Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1974/69@1974-05-21/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

I. Indledning.

I medfør af § 27 i miljøbeskyttelsesloven (lov nr. 372 af 13. juni 1973) skal udgifterne til etablering, drift og vedligeholdelse af fælles spildevandsanlæg fremtidig afholdes og fordeles efter regler fastsat af kommunalbestyrelsen. Ved fælles spildevandsanlæg forstås offentlige samt private anlæg med mere end en interessent.

De nye betalingsregler i denne bestemmelse og i lovens § 28, om ministerens adgang til at fastsætte regler om fordeling af udgifterne ved etablering og drift af rensningsanlæg, må ses på baggrund af den nuværende ordning på området, jfr. nedenfor under afsnit II.

II. Den nuværende ordning.

Ved vandløbslovens ændring i 1969 indføjedes en ny § 74 b, ifølge hvilken der åbnedes mulighed for, at der i de enkelte kommuner kunne tilvejebringes et ensartet grundlag for fordelingen af udgifter til etablering af offentlige spildevandsanlæg. Baggrunden for denne nye bestemmelse var en erkendelse af, at man måtte søge at arbejde sig bort fra den hidtidige tilstand på dette område, hvorefter betalingsordninger vedrørende fælles spildevandsanlæg inden for den enkelte kommunes område ofte varierede meget betydeligt og dermed hindrede en hensigtsmæssig og smidig administration.

I henhold til den nævnte bestemmelse i vandløbslovens § 74 b, afholdes udgifterne til:

- anlæggets fællesledninger

- afskærende ledninger

- rensningsanlæg, samt

- andre dele af det fælles anlæg

efter regler fastsat i en af kommunalbestyrelsen oprettet vedtægt, der skal godkendes af landvæsensretten.

I henhold til samme paragrafs stk. 6 bemyndiges landbrugsministeriet til at udfærdige standardvedtægter for udgifternes fordeling.

I medfør af denne bestemmelse udstedte landbrugsministeriet et cirkulære, nr. 66 af 6. april 1971 om kommunale betalingsvedtægter for spildevandsanlæg efter vandløbslovens § 74 b. Som bilag til dette cirkulære, der ligeledes er optaget som bilag til nærværende cirkulæreskrivelse, fulgte en af landbrugsministeriet efter forhandling med de kommunale organisationer udarbejdet vejledende standardvedtægt omfattende såvel etablerings- som drifts- og vedligeholdelsesudgifter vedrørende offentlige, fælles spildevandsanlæg. I henhold til standardvedtægten skulle de årlige udgifter til nye anlæg og disses vedligeholdelse og drift tilvejebringes ved:

- tilslutningsbidrag,

- vejbidrag,

- kommunale bidrag, og eventuelt

- vandafledningsafgift, herunder særbidrag for særligt forurenende virksomheder.

Tilslutningsbidraget beregnedes efter vedtægten på grundlag af de enkelte ejendommes nettoareal multipliceret med den for området i bygningsvedtægt eller lignende fastsatte udnyttelsesgrad. Vandafledningsafgiften forudsattes beregnet efter måler, eller hvor en sådan ikke findes i beboelsesejendomme efter et skønnet normalforbrug. Det understregedes samtidig, at vandafledningsafgiften ikke forudsættes at finde anvendelse i kommuner, hvor hele anlægsudgiften dækkes af tilslutningsbidrag eller på anden måde, og driftsudgiften afholdes af kommunen.

Som det vil være bekendt, trådte lov nr. 147 af 9. april 1969 om ændring af vandløbsloven - og dermed § 74 b - i kraft den 1. april 1970. Som forudsat har en række kommuner siden dette tidspunkt benyttet sig af den herved tilvejebragte mulighed for med landvæsensrettens godkendelse at gennemføre ensartede betalingsordninger for etablering og drift af offentlige, fælles spildevandsanlæg inden for hele kommunens område eller dele heraf i overensstemmelse med principperne i landbrugsministeriets ovennævnte cirkulære af 6. april 1971 og den hertil knyttede, vejledende standardvedtægt.

