Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1973/162@1973-09-08/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Hermed fremsendes eksemplarer af lovbekendtgørelse nr. 306 af 29. maj 1973 om påligningen af indkomst- og formueskat til staten. Lovbekendtgørelsen afløser lovbekendtgørelse nr. 296 af 29. maj 1972.

I den nye lovbekendtgørelse er indarbejdet de ændringer af ligningsloven og statsskatteloven, der er sket ved lov nr. 411 af 15. september 1972, lov nr. 479 af 8. november 1972 og lov nr. 184 af 30. marts 1973.

Med hensyn til de ændringer, der er sket ved lovene af 15. september 1972 og 8. november 1972, henvises til skattedepartementets cirkulære nr. 241 af 8. november 1972.

Oversigt over de ved lov nr. 184 af 30. marts 1973 gennemførte ændringer.

1) § 8B, om adgang til ved indkomstopgørelsen at foretage fradrag for eller afskrivning af udgifter afholdt til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv,

2) § 8C, om adgang til ved indkomstopgørelsen at foretage fradrag for eller afskrivning af udgifter afholdt til en virksomhedstilslutning til visse offentlige eller privat ejede anlæg,

3) § 9C, stk. 2, 2. pkt., om fastsættelse af kilometertakster til brug for opgørelsen af udgifterne ved kørsel med eget befordringsmiddel mellem bopæl og arbejdssted, er ændret således, at kilometertaksterne fremtidig fastsættes af ligningsrådet,

4) I statsskattelovens § 43, stk. 8, er fristen for anmeldelse af krav på skatteefterbetaling eller tillægsskat over for dødsboer efter næringsdrivende forlænget. Der er endvidere indført en regel om totalt bortfald af boets og arvingernes ansvar for betaling af skattekrav, hvis skattevæsenet oversidder de frister, der er fastsat for anmeldelse af sådanne krav,

5) I afskrivningslovens § 1 om adgang til at foretage afskrivning på visse aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt, er, som følge af de nye bestemmelser i ligningslovens § 8B, reglerne udvidet således, at afskrivning også kan foretages, når de pågældende aktiver anvendes til forsøgs- og forskningsvirksomhed,

6) I afskrivningslovens § 29, stk. 1, er ændringen kun af redaktionel karakter,

7) Afskrivningslovens § 34, om adgang til at opnå bevillingsmæssig tilladelse til at påbegynde afskrivning af aktiver, som nævnt i lovens afsnit I, III og IV, anskaffet til brug ved forsøgs- eller forskningsvirksomhed, før igangsættelsen af den erhvervsvirksomhed, hvorpå forsøgene eller forskningen tager sigte,

8) Afskrivningslovens § 43A, stk. 2, er ophævet,

9) I investeringsfondslovens § 3, stk. 1, 2. pkt., er adgangen til ved henlæggelse til investeringsfond at foretage forlods afskrivning på visse aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt, som følge af de nye bestemmelser i ligningslovens § 8B, udvidet til også at omfatte aktiver, der benyttes til forsøgs- og forskningsvirksomhed.

Redegørelse for de enkelte bestemmelser.

ad 1), 2), 5), 7) og 9) til ligningslovens § 8B og § 8C, afskrivningslovens § 1 og § 34, og investeringsfondslovens § 3.

Efter den nye bestemmelse i ligningslovens § 8B, stk. 1, 1. pkt., kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, der afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv.

Hvis disse udgifter er afholdt, inden erhvervet blev påbegyndt, skal de ifølge bestemmelsen i 2. pkt. i stedet afskrives over en årrække efter nærmere relger, der vil blive fastsat af finansministeren.

I 3. pkt. er det bestemt, at udgifter til forsøg og forskning på samme måde skal afskrives, hvis de i det år, hvori de er afholdt, overstiger 30 pct. af den skattepligtiges overskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed uden fradrag og afskrivning som her nævnt, men med tillæg af renteudgifter og fradrag af rente- og udbytteindtægter, der indgår i opgørelsen af overskuddet.

I stk. 2 er det fastsat, at den del af udgifterne til forsøg og forskning, der medgår til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, skibe og fast ejendom, kun kan fradrages eller afskrives efter afskrivningslovens regler.

I henhold til stk. 3 kan ligningsrådet give tilladelse til fradrag eller afskrivning med virkning for indkomstår, der ligger før påbegyndelse af den virksomhed, som forsøgene eller forskningen tager sigte på.

