret 1971 opgør hustruen herefter indkomsten på grundlag af perioden fra 1. november 1970 til 31. oktober 1971, medens manden opgør indkomsten på grundlag af perioden fra 1. august 1970 til 31. oktober 1971. Indkomsten i sidstnævnte periode omregnes til et års indkomst.

Vælger ægtefællerne at anvende et indkomstår, der medfører, at den ene af dem skal lægge sit indkomstår tilbage i forhold til det af ham hidtil anvendte, skal dette indkomstår første gang anvendes ved beskatningen for det kalenderår, der følger efter det, hvori ægteskabet er indgået. Indkomsten må i disse tilfælde opgøres efter sædvanlige principper for tilbagelægning af indkomståret, således at engangsindtægter og -udgifter, der vedrører den periode, som indgår i to efter hinanden følgende indkomstopgørelser, kun medtages i den ene af dem. I mangel af særskilt opgørelse for den nævnte periode må indkomsten opgøres skønsmæssigt, eventuelt ved beregning i forhold til indkomsten i en anden periode. Der beregnes et helt års skat af den ansatte indkomst.

Eksempel 10.

Før ægteskabet løber mandens indkomstår fra 1. august til 31. juli og hustruens fra 1. januar til 31. december. Ægteskab indgås 1. oktober 1971, og ægtefællerne vælger fremtidig at bruge mandens hidtidige indkomstår.

For indkomståret 1972 opgøres både mandens og hustruens indkomst på grundlag af perioden 1. august 1971 til 31. juli 1972. Hvis fordelingen af hustruens indkomst i kalenderåret 1971 på tiden før og efter 1. august ikke er opgjort, ansættes hun normalt af indkomsten fra 1. januar til 31. juli 1972 ganget med 12/7.

Hustruens indkomst fra indkomstkilder af den art, som efter § 4 skal beskattes hos manden i den tid, sambeskatning finder sted, medregnes i mandens indkomstopgørelse i det omfang, indtægten erhverves efter ægteskabets indgåelse. Hvor mandens indkomstår i forbindelse med ægteskabets indgåelse lægges fremad (afslutningsdagen lægges senere end hidtil), behandles sådan indtægt ved omregningen af mandens indkomst til årsindkomst som en engangsindtægt, jfr. § 95.

III. Beskatningen efter dødsfald.

61. §§ 102-107 og 112 omhandler beskatningen af afdøde og §§ 108-111 og 113 beskatningen af dødsboer.

A. Afsluttende beskatning for afdøde.

62. Når en person, der anvender et forskudt indkomstår, afgår ved døden, overgår skattepligten af indtægt og formue i det indkomstår, hvori dødsfaldet finder sted, til den efterlevende ægtefælle, hvis denne i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet overtager fællesboet til hensidden i uskiftet bo. I så fald opstår der ikke særlige problemer i anledning af, at afdøde havde forskudt indkomstår.

Skiftes boet derimod i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, skal der under visse omstændigheder ske en afsluttende afsættelse for afdøde og en ansættelse af hans bo, og der er derfor fastsat nærmere regler for de tilfælde, hvor afdøde anvendte et forskudt indkomstår.

Efter § 14 skal afdødes skat for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, som hovedregel anses for endeligt afgjort med betalingen af de foreløbige skatter for "mellemperioden". Hvis afdøde anvendte kalenderåret som indkomstår, vil det være de foreløbige skatter i tiden fra begundelsen af det kalenderår, hvori dødsfaldet har fundet sted, og indtil dødsfaldet.

Havde afdøde forskudt indkomstår, udgør "mellemperioden" den indkomstperiode, der efter bekendtgørelsen lægges til grund for den afsluttende ansættelse, jfr. § 102. Det betyder, at det er skatterne for denne indkomstperiode, der som regel anses for endeligt afgjort med den foreløbige skattebetaling.

Videre bestemmer § 102, at de foreløbige skattebeløb, der tjener til afgørelse af skattebetalingen, er de foreløbige B-indkomstskattebeløb, som forfaldt i det kalenderår, hvori dødsfaldet fandt sted, samt A-skattebeløb, som skulle indeholdes af indtægten i samme kalenderår. Til de foreløbige skattebeløb må også medregnes 30 pct. af aktieudbytte, som skal medregnes ved en eventuel afsluttende ansættelse, jfr. § 60, stk. 2, jfr. stk. 1 d).

I de særlige i § 96, stk. 2, omhandlede tilfælde, hvor indkomståret er forskudt fremad, beregnes der skat for to kalenderår på grundlag af den afsluttende ansættelse, og i disse tilfælde er det de foreløbige skattebeløb for de samme to kalenderår, der kommer i betragtning.

