Cirkulære om pensionsbeskatningsloven.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1973/34@1973-03-30/da
Indhold
(Til de skattelignende myndigheder).
I juli måned 1971 er udsendt eksemplarer af:
Lov nr. 310 af 9. juni 1971 om beskatningen af pensionsordninger m.v.
Lov nr. 279 af 9. juni 1971 om ændring af ligningsloven (ændringer i forbindelse med pensionsbeskatningsloven).
Lov nr. 280 af 9. juni 1971 om ændring af lov om særlig indkomstskat (bl.a. ændringer i forbindelse med pensionsbeskatningsloven).
Lov nr. 281 af 9. juni 1971 om ændring af skattekontrolloven (ændringer i forbindelse med pensionsbeskatningsloven).
Lov nr. 282 af 9. juni 1971 om ændring af kildeskatteloven (ændringer i forbindelse med pensionsbeskatningsloven).
Finansministeren har udstedt følgende bekendtgørelser, der vedrører pensionsbeskatningsloven, og som er udsendt til de skattelignende myndigheder:
Nr. 496 af 12. november 1971 om pensionsbeskatningsloven.
Nr. 568 af 23. december 1971 om indeholdelse af A-skat i visse pensionsbidrag m.v.
Nr. 574 af 23. december 1971 om børneopsparings- og selvpensioneringskonti.
Nr. 39 af 15. februar 1972 om opsparing i pensionsøjemed uden for pengeinstitutter.
Nr. 75 af 16. marts 1972 om fritagelse for tillægsskat efter pensionsbeskatningsloven.
Nr. 134 af 20. april 1972 om skattemæssig godkendelse af sociale fonds.
Nr. 145 af 27. april 1972 om ændring af bekendtgørelse nr. 145 af 28. marts 1969 om A-indkomst m.v.
Nr. 341 af 13. juli 1972 om ændring af bekendtgørelse nr. 568 af 23. december 1971.
Nr. 539 af 14. december 1972 om ændring af bekendtgørelse nr. 496 af 12. november 1971.
Nr. 569 af 21. december 1972 om ændring af bekendtgørelse nr. 39 af 15. februar 1972.
En bekendtgørelse om opkrævning af tillægsskat i henhold til pensionsbeskatningslovens § 48 påregnes udstedt om kort tid.
Skattedepartementet har udsendt følgende cirkulærer, der vedrører pensionsbeskatningsloven:
Nr. 196 af 26. oktober 1971 om ligningsloven (cirkulærets pkt. 5 om fradragsretten for bidrag til sociale fonds, jfr. ligningslovens § 14F, og pkt. 6 om aktier m.v., der indskydes i eller udloddes fra en opsparing i pensionsøjemed, jfr. ligningslovens § 16E).
Nr. 99 af 4. maj 1972 om sociale fonds i medfør af ligningslovens § 14F og pensionsbeskatningslovens § 52.
Et cirkulære om påligning og opkrævning af tillægsskat efter pensionsbeskatningslovens § 48 vil blive udsendt om kort tid.
Endvidere har skattedepartementet udarbejdet "Afgiftsvejledning til pensionsbeskatningsloven" til brug for de forsikringsselskaber, pensionskasser m.v. og pengeinstitutter, der skal beregne og indeholde afgift, samt "Vejledning om skattereglerne for pensionsordninger og livsforsikringer" til brug for borgerne. Eksemplarer af vejledningerne er udsendt til de skattelignende myndigheder og kan i øvrigt rekvireres hos skattedepartementets konsulent i skatteretlig informationsvirksomhed, Nyropsgade 47 2, 1602 København V., telefon (01) 116916.
Nærværende cirkulære omhandler dels de pensionsordninger og forsikringer m.v., som behandles efter de egentlige pensionsbeskatningsregler (lovens afsnit I), dels arbejdsløshedsforsikring og syge- og ulykkesforsikring samt livsforsikringer og opsparingsordninger, hvorom der er fastsat regler i lovens afsnit II.
Cirkulæret er opdelt i følgende afsnit:
Afsnit I.
ansættelsesforhold.
Kap. 1. Renteforsikringer (pkt. 1-10).
Kap. 2. Rateforsikringer (pkt. 11-17).
Kap. 3. Indeksordninger (pkt. 18-23).
Afsnit II.
Kap. 4. Tjenestemandspension (pkt. 24-25)
Kap. 5. Statsunderstøttede pensionsordninger (pkt. 26).
Kap. 6. ATP (pkt. 27-30).
Kap. 7. Pensionskasser under forsikringsrådets tilsyn (pkt. 31-36).
Kap. 8. Pensionskasser godkendt efter lovens § 6 (pkt. 37).
Kap. 9. Renteforsikringer (pensionsforsikringer) og rateforsikringer (pkt. 38-42).
Kap. 10. Indeksordninger (pkt. 43-45).
Kap. 11. Kapitalforsikring i pensionsøjemed (pkt. 46-58).
Kap. 12. Opsparing i pensionsøjemed (pkt. 59-67).
Afsnit III.
Afsnit IV.
Afsnit V.
Afsnit VI.
81-83).
Afsnit VII.
fradragsret (pkt. 84-90).
Afsnit I.
ansættelsesforhold.
1. Lovens § 2, nr. 4, jfr. § 4, fastsætter de krav i henseende til forsikringens indhold, som skal være opfyldt, for at en renteforsikring eller en invaliderenteforsikring kan være omfattet af pensionsbeskatningsreglerne. Ved en renteforsikring forstås en livsforsikring, der giver ret til løbende livsbetingede ydelser, det vil sige ydelser, der bortfalder ved den sikredes død.
Stk. 2. Disse betingelser gælder også en renteforsikring med tilknyttet rateforsikring, såfremt præmien for "ratedelen" (de garanterede ydelser) ikke overstiger 10 pct. af den samlede præmie, jfr. lovens § 5.
2. Forsikringen skal gå ud på enten alderspension (livrente), der begynder tidligst ved det fyldte 60. år, invalidepension, ægtefællepension eller børnepension eller en kombination af disse forsikringstyper. For børnepensionens vedkommende skal forsikringsydelserne ophøre senest ved barnets fyldte 24. år eller første policedag herefter.
Stk.2. Forsikringen skal oprettes i et forsikringsselskab, der er berettiget til at drive virksomhed her i landet. Forsikringstageren skal være ejer af forsikringen og den, på hvis liv forsikringen er tegnet (den forsikrede). En overlevelsesrente kan dog også tegnes på ægtefællens liv.
3. En før 1. januar 1972 oprettet renteforsikring, som efter renteforsikringslovens § 1c var fuldt fradragsberettiget, og som er oprettet i et forsikringsselskab, der er berettiget til at drive virksomhed her i landet, er omfattet af pensionsbeskatningsreglerne, uanset om den i øvrigt opfylder de betingelser, der er nævnt foran i pkt. 2.
Stk. 2. En sådan forsikring kan gå ud på udbetaling før den forsikredes fyldte 60. år, ligesom den kan sikre ydelser til visse andre pårørende end ægtefælle og livsarvinger, f.eks. forældre, søskende, børns ægtefæller (svigerbørn).
Stk. 3. Sker der præmieforhøjelse eller kapitalindskud i en forsikring som nævnt i stk. 1, skal forsikringen eller den del, der svarer til forøgelsen, opfylde lovens betingelser, jfr. pkt. 2 foran. Tilskrivning af bonus betragtes ikke som forøgelse, hvis aftalen om, at bonus skal tilskrives, er indgået før 1. januar 1972.
4. Policer og policetillæg oprettet efter 31. december 1971 vedrørende forsikringer som nævnt foran i pkt. 1-3, skal være betegnet: "Pensionsordning med løbende udbetalinger".
5. Præmier og kapitalindskud til forsikringer som nævnt foran i pkt. 1-3 kan fratrækkes ved opgørelsen af forsikringstagerens skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor beløbet forfalder til betaling, såfremt forsikringstageren er en her i landet fuldt skattepligtig person. Er forsikringstageren en gift kvinde, der er sambeskattet med manden, foretages fradraget hos ham.
Stk. 2. Fradragsretten tilkommer forsikringstageren, selv om præmierne betales af en anden. I så fald betragtes præmiebetalingen som en indkomstskattepligtig eller gaveafgiftspligtig erhvervelse for forsikringstageren.
Stk. 3. Kapitalindskud efter 1. januar 1972 på over 10.000 kr., der ikke ønskes fradraget fuldt ud i forfaldsåret, kan vælges afskrevet over indkomsten med lige store årlige beløb over en periode på 2-15 år. Den valgte periode kan ikke ændres. Dør den skattepligtige før periodens udløb, kan den efterlevende ægtefælle, såfremt ægtefællerne var sambeskattet ved dødsfaldet, enten straks fradrage det resterende beløb, eller - hvis beløbet er 10.000 kr. eller derover - vælge en afskrivningsperiode på 2-15 år.
Stk. 4. Kapitalindskud, som forfaldt i året 1971, skal afskrives efter renteforsikringslovens regler, det vil sige med lige store beløb i årene 1971-1985. For kapitalindskud, der forfaldt før 1. januar 1971, kan den pågældende enten fortsætte afskrivningen efter renteforsikringslovens regler eller fratrække hele det uafskrevne beløb i indkomståret 1972 eller - hvis den uafskrevne del er 10.000 kr. eller derover - afskrive restbeløbet efter reglen foran i stk. 3.
Stk. 5. Uafskrevne dele af præmier eller præmieforhøjelser fra tiden før 1. januar 1972, der, som følge af at betalingsperioden er under 15 år, ikke har kunnet fratrækkes fuldt ud i forfaldsåret, skal afskrives i 1972 og fremefter med samme årlige beløb, som er afskrevet i 1971. Uafskrevne dele af præmier eller præmieforhøjelser, som forfaldt før 1. januar 1971, kan dog i stedet fratrækkes samlet i 1972.
6. Værdien af forsikringer som nævnt foran i pkt. 1-3 skal ikke medregnes til den skattepligtige formue, heller ikke efter at forsikringen er blevet virksom.
