Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1972/110@1972-06-30/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

På grundlag af betænkning af 23. marts 1970 om stillingsstrukturen ved universiteterne og de højere læreanstalter har undervisningsministeriet ført forhandlinger med økonomi- og budgetministeriet om indførelse af en ændret stillingsstruktur for det videnskabelige personale ved de nævnte institutioner, og der er ligeledes mellem disse ministerier på den ene side og Danske Statsembedsmænds Samråd og Akademikernes Samarbejdsudvalg (nu Akademikernes Centralorganisation) på den anden side ført forhandlinger om ordningens økonomiske og stillingsmæssige konsekvenser. Disse forhandlinger er nu afsluttet, og den nedenfor beskrevne stillingsstruktur indføres herefter med virkning fra den 1. august 1972. Bestemmelserne finder også anvendelse for ansættelser, der foretages på et tidligere tidspunkt, men med virkning fra 1. august 1972.

I. Stillingskategorier.

A. De ordinære stillingskategorier for heltids-

ansatte videnskabelige medarbejdere.

Den ordinære struktur består af følgende 3 stillingsgrupper: Adjunkt, lektor og professor. Stillingerne som adjunkt/lektor betragtes i bevillingsmæssig henseende som en helhed og betegnes amanuensisgruppen. Ved ledighed opslås stillingerne som adjunkt/ lektor.

1) Ansættelse som adjunkt sker normalt for perioder a henholdsvis 2 år, 2 år og indtil 2 år. Ansættelse kan i særlige tilfælde ske for kortere tidsrum. Derimod kan den samlede ansættelsestid for en adjunkt ikke strækkes ud over 6 år i alt.

De nævnte ansættelsesperioder er ikke til hinder for, at ansættelsesforholdet bringes til ophør med sædvanligt varsel efter de normalt gældende regler.

Såfremt ansættelsen ikke bør forlænges ved udløbet af en ansættelsesperiode, skal der gives adjunkten underretning herom senest 3 måneder forinden.

Senest 6 måneder før udløbet af 4. ansættelsesår skal den adjunkt, der ønsker at overgå til ansættelse som lektor, anmode om at få sine kvalifikationer bedømt, jfr. nedenfor under 2).

Resultatet af bedømmelsen skal meddeles den pågældende senest 3 måneder efter, at begæring om bedømmelse er fremsat. En adjunkt, der ved bedømmelsen er anset for kvalificeret til lektoransættelse, overgår ved udløbet af ansættelsesperioden til sådan ansættelse.

Er bedømmelsen ikke positiv, og ansættes adjunkten for yderligere en periode på indtil 2 år, kan han senest 6 måneder før periodens udløb atter fremsætte anmodning om bedømmelse af sine kvalifikationer med henblik på ansættelse som lektor. Er heller ikke denne bedømmelse positiv, skal adjunkten forlade stillingen ved periodens udløb.

Såfremt en ansøger til en adjunkt/lektorstilling har haft et universitets- eller højskolestipendium eller har fuldført et licentiatstudium eller på anden måde kvalificeret sig uden dog at være kvalificeret til straks at kunne ansættes som lektor, kan adjunktansættelse finde sted for kortere tidsrum end normalt og lektorbedømmelsen ske på et tidligere tidspunkt end efter de almindelige regler. Som hovedregel må det dog i disse tilfælde kræves, at vedkommende i mindst et år virker som adjunkt, før han ansættes som lektor.

2) Ansættelse som lektor sker i modsætning til adjunktansættelsen uden tidsbegrænsning, men ansættelsesforholdet kan bringes til ophør efter de for vedkommende ansættelsesforhold gældende regler.

Det er ikke en betingelse for ansættelse som lektor, at vedkommende forud har været ansat som adjunkt, omend dette vil være det typiske forløb. Det er derimod en betingelse for lektoransættelse, at den pågældendes kvalifikationer i overensstemmelse med de for vedkommende institution fastsatte styrelsesregler er bedømt af sagkyndige med positivt resultat. Ved bedømmelsen skal der foretages en helhedsvurdering af den pågældendes kvalifikationer inden for såvel undervisning som forskning (i det omfang begge funktioner henhører under vedkommende område), således at en betydelig indsats inden for et af disse felter vil kunne opveje en mindre betydelig, men dog tilfredsstillende indsats inden for det andet felt. Det fremhæves i denne forbindelse, at en lektor skal kunne honorere væsentlig højere krav end de nu med amanuensisstillingen forbundne.

