Cirkulære om kildeskatteloven.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1973/137@1973-08-23/da
Indhold
Siden udsendelsen af skattedepartementets cirkulære nr. 198 af 27. oktober 1971 om kildeskatteloven er der foretaget en del ændringer i kildeskatteloven og andre skattelove, som nødvendiggør en række ændringer i cirkulæret. Man skal derfor meddele, at der foretages de nedenfor nævnte ændringer vedrørende cirkulærets punkter 8, 12, 18, 22, 23, 25, 35, 36, 39, 41, 44, 47, 49, 50 og 51.
Endvidere er punkterne 5 og 11 i skattedepartementets cirkulære nr. 44 af 15. marts 1972 om beskatning ved hensidden i uskiftet bo ændret som nedenfor anført.
Ændringerne har i almindelighed virkning fra og med indkomståret 1973. Dog har ændringerne vedrørende punkt 25 og punkt 50 virkning fra og med indkomståret 1972. Det samme gælder for ændringerne vedrørende punkt 51, bortset fra sidste punktum i punkt 51, første afsnit, der har virkning fra og med indkomståret 1973. Med hensyn til de ændrede regler om fremmede staters konsulære forbindelser - der er omtalt under punkt 12 bemærkes særligt, at ikrafttrædelsestidspunktet for lov nr. 67 af 8. marts 1972 om konsulære forbindelser ved bekendtgørelse nr. 511 af 28. november 1972 er fastsat til den 15. december 1972. Dette medfører, at den ny bestemmelse i kildeskattelovens § 3, stk. 3, er trådt i kraft den 1. januar 1973, jfr. § 2, stk. 2, i lov nr. 275 af 7. juni 1972.
Det bemærkes, at der udover de i nærværende cirkulære omhandlede ændringer af kildeskatteloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 172 af 15. marts 1973, er gennemført visse yderligere ændringer i kildeskatteloven ved lov af 13. juni 1973. Disse ændringer, der i almindelighed har virkning fra og med indkomståret 1974, og som især angår pensionistbeskatningen, vil blive omtalt i et senere cirkulære. Det skal dog her nævnes, at ved den pågældende ændringslov er den i §§ 63, stk. 1, og 89 omhandlede morarentesats forhøjet til 1 pct. månedlig med virkning fra den 1. juli 1973.
--------
Til punkt 8 føjes som nyt stykke:
§ 1, nr.
Stk. 1. 2, finder ikke anvendelse på personer, som udelukkende med henblik på virksomhed i de Europæiske Fællesskabers tjeneste tager ophold i en anden medlemsstat (end Danmark). Disse personer skal betragtes, som om de har bevaret deres bopæl i Danmark, jfr. art. 14 i den til "traktat om oprettelse af et fælles råd og en fælles kommission for E.F." hørende protokol om E.F.'s privilegier og immuniteter. Punkt 12 affattes således:
12. Ved bestemmelserne i § 3, stk. 2 og stk. 3, om beskatningen af fremmede staters diplomater m.fl. og konsuler m.fl. er de tidligere gældende regler afløst af reglerne i de i lovbestemmelserne nævnte to Wienerkonventioner.
Diplomater m.fl.:
Reglerne, der står i artiklerne 34 og 37 i konventionen af 1961, er i korthed følgende:
Danske statsborgere er som hovedregel fuldt skattepligtige. Undtagelse fra denne hovedregel gælder alene for repræsentationens chef og det diplomatiske personale, d.v.s. de medlemmer af repræsentationens personale, der har diplomatisk rang. Disse personer er, selv om de er danske statsborgere, fritagne for fuld skattepligt i medfør af § 1, men de er begrænset skattepligtige i overensstemmelse med reglerne i § 2.
Udenlandske statsborgere.
Repræsentationens chef og det diplomatiske personale er fritagne for fuld skattepligt i medfør af § 1, men de er begrænset skattepligtige i overensstemmelse med reglerne i § 2.
