Cirkulære om ændringer i reglerne om arve- og gaveafgift.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1972/20@1972-12-28/da
Indhold
(Til skifteretterne, revisionen af eksekutorboer i København, amtstuerne, amtsskatteinspektoraterne og skatterådene).
Eksemplarer af lovbekendtgørelse nr. 443 af 28. september 1972 af lov om afgift af arv og gave er tidligere udsendt. Lovbekendtgørelsen er et optryk af lov nr. 147 af 10. april 1922 om afgift af arv og gave, jfr. lovbekendtgørelse nr. 45 af 10. februar 1970 med de ændringer, der følger af lov nr. 274 af 7. juni 1972.
I nærværende cirkulære gøres der nærmere rede for de ændringer, der
er gennemført ved denne lov. Den vigtigste ændring er forhøjelsen af
afgiftsskalaerne. Endvidere er der sket ændringer i reglerne om
henstands- og afdragsordninger samt sket enkelte teknisk prægede
ændringer af loven.
I. Om afgiftsskalaerne.
1. Der er sket en mindre udvidelse af den personkreds, der er
omfattet af afgiftsklasse A.
Arv, der tilfalder søskende, der har haft fælles bopæl med
arveladeren i de sidste 10 år før dødsfaldet, forudsat at både
arveladeren og arvingen ved dødsfaldet var ugifte (herunder
fraseparerede, fraskilte, enker og enkemænd), henregnes i fremtiden
til afgiftsklasse A. Som dokumentation for, at bopælskravet er
opfyldt, kan enten anvendes attest fra folkeregistret eller en
erklæring fra to med forholdet kendte personer.
Denne ændring medfører dog ikke, at gaver mellem sådanne søskende kan
henføres under gaveafgiftsreglerne, idet der ikke er sket en ændring
af den i § 44,
stk. 1, 1. pkt., nævnte personkreds.
Endvidere beregnes afgiften af arv, der tilfalder arveladerens
forældre, efter afgiftsklasse A, såfremt arveladeren var ugift og
ikke ved dødsfaldet var fyldt 21 år. Denne regel finder ikke
anvendelse ved afgift af gaver mellem disse personer, jfr. lovens §
44, stk. 1, 2. pkt.
2. Det afgiftsfri beløb for arv efter afgiftsklasse A, der hidtil har
andraget 5.000 kr., er forhøjet til 8.000 kr.
3. Det årlige afgiftsfri beløb for gaver, der hidtil har andraget
5.000 kr. for alle afgiftsklasser, er ligeledes forhøjet til 8.000
kr.
Som følge heraf er lovens § 44, stk. 4, om afgiftsberegning efter
klasse A ændret. Bestemmelsen finder nu anvendelse på
afgiftspligtige gaver indtil 16.000 kr. Heraf er de første 8.000 kr.
afgiftsfri, medens afgiften af de næste 8.000 kr. bliver således:
Afgiftspligtigt beløb:
A 1. ikke over 2.000 kr. B 2. over 2.000 kr., men ikke over 5.000 kr. C 3. over 5.000 kr., men ikke over 8.000 kr. afgiften: A 1. 0,5 pct. B 2. 10 kr. af 2.000 kr. og 1 pct. af resten C 3. 40 kr. af 5.000 kr. og 2 pct. af resten
Er det afgiftspligtige beløb over 8.000 kr., benyttes skalaen i § 2A.
Reglen i § 44, stk. 3, nr. 2, vedrørende afgiftsfrihed for møbler og
andet udstyr til en værdi af indtil 5.000 kr. må i sammenhæng med
bestemmelsen om afgiftsfrihed for gavebeløb, der ikke overstiger
8.000 kr., forstås således, at der afgiftsfrit vil kunne gives møbler
og andet udstyr til en værdi af 5.000 kr. årligt til afkom samt
stedbørn og disses afkom. Er møbelgaven større end 5.000 kr., svares
der gaveafgift af det overskydende beløb i det omfang, dette -
eventuelt under sammenlægning med andre gaver givet i samme år -
overstiger 8.000 kr.
Til belysning af, hvordan de to bestemmelser anvendes, anføres
følgende eksempler:
a. hvor gavemodtageren har fået møbler m.v. til en værdi af 5.000 kr. og 8.000 kr. på anden måde, svares ingen gaveafgift.
b. har gavemodtageren fået møbler m.v. til en værdi af 13.000 kr., svares ingen gaveafgift.
c. har gavemodtageren fået møbler m.v. til en værdi af 7.000 kr. og 10.000 kr. på anden måde, svares der gaveafgift af 4.000 kr.
d. har gavemodtageren fået møbler m.v. til en værdi af 3.000 kr. og 10.000 kr. på anden måde, svares der gaveafgift af 2.000 kr.