I Københavns kommune - hvor gældende regler og praksis er taget op til revision på baggrund af miljøbeskyttelseslovens § 27 og som følge af, at Københavns kommune indtil miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden ikke har været omfattet af vandløbsloven og dermed ej heller af ovennævnte § 74 b i denne lov - gælder for øjeblikket følgende ordning:

Udgiftsfordelingen afgøres i henhold til lov nr. 123 af 28. april 1906 af vandafledningskommissionen, hvis afgørelse kan ankes til en overkommission. Af lovens fordelingsregler skal særligt fremhæves, at det er pålagt kommissionen at fastsætte bidragene under hensyn til den nytte, fordel og værdistigning, anlægget må antages at ville medføre for de pågældende ejendomme. Kommissionen pålægger endvidere kommunen bidrag til anlæg, der efter kommissionens skøn er af mere almen interesse, men kommissionen bestemmer i øvrigt frit, hvilke principper der skal lægges til grund ved bidragenes fastsættelse.

Efter praksis er udgifterne til kloak- og rensningsanlæg (bundfældningsanlæg) i København fordelt som tilslutningsbidrag, beregnet dels efter arealstørrelse dels efter ejendomsskyldværdi. Kommunen har ydet tilskud, udregnet som bidraget for offentlige veje. Kommunen har herudover betalt udgifterne til udførelse af forsøgsrensningsanlæg og udløbsledninger for den endelige afledning samt bidrag til biologiske rensningsanlæg i visse nabokommuner.

Siden 1967 opkræves - til afløsning af en ældre ordning - en afgift af vandforbruget.

Udgifterne til drift og vedligeholdelse af ledningsanlæg, pumpestationer og rensningsanlæg betales i henhold til § 5 i loven af 28. april 1906 af kommunen.

Efter det for ministeriet foreliggende vil situationen ved miljøbeskyttelseslovens ikrafttrædelse pr. 1. oktober 1974 være den, at ca. 75 pct. af landets kommuner enten har fået godkendt en betalingsvedtægt eller har en sådan til behandling hos landvæsensretten. Med forskellige modifikationer følger vedtægterne i disse kommuner principperne i landbrugsministeriets vejledende standardvedtægt. For Københavns vedkommende synes de gældende betalingsregler ikke at afvige væsentligt herfra.

Det er på denne baggrund ministeriets opfattelse, at man således i størstedelen af landet har opnået en tilfredsstillende, rationel betalingsordning for fælles spildevandsanlæg, selvom de enkelte vedtægter som nævnt udviser visse forskelle. Denne vurdering har været afgørende for miljøministeriets foreløbige stilling til spørgsmålet om den fremtidige administration af bestemmelserne i lovens §§ 27 og 28, jfr. nedenfor under afsnit III.

III. Den fremtidige ordning.

Når miljøbeskyttelsesloven træder i kraft, er det i princippet, som anført under afsnit I, overladt til kommunerne uden forelæggelse for anden myndighed at fastsætte de fremtidige betalingsordninger for fælles spildevandsanlæg, herunder fastlæggelse af opkrævningstidspunktet og afgørelse af om spildevandsanlæg har »almen offentlig interesse«, jfr. lovens § 27 stk. 1-3. Det er dog samtidig i § 27, stk. 4 bestemt, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 27, stk. 1-3 kan indbringes for ministeren for forureningsbekæmpelse - nu miljøministeren - for så vidt angår spørgsmål om fordeling af udgifter ved etablering og drift af rensningsanlæg. Den nævnte klageadgang omfatter såvel generelle afgørelser af denne karakter, d.v.s. afgørelser vedrørende udforming af nye eller ændring af hidtidige betalingsregler, som konkrete afgørelser vedrørende fortolkningen og anvendelsen af hidtidige eller nye regler af denne art.

Der er endvidere i lovens § 28 hjemmel for ministeren til at fastsætte bindende regler for de principper, hvorefter kommunerne skal kunne fordele udgifterne til såvel etablering som drift af fælles rensningsanlæg. Baggrunden herfor er, som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der under forhandlingerne forud for forslagets fremsættelse i folketinget i januar 1973 fra erhververnes side blev fremsat ønske om et sådant supplement til klageadgangen i lovens § 27, stk.4.

