Cirkulære om beskatning ved hensidden i uskiftet bo.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1972/44@1972-05-15/da
Ved lov nr. 553 af 17. december 1971 er der gennemført væsentlige ændringer af reglerne i kildeskatteloven om beskatning af den efterlevende ægtefælle for det indkomstår, hvor denne efter den anden ægtefælles død overtager fællesboet til hensidden i uskiftet bo.
Som et bilag til cirkulæret er de bestemmelser i kildeskatteloven, der således er ændret, optrykt i den ændrede skikkelse. Det drejer sig om § 13, § 37, stk. 4, § 37A, stk. 5, og § 37B, stk. 2.
1. Efter den hidtil gældende regel i kildeskattelovens § 13 er den længstlevende ægtefælle, der i umiddelbar forbindelse med den anden ægtefælles død overtager fællesboet til hensidden i uskiftet bo, blevet beskattet af ægtefællernes indkomst i dødsåret under et, herunder også hustruens særskilte indkomst før dødsfaldet. Den længstlevende fik efter § 37, stk. 4, to personfradrag ved skatteberegningen, og endvidere fik den længstlevende hustru - men ikke den længstlevende mand - et fast hustrufradrag på 2.000 kr. uden hensyn til, om der forelå særskilt hustruindkomst og uanset størrelsen af denne.
2. Efter den ændrede affattelse af § 13 er den længstlevende ægtefælle, der i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet overtager fællesboet til hensidden i uskiftet bo, som hidtil indkomstskattepligtig for hele det indkomstår, hvori ægtefællen er død, af al indkomst, ægtefællerne har erhvervet i dette indkomstår. I de tilfælde, hvor hustruen før dødsfaldet havde særskilt indkomst, sker beskatningen imidlertid på den måde, at der foretages to indkomstansættelser og to skatteberegninger, henholdsvis af den særskilte
hustruindkomst før dødsfaldet og af ægtefællernes øvrige samlede indkomst. Har hustruen ikke haft særskilt indkomst, foretages der kun en skatteansættelse og skatteberegning.
Reglerne er de samme, hvad enten det er manden eller hustruen, der er den længstlevende.
3. Den indkomstansættelse, der eventuelt skal foretages af hustruens særskilte indkomst før dødsfaldet, omfatter hendes indkomst af den i § 4, stk. 2, omhandlede art. Indkomst af denne art, som erhverves efter dødsfaldet, skal derimod medregnes ved den anden indkomstansættelse, der omfatter ægtefællernes øvrige indkomst. Hvorvidt en indtægt herefter skal medregnes i den særskilte indkomst eller i den øvrige indkomst afhænger af, hvornår beløbet er blevet skattepligtigt. For så vidt angår lønindtægter og andre A-indtægter vil det herefter normalt være afgørende, hvornår der er erhvervet endelig ret til ydelsen.
For så vidt angår hustruindtægt, der hidrører fra en selvstændig erhvervsvirksomhed, som videreføres af den længstlevende (mand eller hustru) efter dødsfaldet, vil en opdeling af den herfra hidrørende indtægt på tiden før og efter dødsfaldet kunne være forbundet med praktiske vanskeligheder. I disse tilfælde kan det ikke kræves, at der foretages en egentlig regnskabsmæssig opgørelse af indtægten fordelt på tiden før og efter dødsfaldet, idet der i så fald sædvanligvis måtte udarbejdes en skattemæssig statusopgørelse på tidspunktet for dødsfaldet. Det må i almindelighed være tilstrækkeligt, at der udarbejdes sædvanlig regnskabsmæssig opgørelse af indtægten af den selvstændige erhvervsvirksomhed for hele året, og at den således opgjorte indtægt fordeles forholdsmæssigt på tiden før og efter dødsfaldet. Som led i denne opgørelse beregnes skattemæssige afskrivninger på driftsmidler m.v. og nedskrivning på varelager for hele året, og af- og nedskrivningerne fragår i virksomhedens årsindtægt, forinden denne opdeles. Den herved fremkomne nettoindtægt danner grundlag for den periodemæssige opdeling. Hvis virksomheden ikke drives i hele året, må den forholdsmæssige fordeling af indtægten ske på grundlag af den samlede periode, virksomheden er i drift.