Finder ansættelse som lektor sted på tjenestemandsvilkår, og har vedkommende ikke forud været ansat som adjunkt i mindst 2 år eller på anden måde udstået mindst 2 års prøvetid, sker ansættelse i lektorstillingen på prøve i overensstemmelse med de herom fastsatte regler, jfr. økonomi- og budgetministeriets bekendtgørelse af 20. marts 1972.

3) Foranstående er ikke til hinder for, at en stilling inden for adjunkt/lektorgruppen, der er midlertidigt vakant, besættes på vikarbasis, således at ansættelsen ophører ved udløbet af en på forhånd fastsat periode. Også vikaransættelse som lektor forudsætter en positiv bedømmelse som anført under 2).

Om en særlig overgangsordning for så vidt angår de hidtidige kandidatinstruktorstillinger henvises til det nedenfor under punkt D anførte.

4) Ved besættelse af professorater gennemføres en udvidelse af bedømmelseskriteriernes omfang i forhold til den nuværende praksis ved de fleste institutioner, hvorefter man altovervejende lægger vægt på vedkommendes forskningsmæssige indsats. Ganske vist bør der som hovedregel fremdeles lægges afgørende vægt på, om vedkommende har dokumenteret en høj grad af videnskabelig modenhed og har udført original forskning, men dette må suppleres med en vurdering af om vedkommende anses for egnet til at vejlede andre, bedømme andres forskning og udvikle fagområdet. Ud over dette bør der imidlertid - afhængig af fagets og institutionens art - kunne lægges hovedvægt på andre kriterier, f. eks. en original konstruktiv indsats, litterært eller andet fagligt arbejde på højt niveau, herunder en nyskabende indsats inden for det pædagogiske område, f. eks. i form af udarbejdelse af undervisningsprogrammer, lærebøger m.v.

Det må understreges, at der ikke i forbindelse med indførelse af et bredere bedømmelsesgrundlag ved professorudnævnelser må ske nogen niveausænkning, idet alle inden for gruppen kvalifikationsmæssigt bør ligge på linie, hvadenten deres hovedindsats har ligget på det forskningsmæssige eller inden for andre områder af nyskabende karakter.

Der vil være mulighed for, at institutionen i særlige tilfælde fremsætter forslag om, at stillinger på professorniveauet betegnes direktør eller forstanderstillinger.

B. Andre stillingskategorier for heltidsansatte.

1) Der oprettes en ny stillingskategori som heltidsansat undervisningsassistent.

Sådanne stillinger kan oprettes, hvor der opstår akutte undervisningsbehov, som det ikke vil være rimeligt at søge dækket ved oprettelse af stillinger inden for den ordinære stillingsstruktur, og som vanskeligt kan dækkes af timelønnede undervisningsassistenter.

Heltidsansatte undervisningsassistenter forudsættes normalt ansat for et år ad gangen og ikke ud over 3 år.

2) Den hidtidige mulighed for oprettelse af gæsteprofessorater opretholdes.

3) Der sker ingen ændring i den gældende stipendieordning bortset fra, at betegnelsen »adjunktur« for et stipendium ændres til betegnelsen »seniorstipendium«.

C. Stillingskategorier for deltidsansatte.

1) Der vil fortsat være mulighed for ansættelse af lektorer på deltidsbasis, men kun i tilfælde, hvor de pågældende ikke er ansat i heltidsstilling ved vedkommende institution. Det overvejes for tiden at søge indført et ændret aflønningssystem for disse lektorer og der bør i forbindelse med ny- eller genbeskikkelser tages forbehold herom.