Stk. 2. Bonustilskrivninger medregnes ikke til den skattepligtige indkomst. Om bonusudbetalinger se nedenfor pkt. 7, stk. 2, og pkt. 8, stk. 1.
7. Løbende udbetalinger i henhold til forsikringer som nævnt foran i pkt. 1-3 medregnes til den berettigedes skattepligtige indkomst. Er den berettigede en gift kvinde, der er sambeskattet med manden, medregnes de til hans skattepligtige indkomst. For de foran i pkt. 1, stk. 2, nævnte "garanterede ydelser" efter forsikringstagerens død gælder særlige regler, jfr. nedenfor pkt. 16, stk. 2.
Stk. 2. Løbende bonusudbetalinger medregnes ligeledes til den skattepligtige indkomst, hvad enten udbetalingen sker før eller efter, at forsikringen er blevet virksom. Bonus hidrørende fra indbetalinger, der forfaldt før 1. januar 1954, skal dog ikke medregnes til indkomsten.
8. Andre udbetalinger end løbende udbetalinger fra forsikringer som nævnt foran i pkt. 1-3 skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, men er undergivet afgiftspligt. Dette gælder således udbetaling af tilbagekøbsværdi og af bonus, der udbetales samlet, når forsikringen bliver virksom, ophæves eller bortfalder.
Stk. 2. Afgiften, der skal beregnes og indeholdes af forsikringsselskabet, udgør 35 pct. af udbetalingen. Er forsikringen oprettet før 1. januar 1972, er afgiften dog kun 25 pct. af den del af udbetalingen, der hidrører fra indbetalinger før dette tidspunkt, og hvis forsikringen er oprettet før 1. januar 1954, svares ingen afgift af den del, der hidrører fra præmier før dette tidspunkt. Om de skattelignende myndigheders kontrol med afgiftsberegningen henvises til afsnit IV nedenfor.
Stk. 3. Når der er indtrådt afgiftspligt i forsikredes levende live, skal der pålignes en særlig tillægsskat.
9. Ligesom ved udbetaling af tilbagekøbsværdi indtræder der afgiftspligt, såfremt en forsikring som nævnt foran i pkt. 1-3 overdrages eller belånes, eller såfremt forsikringen ændres således, at den ikke længere opfylder betingelserne for at være omfattet af pensionsbeskatningsreglerne. Afgiften beregnes i disse tilfælde af det beløb, som på tidspunktet for dispositionen eller ændringen kunne være udbetalt ved forsikringens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice el.lign. Efter afgiftspligtens indtræden beskattes forsikringen som nævnt i pkt. 10 nedenfor.
Stk. 2. Der var ikke i renteforsikringsloven knyttet skattemæssige virkninger til belåning af en fuldt fradragsberettiget livsforsikring. I pensionsbeskatningslovens § 67 er der givet regler for forsikringer, der pr. 1. januar 1972 var stillet som sikkerhed for gæld. Se om disse regler §§ 9 og 26 i bekendtgørelse nr. 496 af 12. november 1971.
10. En renteforsikring, der ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af pensionsbeskatningsreglerne, beskattes efter reglen i lovens § 50, jfr. nedenfor afsnit VII.
11. En rateforsikring (annuitetsforsikring) er en kapitalforsikring, hvor det er aftalt, at forsikringssummen udbetales i rater over et vist åremål, og til forskel fra renteforsikringen bortfalder ydelserne (raterne) ikke ved den forsikredes død. Lovens § 8 fastsætter de krav i henseende til forsikringens indhold, som skal være opfyldt, for at forsikringen kan være omfattet af pensionsbeskatningsreglerne.
12. Forsikringen skal gå ud på udbetaling af lige store rater over mindst 10 år. Raterne skal tilfalde den forsikrede, hvis han er i live på udbetalingstidspunkterne. Som begunstiget efter forsikredes død må kun indsættes enten hans "nærmeste pårørende" eller hans ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger. (Rækkefølgen er ikke bundet). Rateudbetalingen må tidligst begynde ved forsikredes fyldte 60. år eller ved hans død eller invaliditet før denne alder. Forfaldsdag for sidste rate må ikke være senere end første policedag efter forsikredes fyldte 80. år.
Stk. 2. Forsikringen skal oprettes, inden forsikrede er fyldt 55 år; men der kan dog senere tegnes tillægspolice med en forsikringssum, der med samme udbetalingstidspunkter som i den tidligere police ikke overstiger halvdelen af den tidligere aftalte forsikringssum.
Stk. 3. Forsikringen skal oprettes i et livsforsikringsselskab, der er berettiget til at drive forsikringsvirksomhed her i landet. Forsikringstageren skal være ejer af forsikringen og den, på hvis liv forsikringen er tegnet (den forsikrede).
13. En før 1. januar 1972 oprettet annuitetsforsikring eller arverente, som efter renteforsikringslovens § 1c var fuldt fradragsberettiget, og som er oprettet i et forsikringsselskab,der er berettiget til at drive virksomhed her i landet, er omfattet af pensionsbeskatningsreglerne, uanset om den i øvrigt opfylder de betingelser, der er nævnt foran i pkt. 12.
Stk. 2. En sådan annuitetsforsikring kan gå ud på udbetaling før den forsikredes fyldte 60. år. Den kan være tegnet på en anden end forsikringstagerens liv, og den kan sikre ydelser til visse andre pårørende end ægtefælle og livsarvinger, f.eks. forældre, søskende, børns ægtefæller (svigerbørn). Der kan også være tale om en arverente til fordel for en pårørende, det vil sige en forsikring, hvor der i tilfælde af, at forsikrede dør inden et aftalt tidspunkt, skal udbetales årlige ydelser fra dødsfaldet til det aftalte tidspunkt.
Stk. 3. Sker der præmieforhøjelse eller kapitalindskud i en forsikring som nævnt i stk. 1, skal forsikringen eller den del, der svarer til forøgelsen, opfylde lovens betingelser, jfr. pkt. 12 foran. Tilskrivning af bonus betragtes ikke som forøgelse, hvis aftalen om, at bonus skal tilskrives, er indgået før 1. januar 1972.
14. Policer og policetillæg oprettet efter 31. december 1971 vedrørende forsikringer som nævnt foran i punkt 12-13 skal være betegnet: "Rateforsikring i pensionsøjemed".
15. Præmier og kapitalindskud til forsikringer som nævnt foran i pkt. 12-13 kan fratrækkes efter samme regler som for renteforsikringer, jfr. pkt. 5 foran.
Stk. 2. Med hensyn til beskatning af forsikringens værdi og bonustilskrivninger gælder reglerne i pkt. 6 foran.
16. Rateudbetalingerne i henhold til forsikringer som nævnt foran i pkt. 12-13 medregnes til den berettigedes skattepligtige indkomst. Er den berettigede en gift kvinde, der er sambeskattet med manden, medregnes de til hans indkomst.
Stk. 2. Hvis forsikringen er oprettet før 1. januar 1954, er den del af rateudbetalingerne, som svarer til præmier og indskud, der forfaldt før nævnte tidspunkt, indkomstskattefri.
Stk. 3. Hvis forsikringen er oprettet efter 31. december 1971, er rateudbetalingerne kun indkomstskattepligtige, såfremt de udbetales til forsikrede selv eller - i kraft af policens begunstigelsesbestemmelse - til den efterlevende ægtefælle herunder fraskilt ægtefælle eller livsarvinger herunder stedbørn under 24 år. Ved udbetaling af rater til andre skal forsikringen afgiftsberigtiges. Herefter vil forsikringen ikke længere være omfattet af pensionsbeskatningsreglerne, og rateudbetalingerne (som vil være reduceret med afgiften) er indkomstskattefri. Rentetilvæksten er derimod indkomstskattepligtig, jfr. pkt. 86, stk. 2., nedenfor.
Stk. 4. Med hensyn til løbende bonusudbetalinger gælder samme regler som for renteforsikringer, jfr. foran pkt. 7, stk. 2.
Stk. 5. For så vidt angår andre udbetalinger end rateudbetalinger og løbende bonusudbetalinger gælder samme regler som for renteforsikringer, jfr. foran pkt. 8.
Stk. 6. Også med hensyn til afgiftspligt ved overdragelse, belåning og ændringer gælder samme regler som for renteforsikringer, jfr. foran pkt. 9.
17. En rateforsikring, herunder en arverente, der ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af pensionsbeskatningsreglerne, beskattes som kapitalforsikring efter reglerne i lovens § 50, jfr. nedenfor afsnit VII.
18. I medfør af lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing (lovbekendtgørelse nr. 16 af 12. januar 1972) har der til og med 24. november 1971 kunnet oprettes indekskontrakter af personer, der ved oprettelsen var fyldt 18 år, men ikke 57 år. Kontrakterne kunne oprettes enten i tilknytning til en livsforsikring (forsikringsordninger)eller med en opsparingskonto i et pengeinstitut (opsparingsordninger), og hver person kunne oprette indtil 6 kontrakter. Disse indeksordninger er omfattet af pensionsbeskatningsreglerne, jfr. lovens § 15.
Stk. 2. I enkelte tilfælde har pengeinstitutterne oprettet indekskontrakter for personer, der var fyldt 57 år, men ikke inden oprettelsesårets udløb var fyldt 58 år. Disse kontrakter betragtes som gyldige.
19. For så vidt angår forsikringsordningerne, gælder de skatteregler, som er fastsat for den livsforsikring, der er knyttet til ordningen. Denne kan være enten en renteforsikring, jfr. foran pkt. 5-10, eller en rateforsikring, jfr. pkt. 15-17.
Stk. 2. Der svares dog ikke tillægsskat ved ophævelse af en livsforsikring, der er led i en indeksordning.