4. Med hensyn til overførsel efter ligningslovens § 15 af underskud fra tidligere indkomstår gælder de sædvanlige regler, således at underskud i hustruens eller mandens indkomst overføres til fradrag henholdsvis i den særskilte indkomst og den øvrige indkomst efter § 13. Ligeledes udlignes underskud i den ene af disse to ansættelser i videst muligt omfang i den anden ansættelse efter § 26, stk. 2, 2. pkt., medens et herefter resterende underskud, efter omstændighederne underskud i begge ansættelser, overføres til det følgende indkomstår for længstlevende.
5. Hvis der i den særskilte hustruindkomst indgår lønindtægt, indrømmes der lønmodtagerfradrag beregnet på sædvanlig måde. Det faste fradrag efter § 24, stk. 2, udgør 125 kr. for hver kalendermåned, ved hvis begyndelse hustruen var særskilt indkomstskattepligtig. Fradraget kan ikke overstige 20 pct. af lønindtægten. Hvis de faktiske udgifter overstiger det faste fradrag, gives der fradrag for dette større beløb efter § 25.
Indgår der i ansættelsen af den øvrige indkomst lønindtægt for en af ægtefællerne eller for begge, beregnes der et lønmodtagerfradrag for et helt år vedrørende denne lønindtægt.
6. Det er den længstlevende, der efter § 13 beskattes af ægtefællernes indkomst i dødsåret, og det er derfor dennes alder, der er afgørende for, om der eventuelt kan indrømmes nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter.
Nedslag beregnes i de tilfælde, hvor der foretages to indkomstansættelser efter § 13, på grundlag af hver af disse indkomstansættelser og af de renteindtægter m.v., der indgår i den pågældende indkomstansættelse. Der sker ikke sammenlægning af renteindtægter m.v. eller af indkomstansættelserne ved beregning af nedslaget, og der kan således efter omstændighederne blive tale om samtidigt nedslag på op til 3.500 kr. i begge skatteansættelser.
7. Ved skatteberegningen indrømmes der den længstlevende to personfradrag. Dette gælder også, selv om ægtefællerne ikke var sambeskattede, og den ene
eller begge før dødsfaldet havde ret til to personfradrag efter § 37B.
Foretages der ansættelse af særskilt hustruindkomst, indrømmes det ene af personfradragene i denne indkomst og det andet i den øvrige indkomst. Endvidere indrømmes der, hvis der har foreligget særskilt hustruindkomst af den i § 4, stk. 2, a)-d), nævnte art, et hustrufradrag på 2.000 kr. i den særskilte indkomst. Fradraget indrømmes altså kun, hvis der foretages ansættelse af sådan særskilt hustruindkomst, men indrømmes, når denne betingelse er opfyldt, som efter de hidtil gældende regler med et fast beløb på 2.000 kr. Fradraget indrømmes - til forskel fra den hidtil gældende ordning - også, når det er den længstlevende mand, der beskattes af hustruens særskilte indkomst.
8. Inden skatten beregnes af den særskilte hustruindkomst, omregnes denne efter § 35, stk. 3, til en helårsindkomst, hvori fragår personfradrag og hustrufradrag, samt eventuelt uudnyttede dele af det personfradrag, der indrømmes i den øvrige indkomst, jfr. pkt. 9. Indgår der i den særskilte indkomst en engangsindtægt eller engangsudgift,skal denne ikke indgå i omregningen. Af den beregnede helårsskat skal længstlevende betale så stor en del, som den særskilte indkomst før omregningen udgør af den beregnede helårsindkomst.