Det administrative og tekniske personale er, såfremt de ikke har fast bopæl her i landet, fritagne for fuld skattepligt i medfør af § 1, men de er begrænset skattepligtige i overenstemmelse med reglerne i § 2.
Tjenestepersonale (d.v.s. personale, beskæftiget som hushjælp, aflønnet af udsenderstaten) samt private tjenestefolk er fritagne for beskatning af indtægter i forbindelse med tjenesten (den fra ambassaden oppebårne løn), men kun, såfremt de ikke har fast bopæl her i landet.
Familiemedlemmer til repræsentationens chef, til det diplomatiske personale samt til det administrative og tekniske personale og tilhørende disses husstand er fritagne for beskatning i samme omfang som det pågældende medlem af repræsentationen.
For familiemedlemmer til tjenestepersonale gælder ingen skattemæssige særregler.
Konsuler m.fl.:
Reglerne, der står i artiklerne 49, 57, 66 og 71 i konventionen af 1963, er i korthed følgende:
A. Danske statsborgere - samt udenlandske statsborgere, der har fast bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige i medfør af § 1.
Der gælder ingen undtagelser fra denne regel.
B. Udenlandske statsborgere, der ikke har fast bopæl her i landet, ansat ved:
1. Konsulater, ledet af "udsendte konsuler" (consules missi):
Konsulatsembedsmænd og konsulatsfunktionærer, som ikke har privat indtægtsgivende beskæftigelse, er fritagne for fuld skattepligt i medfør af § 1, men de er begrænset skattepligtige i overensstemmelse med reglerne i § 2.
Konsulatsfunktionærer, som har privat indtægtsgivende beskæaftigelse her, er fuldt skattepligtige i medfør af § 1.
Tjenestepersonale (d.v.s. personale, beskæftiget som hushjælp, aflønnet af udsenderstaten) er fuldt skattepligtige i medfør af § 1. Har de ikke privat indtægtsgivende beskæftigelse her, er de fritagne for beskatning af den løn, som de modtager for deres tjeneste ved konsulatet.
Familiemedlemmer til konsulatsembedsmænd og -funktionærer og tilhørende disses husstand er fritagne for beskatning i samme omfang som den ved konsulatet beskæaftigede. For familiemedlemmer til tjenestepersonale gælder ingen skattemæssige særregler.
For privat tjenestepersonale gælder ingen skattemæssige særregler.
2. Konsulater, ledet af "honorære konsuler" (consules electi):
Konsulatsembedsmænd er fritagne for beskatning af vederlag, som de modtager fra udsenderstaten for varetagelsen af konsulære opgaver.
For konsulatsfunktionærer, tjenestepersonale og familiemedlemmer til den ved konsulatet beskæftigede gælder ingen skattemæssige særregler.
Det bemærkes, at § 3, stk. 3, (om konsuler m.fl.) bl.a. adskiller sig fra § 3, stk. 2, ved ikke at nævne privat tjenerskab. Det skyldes, at konsularkonventionen ikke, som diplomatkonventionen, indeholder skattemæssige særregler for denne persongruppe.
I begge konventioner gælder, at "fast bopæl i modtagerstaten" udelukker skattefrihed. Dette udtryk - "fast bopæl i modtagerstaten" - betyder i begge konventioner: fast bopæl på tidspunktet for den pågældendes ansættelse ved repræsentationen, således at en efterfølgende etablering af fast bopæl her ikke udelukker skattefrihed.
Det bemærkes, at beskatning efter Wienerkonventionernes regler ikke kan ske i strid med bestemmelserne i en mellem Danmark og vedkommende fremmede land indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst. Opmærksomheden henledes navnlig på den i mange af overenskomsterne optagne regel om, at beskatningsretten til lønninger m.v., der udbetales af en af staterne, tilkommer denne stat.