2) Ligeledes opretholdes den eksisterende ordning, hvorefter andre udefra kommende lærere kan ansættes i deltidsstillinger, og der sker ikke ved nærværende nogen ændring i de pågældendes ansættelsesforhold. Disse betegnes normalt som undervisningsassistenter. Dog kan studerende, der underviser efter den gældende ordning for studenterinstruktorer, betegnes som hidtil.

D. Bortfald af eksisterende stillingskategorier.

Efter nyordningens indførelse kan der ikke finde ansættelse sted i stilling som amanuensis (idet betegnelsen amanuensis som nævnt under A er en fællesbetegnelse for adjunkt/lektorgruppen), videnskabelig assistent, afdelingsleder og docent.

Ligeledes omdannes stillingerne som heltidsansatte overenskomstlønnede kandidatinstruktorer til stillinger indenfor adjunkt/lektorgruppen. Dog vil der som en overgangsordning være mulighed for, at en del af disse stillinger med undervisningsministeriets godkendelse efter forhandling med Akademikernes Centralorganisation besættes for eet år, således at ansættelsen ophører uden opsigelse ved årets udløb.

Deltidslektorater vil ikke længere kunne besættes med personer, som er ansat ved samme institution (interne lektorater), og de lektorater, der ved ordningens ikrafttræden er besat med interne lektorer, kan ikke nybesættes med udefrakommende, men må betragtes som bortfaldet.

Som følge af indførelsen af betegnelsen adjunkt for en stillingskategori ændres som nævnt betegnelserne universitets- og højskoleadjunkturer til betegnelsen seniorstipendier.

II. Indholdet af stillingerne i den nye struktur.

A. kvantitativt.

Omfanget af de arbejdsmæssige forpligtelser, der på årsbasis påhviler de heltidsansatte, fremgår af de herom fastsatte bestemmelser.

B. kvalitativt.

1) Inden for den ordinære stillingsstruktur

vil de enkelte stillingskategorier typisk have følgende arbejdsopgaver:

Adjunkter: Egen videreuddannelse og forskning samt undervisning, der fortrinsvis vil omfatte indføring i vedkommende fag.

Lektorer: Forskning. Undervisningsopgaver af mere selvstændig karakter, herunder deltagelse i vejledningen af adjunkter, specialestuderende, stipendiater m. fl., udvikling af nye undervisningsprogrammer, deltagelse i eksaminer, tilrettelæggelse og bedømmelse af prøver og kurser. Administrative opgaver.

Professorer: Forskning, videreudvikling af faget. Undervisningsopgaver - ikke mindst med sigte på uddannelse af forskere. Deltagelse i eksaminer. Bedømmelse af forskningsresultater. Administrative opgaver.

Dette er imidlertid som nævnt kun det forventede typiske indhold af stillingerne. Generelt skal nemlig alle arbejdsopgaver, der er henlagt til et område, kunne varetages af ansatte inden for alle stillingskategorier i den ordinære stillingsstruktur efter arbejdsstedets nærmere bestemmelse i overensstemmelse med de for dette gældende styrelsesordninger. Det forudsættes herved, at der ved fordelingen af opgaverne tages hensyn dels til de ansattes kvalifikationer, dels til, at der tilvejebringes en rimelig balance mellem de enkelte ansatte i forholdet mellem de opgaver af undervisningsmæssig og administrativ art, der pålægges dem, og den tid der bør være til rådighed til forskning. Den eneste begrænsning, der bør gælde med hensyn til arbejdsopgavernes frie fordeling, vil være, at adjunkter kun undtagelsesvis kan deltage i eksaminer, og at det af hensyn til den bedømmelse, der forudsættes afholdt før overgang til lektorstilling, bør sikres disse, at de har en lige stor andel af arbejdstiden til rådighed til forskningsopgaver som til undervisning og andet arbejde. Som anført foran vil i øvrigt ingen ansat inden for den ordinære struktur kunne nægte at påtage sig at holde forelæsninger eller at deltage i eksaminer.

Som det fremgår af det ovenfor anførte om det typiske indhold af de enkelte stillingskategorier, kan de arbejdsopgaver, der påhviler institutionerne, groft taget opdeles i undervisning, forskning og administration. For grupperne inden for den ordinære stillingsstruktur bør der - gældende for et større fagområde - tilstræbes en fordeling af den samlede arbejdstid med 45 pct. til undervisning, 45 pct. til forskning og 10 pct. til administration.