Man skal derfor af kontrolhensyn anmode amtstuerne
(amtsskatteinspektoraterne) om i tilfælde, hvor der påberåbes
afgiftsfrihed for mere end 8.000 kr., om fornødent at forlange
dokumentation for størrelsen af den del af gaven, der anmeldes som
bestående i møbler og andet udstyr.
4. I den særlige ægtefælleskala er det afgiftsfri beløb på 100.000
kr. bibeholdt, men iøvrigt er
afgiften forhøjet, således at afgiften for arv til ægtefæller
herefter er således:
arveloddens størrelse:
D ikke over 100.000 kr. E over 100.000 kr., men ikke over 160.000 kr. F over 160.000 kr., men ikke over 250.000 kr. G over 250.000 kr., men ikke over 500.000 kr. H over 500.000 kr., men ikke over 1.000.000 kr I over 1.000.000 kr. Afgiften:D 0 kr. E 90 kr. af 100.000 kr. og 13 pct. af resten F 7.890 kr. af 160.000 kr. og 14 pct. af resten G 20.490 kr. af 250.000 kr. og 19 pct. af resten H 67.990 kr. af 500.000 kr. og 25 pct. af resten I 192.990 kr. af 1.000.000 kr. og 32 pct. af resten
Denne skala finder også anvendelse på afgiftspligtige gaver mellem
ægtefæller.
5. De personer, der er overført fra arveafgiftsklasse B til A, er
nævnt ovenfor under pkt. 1.
Iøvrigt er satserne i afgiftsklasse B forhøjet.
6. De tidligere afgiftsklasser C og D er nu slået sammen til en
afgiftsklasse. Således omfatter afgiftsklasse C nu andre slægtninge
af arveladeren end de i afgiftsklasse A og B nævnte, samt med ham
ubeslægtede.
For de personer, der tidligere faldt ind under afgiftsklasse C, er
arveafgiften forhøjet for alle lodder. For de personer, der tidligere
faldt ind under afgiftsklasse D, er afgiften lempet for arvelodder
indtil 119.600 kr., og forhøjet for lodder over denne størrelse.
7. Afgiften af den arv, der tilfalder staten, kommuner, kirker,
foreninger, selskaber, stiftelser, legater og lignende, er forhøjet
fra 30 pct. til 35 pct.
Finansministerens bemyndigelse til at nedsætte arveafgiften for de i
loven omhandlede institutioner er bibeholdt, men der kan i fremtiden
kun nedsættes til 12 pct. mod hidtil 10 pct.
II. Om plejebørn.
8. Plejebarnsbestemmelsen i § 3, stk. 5, er blevet udvidet på et
enkelt punkt. For fremtiden kan en person sidestilles med et
plejebarn, såfremt vedkommende er vokset op i arveladerens og en af
sine forældres fælles hjem.
Ved bedømmelsen af, om et barn er at betragte som et plejebarn i
arveafgiftslovens forstand, er det hensigten at opretholde den
hidtidige praksis, efter hvilken plejebarnsforholdet skal have varet
omkring halvdelen af barnealderen (d.v.s. tiden indtil barnets fyldte
15. år), eller hvis forholdet først er opstået i slutningen af
barnealderen (d.v.s. senest før det 15. år), skal have varet i flere
år ud over barnealderen.
Af praktiske grunde er sidste afsnit i § 3, stk. 5, udskilt til et
særskilt stykke.
III. Om henstand og afdragsordninger.
9. Bestemmelsen i § 11, stk. 3, er udvidet, idet der nu også er
mulighed for henstand- uden at der stilles krav om afdragsvis
afvikling af afgiften.
Sådan henstand tænkes navnlig bevilget, hvor en enke eller enkemand
skal betale arveafgift af arven efter sin afdøde ægtefælle, fordi
dennes bo skiftes, således at den længstlevende ægtefælle ikke
slipper for arveafgift efter reglerne om hensidden i uskiftet bo.
Iøvrigt vil det bero på de nærmere omstændigheder, om henstand kan
bevilges.
Hvis omstændighederne taler derfor, kan en henstand eventuelt
vedvare, til den længstlevende ægtefælle dør.
Hvis afgiften kun udgør et beskedent beløb i forhold til boets
størrelse og/eller de likvide midler i boet, kan henstand ikke
påregnes bevilget.