I punkt 18 ændres affattelsen af litra f og litra g, og der tilføjes et litra h:
f. Pensionsudbetalinger m.v., som er indkomstskattepligtige efter § 20 i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., når hustruens arbejdsgiver eller hendes tidligere, nu afdøde ægtefælles arbejdsgiver har ydet bidrag til ordningen.
g. Folkepension, invalidepension, ægteskabstillæg i henhold til folkepensionsloven eller invalidepensionsloven samt pension i henhold til lov om pension og hjælp til enker m.fl., jfr. dog ligningslovens § 7, litra i.
h. Ydelser efter lov om revalidering, bortset fra ydelser efter lovens § 7.
I punkt 22, første afsnit, ændres "1.500 kr." til "2.000 kr."
Punkt 23 affattes således:
23. Pensionsudbetalinger m.v. til hustruen efter § 20 i loven om beskatningen af pensionsordninger m.v. er særskilt indkomst for hende, hvis de hidrører fra en pensionsordning, hvortil der har været ydet bidrag enten fra hendes arbejdsgiver eller fra hendes tidligere, nu afdøde ægtefælles arbejdsgiver.
Den særskilte beskatning omfatter altså ikke blot egenpension af den omhandlede art, men også enkepension efter en tidligere, nu afdød ægtefælle, når den efterlevende ægtefælle bevarer retten til pensionen efter indgåelse af nyt ægteskab.
Det er ikke en betingelse for adgangen til særskilt beskatning, at arbejdsgiveren har bidraget til pensionsordningen i hele præmiebetalings- eller bidragsperioden. Det får betydning i tilfælde, hvor den pågældende eller hendes afdøde ægtefælle efter ansættelsesforholdets ophør selv har videreført pensionsordningen udelukkende med egne bidrag, eller hvor der ved ansættelsen har været medbragt en privat tegnet livrente- eller pensionsforsikring, som er indgået i en pensionsordning med arbejdsgiveren. Pension, der hidrører fra ansættelse i staten eller anden offentlig tjeneste, er omfattet af den særskilte beskatning. Derimod omfattes ikke ydelser i henhold til privat tegnede livrente- eller pensionsforsikringer eller indeksordninger, hvor der ikke i nogen periode er ydet bidrag fra en arbejdsgiver, og det gælder, selv om forsikringen eller indeksordningen er omfattet af reglerne i afsnit I i pensionsbeskatningsloven.
Invaliderente tillagt hustruen vil være særskilt indkomst for hende, selv om hun ikke tidligere har haft erhverv.
I forbindelse med de nye regler om delingen fra den 1. januar 1973 af folkepension og invalidepension m.v., hvor begge ægtefæller er pensionsberettigede, er der gennemført den ændring, at hustruens folkepension og invalidepension m.v. for tiden efter den 1. januar 1973 beskattes som særskilt indkomst. Det gælder foruden grundbeløbet også pensionstillæg, alderstillæg og ventetillæg efter folkepensionsloven og pensionstillæg og beløb for erhvervsudygtighed efter invalidepensionsloven.
Ægteskabstillæg, der udbetales efter folkepensionsloven eller invalidepensionsloven, når pensionisten er gift med en person, der ikke modtager pension, tilkommer i 1973 pensionistens ægtefælle. Når dette tillæg herefter tilfalder hustruen, beskattes det som særskilt indkomst for hende.
Pension efter lov om pension og hjælp til enker m.fl., herunder pensionstillægget, omfattes ligeledes af reglerne om særskilt beskatning. Reglerne herom vil dog kun i ganske særlige tilfælde få selvstændig betydning, idet retten til enkepension after den nævnte lov bortfalder ved indgåelsen af nyt ægteskab.