9. Efter § 37, stk. 4, og § 37A, stk. 5, skal der såvel af det personfradrag, der indrømmes ved beregningen af den særskilte indkomst, som af hustrufradraget overføres en forholdsmæssig del til den ansatte øvrige indkomst. Den forholdsmæssige del af fradragene, der overføres, svarer til fradrag for antallet af hele måneder efter dødsfaldet. Hvis dødsfaldet er sket den 1. i måneden, overføres der således kun fradrag for de efterfølgende måneder. Herudover kan den resterende del af disse fradrag, altså den del af personfradraget og hustrufradraget, der forholdsmæssigt vedrører tiden til udgangen af den måned, dødsfaldet er sket, i det omfang denne del overstiger den ansatte særskilte indkomst (før dennes omregning til helårsindkomst), overføres til fradrag i den ansatte øvrige indkomst. Omvendt kan en uudnyttet del af det personfradrag, der indrømmes i ansættelsen af den øvrige indkomst, overføres til fradrag ved skatteberegningen af den særskilte indkomst, efter at denne er omregnet til helårsindkomst.
10. Til belysning af punkterne 7-9 skal anføres nogle eksempler. Det forudsættes, at den ene af ægtefællerne dør den 1. september 1972, og at den længstlevende overtager fællesboet til hensidden i uskiftet bo. Det forudsættes endvidere, at der ikke indgår engangsindtægter i den særskilte indkomst. For overskuelighedens skyld er omregning af den særskilte indkomst til helårsindkomst foretaget på grundlag af hele måneder. Der er således i eksemplerne bortset fra, at en korrekt omregning skal ske efter dageantallet i de respektive perioder.
Eksempel 1.
Den særskilte indkomst udgør 24.000 kr. og den øvrige samlede indkomst 54.000 kr.
Den særskilte indkomst.................. 24.000 kr. ---------- Helårsindkomsten udgør.................. 36.000 kr. Heri fragår personfradrag............... 5.400 kr. og hustrufradrag........................ 2.000 kr. 7.400 kr. ---------- Skalaindkomst........................... 28.600 kr. Af den heraf beregnede skat svares den forholdsmæssige del (2/3). Den øvrige indkomst..................... 54.000 kr. Heri fragår personfradrag............... 5.400 kr. samt forholdsmæssige dele (for 3 måneder eller 1/4) af det andet personfradrag................. 1.350 kr. og af hustrufradraget................... 500 kr. 7.250 kr. ---------- Skalaindkomst........................... 46.750 kr. Eksempel 2. Den særskilte indkomst udgør 2.400 kr. og den øvrige indkomst 54.000 kr. Den særskilte indkomst.................. 2.400 kr. ---------- Helårsindkomsten udgør.................. 3.600 kr. Heri fragår personfradrag............... 5.400 kr. og hustrufradrag........................ 2.000 kr. 7.400 kr. --------- Skalaindkomst........................... 0 kr. Den øvrige indkomst..................... 54.000 kr. Heri fragår personfradrag............... 5.400 kr. og forholdsmæssig del (1/4) af det andet personfradrag.............. 1.350 kr. og af hustrufradraget................... 500 kr. Den øvrige del af det andet personfradrag og af hustrufradraget udgør henholdsvis 4.050 kr. og 1.500 kr. (3/4), i alt 5.550 kr. og overstiger den særskilte indkomst 2.400 kr. med.................. 3.150 kr. 10.400 kr. ----------- Skalaindkomst........................... 43.600 kr. Eksempel 3. Den særskilte indkomst udgør 24.000 kr. og den øvrige indkomst 4.000 kr. Den særskilte indkomst.................. 24.000 kr. ---------- Helårsindkomsten udgør.................. 36.000 kr. Heri fragår personfradrag............... 5.400 kr. og hustrufradrag........................ 2.000 kr. samt uudnyttet del af personfradrag jfr. nedenfor................................ 1.400 kr. 8.800 kr. ---------- Skalaindkomst........................... 27.200 kr. Af den heraf beregnede skat svares den forholdsmæssige del (2/3). Den øvrige indkomst udgør............... 4.000 kr. Heri fragår personfradrag............... 5.400 kr. ---------- Uudnyttet del af personfradrag.......... 1.400 kr.