Ligningsrådet kan også give tilladelse til fradrag på een gang, selv om sådanne udgifter overstiger 30 pct. af skatteyderens overskud opgjort som nævnt foran.

I medfør af den nye bestemmelse i ligningslovens § 8C kan afgifter i anledning af en virksomheds tilslutning til offentligt eller privat ejede anlæg med erhvervsmæssig betydning for virksomheden, herunder anlæg til forebyggelse eller bekæmpelse af forurening eller støj efter de samme regler som omtalt vedrørende § 8B, fradrages eller afskrives med virkning for den skattepligtige indkomst.

Som en konsekvens af de nye bestemmelser i ligningsloven er det i afskrivningslovens § 1 fastsat, at afskrivningslovens regler også gælder, hvor de af denne lov omfattede aktiver benyttes til forsøgs- eller forskningsvirksomhed, som er knyttet til den skattepligtiges erhverv.

I afskrivningslovens § 34 er der givet ligningsrådet beføjelse til at tillade, at afskrivning på aktiver anskaffet til brug ved forsøgs- eller forskningsvirksomhed, som er knyttet til den skattepligtiges erhverv, kan påbegyndes før igangsættelsen af den erhvervsvirksomhed, hvorpå forsøgene eller forskningen tager sigte.

Endelig er det ved en tilføjelse til investeringsfondslovens § 3, stk. 1, bestemt, at henlæggelser til investeringsfonds også kan anvendes til forlods afskrivning på aktiver, der benyttes til forsøgs- eller forskningsvirksomhed, som er knyttet til den skattepligtiges erhverv.

Alle de omtalte nye bestemmelser i de tre love har virkning fra og med indkomståret 1973.

A. Om fradragsretten for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed.

Allerede efter gældende regler er der fradragsret for forsøgs- og forskningsudgifter, når den, der afholder udgifterne, har det som erhverv at drive forskning. Udgifterne betragtes i så fald som egentlige driftsudgifter, omfattet af fradragsreglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Denne fradragsret opretholdes fortsat.

Fradragsretten efter de nye bestemmelser omfatter udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv. Forsøgene eller forskningen skal knytte sig til erhvervsvirksomhed, som den skattepligtige enten allerede har i gang på det tidspunkt, udgifterne afholdes, eller som den skattepligtige har planer om senere at oprette.

Fradragsretten omfatter i første række det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.

Fradragsretten omfatter desuden den såkaldte anvendte forskning, d.v.s. originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden eller forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser.

Udgifter ved efterforskning af råstoffer og udgifter i forbindelse med tilvejebringelse af information om forsøgs- og forskningsarbejde omfattes af fradragsretten, forudsat der i øvrigt er den fornødne tilknytning til den skattepligtiges erhvervsvirksomhed.

I princippet vil fradragsretten derimod ikke omfatte den såkaldte grundforskning, hvorved forstås originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig viden og forståelse, uden at undersøgelserne primært er rettet mod praktiske mål og anvendelser.

Udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, skibe og fast ejendom, der er nødvendige for den erhvervsmæssigt begrundede forsøgs- eller forskningsvirksomhed kan efter den nye bestemmelse i afskrivningslovens § 1 afskrives efter de almindelige regler i afskrivningsloven.

Efter afskrivningslovens § 3 er der således fuld fradragsret i anskaffelsesåret for udgifter til anskaffelse af maskiner og inventar samt lignende driftsmidler med en levealder, der antages ikke at overstige 3 år, eller som højst har kostet 1.200 kr.

Afskrivninger på aktiver, som anvendes til forsøg eller forskning, kan i almindelighed først påbegyndes, når den erhvervsvirksomhed, som begrunder forsøgene eller forskningen er sat i gang.

Efter den nye bestemmelse i afskrivningslovens § 34 kan ligningsrådet dog efter ansøgning give tilladelse til, at afskrivningen påbegyndes, før den virksomhed, som forsøgene eller forskningen tager sigte på, er kommet i gang.

Agtes et af de aktiver, som er nævnt i afskrivningslovens § 29E (maskiner m.v. og bygninger), anskaffet til erhvervsmæssigt begrundet forsøgs- eller forskningsvirksomhed, kan der på de i lovens afsnit IV A angivne vilkår foretages forskudsafskrivning.

Ved afståelse af de her omtalte afskrivningsberettigede driftsmidler er det de sædvanlige bestemmelser i skattelovgivningen om opgørelse af fortjeneste eller tab, der skal anvendes.