Skattepligtige ydelser, der efter revalideringsloven - bortset fra bestemmelserne i lovens § 7 - udbetales til en sambeskattet hustru, beskattes som særskilt indkomst hos hende. Det drejer sig typisk om ydelser, der træder i stedet for egentlig arbejdsindtægt for hustruen på samme måde som f.eks. arbejdsløshedsunderstøttelse og sygedagpenge, der ligeledes er omfattet af reglerne om særskilt beskatning.
Ved opgørelsen af den særskilte indkomst skal bortses fra ydelser, der efter ligningslovens § 7, litra i, ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst.
I punkt 25, første afsnit, ændres "lovbekendtgørelse nr. 450 af 30. september 1971" lovbekendtgørelse nr. 366 af 31. juli 1972", og litra 2 affattes således:
2. godtgørelser og gratialer m.v. af den i § 2, nr. 9, 10, 14, 15 og 16 nævnte art."
I punkt 35 ændres i tredie afsnit "1.500 kr." til "2.000 kr." og i fjerde afsnit "125 kr." til "167 kr".
I punkt 36 ændres i første og sidste afsnit "600 kr." til "700 kr." og i eksemplet "1.000" til "900" og "600" til "500".
Punkt 39 udgår.
I punkt 41 affattes 2. punktum således: "Godtgørelsen, der ydes i forbindelse med tilbagebetaling af overskydende skat, skal heller ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, jfr. § 23, stk. 3".
Punkt 44 affattes således:
44. Ved beregningen af indkomstskatten til staten indrømmes der i henhold til § 37 et personfradrag. Personfradragets størrelse er ved udskrivningsloven af 18. juni 1969 fastsat til 5.000 kr. Beløbet pristalsreguleres hvert år efter reglerne i udskrivningslovens § 4 og udgør for indkomståret 1971 5.100 kr., for indkomståret 1972 5.400 kr. og for indkomståret 1973 5.800 kr. Sambeskattede ægtefæller får to personfradrag.
Når en gift kvinde er ansat af særskilt indkomst, beregnes indkomstskatten af denne indkomst i princippet uden hensyntagen til størrelsen af ægtemandens skattepligtige indkomst. Ved beregningen gives det ene af ægtefællernes to personfradrag i hustruens særskilte indkomst, jfr. lovens § 37, stk. 2. Kan personfradraget ikke udnyttes fuldt ud i den særskilte indkomst, fradrages det overskydende beløb ved skatteberegningen for ægtemanden. Kan en ægtemand ikke udnytte sit personfradrag fuldt ud, overføres det overskydende fradrag på tilsvarende måde til hustruens særskilte indkomst.
Efter § 37B, stk. 1-3, gælder der visse særlige regler om personfradrag for folkepensionister m.fl. Omfattet af disse særlige regler er personer, der ved udgangen af det kalenderår, hvori skatten betales, opfylder aldersbetingelsen for at oppebære folkepension, oppebærer eller er tillagt ret til at oppebære folkepension, pension i henhold til lov om pension og hjælp til enker m.fl., invalidepension eller invaliditetsydelse med bistandseller plejetillæg. De særlige regler for denne personkreds gældende for indkomståret 1973 går ud på følgende:
For en person tilhørende den nævnte personkreds, som ikke ved indkomstårets udløb er sambeskattet med en ægtefælle, indrømmes der efter § 37B, stk. 1, to personfradrag. Efter § 37B, stk. 2, indrømmes der dog i stedet for de to personfradrag et samlet personfradrag på 15.000 kr., sålænge to almindelige personfradrag efter udskrivningsloven udgør et mindre beløb end 15.000 kr. Det særlige personfradrag på 15.000 kr. nedsættes med 30 pct. af det beløb, hvormed den skattepligtige indkomst overstiger 17.000 kr., idet fradraget dog ikke herved kan blive mindre end to almindelige personfradrag. For indkomståret 1973, hvor summen af to almindelige personfradrag udgør 11.600 kr., nås nedsættelsen til dette beløb ved en skattepligtig indkomst på 28.333 kr.
