Cirkulære om udfærdigelse af planbogskort til brug ved ekspropriationer efter lov nr. 186 af 4. juni 1964. (Til samtlige landinspektører og anlægsmyndigheder for vej- og jernbaneanlæg m.v.).
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1973/30@1973-03-30/da
Cirkulære om udfærdigelse af planbogskort til brug ved
ekspropriationer efter lov nr. 186 af 4. juni 1964.
(Til samtlige landinspektører og anlægsmyndigheder for vej- og
jernbaneanlæg m.v.). I medfør af § 27, stk. 4, i lov nr. 186 af 4. juni 1964 fastsættes efter forhandling med ministeriet for offentlige arbejder følgende regler for udfærdigelse af planbogskort i anledning af vej- og jernbaneanlæg m.v., hvortil arealerhvervelse m.v. agtes gennemført ved ekspropriation.
§ 1.
Stk. 1. Forud for det pågældende anlægs udførelse må foreligge et under medvirken af en praktiserende landinspektør udfærdiget planbogskort, som regel i målforhold 1:1000. Kortet skal kunne danne grundlag for anlæggets senere matrikulære berigtigelse samt for udfærdigelse af ejendomskort, hvorfor den medvirkende landinspektør ved sin underskrift må indestå for kortets matrikulære indhold.
§ 2.
Stk. 1. Anvendes flyvefotogrammetri ved udfærdigelse af planbogskort, må arbejdet udføres efter de af matrikeldirektoratet fastsatte regler for flyvefotogrammetrisk fremstilling af matrikelkort, således at der foretages målbestemmelse af alle relevante skelpunkter, fikspunkter og hjælpelinier samt de særlige punkter, som sikrer kortets sammenpasning med tidligere ved anlægsarbejdet benyttede kort. Yderligere må anlægsmyndighedens eventuelle krav vedrørende højdebestemmelser m.v. opfyldes.
§ 3.
Stk. 1. Ved udfærdigelse af planbogskort må følgende regler iagttages:
1. Målingen knyttes som regel til System 1934, jfr. dog § 15 i bekendtgørelse nr. 424 af 24. september 1949 som ændret ved bekendtgørelse nr. 371 af 1. november 1966.
2. Kortets original udføres på målfast, transparent materiale. Kortet forsynes med kvadratnet (10 cm), og nye og ældre fikspunkter angives.
3. Målbestemte skelpunkter kredses, og målbestemte eller på anden måde sikkert bestemte skel angives med tykke fuldstreglinier. Blinde skel vises med stregpriklinier. Al anden afgrænsning, herunder også skel, der ikke er bestemt som ovenfor angivet, tegnes med tynde, fuldstreg-, kortstreg- eller priklinier. Blinde skel indkonstrueres efter eventuelle udstykningsmål eller indlægges omhyggeligt på grundlag af matrikelkortet. Afviger et bestående skel væsentligt fra skellet efter matrikelkortet, vises tillige sidstnævnte skel med tyk stregpriklinie, og der skrives henholdsvis: »Skel i marken« og »Skel efter matrikelkortet«.
4. Bygninger af enhver art, kyst-, skov-, fredskovs-, eng-, klit-, brugs- og havegrænser, diger samt veje, vandløb, grusgrave eller andre særlige terrængenstande medtages.
5. Vejes kategori (motorvej, hovedlandevej, landevej, kommunevej, privat fællesvej eller rent privat adgangs- eller markvej) samt deres eventuelle vejnummer angives, og for offentlige veje medtages overkørsler. For vandløb gælder tilsvarende bestemmelser. Ved offentlige vandløb indtegnes tillige eventuelle regulativmæssige rådighedsarealer.
6. Amts-, kommune-, sogne- og ejerlavsskel (i Sønderjylland kortdistriktgræn ser og kortbladgrænser) angives med påskrift langs de pågældende grænser.
7. Udstukne eller fastlagte stationeringslinier indlægges med angivelse af stationeringsintervallerne.
8. Kortet forsynes med titel (amt, kommune, sogn og ejerlav, i Sønderjylland tillige kortdistrikt og kortblad), nordpil og målestok. Påskrift, herunder matrikelnumre, må have en sådan størrelse, at skriften forbliver læselig ved eventuel fotografisk formindskelse af kortets målforhold indtil 2,5 gange.
9. Signaturer udføres efter »Dansk Standard« (D.S. 198) med fornøden supplering.
§ 4.
Stk. 1. Ved udfærdigelse af planbogskort i anledning af vejanlæg gælder yderligere følgende regler:
1. Kortene udfærdiges normalt i planer svarende til 1 km vejlængde, og bredden af opmålingsområdet udstrækkes i almindelighed til ca. 150 m på hver side af vejmidten. Der tegnes ikke kombinationslinier, men kortplanen skal have en sådan længde, at der kan blive en overlapning i hver af planens ender.
2. Ved grøfter og vandløb vises løbsretningen med pil.
3. For offentlige veje og stier angives kørebane-, cykelsti-, fortovs- og kronekanter. Midte af grøftebund angives ved overkørsler og knækpunkter. Ved skråninger, der er højere end 2 m, anvendes skråningssignatur. Endvidere indtegnes alle master, gennemløb, brønddæksler, kilometersten og grænser for tinglyste oversigtsarealer.
4. Adgangsveje, der findes på matrikelkortet, men ikke i marken, overføres på kortet med påtegning: »Vej efter matrikelkortet«.
§ 5.
Stk. 1. De i § 4 nævnte regler kan ændres efter aftale med vedkommende anlægsmyndighed.
§ 6.
Stk. 1. Ved udfærdigelse af planbogskort i anledning af jernbaneanlæg kan anlægsmyndigheden for så vidt angår planbogskortenes indhold m.m. stille videregående kort. Landbrugsministeriet, matrikeldirektoratet, den 19. februar 1973. O. Schmølker /J. Chr. Krüger