20. De fastsatte årlige indbetalinger til opsparingsordningerne kan fradrages ved opgørelsen af interessentens (kontohaverens) skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor indbetalingerne forfalder (den 31. december). Dette gælder, selv om kontohaveren først foretager indbetalingerne i det følgende kalenderår (respitåret); men hvis indbetalingen heller ikke foretages i respitåret, bliver kontrakten uopfyldt, hvilket blandt andet betyder, at der ikke kan foretages yderligere indbetalinger. Hvis kontohaveren har fradraget et beløb, som ikke indbetales, må den indkomstansættelse, hvor beløbet er bragt til fradrag, forhøjes. Pengeinstitutterne skal hvert år i januar måned give meddelelse om uopfyldte kontrakter til ligningsmyndigheden i den kommune, hvor pengeinstituttet har hjemsted. Meddelelsen skal udvise antallet af uopfyldte kontrakter og størrelsen af den årlige indbetaling herpå, hvis udeblivelse har medført, at kontrakten (kontrakterne) blev uopfyldt. De indkomne meddelelser fordeles til kontohavernes bopælskommuner.
Stk. 2. Det er en betingelse for fradragsret, at kontohaveren er fuldt skattepligtig her i landet for det pågældende indkomstår. Er kontohaveren en gift kvinde, der er sambeskattet med manden, foretages fradraget hos ham.
Stk. 3. Hvis kontohaveren selv ophæver indeksordningen inden 2 år efter udløbet af oprettelsesåret (for kontrakter oprettet i tiden 5. maj-24. november 1971 dog inden 1. januar 1977), annulleres skattebegunstigelserne, og indkomstansættelserne fra og med oprettelsesåret må forhøjes dels med de fratrukne indbetalinger, dels med tilskrevne renter, ligesom formueansættelserne må forhøjes med kontoens saldo ved indkomstårenes udløb. Pengeinstitutterne skal indsende meddelelse til nordre birks amtstue om disse ophævelser på den for ophævelse foreskrevne afgiftsblanket, selv om der ikke skal svares afgift i disse tilfælde. Under blankettens beregningsskema skal tilføjes: "Ordningen ophævet inden 2 (5) år efter udløbet af oprettelsesåret".
21. Det på en indekskonto indestående beløb skal ikke medregnes til kontohaverens skattepligtige formue, og rentetilskrivninger skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. Dette gælder, selv om kontrakten er blevet uopfyldt, jfr. pkt. 20, stk. 1, men derimod ikke, hvis kontohaveren ophæver kontrakten inden 2 (5) år, jfr. pkt. 20, stk. 3.
22. De fastsatte løbende udbetalinger,herunder eventuelle indekstillæg, til kontohaveren fra det fyldte 67. år skal medregnes til hans skattepligtige indkomst. Tilfalder udbetalingerne en gift kvinde, der er sambeskattet med manden, medregnes de til hans indkomst.
Stk. 2. Uanset at en indeksordning er blevet uopfyldt på grund af manglende indbetaling, jfr. foran pkt. 20, stk. 1, vil den blive udbetalt i månedlige beløb fra kontohaverens fyldte 67. år, men der vil ikke blive udbetalt indekstillæg. Også i disse tilfælde skal de løbende udbetalinger medregnes til kontohaverens skattepligtige indkomst.
23. Hvis kontohaveren ophæver indeksordningen senere end nævnt foran i pkt. 20, stk. 3, eller hvis kontohaveren afgår ved døden, skal pengeinstituttet beregne og indeholde afgift af kontoens saldo inkl. renter til udbetalingsdagen eller datoen for kontohaverens død.
Stk. 2. Afgiften udgør 25 pct. af den del af saldoen, der hidrører fra indbetalinger vedrørende årene før 1972, og 35 pct. af den til senere indbetalinger svarende del. Om de skattelignende myndigheders kontrol med afgiftsberegningen henvises til afsnit IV nedenfor.
Stk. 3. Der pålignes ikke tillægsskat ved ophævelse af indeksordninger.
Afsnit II.
24. Pensionsordninger, hvor staten eller en kommune udbetaler løbende, livsbetingede pensioner som følge af tidligere ansættelse i statens, folkeskolens, folkekirkens eller kommunens tjeneste, er omfattet af pensionsbeskatningsreglerne.
Stk. 2. Pensionsordninger for personer, der er ansat i henhold til overenskomst mellem stat eller kommune og den pågældende faglige organisation, er ikke uden videre omfattet af pensionsbeskatningsreglerne, men vil som regel opfylde de betingelser, der er fastsat for pensionskasseordninger (nedenfor kapitel 7), forsikringsordninger (kapitel 9) eller kapitalpension (kapitel 11-12). Dette gælder også individuelle pensionsordninger for offentligt ansatte samt kommunalt ansattes pensionsordninger i Kommunernes Pensionsforsikringsselskab.
Stk. 3. I tjenestemandspensionsordninger, jfr. stk. 1, indbetaler arbejdsgiveren ikke under ansættelsesforholdet bidrag til afdækning af pensionsforpligtelsen. Ved ansættelsen gives der undertiden tjenestemanden mulighed for at indbetale et engangsbeløb til forhøjelse af pensionsancienniteten. For sådanne engangsbeløb har arbejdstageren fradragsret efter samme regler som for kapitalindskud til en renteforsikring, jfr. foran pkt. 5.
25. Pensionsudbetalinger efter tjenestemandspensionsordninger skal medregnes til den pensionsberettigedes skattepligtige indkomst i udbetalingsårene. Egenpension til en gift kvinde, der er sambeskattet med manden, er særskilt indkomst for hende. Fra og med indkomståret 1973 gælder dette også enkepension til en enke, der har indgået nyt ægteskab. Børnepension efter en afdød tjenestemand medregnes til barnets indkomst, medens børnepensionstillæg til tjenestemandens egenpension medregnes til tjenestemandens indkomst.
Stk. 2. Ved overgangsreglerne i loven om tjenestemandspension er der mulighed for, at en tjenestemand ved afskedigelse i visse tilfælde kan få tilbagebetalt "egne bidrag" hidrørende fra tiden før 1. juli 1969. Sådanne beløb behandles skattemæssigt på samme måde som udtrædelsesgodtgørelser fra pensionskasser, jfr. nedenfor pkt. 35.
26. Pensionsordninger med løbende udbetalinger for ansatte i institutioner, hvis drift - og dermed også pensionsudgifter - helt eller delvis betales af staten, behandles skattemæssigt på samme måde som tjenestemandspension, jfr. foran kapitel 4. Dette gælder også ordninger, der formelt er organiseret som selvstændige pensionskasser, men som reelt finansieres af staten gennem dækning af pensionskassens underskud.
Stk. 2. Hvis der i en statsunderstøttet pensionskasse er bestemmelser om, at de ansatte yder bidrag, som tilbageholdes i lønnen, skal disse bidrag ikke medregnes til de ansattes skattepligtige indkomst, og de ansatte har således heller ikke fradragsret for "egne bidrag", jfr. reglerne om ATP-bidrag nedenfor pkt. 29, stk. 1 og 2.
27. ATP-ordningen er omfattet af pensionsbeskatningsreglerne. Den almindelige ordning giver ret til løbende, livsbetingede udbetalinger fra det fyldte 67. år. I ATP-lovens § 7, stk. 3, er der fastsat en særordning for medlemmer, som først er indtrådt i ordningen efter 7. marts 1965, og som ved det fyldte 67. år har mindre end 5 års anciennitet. Disse medlemmer har ikke ret til tillægspension, men får de indbetalte bidrag tilbagebetalt med renter ved det fyldte 67. år.
28. Ved opgørelsen af en arbejdsgivers skattepligtige indkomst kan bidrag til ATP fratrækkes, såfremt lønnen til den pågældende er fradragsberettiget som driftsudgift.
29. Ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst medregnes ikke beløb, der af arbejdsgiveren indbetales som bidrag til ATP. Dette gælder såvel arbejdsgiverdelen som lønmodtagerens del.
Stk. 2. Lønmodtagerens del af bidraget kan dog af arbejdsgiveren ved indeholdelsen af A-skat i årene 1972 og 1973 behandles som A-indkomst, hvilket hænger sammen med, at den ansatte på grund af den automatiske forskudsregistrering som regel i disse år har indregnet et fradrag i skattekortet for "eget bidrag" til ATP. Ved årets udløb skal beløbene trækkes ud af den A-indkomst, som arbejdsgiveren skal indberette på oplysningssedlen.
Stk. 3. Efter ATP-loven er der mulighed for, at et medlem, der er overgået til selvstændig erhvervsvirksomhed, kan opretholde ordningen mod selv at indbetale bidrag. For sådanne indbetalinger har den pågældende fradragsret, såfremt han er fuldt skattepligtig her i landet.
30. Udbetalinger af ATP-pension skal medregnes til den berettigedes skattepligtige indkomst. Egenpension til en gift kvinde, der er sambeskattet med manden, er særskilt indkomst for hende. Fra og med indkomståret 1973 gælder dette også enkepension fra ATP til en enke, der har indgået nyt ægteskab.
Stk. 2. Ved tilbagebetaling af bidrag til medlemmer som nævnt foran i pkt. 27, 2. punktum, har finansministeren, jfr. lovens § 14, fastsat, at ATP skal beregne og indeholde afgift med 25 pct. af det beløb, hvormed tilbagebetalingen overstiger 500 kr. Ved tilbagebetaling til medlemmer, der er fyldt 67 år inden 1. januar 1972, beregnes dog ikke afgift.
31. Pensionskasser, der har til formål at sikre løbende alderspension og invalidepension til ansatte i private virksomheder samt ægtefælle- og børnepension efter de ansatte, er undergivet forsikringsrådets tilsyn. En fortegnelse over de pågældende pensionskasser findes i forsikringsrådets årlige beretning.
Stk. 2. Pensionsordninger i de i stk. 1 nævnte pensionskasser er omfattet af pensionsbeskatningsreglerne, såfremt alderspension tidligst kan udbetales ved medlemmets fyldte 60. år (eller en af ligningsrådets godkendt lavere pensionsalder), og såfremt eventuel børnepension skal ophøre senest ved børnenes fyldte 24. år.