For en person tilhørende den nævnte personkreds, som ved indkomstårets udløb er sambeskattet med en ægtefælle, der ikke tilhører den nævnte personkreds, indrømmes der efter § 37B, stk. 2, i stedet for det almindelige personfradrag er personfradrag på 9.000 kr., sålænge det almindelige personfradrag efter udskrivningsloven er mindre end 9.000 kr. Det særlige personfradrag på 9.000 kr. nedsættes med 30 pct. af det beløb, hvormed den pågældendes skattepligtige indkomst overstiger 17.000 kr., idet fradraget dog ikke herved kan blive mindre end det almindelige personfradrag. For indkomståret 1973, hvor det almindelige personfradrag udgør 5.800 kr., nås nedsættelsen til dette beløb ved en skattepligtig indkomst på 27.667 kr. Det er uden betydning for størrelsen af det særlige personfradrag, hvor stor den anden ægtefælles skattepligtige indkomst er. For ægtefællen, som ikke tilhører den nævnte personkreds, indrømmes der alene det almindelige personfradrag efter udskrivningsloven. Dette gælder, selvom den pågældende oppebærer ægteskabstillæg efter folkepensionsloven eller invalidepensionsloven.
Hvor ægtefæller, der er sambeskattet ved indkomstårets udløb, begge tilhører den nævnte personkreds, indrømmes der efter § 37B, stk. 3, hver er ægtefællerne i stedet for det almindelige personfradrag et personfradrag på 7.500 kr., sålænge det almindelige personfradrag efter udskrivningsloven er mindre end 7.500 kr. Det særlige personfradrag på 7.500 kr. nedsættes med 10 pct. af det beløb, hvormed den pågældende ægtefælles skattepligtige indkomst overstiger 12.000 kr., idet fradraget dog ikke herved kan blive mindre end det almindelige personfradrag. For indkomståret 1973, hvor det almindelige personfradrag udgør 5.800 kr., nås nedsættelsen til dette beløb ved en skattepligtig indkomst på 29.000 kr. Det er uden betydning for størrelsen af det særlige personfradrag for den ene ægtefælle, hvor stor den anden ægtefælles skattepligtige indkomst er.
Reglerne om overførsel af ikke udnyttet personfradrag fra den ene ægtefælle til den anden gælder også for eventuelt særligt personfradrag.
I det følgende er anført nogle eksempler til belysning af de særlige personfradragsregler for folkepensionister m.fl.
Eksempel 1:
For en enlig skatteyder tilhørende den særlige personkreds udgør den skattepligtige indkomst for 1973 19.500 kr.
Personfradraget beregnes således
skattepligtig indkomst................................... 19.500 kr. med fradrag af........................................... 17.000 kr. ------------ difference: 2.500 kr. 30 pct. heraf ............................................ 750 kr. maksimum for personfradrag............................... 15.000 kr. nedsættes med ........................................... 750 kr. ------------ til personfradrag ....................................... 14.250 kr. =============
Tænkes tilfældet at dreje sig om et senere indkomstår, hvor det almindelige personfradrag f.eks. er 7.300 kr., nedsættes det særlige personfradrag kun til 2 X 7.300 kr. = 14.600 kr.
Tænkes det almindelige personfradrag i det senere indkomstår at være f.eks. 8.000 kr., tilkommer der skatteyderen to personfradrag = 16.000 kr.
Eksempel 2:
Et ægtepar, hvor kun hustruen tilhører den særlige personkreds. Den skattepligtige indkomst for 1973 udgør for hustruen 3.000 kr. og for manden 20.000 kr.
Der tilkommer hustruen det maksimale særlige personfradrag på 9.000 kr. Heraf kan hun selv kun udnytte 3.000 kr. ved fradrag i sin skattepligtige indkomst. Den øvrige del af hendes personfradrag, 6.000 kr., overføres derfor til fradrag hos manden sammen med dennes eget elmindelige personfradrag på 5.800 kr.