Eksempel 11.

Indkomståret løber fra 1. februar til 31. januar, og dødsfaldet sker den 20. januar 1972.

Foreløbig skat for 1971 er udskrevet med................. 6.000 kr. og for 1972 med 400 kr. pr. rate, hvoraf januar måneds rate er forfalden ......................... 400 kr. ------------ Foreløbig skat i alt 6.400 kr. Foretages der afsluttende ansættelse, udgør slutskatten for 1971................. 6.200 kr. og for 1972 .............................. 150 kr. 6.350 kr. ------------ ------------ for så vidt betalt for meget............................ 50 kr. ------------

hvorefter der ikke kan kræves tilbagebetaling, jfr. § 14, stk. 2.

Stk. 1. § 103 vedrører adgangen for skattemyndighederne eller boet (og i særlige tilfælde den efterlevende ægtefælle) til at kræve afsluttende ansættelse for mellemperioden. Det bestemmes, at det ved afgørelsen heraf er de efter § 102 opgjorte foreløbige skatter, der skal sammenlignes med den beregnede almindelige indkomstskat i henhold til den afsluttende ansættelse med tillæg af eventuel særlig indkomstskat for den samme periode. Der skal efter § 14, stk. 4, i forbindelse med opgørelsen af aktiver og passiver ved dødsfaldet angives en afskrivning på driftsmidler med samme afskrivningsprocent, som blev anvendt i det denest afsluttede indkomstår forud for dødsfaldet. Den helårlige afskrivning skal imidlertid afpasses, således at den kommer til at svare til den del af et år, mellemperioden omfatter. Hvor den afsluttende ansættelse foretages efter reglerne i §§ 92-95 på grundlag af en anden indkomstperiode end den ved dødsfaldet forløbne del af kalenderåret, skal afskrivningen efter § 104 beregnes forholdsmæssigt for denne indkomstperiode. Afskrivningen beregnes af saldoværdien, som denne er efter forhøjelse med anskaffelsessummen for aktiver, der er anskaffet, og nedsættelse med afhændelsessummen for aktiver, der er afhændet i hele indkomstperioden. Eksempel 12. Indkomståret løber fra 1. juli til 30. juni, og dødsfaldet sker den 31. oktober 1971. Den afsluttende ansættelse sker på grundlag af indkomstperioden 1. juli 1970 til 31. oktober 1971. Afskrivning er i indkomståret 1. juli 1969 til 30. juni 1970 foretaget med 24 pct. Saldoværdien udgjorde derefter.......................... 94.000 kr. Anskaffelser i indkomstperioden ........................ 18.000 kr. ------------ 112.000 kr. Afhændelser i indkomstperioden.......................... 12.000 kr. ------------ 100.000 kr. 16 Afskrivning 24 pct. X -- = 32 pct....................... 32.000 kr. 12 ------------ I § 14, stk. 9, sidste pkt., er det bestemt, at overskydende skat for indkomståret forud for det, hvori dødsfaldet fandt sted, ligesom eventuel overskydende skat på grundlag af den afsluttende ansættelse skal tilfalde den længstlevende ægtefælle uden om boet, når dette sluttes, fordi afdøde intet efterlod sig, eller ved udlæg til den, der har bekostet begravelsen. Når indkomståret er forskudt bagud, og dødsfaldet er sket i tiden mellem indkomstårets udløb og 1. januar, skal den samme regel ifølge § 106 gælde for eventuel overskydende skat vedrørende det indkomstår, der ligger til grund for ansættelsen for det sidste kalenderår forud for dødsfaldet. Eksempel 13. Indkomståret løber fra 1. juli til 30.juni. Dødsfaldet har fundet sted den 1. august 1971, og boet udlægges til enken for begravelsesomkostningerne. Viser det sig derefter, at der for kalenderåret 1970 er en overskydende skat på 1.000 kr., vil enken kunne gøre krav på, at beløbet udbetales til hende uden om boet. B. Dødsboers beskatning.

63. Efter § 22, stk. 3, skal dødsboer anvende samme indkomstår som afdøde, medmindre ligningsdirektoratet træffer afvigende bestemmelse. I § 111 bestemmes det dog, at hvis et uskiftet bo skiftes i længstlevendes levende live, anvendes samme indkomstår, som længstlevende anvender.

Indkomstskattepligten for et dødsbo omfatter efter § 17, stk. 1, indkomsten fra dødsfaldet til skæringsdagen i den endelige boopgørelse.

