Cirkulære om påligning og opkrævning af tillægsskat efter pensionsbeskatningslovens § 48.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1973/175@1973-09-08/da
Indhold
Ved lov nr. 310 af 9. juni 1971 er der fastsat nye regler for beskatningen af pensionsordninger m.v. Lovens kapitel 3 indeholder regler om den afgift, der skal betales, når der sker udbetaling fra eller disponeres over pensionsordninger, der omfattes af lovens afsnit I. Afgiftsberegningen m.v. er omtalt dels i cirkulære af 22. februar 1973 om pensionsbeskatningsloven dels i den afgiftsvejledning, som er udsendt til de skattelignende myndigheder. I lovens kapitel 5 (§ 48) er optaget regler om en særlig tillægsskat, der skal betales af personer, som skal betale afgift ved ophævelse m.v. af forsikringer med løbende udbetalinger (renteforsikringer) og rateforsikringer i pensionsøjemed. Ved en ved lov nr. 352 af 13. juni 1973 gennemført ændring af pensionsbeskatningsloven er det tillige bestemt, at tillægsskat skal betales ved ophævelse m.v. af en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed. I nærværende cirkulære redegøres der for påligningen og opkrævningen af denne tillægsskat.
I. Pligten til at svare tillægsskat.
Pligten til at svare tillægsskat påhviler efter lovens § 48, stk. 1, personer, der skal betale 35 pct.-afgift af rateforsikringer i pensionsøjemed, jfr. lovens §§ 8-9, renteforsikringer, jfr. § 2, nr. 4, og § 7, samt rateforsikringer med tilknyttet livrente, jfr. § 5. Efter ændringsloven af 13. juni 1973 skal der endvidere svares tillægsskat, såfremt der efter 1. juli 1973 indtræder afgiftspligt med 35 pct. ved ophævelse m.v. af en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed.
Om tidspunktet for afgiftspligtens indtræden og beregningen af det afgiftspligtige beløb henvises til cirkulæret af 22. februar 1973 og afgiftsvejledningen.
Tillægsskat skal kun betales af personer, der er fuldt skattepligtige her til landet på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden.
Når afgiftspligt indtræder for en rateforsikring, efter at den tidligere ejer er afgået ved døden, f.eks. fordi retten til udbetaling overgår til en person, der ikke er indkomstskattepligtig af raterne, eller fordi den som begunstiget indsatte ægtefælle eller barn konverterer de indkomstskattepligtige rater til en engangsudbetaling, betales der ikke tillægsskat.
Ved finansministeriets bekendtgørelse nr. 75 af 16. marts 1972 er der fastsat regler om fritagelse for tillægsskat i visse tilfælde af tilbagekøb af en renteforsikring.
II. Beregning af tillægsskatten.
Det beløb, hvoraf tillægsskatten skal betales, er det samme beløb, som 35 pct.-afgiften beregnes af. Det tillægsskattepligtige beløb skal opføres på selvangivelsen for det forudgående indkomstår. Som kontrolbilag til selvangivelsen tilsendes der skattemyndighederne en kopi af forsikringsselskabets eller pengeinstituttets afgiftsanmeldelse. Det tillægsskattepligtige beløb fremgår af anmeldelsen således:
1. Ved ophævelse af en rente- eller rateforsikring: Afgiftsanmeldelse A, beløbet i rubrik 22 med fradrag af et eventuelt beløb i rubrik 23.
2. Ved ophævelse af en kapitalforsikring i pensionsøjemed: Afgiftsanmeldelse A, beløbet i rubrik 10 med fradrag af et eventuelt beløb i rubrik 13.
3. Ved ophævelse af en opsparing i pensionsøjemed: Afgiftsanmeldelse B, beløbet i rubrik 10 med fradrag af et eventuelt beløb i rubrik 13.
Tillægsskatten beregnes på samme måde som den almindelige indkomstskat ved kildeskattedirektoratets foranstaltning med bistand af kommunerne. De myndigheder, der beregner skatten, kan selv berigtige eventuelle skrivefejl, regnefejl o.l. Beregningen af tillægsskatten foretages således:
Den afgiftspligtiges skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori afgiftspligten er indtrådt, forhøjes med det beløb, hvoraf der i henhold til lovens §§ 28 til 31, jfr. 34, beregnes afgift med 35 pct. Der beregnes herefter indkomstskat til staten, amtskommunen og kommunen, dels af den således forhøjede indkomst, dels af den ansatte skattepligtige indkomst.
Ved skatteberegningen af den forhøjede indkomst indrømmes hustrufradrag og personfradrag med samme beløb som ved den almindelige skatteberegning. Personfradrag og hustrufradrag indrømmes herefter kun i det omfang, disse fradrag ikke er overført til den anden ægtefælle ved beregningen af skatten af den ansatte indkomst, og der foretages ikke regulering af personfradrag efter kildeskattelovens § 37B og hustrufradrag under hensyn til størrelsen af den forhøjede indkomst. Nedslag for renteindtægter og nedslag efter udskrivningslovens § 3, stk. 4, og § 5 indrømmes ligeledes med samme beløb ved de to skatteberegninger.
Skatten af den ansatte indkomst fradrages i skatten af den forhøjede indkomst, hvorved skatten af indkomstforhøjelsen fremkommer. Dette skattebeløb nedsættes med 35 pct.-afgiften, og det herefter resterende beløb udgør tillægsskatten.
Er den afgiftspligtige en gift kvinde, som er sambeskattet med manden, og har hendes arbejdsgiver ydet bidrag til ordningen, forhøjes hendes særskilte indkomst, og hun skal betale den beregnede tillægsskat. Er hun ikke særskilt ansat til skat, anses hendes særskilte indkomst i denne forbindelse for 0. Er der tale om en rente- eller rateforsikring, som arbejdsgiveren ikke har bidraget til, forhøjes mandens skattepligtige indkomst.