Eksempel 3:
Begge ægtefæller tilhører den særlige personkreds. Den skattepligtige indkomst for 1973 udgør for manden 25.000 kr. og for hustruen 15.000 kr.
Mandens personfradrag beregnes således:
skattepligtig indkomst................................... 25.000 kr. med fradrag af........................................... 12.000 kr. ------------ difference: 13.000 kr. 10 pct. heraf ........................................... 1.300 kr. maksimum for personfradrag............................... 7.500 kr. nedsættes med ........................................... 1.300 kr. ------------ til personfradrag ....................................... 6.200 kr. ============= Hustruens personfradrag beregnes således: skattepligtig indkomst................................... 15.000 kr. med fradrag af........................................... 12.000 kr. ------------ difference: ............................................. 3.000 kr. 10 pct. heraf ........................................... 300 kr. maksimum for personfradrag............................... 7.500 kr. nedsættes med ........................................... 300 kr. ------------ til personfradrag ....................................... 7.200 kr. =============
Hvor der tillægges en person invalidepension med tilbagevirkende kraft, får dette også virkning for indrømmelse af personfradrag efter § 37B, stk. 1-3.
Efter § 37B, stk. 4, kan vedkommende amtsskatteråd - i København og på Frederiksberg vedkommende skattedirektorat - tillade, at der indrømmes to personfradrag til en person, som ikke ved indkomstårets udgang er sambeskattet med en ægtefælle, når han godtgør, at han har børn, herunder stedbørn, adoptivbørn og plejebørn, som ved begyndelsen af det kalenderår, hvori skatten betales, er fyldt 17 år og er under uddannelse. Det er dog en betingelse, at barnet i indkomståret i overvejende grad forsørges af den skattepligtige. Ligningsrådet kan ændre de af amtsskatterådene og direktoraterne for Københavns og Frederiksberg kommuners skattevæsen i henhold til foranstående trufne afgørelser.
Efter § 37, stk. 5, er personer, der efter § 2 er begrænset skattepligtige af indtægter som omhandlet i § 43, stk. 1, og stk. 2, litra b, c, d og f, berettiget til personfradrag. Dette er således navnlig tilfældet, hvor den begrænsede skattepligt omfatter lønindtægt, pension, folkepension og invalidepension, arbejdsløshedsunderstøttelse samt udbetalinger efter § 20, stk. 1-2, § 46, stk. 2, og § 50, stk.3 og 7, i pensionsbeskatningsloven.
Ugifte personer får i de angivne tilfælde efter § 37, stk. 5, et personfradrag. Under de i § 37B, stk. 1, 1. pkt., angivne betingelser indrømmes der dog to personfradrag; dette gælder således f.eks. personer, der oppebærer folkepension eller invalidepension her fra landet.
Hvis den begrænset skattepligtige person, der er omfattet af bestemmelsen, er gift ved indkomstårets udløb, og ægtefællen ikke selv er berettiget til personfradrag ved beskatning her i landet, får den skattepligtige yderligere et personfradrag. Det må dog herved erindres, at hvis indtægten er oppebåret ved virksomhed udført her i landet, og opholdet bliver af mindst 6 måneders varighed, bliver den pågældende fuldt skattepligtig efter § 1, nr. 3, med virkning fra opholdets begyndelse og kan herefter kun få personfradrag for sin ægtefælle, hvis denne også er fuldt skattepligtig her, jfr. § 37, stk. 2.
De begrænset skattepligtige har ikke ret til de i § 37B, stk. 2 og 3, omhandlede særlige personfradrag.
Finansministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan indrømme andre begrænset skattepligtige end de foran nævnte - med undtagelse af udlændinge, der oppebærer aktieudbytte her fra landet - personfradrag, når ganske særlige omstændigheder taler derfor, jfr. § 37, stk. 5, 4. pkt.