Den første indkomstansættelse omfatter derfor normalt indtægten i perioden fra dødsfaldet til udløbet af det indkomstår, hvori dødsfaldet fandt sted. Da skatten af dødsboer er en proportionalskat, skal der ikke foretages omregning til et helt års indkomst, jfr. at § 35, stk. 3, alene omhandler skatteberegningen for personer. Det i § 38 omhandlede bofradrag beregnes fra begyndelsen af den efter dødsfaldet følgende måned til udgangen af indkomståret. Hvor dødsfaldet er sket før den 1. januar i det bagud forskudte indkomstår, ansættes boet ikke til indkomstskat for det kalenderår, hvori dødsfaldet er sket. For det efterfølgende kalenderår foretages indkomstansættelsen i så fald på grundlag af indkomsten i perioden fra dødsfaldet til udløbet af det forskudte indkomstår. Boet ansættes imidlertid til formueskat for det kalenderår, hvori dødsfaldet er sket. I § 109, stk. 1, sidste pkt., bestemmes det, at formueansættelsen i sådanne tilfælde skal foretages på grundlag af formuens værdi ved dødsfaldet. Formueskatten pålignes for et helt år.

Hvor indkomståret er forskudt fremad, og dødsfaldet er sket den 1. januar eller senere i indkomståret, ansættes boet til at betale indkomstskat for det forudgående kalenderår på grundlag af indkomsten i perioden fra dødsfaldet til udløbet af det forskudte indkomstår. Indkomsten i det efterfølgende indkomstår danner grundlag for indkomstansættelsen for det kalenderår, hvori dødsfaldet er sket. For kalenderåret forud for det, hvori dødsfaldet er sket, svarer boet efter § 18, stk. 2, formueskat for et helt år på grundlag af formuens værdi ved udgangen af det indkomstår, hvori dødsfaldet er sket.

I § 108 fastsættes, at der skal foretages en afsluttende indkomstansættelse for dødsboer, hvis endelige skæringsdag ligger mellem afslutningen af boet sidste almindelige indkomstår og 1. januar.

Den afsluttende ansættelse omfatter indkomsten i perioden fra indkomstårets udløb til skæringsdagen. Ved den afsluttende ansættelse, der supplerer den almindelige ansættelse for året, foretages indkomstopgørelsen og skatteberegningen efter de samme regler, som gælder for det sidste almindelige indkomstår, og der gives ved skatteberegningen bofradrag i forhold til længden af den afsluttende periode. Denne regel får kun betydning, når boets indkomstår er forskudt bagud.

Hvor indkomståret er forskudt bagud, skal boet ikke svare formueskat for det indkomstår, der træder i stedet for det kalenderår, hvori skæringsdagen for den endelige boopgørelse ligger.

Eksempel 14.

Indkomståret løber fra 1. juli til 30. juni. Dødsfaldet sker den 15. november 1971. Der skal foretages afsluttende ansættelse for afdøde, og dødsboet er skattepligtigt. Boet sluttes pr. 1. oktober 1973.

Skattebetalingen for 1971:

Afdødes afsluttende ansættelse foretages på grundlag af indkomsten i perioden 1. juli 1970-15. november 1971. Skatten heraf beregnes efter §§ 94 og 95 og vedrører tiden 1. januar-15. november 1971.

Foreløbige formueskattebeløb betalt i tiden 1. januar-15. november 1971 godskrives boet, som betaler formueskat for hele året 1971 beregnet af formuen pr. 15. november 1971.

Skattebetalingen for 1972:

Boet betaler skat af indkomsten i perioden 15. november 1971-30. juni 1972. Endvidere betaler boet formueskat beregnet af formuen pr. 30. juni 1972.

Skattebetalingen for 1973:

Boet betaler skat af indkomsten i perioden 1. juli 1972-30. juni 1973 samt af indkomsten i perioden 1. juli-1. oktober 1973. Boet betaler ikke formueskat for dette år.

Er indkomståret forskudt fremad, og ligger skæringsdagen i den endelige boopgørelse den 1. januar eller senere i indkomståret, skal boet efter bestemmelsen i § 109, stk. 2, svare formueskat for kalenderåret forud for det, hvori skæringsdagen ligger, efter formuens værdi på skæringsdagen.

Eksempel 15.

Indkomståret er forskudt fremad og løber fra 1. marts til 28. februar. Skæringsdagen i den endelige boopgørelse er den 20. februar 1972. Den skattepligtige formue for 1971 opgøres pr. 20. februar 1972. Boet svarer ikke formueskat for 1972.

Underskrift 1

Skattedepartementet, den 27. oktober 1971. Hans P. Gøtrik. /Niels Opstrup.

Versioner

1. 1971-12-21 · til 1996-11-22