Aktiver, der ikke omfattes af afskrivningslovens bestemmelser, og som er anskaffet til brug ved erhvervsmæssig forsøgs- og forskningsvirksomhed, omfattes af ligningslovens § 8B, stk. 1. Herefter kan udgifter vedrørende aktiver, såsom good-will og immaterielle rettigheder som omtalt i lov om særlig indkomstskat m.v. § 2, nr. 4 og 5, jfr. § 15, stk. 2, nu fradrages eller afskrives efter de nye regler i ligningslovens § 8B, stk. 1, idet disse bestemmelser omfatter alle udgifter til erhvervsmæssigt begrundet forsøg og forskning, bortset fra maskiner og inventar m.v. samt skibe og fast ejendom som før omtalt.

Efter § 8B, stk. 1, kan udgifterne til forsøgs- eller forskningsvirksomhed fradrages på een gang, hvis de ikke er betydelige i forhold til den skattepligtiges overskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Udgifterne til forsøg og forskning skal derimod som hovedregel afskrives over en årrække efter nærmere af finansministeren fastsatte regler, hvis de på årsbasis overstiger 30 pct. af den skattepligtiges overskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed, opgjort uden fradrag og afskrivning af forsøgs- og forskningsudgifterne, men med tillæg af renteudgifter og fradrag af rente- og udbytteindtægter, som indgår i opgørelsen af overskuddet.

Ved opgørelsen efter § 8B, stk. 1, 3. pkt., af de årlige udgifter til forsøg og forskning ses der bort fra udgifterne til anskaffelse af de aktiver, der omfattes af afskrivningsloven, jfr. § 8B, stk. 2.

Reglerne om regulering af overskuddet svarer til, hvad der gælder ved udmålingen af grænsen for de årlige investeringsfondshenlæggelser i investeringsfondsloven.

Et eksempel vil vise, hvorledes sammenligningen mellem de årlige udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og den skattepligtiges overskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed skal foretages.

Eksempel.

(I eksemplet forudsættes det, at samtlige udgifter til forsøg og forskning er omfattet af § 8B, stk. 1.)

Den skattepligtige har i tilknytning til en virksomhed, der er i gang, i indkomståret 1975 afholdt udgifter til forsøg og forskning for et beløb på 15.000 kr. I 1973 og 1974 er der også foretaget forsøg og forskning, og udgifterne har i disse to indkomstår været så betydelige, at de må afskrives over en årrække. Det forudsættes, at afskrivningen for 1975 andrager et beløb på 20.000 kr.

Den skattepligtige har for indkomståret 1975 opgjort sit overskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed til 200.000 kr. Ved denne opgørelse har han fradraget forsøgs- og forskningsudgifterne for 1975 og afskrevet på forsøgs- og forskningsudgifterne for 1973 og 1974. Ved opgørelsen er der fradraget renter til et beløb på 10.000 kr., og der er medregnet rente- og udbytteindtægter til i alt 50.000 kr.

Regulering af den skattepligtiges overskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed:

Skattepligtigt overskud inden regulering

efter § 8B, stk. 1, 3. pkt. ............................ 200.000 kr. med tillæg af fradraget for forsøgs- og forskningsudgifter for 1975 ............................ 15.000 kr. afskrivning af forsøgs- og forskningsudgifterne for 1973 og 1974........................................ 20.000 kr. renteudgifter for 1975.................................. 10.000 kr. ------------- 245.000 kr. og med fradrag af rente- og udbytteindtægter for 1975 .............................. 50.000 kr. ------------- Reguleret skattepligtigt overskud ...................... 195.000 kr. -------------

Sammenligningen:

Da udgifterne til forsøgs- og forskningsvirksomhed i indkomståret 1975 (15.000 kr.) ikke overstiger 30 pct. af det regulerede skattepligtige overskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed for 1975 (30 pct. af 195.000 kr. = 58.500 kr.), vil hele udgiftsbeløbet kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Hvor en erhvervsvirksomhed drives i interessentskabsform, skal der for hver enkelt interessent foretages en undersøgelse af, om forsøgs- og forskningsudgifterne er betydelige.