For så vidt angår universitetscentrene, foreligger der en række særlige problemer, som det er hensigten snarest at søge afklaret. Foranstående gælder under forbehold heraf.

2) Arbejdsopgaverne for stillingsgrupper uden for den ordinære stillingsstruktur ændres ikke ved nyordningen. For så vidt angår stillinger som heltidsansat undervisningsassistent, der som nævnt er en ny stillingskategori, bemærkes, at det forudsættes, at indehaverne af disse stillinger skal anvende hovedparten af deres arbejdstid til undervisningsopgaver.

C. Opgørelse over stillingsbehov.

Der vil i forbindelse med indkaldelse af bidrag til forslag til finanslov for 1973-74 blive udsendt skemamateriale med henblik på indhentning af oplysninger til brug for ministeriet og bevillingsmyndighederne om de enkelte områders totale belastning med undervisningsopgaver. Som en gennemsnitsfaktor ved opgørelse af stillingsbehov regnes der indtil videre med 1.900 effektive arbejdstimer årligt for heltidsansatte.

III. Overgangsordning for de inden

1. august 1972 ansatte.

Videnskabelige medarbejdere (amanuenser, videnskabelige assistenter m. fl.), der er ansat i videnskabelige heltidsstillinger, men som endnu ikke har været beskæftiget i sådan stilling i 4 år, betegnes adjunkter. Efter 4 års samlet beskæftigelse i videnskabelig heltidsstilling overgår de til ansættelse som lektor, med mindre. en forudgående faglig bedømmelse i overensstemmelse med det under I A 2) anførte må anses for påkrævet.

Videnskabelige medarbejdere (amanuenser, videnskabelige assistenter m. fl.), der ved ordningens ikrafttræden har været beskæftiget i videnskabelig heltidsstilling i 4 år, overgår direkte til ansættelse som lektor.

Hidtidige afdelingsledere og docenter samt amanuenser i lønramme 35 eller på tilsvarende overenskomstniveau overgår ligeledes til ansættelse som lektor. Afdelingsledere og docenter kan dog fortsat, såfremt de ønsker det, anvende de hidtidige stillingsbetegnelser.

Kandidatinstruktorer, der pr. 1. august 1972 er ansat i overenskomstlønnede stillinger, overgår til ansættelse som adjunkt, henholdsvis lektor, men ansættelse som lektor forudsætter for disses vedkommende i hvert tilfælde en positiv bedømmelse efter det under I A 2) anførte.

Det foran under II nævnte om stillingernes kvantitative og kvalitative indhold finder anvendelse også for så vidt angår de allerede ansatte.

I V. Bestemmelser om aflønning og

klassifikation ved nyansættelser.

Bortset fra stillingerne som adjunkt/lektor sker der ingen ændring i de gældende aflønningsforhold m. v. for de enkelte stillingskategorier.

For adjunkter og lektorer gælder, indtil andet måtte blive bestemt, følgende:

a. Overenskomstansatte.

Ud over skalalønnen efter vedkommende overenskomst ydes der generelle overenskomstmæssige tillæg efter følgende regler:

1) Magistre (herunder cand. mag.er m. fl.), psykologer, teologer, jurister, økonomer, læger, dyrlæger, arkitekter, licentiater fra Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, agronomer, forstkandidater og farmaceuter:.

Til adjunkter ydes et tillæg på 2.500 kr., som efter 3 års samlet ansættelse ved universitet eller højere læreanstalt forhøjes til 3.220 kr.

Til lektorer ydes et tillæg på 4.800 kr.

2) For civil- og akademiingeniører og tandlæger er de tilsvarende tillæg:

Som adjunkt: 2.460 kr. og 3.170 kr.

Som lektor: 4.730 kr.

3) Til cand. phil.er er tillæggene følgende: Som adjunkt: 1. år 2.330 kr., 2. år 2.440 kr., 3. år 2.500 kr., 4 og følgende år 3.220 kr. Som lektor: 4.800 kr.