De forholdsmæssige dele af personfradrag og hustrufradrag vedrørende den særskilte indkomst på henholdsvis 1.350 kr. og 500 kr., der kan overføres til fradrag i den øvrige indkomst, kan på grund af dennes ringe størrelse ikke udnyttes. Dette medfører dog ikke, at de på ny kan tilbageføres til fradrag i skatteberegningen vedrørende den særskilte indkomst.
11. Ved afgørelsen af, om der skal indrømmes forhøjelse af personfradrag efter § 37B, stk. 2, er det den længstlevendes forhold, der er afgørende, således at det kun er, hvis denne ved kalenderårets udgang hører til den personkreds, der er berettiget til en sådan forhøjelse (folkepensionister m.fl.), at der sker forhøjelse af personfradraget. Forhøjelsen gives i det af personfradragene, der indrømmes i den laveste indkomstansættelse (det vil for den særskilte indkomsts vedkommende sige før omregningen til helårsindkomst), således at også størrelsen af den laveste indkomst er afgørende for, om forhøjelse skal indrømmes med de fulde 3.000 kr. eller med et lavere beløb.
12. Skatten beregnes af den eller de ansatte indkomster efter personfradrag og hustrufradrag (skalaindkomsten). Reglerne om medhjælpende hustru finder ikke anvendelse på ansættelser efter § 13.
For så vidt angår de i udskrivningslovens § 3, stk. 4, og § 5 fastsatte maksimumsgrænser for skatten bemærkes, at det er den skalaindkomst, henholdsvis indkomstansættelse, som skatteberegningen vedrører, der skal lægges til grund ved beregningen af maksimumsbeløbet.
13. Den længstlevende skal som hidtil svare formueskat for hele indkomståret af sit særeje og hele fællesboet. Eventuel nedsættelse af formueskatten efter udskrivningslovens § 11 beregnes på grundlag af den ansatte øvrige indkomst, uanset størrelsen af eventuel særskilt hustruindkomst.
14. Har hustruen i indkomståret haft særskilt særlig indkomst før dødsfaldet, ansættes denne ligeledes for sig. Særlig indkomst, hun måtte have efter dødsfaldet, medregnes i den øvrige særlige indkomst. Hvis der sker ansættelse såvel af hustruens særskilte særlige indkomst før dødsfaldet som af særlig indkomst iøvrigt, indrømmes der fradrag med 3.000 kr. efter § 9, stk. 1, i lov om særlig indkomstskat i hver af disse ansættelser. Der kan ikke ske overførsel af en eventuel uudnyttet del af et 3.000 kr.- fradrag fra den ene ansættelse til den anden.
15. De beregnede skatter betales af den længstlevende, og denne får til gengæld godskrevet de af afdøde betalte foreløbige skatter.
16. Hvis den længstlevende ægtefælle senere i indkomståret begærer det uskiftede bo skiftet, f.eks. fordi den pågældende indgår nyt ægteskab, overgår skattepligten vedrørende fællesboets indtægter efter § 20B til boet fra det tidspunkt, hvor begæringen om skifte imødekommes af skifteretten. Formueskattepligten vedrørende boets aktiver overgår til boet fra indkomstårets begyndelse.
Hvis den længstlevende hustru indgår nyt ægteskab, overgår indkomstskattepligten vedrørende hendes indtægter - bortset fra hendes særskilte indkomst efter § 4, stk. 2, - fra indgåelsen af ægteskabet til den nye mand, jfr. § 9. Disse indtægter, i første række formueindtægter, skal således ikke medregnes i den "øvrige" indkomst efter § 13. Derimod skal hendes særskilte indkomst efter indgåelsen af ægteskabet fortsat indgå i denne indkomst. Formueskattepligten overgår for hele indkomståret til manden. Det forudsættes, at der ikke er tale om indkomst og formue, der er omfattet af boets skattepligt efter § 20B.
