Cirkulære om ændring af cirkulære om politikredsenes kasse- og regnskabsvæsen m.v.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1972/52@1972-05-15/da
Indhold
Stk. 1. § 1 I justitsminsteriets cirkulære nr. 49 af 25. marts 1965 om plolitikredsenes kasse- og regnskabsvæsen m.v. foretages følgende ændringer:
1. I § 47, stk. 1, affattes indledningsafsnittet således:
»Ved hvert embede føres en bødejournal (P.474), der omfatter hele embedets regnskab med:»
2. § 48 affattes således:
»§ 48: Bødejournalen indrettes i overensstemmelse med de af justitsministeriet godkendte skemaer. Journalen skal være folieret og forsynet med politimesterens autorisation. Ved hvert finansårs begyndelse påbegyndes en ny bødejournal.
Stk. 2. Bødejournalen indrettes i 3 afdelinger. I afd. A indføres bøder og efterbetalingsbeløb, der tilfalder statskassen. I afd. B indføres konfiskationer, der tilfalder statskassen. I afd. C indføres bøder, efterbetalingsbeløb og konfiskationer, der tilfalder andre kasser. Såfremt det af praktiske grunde anses for hensigtsmæssigt, kan hver afdeling opdeles i særlige afsnit.«
3. I § 58, stk. 1, affattes indledningsafsnittet således:
»Inden 1. maj hvert år indsendes til 2. revisionsdepartement et af politimesteren underskrevet årsregnskab vedrørende bødejournalens 3 afdelinger. Der vedlægges:»
4. § 58, stk. 1, nr. 3 affattes således:
»Genpart af udenretslig vedtagelse af konfiskation og attestation for effekternes destruktion.«
5. § 58, stk. 1, nr. 4, affattes således:
»For C-bøder dokumentation for, at bøden er afregnet til vedkommende berettigede.«
6. I § 58, stk. 1, ændres nr. 3-7 til nr. 5-9.
7. § 59 ophæves.
Stk. 1. § 2
Stk. 1. Cirkulæret træder i kraft den 1. april 1972.
Stk. 2. Revisionen af bøderegnskabet for afdeling C for finansåret 1971-72 foretages af 2. revisionsdepartement. Bøderegnskabet indsendes til revisionsdepartementet inden 1. maj 1972. Bødejournalen indsendes til revisionsdepartementet, når dette fremsætter begæring herom.
Stk. 3. Bøderegnskabet for afdeling C for 1970-71 og tidligere finansår revideres af 2. revisionsdepartement i det omfang, justitsministeriets kasseinspektør ikke har revideret regnskabet for det enkelte finansår i dets helhed. Indsendelse af såvel regnskab som bødejournal til revisionsdepartementet sker, når revisionsdepartementet fremsætter begæring herom.
Underskrift 1
Justitsministeriet, den 24. marts 1972. K. Axel Nielsen /Niels Larsen (Til politidirektøren og Politimestrene).