I punkt 47 tilføjes som nyt afsnit:
Det foran nævnte maksimale beløb på 12.000 kr. for indkomst, som kan henføres til hustruen, pristalsreguleres fra og med indkomståret 1973, jfr. § 37A, stk. 6. Reguleringen foretages efter reguleringspristallet, der har januar 1971 = 100. Reguleringen foretages på grundlag af pristallet for januar måned i året forud for det år, for hvilket skatten udskrives. Beløbet forhøjes eller nedsættes med 3 pct. for hver fulde 3 points udsving i reguleringspristallet i henhold til et pristal på 100. Det herved fremkomne beløb afrundes nedad til det nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. For indkomståret 1973 udgør maksimalbeløbet 12.700 kr.
I punkt 49, trediesidste afsnit ændres "1. marts" til "15. marts". Som foran anført gælder ændringen først for indkomståret 1973. Frivillig indbetaling for indkomståret 1972 skal foretages efter de hidtidige regler, d.v.s. senest den 1. marts 1973.
I punkt 50 affattes første afsnit, således:
Hvis slutskatten overstiger de efter § 60 modregnede beløb, skal det overskydende beløb (restskatten) indbetales, jfr. § 61. Betalingen sker i 6 rater med forfaldstider den 1. september, 1. oktober og 1. november i det år, hvori ansættelsen til slutskat finder sted, og den 1. januar, 1. februar og 1. marts i det efterfølgende år, og med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden.
I punkt 51 affattes første afsnit således:
Hvis slutskatten er mindre end de efter § 60 modregnede beløb, tilbagebetales det overskydende beløb (overskydende skat), jfr. § 62. Tilbagebetalingen skal ske i tiden fra den 1. august til den 1. oktober i det år, hvori ansættelsen til slutskat finder sted. I tilbagebetalingsbeløbet modregnes eventuelle skatterestancer med påløbne morarenter. Der ydes i forbindelse med tilbagebetalingen en godtgørelse til skatteyderen på 5 pct. af den overskydende skat. I det omfang den overskydende skat modsvares af beløb, som efter § 59 er indbetalt efter udløbet af det kalenderår, skattebetalingen vedrører, ydes ingen godtgørelse. Overstiger det beløb, hvoraf godtgørelse beregnes 100.000 kr. ydes der ikke godtgørelse for det overskydende beløb. Overskydende skat skal ikke medregnes ved indkomstopgørelsen. Det samme gælder den nævnte godtgørelse, jfr. lovens § 23, stk. 2 og 3. De ændrede regler finder første gang anvendelse ved udbetaling i 1973 af overskydende skat for 1972. Tillægget på de 5 pct. skal ikke medregnes i indkomsten i 1973.
I skattedepartementets cirkulære nr. 44 af 15. marts 1972 om beskatning ved hensidden i uskiftet bo foretages følgende ændringer:
I punkt 5 ændres "125 kr." til "167 kr."
Punkt 11 affattes således:
11. Hvis den længstlevende hører til den i § 37B, stk. 1, 1. pkt., omhandlede personkreds (folkepensionister m.fl.) beregnes det ene af de to personfradrag, den længstlevende er berettiget til, efter den særlige regel i § 37B, stk. 2, 1. og 2. pkt. Dette personfradrag udgør 9.000 kr., idet det dog nedsættes med 30 pct. af det beløb, hvormed den skattepligtige indkomst efter den laveste af ansættelserne (det vil for den særskilte indkomsts vedkommende sige før omregningen til helårsindkomst) overstiger 17.000 kr. Fradraget kan ikke blive mindre end det almindelige personfradrag. Dette særlige personfradrag indrømmes derefter i den pågældende ansættelse (for den særskilte indkomsts vedkommende dog først efter dennes omregning til helårsindkomst).
Skattedepartementet, den. 20. juni 1973
Hans P. Gøtrik.
/J. C. Skjødt.