Den længstlevende mand, der indgår nyt ægteskab i samme indkomstår, skal i den »øvrige« indkomst efter § 13 medregne den nye ægtefælles indkomst efter ægteskabets indgåelse bortset fra dennes særskilte indkomst, ligesom han for hele indkomståret formuebeskattes af hendes formue.
Der kan efter omstændighederne ske overførsel af uudnyttede dele af personfradrag og hustrufradrag mellem på den ene side ansættelser efter § 13 og på den anden side den nye ægtefælles indkomst. Den længstlevende ægtefælle bevarer uanset det nye ægteskab to personfradrag og eventuelt hustrufradrag efter de foran beskrevne regler i § 37 og § 37A.
17. De regler, der gælder for hensidden i uskiftet bo, skal fortsat stort set finde tilsvarende anvendelse på den ægtefælle, der får boet udlagt uden skiftebehandling efter skiftelovens § 57, stk. 1. Der er som hidtil den forskel, at formuebeskatningen tillige omfatter de aktiver, der hidrører fra afdødes eventuelle særeje. Endvidere gælder nu den regel, at overskydende skat ikke blot som hidtil for det indkomstår, hvori dødsfaldet er sket, men også for det forudgående indkomstår, tilfalder længstlevende uden om boet. Det forudsættes herved, at tilbagebetalingen af overskydende skat for indkomståret forud for dødsfaldet finder sted, efter at skifteretten har truffet beslutning om udlægget.
18. I ændringslovens § 2 er det bestemt, at de nye regler finder anvendelse fra og med indkomståret 1971. Personer, der for 1970 er blevet beskattet efter den hidtidige regel i § 13, har dog, når de indgiver begæring herom, ret til at få skatten nedsat. Nedsættelsen beregnes, således af de, selv om ansættelsen ikke ændres, dog i realiteten stilles, som om de nye regler også havde været gældende for 1970. Begæring skal indgives til vedkommende amtsskatteinspektorat/amtsligningsinspektorat - i København og på Frederiksberg vedkommende skattedirektorat. Man skal anmode de kommunale ligningsmyndigheder om, i det omfang det er praktisk
muligt, at undersøge, om skattepligtige, der for 1970 er blevet beskattet efter § 13, kan have skattemæssig fordel af at få skatten beregnet efter de nye regler, og om i bekræftende fald at henlede de pågældendes opmærksomhed på adgangen til at begære skattenedsættelse.
Underskrift 1
Skattedepartementet, den 15. marts 1972. Hans P. Gøtrik. /Niels Opstrup.
BILAG
De ændrede bestemmelser i kildeskatteloven.
§ 13.
Stk. 1. Dør en gift person, og overtager den længstlevende ægtefælle i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet fællesboet til hensidden i uskiftet bo, er længstlevende indkomstskattepligtig for hele det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, af al indkomst, som ægtefællerne har erhvervet i dette indkomstår. Har hustruen haft indkomst af den i § 4, stk. 2, omhandlede art i tiden indtil dødsfaldet, foretages der dels en ansættelse af denne indkomst og dels en ansættelse af ægtefællernes øvrige indkomst. Der beregnes indkomstskat på grundlag af hver af de nævnte ansættelser, og længstlevende svarer derefter skat med summen af de beregnede skattebeløb. Længstlevende er desuden formueskattepligtig for hele det nævnte indkomstår af sit særeje og hele fællesboet. De foreløbige indkomst- og formueskattebeløb, der er betalt inden dødsfaldet, godskrives længstlevende.