4) For andre grupper, som ønskes ansat i adjunkt/lektorstilling, forelægges spørgsmålet om aflønning for undervisningsministeriet.

B. Tjenestemandsansatte.

1) Adjunkter placeres i lønrammerne 16 og 21. Oprykning til lønramme 21 sker efter 2 års forløb og fra samme tidspunkt ydes der de pågældende et særligt tillæg på 1.800 kr. i grundbeløb.

2) Lektorer henføres til lønrammerne 21, 29 og 31. Oprykning til lønramme 29 og 31 finder sted, når de pågældende tjenestemænd i 2 år har oppebåret slutløn i den lavere lønramme, og deres tjenstlige forhold i enhver henseende har været tilfredsstillende.

Til stillingen som lektor knyttes et særligt tillæg med grundbeløb 2.400 kr., som efter 2 års ansættelse som lektor forhøjes til 2.700 kr., efter i alt 4 år til 3.000 kr., efter i alt 8 år til 3.300 kr. og efter i alt 10 års ansættelse som lektor til 3.600 kr.

3) En lektor kan oprykkes til lønramme 35, såfremt han efter mindst 12 års ansættelse som lektor og efter yderligere faglig bedømmelse skønnes særligt kvalificeret og bestrider et arbejde, som forudsætter en betydelig specialviden, særlig pædagogisk indsigt eller andre tilsvarende særlige kvalifikationer. Til stillingen som lektor i lønramme 35 knyttes et særligt tillæg med grundbeløb 2.700 kr. Forslag om oprykning til lønramme 35 forelægges for undervisningsministeriet.

V. Bestemmelser om aflønning og

klassifikation for allerede ansatte.

a. Overenskomstansatte.

1) Der sker ingen ændring i aflønningen for så vidt angår ansatte, der overgår til en adjunktstilling.

2) Ansatte, der overgår til ansættelse som lektor, får lektortillæg, jfr. ovenfor under IV A fra lektoransættelsen.

3) Afdelingsledere og andre med tillæg større end lektortillægget bevarer dog i stedet det større tillæg.

4) Ved ordningens ikrafttræden bortfalder alle lektorhonorarer, der har været ydet til ansatte ved de berørte institutioner for lektorat inden for samme institution. Til ansatte, hvis lektorat bortfalder, ydes der et særligt overenskomstmæssigt tillæg, hvis grundbeløb fastsættes til samme størrelse som det bortfaldne lektorhonorar inkl. midlertidigt tillæg. Ansatte, som oppebærer tillæg (læreanstaltstillæg eller individuelt tillæg), der ved ordningens ikrafttræden ændres til lektortillæg efter punkt 2), får dog stigningen herved modregnet i det særlige tillæg.

5) Grundbeløbet for det særlige tillæg, der ydes i henhold til punkt 4), afkortes med fremtidige grundbeløbsstigninger for andre tillæg (læreanstaltstillæg, lektortillæg, individuelt tillæg) og med stigninger fremkommet ved oprykning fra lavere til højere sats for disse tillæg. For så vidt angår ansatte efter civil- og akademiingeniøroverenskomsterne finder der i det omfang, hvor der ved fastsættelsen af § 1, stk. 2 tillæg er blevet taget hensyn til, at vedkommende tillige har været lektor, ingen afkortning sted.

6) I tilfælde, hvor der inden nyordningens ikrafttræden er truffet aftale om, at et internt lektorat på vikarbasis midlertidigt varetages af en anden end lektoratets normale indehaver, oppebærer vikaren det under punkt 4) nævnte tillæg indtil udløbet af vikarperioden, og herefter ydes der i stedet tillæg til lektoratets indehaver.

7) For ansatte, der den 1. august 1972 midlertidigt er fratrådt en stilling med tillæg større end lektortillæg og/eller med internt lektorat for at overtage stipendiatstilling eller adjunktur, er det aftalt, at der i forbindelse med deres genindtræden kan optages forhandling om ydelse af tillæg efter punkt 3, henholdsvis punkt 4, når forholdene taler derfor. Eventuelle sager herom må forelægges for undervisningsministeriet.