Stk. 3. Pensionsordninger for medlemmer, der er optaget i kassen før 1. januar 1972, er dog omfattet af pensionsbeskatningsreglerne, uanset om de i stk. 2 nævnte aldersbetingelser er opfyldt.
Stk. 4. I pensionskassens vedtægter skal det tydeligt være anført, at pensionsbidrag m.v. og ydelserne til medlemmerne er omfattet af reglerne om pensionsordninger med løbende udbetalinger, jfr. pensionsbeskatningslovens afsnit I. For kasser oprettet før 1. januar 1972 skal nævnte angivelse indføjes ved første ændring af kassens vedtægter, dog senest 31. december 1974.
32. Ved opgørelsen af en arbejdsgivers skattepligtige indkomst kan bidrag til en pensionskasse som nævnt foran i pkt. 31 for en hos ham ansat fratrækkes, såfremt lønnen til den pågældende er fradragsberettiget som driftsudgift. Dette gælder både løbende bidrag og engangsbidrag samt eventuelle bidrag, efter at arbejdstageren er fratrådt eller efter hans død (til sikring af ægtefælle- eller børnepension).
Stk. 2. Efter de tidligere regler skulle engangsbidrag fra arbejdsgiveren afskrives over 5 år. En ved udgangen af indkomståret 1971 uafskreven del af et engangsbidrag kan enten fratrækkes fuldt ud i indkomståret 1972 eller fortsættes afskrevet efter de tidligere regler.
33. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for medlemmer af pensionskasser som nævnt foran i pkt. 31 medregnes de af arbejdsgiveren indbetalte bidrag ikke. Dette gælder både bidrag, der er betegnet som "arbejdsgiverbidrag", og bidrag, der er betegnet som "arbejdstagerbidrag", "medarbejderbidrag" eller lignende. For så vidt angår indeholdelse af A-skat i 1972 og 1973 i "arbejdstagerbidrag", gælder samme regler som for lønmodtagerbidrag til ATP, jfr. foran pkt. 29, stk. 2.
Stk. 2. Engangsbidrag, som indbetales af den ansatte selv, kan fratrækkes ved opgørelsen af hans skattepligtige indkomst efter samme regler som for kapitalindskud til en renteforsikring, jfr. foran pkt. 5.
34. Løbende udbetalinger fra pensionskasser som nævnt foran i pkt. 31 medregnes til den berettigedes skattepligtige indkomst. Egenpension til en gift kvinde, der er sambeskattet med manden, er særskilt indkomst for hende. Fra og med indkomståret 1973 gælder dette også enkepension til en enke, der har indgået nyt ægteskab.
35. Andre udbetalinger end løbende udbetalinger fra pensionskasser som nævnt foran i pkt. 31 skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, men er undergivet afgiftspligt. Dette gælder således udbetaling af udtrædelsesgodtgørelser. Har en pensionskasse tegnet gruppelivsforsikringer for medlemmerne, er udbetalingen fra forsikringen ved et medlems død derimod skatte- og afgiftsfri, idet gruppelivsforsikringen skattemæssigt behandles som en selvstændig ordning, der er omfattet af lovens § 50, jfr. nedenfor afsnit VII.
Stk. 2. Afgiften, der skal beregnes og indeholdes af pensionskassen, udgør 35 pct. af udbetalingen. Er medlemmet optaget i pensionskassen før 1. januar 1972, er afgiften dog kun 25 pct. af den del af udbetalingen, der hidrører fra bidrag før dette tidspunkt, og hvis medlemmet er optaget før 1. januar 1954, svares ingen afgift af den del, der hidrører fra bidrag før dette tidspunkt. Om de skattelignende myndigheders kontrol med afgiftsberegningen henvises til afsnit IV nedenfor.
36. En pensionskasseordning, der ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af pensionsbeskatningsreglerne, jfr. foran pkt. 31, beskattes, såfremt ordningen er under forsikringsrådets tilsyn, efter reglerne i lovens § 50, jfr. nedenfor afsnit VII. Arbejdsgiverens bidrag til en sådan ordning behandles skattemæssigt som løn til den ansatte.
37. En række pensionskasser, pensionsfonds og lignende er ikke under tilsyn efter loven om tilsyn med pensionskasser, idet deres medlemmer ikke er "ansat i en virksomhed" (selvstændigt erhvervsdrivende, bestyrelsesmedlemmer samt - efter handelsministeriets praksis - visse direktører og disses enker). Hvis formålet med en sådan pensionskasse eller -fond er at udbetale løbende livsbetinget alderspension tidligst fra det fyldte 60. år, eventuelt tillige invalidepension eller ægtefælle- og børnepension, vil pensionskassen eventuelt kunne godkendes af finansministeren (statens ligningsdirektorat). Opnås der godkendelse, vil medlemmernes pensionsordninger være omfattet af pensionsbeskatningsreglerne, jfr. foran kapitel 7 (pkt. 32-35).
38. Renteforsikringer (pensionsforsikringer) og rateforsikringer, der er oprettet i tilknytning til et ansættelsesforhold, og hvortil arbejdsgiveren indbetaler præmier, er omfattet af pensionsbeskatningsreglerne, såfremt de opfylder de krav til forsikringens indhold, der gælder for de renteforsikringer og rateforsikringer, der er oprettet uden forbindelse med et ansættelsesforhold, jfr. foran pkt. 1-4 (renteforsikringer) og pkt. 11-14 (rateforsikringer). Dog kan arbejdsgiveren være forsikringstager, men arbejdstageren skal være forsikret og ejer af policen.
Stk. 2. Selv om arbejdstageren skal stå som ejer af forsikringen, kan arbejdsgiveren tage forbehold om, at bonus skal tilfalde ham. Han kan også forbeholde sig, at værdien af forsikringen skal tilfalde ham i tilfælde af, at arbejdsforholdet af andre grunde end arbejdstagerens død eller erhvervsudygtighed ophører før arbejdstagerens fyldte 30. år, og inden 5 år efter forsikringens oprettelse. Endelig kan arbejdsgiveren forbeholde sig, at de løbende forsikringsydelser skal tilfalde ham, såfremt de kommer til udbetaling, medens ansættelsesforholdet endnu består, eller i en periode, hvor arbejdsgiveren yder efterløn. Beløb, der tilfalder arbejdsgiveren i medfør af et sådant forbehold, skal medregnes til hans skattepligtige indkomst.
39. Med hensyn til arbejdsgivers fradragsret for præmier og indskud og arbejdstagers fradragsret for eventuelle engangsindskud til forsikringer som nævnt foran i pkt. 38 gælder samme regler som for pensionskasseordninger, jfr. foran pkt. 32-33.
40. Skattereglerne om værdien af renteforsikringer og rateforsikringer i pensionsøjemed, om bonustilskrivning og bonusudbetaling til ejeren samt om løbende udbetalinger og udbetaling af tilbagekøbsværdi m.v. er de samme som for forsikringer, der er tegnet uden forbindelse med et ansættelsesforhold. Der kan derfor henvises til pkt. 6-9 foran (renteforsikringer) og pkt. 16 (rateforsikringer). Dog er indkomstskattepligtige beløb fra en forsikring oprettet i en kvindelig arbejdstagers ansættelsesforhold særskilt indkomst for hende. Fra og med indkomståret 1973 gælder dette også beløb fra en afdød arbejdstagers forsikring, som tilfalder hans enke efter, at hun har indgået nyt ægteskab.
41. En som led i et ansættelsesforhold oprettet renteforsikring, der ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af pensionsbeskatningsreglerne, beskattes efter reglerne i lovens § 50, jfr. nedenfor afsnit VII. Arbejdsgiverens indbetalinger behandles skattemæssigt som løn til arbejdstageren.
42. En som led i et ansættelsesforhold oprettet rateforsikring, der ikke opfylder betingelserne for rateforsikring i pensionsøjemed, jfr. foran pkt. 12-14, behandles efter reglerne om kapitalforsikring i pensionsøjemed, jfr. nedenfor kapitel 11, eller - hvis den heller ikke opfylder betingelserne herfor - efter reglerne i lovens § 50 om privattegnede kapitalforsikringer, jfr. nedenfor afsnit VII. I sidstnævnte tilfælde behandles arbejdsgiverens indbetalinger skattemæssigt som løn til arbejdstageren.
44. De af arbejdsgiveren foretagne årlige indbetalinger skal ikke medregnes til arbejdstagerens skattepligtige indkomst. De kan fratrækkes ved opgørelsen af arbejdsgiverens skattepligtige indkomst, såfremt lønnen til arbejdstageren er fradragsberettiget som driftsudgift.
45. Reglerne om indeksordninger tegnet uden forbindelse med et ansættelsesforhold, jfr. foran pkt. 20, stk. 3, og pkt. 21-23, finder tilsvarende anvendelse på indeksordninger i ansættelsesforhold. Dog er løbende udbetalinger til en gift kvinde, der er sambeskattet med manden, særskilt indkomst for hende.
46. En kapitalforsikring oprettet efter aftale mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver er, jfr. lovens § 10, omfattet af pensionsbeskatningsreglerne, såfremt følgende betingelser er opfyldt:
1. Præmier og kapitalindskud skal indbetales af arbejdsgiveren.
2. Forsikringen skal oprettes i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der er berettiget til at drive virksomhed her i landet.
3. Forsikringen skal oprettes før arbejdstagerens fyldte 60. år, dog kan der senere tegnes en tillægspolice.
4. Forsikringen skal tegnes på arbejdstagerens liv og med ham som ejer af policen.
5. Forsikringen skal tegnes enten således, a) at forsikringen kun kommer til udbetaling, hvis arbejdstageren dør før et aftalt tidspunkt, der ikke må ligge senere end første policedag efter hans fyldte 70. år, eller således, b) at forsikringen kun kommer til udbetaling, hvis arbejdstageren lever på det aftalte udbetalingstidspunkt, eller således, c) at forsikringen kommer til udbetaling på det aftalte udbetalingstidspunkt eller ved død eller invaliditet før dette tidspunkt.