Stk. 2. Udlægges et bo uden skiftebehandling til længstlevende efter skiftelovens § 57, stk. 1, anvendes bestemmelserne i stk. 1, dog således at længstlevendes formueskattepligt tillige omfatter de aktiver, der hidrører fra afdødes eventuelle særeje. Overskydende skat for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, og for det forudgående indkomstår tilfalder længstlevende uden om boet.
§ 37, stk.
Stk. 1. 4. Ved beskatningen af længstlevende for det indkomstår, hvori ægtefællens dødsfald har fundet sted, indrømmes to personfradrag. Reglerne i stk. 2, 1.-3.pkt., anvendes ikke. Foretages der efter § 13 skatteberegning på grundlag såvel af en hustrus særskilte indkomst som af ægtefællernes øvrige indkomst, indrømmes et personfradrag ved hver af skatteberegningerne. I det omfang et personfradrag ikke kan udnyttes ved den ene skatteberegning, overføres det til fradrag ved den anden skatteberegning. Af det personfradrag, der indrømmes i den særskilte indkomst, overføres dels et forholdsmæssigt beløb svarende til antallet af hele måneder efter dødsfaldet og dels det beløb, hvormed den øvrige del af personfradraget overstiger den ansatte særskilte indkomst. Hvis skifte af afdødes bo er påbegyndt i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, og længstlevende ved udløbet af det nævnte indkomstår er sambeskattet med en ny ægtefælle, indrømmes der dog kun et personfradrag for den længstlevende. § 37A, stk. 5. Hvor der efter § 13 foretages ansættelse såvel af en hustrus særskilte indkomst som af ægtefællernes øvrige indkomst, indrømmes der ved beregning af skatten af den ansatte særskilte indkomst fradrag efter § 37A, stk. 1, med 2.000 kr. Kan fradraget ikke udnyttes i denne indkomst, overføres den ikke udnyttede del til fradrag i ansættelsen af den øvrige indkomst. Reglen i § 37, stk. 4, 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Hvis den længstlevende mand er skattepligtig efter § 13, anvendes reglerne i § 37A, stk. 2, ikke. § 37B, stk. 2. For de i stk. 1, 1. pkt., omhandlede skattepligtige forhøjes personfradraget med 3.000 kr. For personer, der ved indkomstårets udløb ikke er sambeskattet med en ægtefælle, og for sambeskattede ægtefæller, der begge er omfattet af stk. 1, 1. pkt., udgør den samlede forhøjelse af personfradragene 3.000 kr. Forhøjelsen nedsættes med 30 pct. af det beløb, hvormed den skattepligtige indkomst overstiger 17.000 kr. En gift kvinde, der ansættes særskilt til skat efter § 4, stk. 2, får kun den nævnte forhøjelse af personfradraget, hvis ægtefællen ikke har krav på en forhøjelse af mindst samme størrelse. Hvor den gifte kvinde herefter har ret til forhøjet personfradrag, forhøjes ægtefællens personfradrag ikke. Hvor der efter § 13 foretages ansættelse såvel af en hustrus særskilte indkomst som af ægtefællernes øvrige indkomst, forhøjes det af personfradragene, der indrømmes i den laveste indkomstansættelse. Forhøjelsen af personfradraget skal ikke pristalsreguleres efter § 4 i lov om udskrivning af indkomst- og formueskatten til staten. Ikrafttrædelsesreglen i ændringslovens § 2 har følgende ordlyd:
§ 2.
Stk. 1. Bestemmelserne i § 1, nr. 1-4, har virkning fra og med indkomståret 1971.
Stk. 2. En person, der for indkomståret 1970 er beskattet efter kildeskattelovens § 13 i den hidtidige affattelse, kan begære skattebeløbene nedsat til beløb beregnet i overensstemmelse med reglerne i nærværende lovs § 1, nr. 1-4. Begæring må være fremsat over for vedkommende amtsskatteinspektorat/amtsligningsinspektorat - i København og på Frederiksberg vedkommende skattedirektorat - inden udgangen af 1972.
Stk. 3. Stk. 3