10. Ved den ny bestemmelse i § 11, stk. 4, er der indført adgang for
finansministeren til at indrømme henstand i indtil 15 år eller
tillade afdragsvis betaling af afgiften, når det af hensyn til
kapitalforholdene i en arvet erhvervsvirksomhed og dennes fortsatte
beståen skønnes rimeligt.
Det vil bero på de nærmere omstændigheder i hvert enkelt tilfælde, om
en henstands- eller afdragsordning kan bevilges. Der vil herunder
blive taget hensyn til, om medarvinger, der skal arve anparter i
virksomheden, lader deres anparter indestå i denne.
Bestemmelsen afskærer ikke fra at meddele henstand eller
afdragsordninger, hvor en virksomhed drives som aktieselskab, og en
væsentlig del af aktierne falder i arv under omstændigheder, hvor det
kun vil være muligt at udrede arveafgiften ved udlodning fra
selskabet eller salg af aktierne.
11. Når der indrømmes henstands- eller afdragsordninger, jfr. herved
punkterne 9 og 10, vil der sædvanligvis blive stillet krav om
sikkerhed samt om,at det beløb, hvormed der gives henstand eller som
tillades afdraget, forrentes med 1 pct. over den af Danmarks
Nationalbank til enhver tid fastsatte diskonto, dog mindst med 6 pct.
p.a.
IV. Andre ændringer.
12. Efter den nye formulering af § 12 er det udtrykkeligt fastsat,at
arveafgiften af den første arveovergang kun bortfalder, hvis der ved
den anden arveovergang indtræder arveafgiftspligt her i landet.
Reglen kan altså anvendes, hvis arveafgiftspligt er indtrådt, selvom
afgift på grund af det afgiftspligtige beløbs størrelse ikke skal
betales.
13. Som følge af den udvidede adgang til henstand er der indsat en
yderligere kontrolbestemmelse i lovens § 23, stk. 2.
Det er især, hvis afdøde har arvet sin tidligere afdøde ægtefælle,
der bør foretages undersøgelser af, om nu afdøde har fået henstand
med betaling af arveafgiften efter sin ægtefælle.
14. Efter den nye formulering af § 48, stk. 2, 1. pkt., kan reglen i
lovens § 9, stk. 2, også finde anvendelse ved gaveafgift af en i
udlandet beliggende fast ejendom.
V. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.
15. Ændringerne træder i kraft den 1. januar 1973.
For arveafgiftens vedkommende finder de anvendelse i alle tilfælde,
hvor afgiftspligten indtræder den 1. januar 1973 eller senere.
Såfremt et bo skiftes i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, er det
tidspunktet for arveladerens
død, der er afgørende. Såfremt boet er udleveret en efterlevende
ægtefælle til hensidden i uskiftet bo, indtræder afgiftspligten ved
den efterlevende ægtefælles død. Såfremt et uskiftet bo begæres
skiftet i den efterlevende ægtefælles levende live, indtræder
afgiftspligten, når skiftet påbegyndes.
Ved succession i en rentenydelse, og når der skal betales
kapitalarveafgift ved en rentenydelses ophør,indtræder afgiftspligten
ved successionen, henholdsvis rentenydelsens ophør.
For gaveafgiftens vedkommende finder ændringerne anvendelse på gaver,
der ydes den 1. januar 1973 eller senere. Dog kan den i pkt. 14
nævnte bestemmelse anvendes på gaver, hvor afgiftspligten indtræder
den 1.januar 1973 eller senere.
16. Hvis der ved en arveafgiftsberegning skal ske sammenlægning
mellem erhvervelser, hvor afgiftspligten er indtrådt dels før og dels
efter den 1. januar 1973, er det i ændringslovens § 2, stk. 3,
bestemt, at det hidtil anvendte princip, jfr. herved lov nr. 255 af
4. juni 1947, § 6, også skal finde anvendelse på de nu stedfundne
ændringer. Herefter foretages beregningen på den måde, at man først
beregner afgiften af de samlede erhvervelser efter de regler, der
gælder efter den 1. januar 1973. I denne således beregnede afgift
fradrages så et beløb svarende til afgiften af de tidligere
erhvervelser beregnet efter de samme regler. Dog skal der mindst
fradrages et beløb svarende til den afgift, der tidligere er betalt.
Fradraget kan dog ikke blive større end den samlede afgift, der er
beregnet efter de nye regler.
17. Hvis der ved beregningen af gaveafgift af en gave, der ydes den
1. januar 1973 eller senere, skal ske sammenlægning med gaver, der er
ydet før dette tidspunkt, finder det under pkt. 16 anførte
tilsvarende anvendelse.
Underskrift 1
Skattedepartementet, den 28. december 1972. Hans P. Gøtrik. /Poul Ridler.