6. Det i 5b) og c) nævnte aftalte udbetalingstidspunkt må ikke ligge før arbejdstagerens fyldte 60. år eller den af ligningsrådet eventuelt godkendte lavere pensioneringsalder og ikke senere end første policedag efter hans fyldte 70. år.
7. Forsikringssummen skal ved udbetaling i arbejdstagerens levende live tilfalde ham selv.
8. Som begunstiget ved arbejdstagerens død kan ikke indsættes andre end enten arbejdstagerens "nærmeste pårørende", eller hans ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller hans livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger.
Stk. 2. Selv om arbejdstageren skal være ejer af policen, kan arbejdsgiveren dog tage forbehold på samme måde som ved rente- og rateforsikringer, jfr. foran pkt. 38, stk. 2, første og andet punktum.
47. Da forsikringen forudsætter en pensionsaftale, kan der ikke oprettes kapitalforsikring i pensionsøjemed for statsansatte, for hvem løn- og øvrige ansættelsesvilkår er fastlagt i tjenestemandslovgivningen eller i overenskomst med vedkommende faglige organisation, medmindre overenskomsten indeholder bestemmelser om denne pensionsform. Dette er f.eks. tilfældet for visse grupper af kontraktansat militærpersonel. For kommunalt ansatte kan der ikke oprettes kapitalforsikring i pensionsøjemed, medmindre ordningen har hjemmel i bestemmelser, overenskomster eller regler, der er godkendt af Kommunernes Lønningsnævn.
Stk. 2. I øvrigt vil en kapitalforsikring i tilfælde, hvor præmien aftales tilvejebragt ved en reduktion af arbejdstagerens løn, ikke være omfattet af pensionsbeskatningsreglerne, hvis det af aftalen fremgår eller i øvrigt må antages, at arbejdsgiveren ikke vil kræve præmiebetalingen opretholdt, men alene påtager sig at formidle præmierne indbetalt efter arbejdstagerens ønske. Også en forhåndsaftale om, at arbejdstageren kan disponere over policen ved overdragelse, belåning eller genkøb, vil bevirke, at forsikringen ikke er omfattet af pensionsbeskatningsreglerne.
48. Aftaler om kapitalforsikring i pensionsøjemed kan kun oprettes i egentlige ansættelsesforhold. Der kan således ikke oprettes aftale mellem en virksomhed, der drives som interessentskab eller kommanditselskab, og en person, der er medejer af virksomheden som interessent eller kommanditist. Aftale kan heller ikke oprettes mellem ægtefæller, hvor den ene er "ansat" i den andens som personligt ansvarlig drevne virksomhed.
Stk. 2. Den tidligere praksis, hvorefter indehavere af agenturvirksomheder og bryggeridepoter ikke kan betragtes som arbejdstagere, opretholdes, hvorimod reglen i renteforsikringslovens § 3, stk. 2, hvorefter en pensionsordning kun under visse betingelser kan oprettes for personer, der er beslægtet med arbejdsgiveren eller - såfremt arbejdsgiveren er et aktieselskab - er aktionærer i selskabet og i realiteten har afgørende indflydelse på dettes dispositioner, er bortfaldet for ordninger, der oprettes efter 31. december 1971.
49. En kapitalforsikring, der er oprettet før 1. januar 1972, og som ved udgangen af 1971 var led i en pensionsordning som nævnt i renteforsikringslovens § 3, er omfattet af pensionsbeskatningsreglerne, selv om den ikke opfylder de foran i pkt. 46, nr. 3-8 angivne betingelser.
Stk. 2. En sådan forsikring kan være oprettet efter arbejdstagerens fyldte 60. år, og det aftalte udbetalingstidspunkt kan ligge senere end arbejdstagerens fyldte 70. år. Forsikringen kan være tegnet på en andens liv end arbejdstagerens, når blot den er til fordel for arbejdstageren selv, eller, i tilfælde af hans død, til fordel for hans pårørende. Som begunstiget ved forsikredes død kan være indsat andre af arbejdstagerens pårørende end ægtefælle og livsarvinger, f.eks. hans søskende, forældre, børns ægtefæller (svigerbørn).
Stk. 3. Sker der præmieforhøjelse eller kapitalindskud i en forsikring som nævnt i stk. 1, skal forsikringen eller den del, der svarer til forøgelsen, opfylde lovens betingelser, jfr. foran pkt. 46. Tilskrivning af bonus betragtes ikke som forøgelse, hvis aftalen om, at bonus skal tilskrives, er indgået før 1. januar 1972.
50. Policer og policetillæg oprettet efter 31. december 1971 vedrørende forsikringer som nævnt foran i pkt. 46 og 49 skal være betegnet: "Kapitalforsikring i pensionsøjemed".
51. Ved opgørelsen af en arbejdsgivers skattepligtige indkomst kan præmier og kapitalindskud til en kapitalforsikring som nævnt foran i pkt. 46 og 49 for en hos ham ansat fratrækkes, såfremt lønnen til den pågældende er fradragsberettiget som driftsudgift.
Stk. 2. Efter de tidligere regler skulle kapitalindskud (engangsbidrag) fra arbejdsgiveren afskrives over 5 år. En ved udgangen af indkomståret 1971 uafskreven del af et kapitalindskud kan enten fratrækkes fuldt ud i indkomståret 1972 eller fortsættes afskrevet efter de tidligere regler.
Stk. 3. Beløb, der tilfalder en arbejdsgiver i medfør af et forbehold som nævnt foran i pkt. 46, stk. 2, medregnes til arbejdsgiverens skattepligtige indkomst.
52. Fra og med indkomståret 1972 er der ikke længere fradragsret inden for 3.000 kr.s grænsen for "arbejdstagerbidrag" eller "medarbejderbidrag" til kapitalforsikring i pensionsøjemed. Ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst skal de af arbejdsgiveren indbetalte beløb ikke medregnes. Dette gælder både bidrag, der er betegnet som "arbejdsgiverbidrag", og bidrag, der er betegnet som nævnt ovenfor. For så vidt angår indeholdelse af A-skat i 1972 og 1973 i "arbejdstagerbidrag" gælder samme regler som for lønmodtagerbidrag til ATP, jfr. foran pkt. 29, stk. 2.
53. I lovens § 16 er der fastsat grænser for, hvor meget der for den enkelte arbejdstager i alt må indbetales årlig til kapitalforsikring i pensionsøjemed (jfr. foran pkt. 46 og 49) og opsparing i pensionsøjemed (jfr. nedenfor pkt. 58, 61 og 62). Maksimumsbeløbene går dels på, hvor stor en procentdel af arbejdstagerens løn hans arbejdsgiver må anvende, jfr. stk. 2, dels på, hvor stort et beløb, der fra en eller flere arbejdsgivere i alt må indbetales for den enkelte arbejdstager, jfr. stk. 3.
Stk. 2. Der må højst indbetales 15 pct. - for en arbejdstager, der er fyldt 45 år ved indkomstårets begyndelse, dog 20 pct. - af hans samlede lønindtægt i indkomståret hos den pågældende arbejdsgiver. Til lønindtægten medregnes provision, tantieme eller lignende, den skattepligtige værdi af naturalydelser m.v. samt indbetalingen til kapitalpensionsordningen. For en arbejdstager under 45 år kan der således indbetales højst 17,65 pct. af den skattepligtige lønindkomst (både A-indkomst og eventuel B-indkomst) fra den pågældende arbejdsgiver, og for en arbejdstager, der er fyldt 45 år, højst 25 pct. Det maksimale beløb beregnes på grundlag af arbejdstagerens indkomstår.
Stk. 3. Der må for en arbejdstager højst indbetales 30.000 kr. i et indkomstår. Dette beløb pristalsreguleres, idet der forhøjes med 1.500 kr. for hver fulde 5 points, reguleringspristallet for juli måned i året forud for indkomståret overstiger 100. Da reguleringspristallet for juli 1971 var 103,3, er maksimumsbeløbet 30.000 kr. i indkomståret 1972, og da pristallet for juli 1972 var 110,4, er maksimumsbeløbet 33.000 kr. i indkomståret 1973.
Stk. 4. Arbejdsgiveren skal på oplysningssedlen (lønsedlen) anføre de samlede indbetalinger i årets løb til kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed for den enkelte arbejdstager (rubrik 37 på oplysningssedlen for 1972).
Stk. 5. Beløb, hvormed indbetalingerne overstiger grænserne i stk. 2 eller stk.3, skal medregnes til (tillægges) arbejdstagerens skattepligtige indkomst, men behandles i øvrigt skattemæssigt som indbetaling til kapitalpension. De kan således navnlig ikke udbetales fra ordningen uden afgift, jfr. nedenfor pkt. 54-58.
54. Af kapitalforsikring i pensionsøjemed oprettet efter 31. december 1971 skal der svares afgift med 25 pct. af forsikringssummen inkl. bonus eller af forsikringens værdi i følgende tilfælde:
1. Ved udbetaling til arbejdstageren efter det fyldte 60. år eller den lavere pensionsalder, som måtte være godkendt af ligningsrådet.
2. Ved udbetaling efter indtruffen invaliditet.
3. Ved arbejdstagerens død.
4. Ved arbejdstagerens fyldte 70. år eller første policedag herefter.
Denne afgiftsberigtigelse skal omfatte den samlede værdi af arbejdstagerens kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed.
Stk. 2. Ved udbetaling i andre tilfælde, herunder udbetaling af en del af forsikringen eller af en af flere kapitalpensionsordninger for samme arbejdstager samt ved dispositioner over forsikringen, svares afgift med 35 pct. af udbetalingen, respektive værdien af forsikringen eller af den del, hvorover der disponeres.
55. Af kapitalforsikring i pensionsøjemed oprettet i årene 1958-71 svares afgift med 25 pct. i de ovenfor pkt. 54, stk. 1, nævnte tilfælde (i nr. 4 anvendes arbejdsforholdets ophør efter det fyldte 70. år i stedet), samt når en kvindelig arbejdstager fratræder i forbindelse med indgåelse af ægteskab. Afgiften svares dog ikke af den del af forsikringssummen m.v. eller af forsikringens værdi, som hidrører fra arbejdstagerens egne indbetalinger før 1. januar 1972.