B. Tjenestemandsansatte.

1) Tjenestemænd, der er ansat i stillinger som amanuensis eller videnskabelig assistent indplaceres i lønrammerne 16, 21, 29 og 31 med bevarelse af allerede erhvervet anciennitet.

Ansatte med under 4 års anciennitet aflønnes efter de hidtil gældende regler. Ved overgang til ansættelse som lektor aflønnes disse i overensstemmelse med det under IV B 2) anførte.

Til amanuenser og videnskabelige assistenter med mere end 4 års anciennitet, der indplaceres som lektorer, ydes der tillæg i overensstemmelse med det ligeledes under IV B 2) anførte på grundlag af vedkommendes anciennitet med fradrag af 4 år.

2) Tjenestemænd i stilliger som amanuensis, afdelingsleder, docent m.v. i lønramme 35 indplaceres i lønramme 35 med tillæg som anført under IV B 3).

3) Som en engangsforanstaltning ved overgangen til den nye stillingsstruktur vil der efter indstilling fra vedkommende institution og med bevarelse af hidtidig stilligsbetegnelse kunne ske oprykning fra lønramme 35 til lønramme 37 uden særligt tillæg af afdelingsledere, amanuenser, docenter m. v., der er blevet ansat i 25. lønningsklasse senest 31. december 1965, og som på tidspunktet for nyordningens ikrafttræden

a) oppebar lektorhonorar med grundbeløb 3.900 kr. eller 2.700 kr. og

b) er fyldt 45 år, men endnu ikke den 1. august 1972 er fyldt 60 år.

Der er endvidere indgået aftale om, at visse andre ansatte i lønramme 35 kan oprykkes til lønramme 37. Akademikernes Centralorganisation vil optage direkte kontakt med de enkelte institutioner herom.

Indstilling om oprykning til lønramme 37 bedes samlet for institutionen forelagt for ministeriet.

4) Til tjenestemænd, der ved indplaceringen i overensstemmelse med det foran anførte og ved samtidigt bortfald af hidtidigt lektorhonorar udsættes for en indtægtsnedgang, ydes der til udligning heraf et personligt, ikke-pensionsgivende tillæg. Dette tillæg bortfalder helt eller delvis ved opnåelse af højere pensionsgivende lønningsindtægt, højere generelle eller særlige tillæg eller højere stedtillæg. Det nævnte tillæg kan dog ikke ydes til tjenestemænd, som i medfør af det under punkt 3) anførte oprykkes fra lønramme 35 til lønramme 37.

VI. Særlige bemærkninger.

1) Det er ved gennemførelsen af den nye stillingsstruktur forudsat, at der ikke i forbindelse hermed kan kræves nedsættelse af den undervisningstid, der hidtil har påhvilet medarbejderne, ligesom den nye stillingsstruktur ikke kan give grundlag for krav om merarbejdsbetaling i større omfang end hidtil og at der ikke som følge af den nye struktur kan forventes stillet yderligere bevillinger og stillinger til rådighed for de berørte institutioner.

2) Spørgsmålet om forbedring af forholdet mellem antallet af professorater og andre lærerstillinger har været inddraget under drøftelserne med organisationerne om den ændrede stillingsstruktur. Undervisningsministeriet har herunder givet udtryk for, at man i det omfang, personale- og bevillingsmæssige rammer ikke er til hinder derfor, vil stille sig positivt i dette spørgsmål, som dog endeligt afgøres af bevillingsmyndighederne.

3) Tilsvarende vil ministeriet stille sig positivt over for forslag, som måtte fremkomme, om forøgelse af det administrative og ikke- videnskabelige personale med henblik på aflastning af det videnskabelige personale.

4) Eventuelle tvivlsspørgsmål i forbinlse med nyordningen forventes forelagt for ministeriet.

Underskrift 1

Undervisningsministeriet, den 31. maj 1972. P.M.V. Bj. Brynskov. /Birgit Andersen.

Versioner

1. 1972-06-30, til 1994-08-01