Efter § 8B, stk. 3, 2. pkt., kan ligningsrådet, når omstændighederne taler derfor, tillade, at forsøgs- og forskningsudgifter umiddelbart fradrages i den skattepligtiges indkomst, selv om udgifterne på årsbasis overstiger 30 pct. af den skattepligtiges overskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Med denne bestemmelse er først og fremmest tænkt på de tilfælde, hvor igangværende virksomheders fradrag af løbende udgifter til forsøg og forskning må antages at have ligget over 30 pct.s grænsen.

B. Om fradragsretten for tilslutningsafgifter.

Efter § 8C kan afgifter i anledning af tilslutning til offentligt eller privat ejede anlæg af erhvervsmæssig betydning for virksomheden fradrages eller afskrives efter de samme regler, som tidligere er nævnt under omtalen af bestemmelserne i § 8B, stk. 1, om forsøgs- og forskningsudgifter.

De samme regler gælder med hensyn til udgifter ved tilslutning til anlæg, som tjener til forebyggelse eller bekæmpelse af forurening eller støjulemper, såsom vand- og luftrensningsanlæg og anlæg til afskærmning mod støjulemper.

Blandt de anlæg, hvortil tilslutning vil kunne have betydning for den erhvervsmæssige produktion, kan nævnes vandforsyningsanlæg, kloakanlæg, elektricitetsanlæg og andre former for kraftforsyningsanlæg, fjernvarmeanlæg og telefonanlæg.

Allerede efter de gældende regler kan der afskrives på anskaffelsesudgifterne vedrørende sådanne anlæg, herunder anlæg, der tjener til forebyggelse eller bekæmpelse af forurening eller støjulemper, hvis virksomheden selv anskaffer anlæggene. Derimod var der som hovedregel ikke fradragsret eller afskrivningsret for de afgifter, som må betales, hvis virksomheden i stedet for tilslutter sig et anlæg, som ejes enten af det offentlige eller en privat dreven virksomhed. Undtagelse gjaldt kun, hvor tilslutningsafgiften var vederlag for en tidsbegrænset ret, jfr. § 15, stk. 2, i loven om særlig indkomstskat m.v.

Denne forskel er nu ophævet, idet fradrags- og afskrivningsretten er udvidet til også at gælde tilslutningsafgifter, der giver en ikke-tidsbegrænset ret til at drage nytte af et anlæg, som ejes enten af det offentlige eller en privat dreven virksomhed.

Afgifterne kan umiddelbart fradrages ved indkomstopgørelsen, hvis de på årsbasis er under 30 pct. af den skattepligtiges overskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Overstiger afgifterne 30 pct. af overskuddet ved selvstændig erhvervsvirksomhed, skal de i stedet afskrives over en årrække efter regler, som fastsættes af finansministeren.

Ligningsrådet kan, når omstændighederne taler derfor, også tillade, at tilslutningsafgifter, der er betydelige, umiddelbart fratrækkes ved indkomstopgørelsen.

Hvis tilslutningen til det offentligt eller privat ejede anlæg tjener såvel et erhvervsmæssigt som et privat formål, er det alene den til den erhvervsmæssige anvendelse svarende del af tilslutningsafgiften, der omfattes af reglerne i § 8C.

ad 3) om ændring i ligningslovens § 9C, stk. 2.

Efter ændringen fastsætter ligningsrådet de kilometertakster, der skal benyttes ved opgørelsen af udgifterne ved brug af eget befordringsmiddel til transport mellem bopæl og arbejdsplads.

Bestemmelsen har virkning fra og med indkomståret 1973.

ad 4) om ændring i statsskattelovens § 43, stk. 8.

Efter ændringen forlænges den frist, skattevæsenet har til at anmelde krav om efterbetaling og tillægsskat i dødsboer, hvor afdøde i det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted eller i det foregående indkomstår har været undergivet bogføringspligt efter bogføringsloven eller regnskabspligt efter § 3 i skattekontrolloven, til 6 måneder regnet fra skattevæsenets modtagelse af boets opgørelse over aktiver og passiver ved dødsfaldet, jfr. kildeskattelovens § 14, stk. 3.

Oversidder skattevæsenet de frister, som loven fastsætter for anmeldelse af sådanne krav, påhviler der hverken boet eller arvingerne nogen form for hæftelse for skatteefterbetaling og tillægsskat.

Bestemmelsen gælder, hvor dødsfaldet har fundet sted den 1. januar 1973 eller senere.

Underskrift 1

Skattedepartementet, den 4. juli 1973. Hans P. Gøtrik. / E. Møller.

Versioner

1. 1973-09-08, til 1996-01-26