Stk.2. Ved udbetaling m.v. i andre tilfælde, svares afgift med 35 pct. af den del af det afgiftspligtige beløb, der hidrører fra indbetalinger efter 1971, og med 25 pct. af den del, der hidrører fra arbejdsgiverbidrag før 1. januar 1972, medens den del, der hidrører fra arbejdstagerbidrag før 1. januar 1972, er afgiftsfri.
56. Af kapitalforsikring oprettet før 1. januar 1958 svares der alene afgift med 25 pct. af den del, der hidrører fra forøgelse af indbetalingerne efter 1. januar 1972 (jfr. herved pkt. 49, stk. 3) i de i pkt. 54, stk. 1, nr. 1-3 nævnte tilfælde samt ved udbetaling før det fyldte 60. år i forbindelse med arbejdsforholdets ophør, når der forlanges afgiftsberigtigelse inden 3 måneder efter fratrædelsen.
Stk. 2. Ved udbetaling m.v. i andre tilfælde, svares afgift som nævnt i pkt. 55, stk. 2.
57. Med hensyn til de skattelignende myndigheders kontrol med afgiftsberegningen henvises til afsnit IV nedenfor.
Stk. 2. Når en kapitalforsikring i pensionsøjemed er afgiftsberigtiget, omfattes forsikringen ikke længere af pensionsbeskatningsreglerne.
58. Kapitalforsikringer, der ikke skattemæssigt kan betragtes som led i en pensionsaftale, jfr. pkt. 47 og 48 foran, eller som ikke opfylder betingelserne for at kunne behandles som kapitalforsikring i pensionsøjemed, jfr. pkt. 46 og 49, behandles efter reglerne i lovens § 50 om kapitalforsikringer uden forbindelse med et ansættelsesforhold. Arbejdsgiverens indbetalinger betragtes i så fald som løn til arbejdstageren.
59. En aftale mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver om opsparing i pensionsøjemed er omfattet af pensionsbeskatningsreglerne, såfremt følgende betingelser er opfyldt:
1. Indbetalingerne skal foretages af arbejdsgiveren.
2. Indbetalingerne skal indsættes på en arbejdstageren tilhørende indlånskonto i en dansk bank eller sparekasse. For kontoens midler kan der anskaffes nærmere opregnede værdipapirer, der skal opbevares i et til kontoen knyttet depot, jfr. reglerne i §§ 22-23 i finansministeriets bekendtgørelse nr. 496 af 12. november 1971 som ændret ved bekendtgørelse nr. 539 af 14. december 1972.
3. Opsparingen skal være påbegyndt før arbejdstagerens fyldte 60. år.
4. Til kontoen skal være knyttet bestemmelser om, at den tilhører arbejdstageren og skal udbetales tidligst ved det fyldte 60. år eller den af ligningsrådet godkendte lavere pensionsalder og senest ved hans fyldte 70. år. Der skal dog være bestemmelse om, at kontoen skal udbetales ved hans død, og det kan bestemmes, at den skal udbetales i tilfælde af invaliditet, som efter reglerne i lov om invalidepension m.v. berettiger arbejdstageren til at oppebære invalidepension med helt grundbeløb og helt invaliditetsbeløb.
5. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling efter arbejdstagerens død til andre end hans ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger.
Stk. 2. Selv om kontoen skal tilhøre arbejdstageren, kan arbejdsgiveren dog tage forbehold om, at indestående helt eller delvis skal tilfalde ham, hvis arbejdsforholdet af andre grunde end arbejdstagerens død eller erhvervsudygtighed ophører før hans fyldte 30. år og inden 5 år efter kontoens oprettelse.
60. En opsparing i pensionsøjemed forudsætter ligesom kapitalforsikring i pensionsøjemed både en egentlig pensionsaftale og et egentligt ansættelsesforhold, jfr. herved pkt. 47 og 48 foran, som finder tilsvarende anvendelse.
61. En indlånskonto, der er oprettet før 1. januar 1972 i en bank eller sparekasse, og som pr. 31. december 1971 var led i en kapitalpensionsordning som nævnt i renteforsikringslovens § 3, er omfattet af pensionsbeskatningsreglerne, uanset om de øvrige betingelser, jfr. foran pkt. 59, nr. 3-5 er opfyldt.
Stk. 2. En opsparing i pensionsøjemed, der er oprettet før 1. januar 1972 i en anden institution her i landet end en bank eller sparekasse, og som pr. 31. december 1971 var omfattet af renteforsikringslovens § 3, er for årene 1972 og 1973 omfattet af pensionsbeskatningsreglerne. For senere år gælder dette kun, såfremt den pågældende institution eller fond bliver godkendt, jfr. finansministeriets bekendtgørelse nr. 39 af 15. februar 1972, som ændret ved bekendtgørelse nr. 569 af 21. december 1972.
Stk. 3. Hvis indbetalingerne til en ordning som nævnt i stk.1 eller 2 i året 1972 eller senere år overstiger det højeste beløb, der i et af årene 1969-71 har været indbetalt som løbende bidrag, må der enten for det overskydende beløb oprettes en ny (yderligere) konto, som opfylder samtlige betingelser, jfr. pkt. 59, eller også må de til den oprindelige konto knyttede bestemmelser ændres således, at de opfylder betingelserne. Hvis arbejdstageren var fyldt 60 år ved opsparingens påbegyndelse, kan der ikke aftales større bidrag efter 1. januar 1972 end i noget af indkomstårene 1969-71.
62. Indlåns- og depotkonti, der er oprettet eller ændret efter udgangen af 1971, vedrørende ordninger som nævnt foran i pkt. 59 og 61 skal være betegnet: "Opsparing i pensionsøjemed".
63. Med hensyn til arbejdsgiverens fradragsret og arbejdstagerens ret til at bortse fra indbetalinger til opsparing som nævnt foran i pkt. 59 og 61 gælder samme regler som for indbetalinger til kapitalforsikring i pensionsøjemed, jfr. foran pkt. 51 og 52.
Stk. 2. Reglerne i lovens § 16 om maksimum for indbetalinger er fælles for kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed. Der henvises til pkt. 53 foran.
Stk. 3. Det i en opsparing i pensionsøjemed indestående beløb skal ikke medregnes til arbejdstagerens skattepligtige formue, og tilskrivning af rente og udbytte er indkomstskattefri.
64. Af opsparing i pensionsøjemed oprettet efter 31. december 1957 skal der svares afgift med 25 pct. af opsparingens værdi i følgende tilfælde:
1. Ved udbetaling til arbejdstageren efter det fyldte 60. år eller den lavere pensionsalder, som måtte være godkendt af ligningsrådet.
2. Ved udbetaling efter indtruffen invaliditet som nævnt foran pkt. 59, nr. 4.
3. Ved arbejdstagerens død.
4. Ved arbejdstagerens fyldte 70. år.
Denne afgiftsberigtigelse skal omfatte den samlede værdi af arbejdstagerens opsparing og kapitalforsikring i pensionsøjemed.
Stk. 2. Er opsparingen påbegyndt før 1. januar 1972, svares der ikke afgift af den del af opsparingen, der hidrører fra arbejdstagerens egne bidrag før 1. januar 1972. I øvrigt erstattes tilfælde 4 af fratræden efter det fyldte 70. år, og som yderligere tilfælde tilføjes udbetaling til en kvindelig arbejdstager ved arbejdsforholdets ophør på grund af indgåelse af ægteskab.
Stk. 3. Ved udbetaling i andre tilfælde, herunder udbetaling af en del af opsparingen eller af en af flere kapitalpensionsordninger for samme arbejdstager, samt ved dispositioner over opsparingen svares afgift med 35 pct. af udbetalingen, respektive værdien af opsparingen eller af den del, hvorover der disponeres. Indtræder der afgiftspligt for hele opsparingen, og har arbejdstagerens egne bidrag i et eller flere år før 1972 oversteget 350 kr., fratrækkes dog det (summen af de) overskydende beløb.
65. Af opsparing i pensionsøjemed oprettet før 1958 svares alene afgift med 25 pct. af den del, der hidrører fra forøgelse af indbetalingerne efter 1. januar 1972 (jfr. pkt. 61, stk. 3), når udbetalingen sker i de i pkt. 64, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde samt ved udbetaling før det fyldte 60. år i forbindelse med arbejdsforholdets ophør, når der forlanges afgiftsberigtigelse inden 3 måneder efter fratrædelsen.
Stk. 2. Ved udbetaling m.v. i andre tilfælde svares afgift som nævnt i pkt. 64, stk. 3.
66. Med hensyn til de skattelignende myndigheders kontrol med afgiftsberegningen henvises til afsnit IV nedenfor.
Stk. 2. Når en opsparing i pensionsøjemed er afgiftsberigtiget, omfattes ordningen ikke længere af pensionsbeskatningsreglerne.
67. Aftaler mellem arbejdstagere og arbejdsgivere om opsparing, der ikke skattemæssigt kan betragtes som led i en pensionsordning, jfr. pkt. 60 foran, eller som ikke opfylder betingelserne for at kunne behandles som opsparing i pensionsøjemed, jfr. pkt. 59 og 61, har normalt ikke særlige skattemæssige virkninger. Arbejdsgiverens indbetalinger betragtes i så fald som løn til arbejdstageren, og opsparingen formuebeskattes efter de almindelige regler, ligesom rentetilskrivninger er skattepligtig indkomst for ejeren.
Afsnit III.
68. Renteforsikringslovens regler om genanbringelse med afgiftsfritagende virkning af beløb fra en pensionsordning er ophævet med virkning fra 1. januar 1972. Er afgiftspligt efter renteforsikringsloven indtrådt før dette tidspunkt, kan reglerne om genanbringelse dog anvendes, selv om genanbringelsen først sker i 1972, men inden 6 måneder efter afgiftspligtens indtræden.