Hvis en mand har en medhjælpende hustru, jfr. kildeskattelovens § 37A, og han skal betale tillægsskat, beregnes denne på grundlag af den del af indkomsten, der ved den ordinære skatteberegning er henført til ham, idet denne indkomst forhøjes med det afgiftspligtige beløb. Hvis tillægsskatten skal betales af den medhjælpende hustru sker beregningen med udgangspunkt i den indkomst, der efter § 37A er overført til hende med tillæg af hendes eventuelle særskilte indkomst.
Også i tilfælde, hvor der er medhjælpende hustru, ydes der kun personfradrag m.v. i det omfang, det ikke er overført til den anden ægtefælle ved den ordinære skatteberegning. Der skal ikke foretages regulering af fradraget for medhjælpende hustru.
Hvis den afgiftspligtige kun er fuldt skattepligtig her i landet en del af året, omregnes den skattepligtige indkomst til et helt års indkomst. Forhøjelsen lægges til helårsindkomsten, hvorefter tillægsskatten beregnes som ovenfor anført.
Det bemærkes, at der ikke er tale om en egentlig forhøjelse af den skattepligtige indkomst. Forhøjelsen har således ikke virkning på f.eks. reglerne om nedslag for renteindtægter eller om boligsikring. Den beregnede tillægsskat er heller ikke en forhøjelse af de almindelige indkomstskatter, og tillægsskatten skal derfor ikke medregnes blandt de skatter, som skal rummes inden for skatteloftet, jfr. udskrivningslovens §§ 3 og 5. Der beregnes ikke 8 pct.-tillæg til tillægsskatten.
III. Ansættelse, påklage og opkrævning.
De for almindelige indkomstskatter til staten gældende regler om indgivelse af selvangivelse, om ansættelse og om påklage af ansættelsen finder anvendelse vedrørende tillægsskatten for så vidt de er forenelige med bestemmelserne i loven, jfr. § 48, stk. 5.
Det betyder bl.a., at det tillægsskattepligtige beløb først skal selvangives i begyndelsen af det kalenderår, der følger nærmest efter det indkomstår, hvori afgiftspligt er indtrådt. Dette gælder også, selv om skattepligten er ophørt i løbet af indkomståret. Selvangivelsesblanketten indeholder som foran anført en særlig rubrik vedrørende det tillægsskattepligtige beløb.
Hvis den afgiftspligtige, efter at afgiftspligten er indtrådt, men inden for samme indkomstår, afgår ved døden, skal boet svare tillægsskatten. Det er dog en forudsætning, at der foretages afsluttende ansættelse for mellemperioden. Beløbet er ikke omfattet af reglen i kildeskattelovens § 14, stk. 2, hvorefter skattebetalingen i mellemperioden i visse tilfælde er endelig, og beløbet medregnes ikke i de der nævnte skattebeløb på henholdsvis 500 kr. og 4.000 kr.
Ligningen og ansættelsen af det tillægsskatpligtige beløb foretages af samme kommune og skatteråd, som foretager ligningen iøvrigt for den pågældende for det indkomstår, hvori afgiftspligten er indtrådt.
De kommunale ligningsmyndigheder skal foretage indberetning til kildeskattedirektoratet om de foreløbige ansættelser af det tillægsskattepligtige beløb og om eventuelle ændringer jfr. kildeskattedirektoratets vejledning vedr. indberetning m.v. af slutligning for 1972. På grundlag af ligningsmyndighedernes indberetning beregner kildeskattedirektoratet herefter tillægsskatten.
Afgørelsen af, om betingelserne for at fritage for tillægsskat efter bekendtgørelse nr. 75 af 16. marts 1972 er opfyldt, træffes af det pågældende forsikringsselskab. Skatterådet kan ændre forsikringsselskabets afgørelse.
Ansættelsen af det tillægsskattepligtige beløb og beregningen af tillægsskatten kan påklages til landsskatteretten efter de almindelige regler herom.
Ifølge § 48, stk. 3, betales tillægsskatten i 3 rater med forfaldsdage den 1. i hver af månederne september, oktober og november. Sidste rettidige betalingsdag er den 20. i forfaldsmåneden. Betalingsfristen forlænges dog til den følgende hverdag, hvis den 20. falder på en lørdag eller en helligdag. Udgør tillægsskatten mindre end 100 kr. opkræves beløbet ikke. Betales tillægsskatten ikke rettidigt, betales en statskassen tilfaldende rente på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.
Tillægsskatten opkræves ved kildeskattedirektoratets foranstaltning med bistand af kommunerne, jfr. finansministeriets bekendtgørelse af 6. juni 1973.
Af tillægsskatten tilfalder 33,33 den skattepligtige skattekommune for det kalenderår, hvori afgiftspligt er indtrådt. Hvis den skattepligtige er et dødsbo, tilfalder nævnte 33,33 afdødes skattekommune for det kalenderår, hvori dødsfaldet indtrådte. Er ingen kommune berettiget til andel i afgiften, tilfalder tillægsskatten fuldt ud statskassen. Ved tilbagebetaling eller nedsættelse af tillægsskatten eller ved delvis uerholdelighed fordeles reduktionen forholdsmæssigt mellem statskassen og kommunen. Kommunens andel afregnes af staten samtidig med afregningen efter kildeskattelovens § 64, stk. 3 og 4, af kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter.
Underskrift 1
Skattedepartementet, den 23. juli 1973. Hans P. Gøtrik. /J. C. Skjødt.