Stk. 2. Til afløsning af genanbringelsesreglerne er der ved pensionsbeskatningslovens §§ 41-44 indført regler om overførsel af beløb fra en pensionsordning eller forsikring til en anden pensionsordning eller forsikring for samme person. I det omfang sådan overførsel kan ske, jfr. nedenfor pkt. 69-73, betragtes det overførte beløb hverken som en udbetaling fra den ene ordning eller som en indbetaling til den anden. Overførslen udløser således hverken skatte- eller afgiftspligt eller fradragsret for det overførte beløb.
Stk. 3. Overførsel kan ikke ske, hvis der forinden er indtrådt afgiftspligt eller indkomstskattepligt for beløbet.
69. Beløb fra renteforsikringer, der omfattes af pensionsbeskatningsreglerne (jfr. pkt. 1-3 og 38), fra tjenestemandspension (pkt. 24) og statsunderstøttet pensionskasse (pkt. 26) samt fra pensionsordninger i pensionskasser, der omfattes af pensionsbeskatningsreglerne (pkt. 31 og 37), kan overføres til andre ordninger af den nævnte art.
Stk. 2. Indtræder der senere afgiftspligt for den ordning, hvortil beløbet er overført, skal der ved afgiftsberegningen tages hensyn til den afgiftsfrihed, som måtte være knyttet til det overførte beløb eller en del af dette.
70. Beløb fra en rateforsikring, der omfattes af pensionsbeskatningsreglerne (jfr. pkt. 11-13 og 38), kan overføres til en ordning med løbende udbetalinger, jfr. pkt. 69, og til en anden rateforsikring, der er oprettet efter 31. december 1971 og er omfattet af pensionsbeskatningsreglerne. Overførsel til en anden rateforsikring kan dog ikke ske, efter at en eller begge forsikringer er blevet virksomme.
Stk. 2. Reglen om, at en rateforsikring i pensionsøjemed kun kan oprettes før det fyldte 55. år (jfr. pkt. 12, stk. 2), gælder ikke, når forsikringen oprettes for et indskud, der overføres efter stk. 1.
Stk. 3. Med hensyn til en eventuel afgiftsfri del af den rateforsikring, hvorfra beløbet overføres, gælder reglen i pkt. 69, stk. 2.
71. Beløb fra en kapitalforsikring (pkt. 46 og 49) eller en opsparing (pkt. 59 og 61) i pensionsøjemed kan overføres til en ordning med løbende udbetalinger, jfr. pkt. 69 og til en anden kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, der er oprettet efter 31. december 1971.
Stk. 2. Reglen om, at en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed kun kan oprettes før det fyldte 60. år (jfr. pkt.46, stk. 1, nr. 3, og pkt. 59, stk.1, nr. 3) gælder ikke, når forsikringen eller opsparingen oprettes for et indskud, der overføres efter stk. 1.
Stk. 3. Afgiftsfriheden for en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed oprettet før 1. januar 1958 (jfr. pkt. 56 og pkt.65) er knyttet til den pågældende police eller konto og vil derfor gå tabt ved overførsel som nævnt i stk. 1. Derimod vil den afgiftsfrihed for arbejdstagerbidrag før 1. januar 1972, som er knyttet til kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed oprettet i årene 1958-71, blive bevaret, når der indtræder afgiftspligt med 25 pct. (pkt.54, stk. 1, og pkt. 64, stk. 1 og 2) for den kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, hvortil den ældre ordning er overført.
72. Beløb fra en indeksordning med opsparingskonto kan ikke overføres til andre ordninger; men indekskontrakterne med tilhørende konto kan, indtil interessenten er fyldt 67 år, overflyttes til et andet pengeinstitut, jfr. § 8 i økonomi- og budgetministeriets bekendtgørelse nr. 334 af 5. juli 1972.
Stk. 2. Da en indeksordning med forsikring er omfattet af pensionsbeskatningsreglerne for renteforsikringer (jfr. kapitel 1 foran) eller rateforsikringer (kapitel 2), kan beløb fra en sådan ordning overføres efter reglerne i pkt. 69 eller 70.
73. Pensionsbidrag m.v., som i forbindelse med fratrædelse af stilling i statens, folkekirkens, folkeskolens eller en kommunes tjeneste tilkommer en tjenestemand, jfr. herved pkt. 25, stk. 2, samt udtrædelsesgodtgørelser fra en pensionskasseordning, der omfattes af pensionsbeskatningsreglerne, kan, såfremt beløbene efter de herom gældende bestemmelser ikke må udbetales til den fratrådte arbejdstagers fri rådighed, overføres til en for den fratrådte arbejdstager oprettet særlig konto i et pengeinstitut eller anden institution, hvor pensionsordninger, der omfattes af pensionsbeskatningsreglerne, kan oprettes. Det på kontoen indestående beløb kan (videre-) overføres til en ordning med løbende udbetalinger, jfr. pkt. 69.
Stk. 2. Det på den særlige konto indestående beløb skal ikke medregnes til kontohaverens skattepligtige formue, og rentetilskrivninger er indkomstskattefri. Af udbetalinger fra kontoen svares afgift med 35 pct.
Afsnit IV.
74. Når der er indtrådt afgiftspligt for en ordning, der omfattes af pensionsbeskatningsreglerne, skal vedkommende forsikringsselskab, pensionskasse, pengeinstitut eller vedkommende lønmyndighed beregne og indeholde den pligtige afgift.
Stk. 2. Skattedepartementet har som nævnt udgivet en afgiftsvejledning til brug for de selskaber m.v. der skal beregne og indeholde afgift. Eksemplarer af afgiftsvejledningen er udsendt til de skattelignende myndigheder.
Stk. 3. Afgiften skal inden 3 måneder efter, at forsikringsselskabet m.v. har fået kendskab til afgiftspligten, indbetales til statskassen (indtil videre: Københavns amts nordre birks amtstue). Samtidig med indsendelsen af afgiftsbeløbet skal forsikringsselskabet m.v. indsende en afgiftsanmeldelse på en dertil bestemt blanket, som udfyldes i 6 eksemplarer, hvoraf 1 sendes til den afgiftspligtige, 1 til 2. revisionsdepartement og 3 til amtstuen. Amtstuen videresender et eksemplar til det amtsskatteinspektorat, eller amtsligningsinspektorat, i hvis område den afgiftspligtige har bopæl. Har den afgiftspligtige bopæl i København, Frederiksberg eller Gentofte, sendes blanketten til vedkommende skattedirektorat. Det pågældende inspektorat eller direktorat sørger for, at blanketterne snarest muligt tilgår de pågældende selvangivelser som kontrolbilag. Har den afgiftspligtige ikke bopæl her i landet, sendes blanketten til statens ligningsdirektorat.
75. På afgiftsblanketten, der er aftrykt på omslaget til afgiftsvejledningen, redegøres der nærmere for afgiftsberegningen. Med hensyn til denne kan der i øvrigt henvises til vejledningen.
76. Den afgiftspligtige kan inden 4 uger efter, at han har fået underretning om afgiftens indbetaling, forlange afgiftsberegningen efterprøvet af skatterådet for den skattekreds, hvor han havde bopæl på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, eller - hvis han ikke havde bopæl her i landet på dette tidspunkt - den skattekreds, hvor det pågældende forsikringsselskab m.v. har forretningssted. Er den afgiftspligtige et dødsbo, rettes klagen til skatterådet for den skattekreds, hvor afdøde havde bopæl ved sin død, eller - hvis han ikke havde bopæl her i landet - den skattekreds, hvor det pågældende forsikringsselskab m.v. har forretningssted.
Stk. 2. De fra amtstuen videresendte afgiftsberegninger bør gennemgås af de skattelignende myndigheder, som kan indfordre yderligere oplysninger fra forsikringsselskabet m.v. og fra den afgiftspligtige efter de almindelige ligningsregler. Afgørelser om ændring af afgiftsberegningen træffes af det skatteråd, hvortil den afgiftspligtige skal indgive klage, jfr. stk. 1.
Stk. 3. Bliver ligningsmyndighederne opmærksom på, at der er indtrådt afgiftspligt efter pensionsbeskatningsloven eller renteforsikringsloven, uden at afgift er indeholdt og indbetalt inden fristens udløb, giver skatterådet vedkommende forsikringsselskab m.v. pålæg om inden 4 uger at beregne og indsende den pligtige afgift til Københavns amts nordre birks amtstue under vedlæggelse af udfyldt afgiftsblanket. Efterkommes pålægget ikke, træffer skatterådet afgørelse om afgiftsberegningen.
Stk. 4. Når et skatteråd har foretaget eller ændret en afgiftsberegning, giver det forsikringsselskabet m.v. og den afgiftspligtige skriftlig meddelelse om afgørelsen med oplysning om, at der kan klages til landsskatteretten inden 4 uger efter, at den afgiftspligtige har fået underretning om afgørelsen. Endvidere gives meddelelse til Københavns amts nordre birks amtstue med anmodning om at opkræve yderligere afgift, respektive tilbagebetale for meget erlagt afgift.
77. Af afgiften tilfalder en trediedel den afgiftspligtiges skattekommune for det kalenderår, hvori afgiftspligten indtrådte. Hvis den afgiftspligtige er et dødsbo, tilfalder nævnte trediedel afdødes skattekommune for det kalenderår, hvori dødsfaldet indtrådte. Er efter foranstående bestemmelser ingen kommune berettiget til andel i afgiften, tilfalder den fuldt ud statskassen.
Stk. 2. Københavns amts nordre birks amtstue foretager indtil videre beregningen og udbetalingen af kommunernes andele.
Afsnit V.
78. For renteforsikringer og rateforsikringer, der er tegnet uden forbindelse med et ansættelsesforhold, og som efter deres indhold omfattes af pensionsbeskatningsreglerne (det vil sige forsikringer som beskrevet foran i pkt.1-3 og 11-13) gælder, at de efter aftale med forsikringsselskabet kan vælges beskattet efter lovens § 50.
Stk. 2. En skattepligtig, der ønsker sin forsikring eller en del af denne beskattet efter § 50, skal afgive skriftlig erklæring herom til forsikringsselskabet. Forsikringsselskaberne skal senest 20. januar give amtsskatteinspektoratet (i København, Frederiksberg eller Gentofte kommune: skattedirektoratet) på det sted, hvor den forsikrede har bopæl, meddelelse om § 50-erklæringer, der er afgivet i det afsluttede kalenderår, og amtsskatteinspektoratet skal snarest muligt fordele meddelelserne til de pågældendes bopælskommuner.
Stk. 3. Fra og med det indkomstår, hvori erklæringen er afgivet, er forsikringen (eller den del, der er valgt beskattet efter § 50) herefter ikke omfattet af pensionsbeskatningsreglerne, men af reglerne i lovens § 50, hvilket blandt andet betyder, at der kun er fradragsret inden for 3.000 kr.s grænsen. Med hensyn til reglerne i lovens § 50 henvises i øvrigt til afsnit VII nedenfor.
79. For renteforsikringer, rateforsikringer og pensionskasseordninger, der er oprettet som led i en pensionsordning mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager, og som efter deres indhold omfattes af pensionsbeskatningsreglerne, jfr. pkt. 38 (renteforsikringer og rateforsikringer) og pkt. 31 (pensionskasser) gælder, at de kan vælges beskattet efter lovens § 50.
Stk. 2. Valg af § 50-beskatning kan også ske for en kapitalforsikring i pensionsøjemed (men ikke en kapitalopsparing), som opfylder de krav, der er omtalt foran i pkt. 46-49.
Stk. 3. Det er en forudsætning for arbejdstagerens valg af § 50-beskatning, at såvel arbejdsgiveren som forsikringsselskabet (pensionskassen) er indforstået med at behandle ordningen efter reglerne i § 50.
Stk. 4. Arbejdstageren skal afgive skriftlig erklæring om § 50-beskatning, og arbejdsgiveren skal give erklæringen påtegning om, at han er bekendt med dens indhold. Forsikringsselskabet (pensionskassen) skal give meddelelse til skattemyndighederne som omtalt foran i pkt. 78, stk. 2.
80. Fra og med det indkomstår, hvor der er afgivet erklæring om § 50-beskatning, skal arbejdsgiverens indbetalinger til ordningen ikke skattemæssigt behandles som pensionsbidrag, men skal medregnes til arbejdstagerens skattepligtige indkomst. Med hensyn til arbejdstagerens fradragsret og med hensyn til beskatningen ved udbetaling af den hertil svarende del af forsikringen (pensionskasseordningen) gælder reglerne i lovens § 50, jfr. afsnit VII nedenfor.
Afsnit VI.
81. Udgift til arbejdsløshedsforsikring kan fratrækkes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst, såfremt han er fuldt skattepligtig her i landet. Beløbet er en del af de udgiftsarter, der indgår i lønmodtagerfradraget, jfr. kildeskattelovens § 24, stk. 1, nr. 4.
82. Kontingent til anerkendte sygekasser eller fortsættelseskasser samt præmier til syge- og ulykkesforsikring kan fratrækkes ved opgørelsen af medlemmets eller den forsikredes skattepligtige indkomst, såfremt han er fuldt skattepligtig her i landet. Kontingent og præmier for en gift kvinde, der er sambeskattet med manden, fratrækkes på mandens selvangivelse.
83. Løbende udbetalinger fra arbejdsløshedsforsikring samt løbende ydelser (dagpenge) fra sygekasse, fortsættelseskasse og sygeforsikring medregnes til den berettigedes skattepligtige indkomst. Det samme gælder ydelser fra dagpengefonden. Er den berettigede en gift kvinde, der er sambeskattet med manden, medregnes beløbene til hendes særskilte indkomst.
Afsnit VII.
fradragsret.
84. Uden for de egentlige pensionsbeskatningsregler (jfr. afsnit I-V foran) er der i lovens §§ 50-51 optaget bestemmelser om fradragsret inden for et beløb af 3.000 kr. i et indkomstår for indbetalinger til:
1. Livsforsikring med kapitaludbetaling (herunder rateforsikring), der ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af pensionsbeskatningsreglerne (som eksempler kan nævnes kapitalforsikringer, der ikke er oprettet som led i en pensionsordning i et ansættelsesforhold, og forsikringer oprettet i forsikringsselskaber, der ikke er berettiget til at drive virksomhed her i landet),
2. gruppelivsforsikring, der er tegnet af pensionskasser, faglige organisationer eller andre grupper,
3. livsforsikring med løbende livsbetingede udbetalinger, når forsikringen ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af pensionsbeskatningsreglerne (som eksempler kan nævnes livrenteforsikring, der bliver virksom før forsikredes fyldte 60. år, overlevelsesrente til fordel for andre end nærmeste pårørende og forsikring oprettet i "udenlandsk" forsikringsselskab),
4. pensionskasseordninger i pensionskasser her i landet, der er under forsikringsrådets tilsyn, men som ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af pensionsbeskatningsreglerne,
5. selvpensionerings- og børneopsparingskonti i pengeinstitutter, oprettet i overensstemmelse med reglerne i finansministerets bekendtgørelse nr. 574 af 23. december 1971,
6. kapitalforsikring i pensionsøjemed (jfr. pkt. 46-49) og rateforsikring i pensionsøjemed (jfr. pkt. 11-13 og 38), hvis forsikringerne er valgt beskattet efter lovens § 50, jfr. afsnit V foran,
7. renteforsikring (jfr. pkt. 1-3 og 38) og pensionskasseordning (jfr. pkt. 31) under pensionsbeskatningsområdet, hvis forsikringen eller ordningen er valgt beskattet efter lovens § 50, jfr. afsnit V foran.
85. Fradragsretten for præmier og bidrag til de i pkt. 84 nævnte forsikringer m.v. gælder kun for personer, der er fuldt skattepligtige her i landet, og fradragsretten tilkommer ejeren af forsikringen m.v., uanset hvem der har foretaget indbetalingen. For indskud på børneopsparingskonti tilkommer fradragsretten dog indskyderen. Er ejeren (indskyderen) en gift kvinde, der er sambeskattet med manden, fratrækkes beløbene på hans selvangivelse.
86. Udbetalinger af forsikringssum, tilbagekøbsværdi og bonus fra livsforsikringer som nævnt i pkt. 84, nr. 1-2, skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, og der skal ikke svares afgift efter pensionsbeskatningsloven af disse udbetalinger. Hvis forsikringssummen m.v. udbetales til en anden end ejeren eller den, der efter ejerens død i henhold til policens bestemmelser er berettiget til udbetalingen, skal beløbet dog medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst.
Stk. 2. Hvis forsikringsbegivenheden er indtrådt, men forsikringssummen eller en eller flere rater endnu ikke er udbetalt, skal den indestående forsikringssum medregnes til ejerens skattepligtige formue, og rentetilvæksten på den indestående sum skal medregnes til ejerens skattepligtige indkomst. Er ejeren en gift kvinde, der er sambeskattet med manden, medregnes rentetilvæksten til hans indkomst. Rentetilvæksten opgøres som forskellen mellem på den ene side forsikringens kapitalværdi ved indkomstårets udgang med tillæg af eventuelle udbetalinger i årets løb og på den anden side forsikringens kapitalværdi ved årets begyndelse.
87. Løbende livsbetingede ydelser fra livsforsikringer som nævnt i pkt. 84, nr. 3, og fra pensionskasser som nævnt i nr. 4 medregnes til den berettigedes skattepligtige indkomst. Er den berettigede en gift kvinde, der er sambeskattet med manden, medregnes beløbene til hans indkomst.
Stk. 2. Andre udbetalinger end de i stk. 1 nævnte, såsom udbetaling af tilbagekøbsværdi, udtrædelsesgodtgørelse eller bonus, skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, og der skal ikke svares afgift efter pensionsbeskatningsloven af disse udbetalinger.
88. Indestående på de i § 84, nr. 5, nævnte selvpensionerings- og børneopsparingskonti er ikke formueskattepligtigt i bindingsperioden, og i denne periode er rentetilskrivninger indkomstskattefri. Der svares ikke skat eller afgift af udbetalinger af disse konti.
89. Udbetalinger af forsikringssum, tilbagekøbsværdi og bonus fra livsforsikringer som nævnt i pkt. 84, nr. 6, skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, og der skal ikke svares afgift af udbetalingerne. Dette gælder dog kun den del af udbetalingerne, der hidrører fra præmier, som forfaldt i indkomstår, hvor forsikringen beskattes efter lovens § 50. For den del af udbetalingen, der hidrører fra præmier i indkomstår, hvor forsikringen var omfattet af pensionsbeskatningsreglerne, skal der svares afgift eller - for så vidt angår løbende bonusudbetalinger - indkomstskat.
Stk. 2. Reglerne i pkt. 86, stk. 2, finder anvendelse på forsikringer som nævnt i pkt. 84, nr. 6.
90. Løbende livsbetingede ydelser fra renteforsikringer og pensionskasseordninger som nævnt i pkt. 84, nr. 7, skal medregnes til den berettigedes skattepligtige indkomst, men kun med 70 pct. af hver udbetaling. Er den berettigede en gift kvinde, der er sambeskattet med manden, medregnes beløbene til hans indkomst. Den reducerede indkomstbeskatning gælder kun den del af udbetalingerne, der hidrører fra bidrag og præmier, som forfaldt i indkomstår, hvor ordningen beskattes efter lovens § 50.
Stk. 2. Af andre udbetalinger end de i stk. 1 nævnte skal der, i det omfang de hidrører fra bidrag og præmier for indkomstår, hvor § 50-beskatning er valgt, ikke svares skat eller afgift.
Underskrift 1
Skattedepartementet, den 22. februar 1973. Hans P. Gøtrik. /Henning Jensen.