Blandt de principper, som ministeren i medfør af lovens § 28 herefter vil kunne pålægge kommunalbestyrelserne at lægge til grund ved udarbejdelsen og administreringen af fremtidige betalingsordninger for fælles rensningsanlæg, fremhæves i bemærkningerne til denne bestemmelse især følgende:

- vandforbruget (med korrektion for forbrug i produktionen),

- spildevandets forureningsgrad, samt

- omkostningsprincippet.

Efter ministeriets opfattelse synes de betalingsvedtægter, der er godkent eller som efter den 1. oktober 1974 kan forventes godkendt af en landvæsenskommission i henhold til vandløbslovens § 74 b, i det store og hele at være i overensstemmelse med de ovenfor anførte principper. Da sådanne vedtægter som nævnt inden længe skønnes at kunne være tilvejebragt i ca. 75 pct. af landets kommuner og da de eksisterende betalingsordninger i de resterende 25 pct. af kommunerne ej heller skønnes at afvige væsentligt fra de nævnte principper, er det ministeriets opfattelse, at der ikke på indeværende tidspunkt synes at være behov for udarbejdelse af bindende regler for udgiftsfordelingen til fælles rensningsanlæg i medfør af lovens § 28.

Der er mellem ministeriet og de kommunale organisationer samt erhvervsorganisationerne enighed om at opfordre de kommunalbestyrelser, som efter den 1. oktober 1974 måtte ønske at foretage ændringer i hidtidige betalingsordninger for fælles spildevandsanlæg - herunder i betalingsvedtægter godkendt af en landvæsensret i medfør af vandløbslovens § 74 b, til så vidt muligt at udforme sådanne ændringer i overensstemmelse med principperne i landbrugsministeriets ovennævnte cirkulære af 6. april 1971 med tilhørende standardvedtægt.

Specielt for så vidt angår de kommuner, der pr. 1. oktober 1974 ikke med landvæsensrettens godkendelse har sikret sig en betalingsvedtægt efter vandløbslovens § 74 b, og ej heller inden dette tidspunkt har indbragt forslag til en sådan vedtægt for landvæsensretten - i Københavns kommune for vandafledningskommissionen - skal man henstille, at det optages til overvejelse i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 27 at gennemføre ensartede betalingsregler. Disse bør i princippet omfatte hele den pågældende kommune - i hvert fald for så vidt angår afholdelse og fordeling af udgifter til nye rensningsanlæg og udvidelser af bestående anlæg.

Sådanne betalingsregler henstilles som nævnt udarbejdet efter de principper, som er indeholdt i landbrugsministeriets ovennævnte cikulære af 6. april 1971. Det bør dog efter ministeriets opfattelse ved anvendelsen af hovedprincipperne i det nævnte cirkulære tilstræbes,

at engangsbidraget til etablering (tidligere kaldet tilslutningsbidraget) alene betragtes som etableringsbidrag, hvorved det åbnes mulighed for, at kommunen kan udskrive et tillægsetableringsbidrag, når der måtte være behov for investeringer til forbedringer af kommunens spildevandsanlæg,

at der åbnes mulighed for, at særligt vandforbrugende og forurenende virksomheder kan pålignes såvel særanlægsbidrag som særdriftsbidrag,

at de nævnte særbidrag søges udregnet på grundlag af en formel der indeholder komponenterne: vandmængde og iltforbrug (kemisk eller biokemisk), samt

at sådanne betalingsregler - i tilfælde af uenighed mellem interessenterne - også søges lagt til grund ved fordelingen af udgifter ved etablering af private, fælles spildevandsanlæg.

Opmærksomheden henledes i øvrigt på bestemmelserne i lovens § 27, stk. 3, hvorefter adgangen til at opkræve bidrag allerede fra tidspunktet for godkendelsen af en spildevandsplan eller delplan, jfr. lovens § 21, stk. 3, alene gælder arealer, der i henhold til bygge- og planlægningslovgivningen kan udstykkes og bebygges.

Ministeriet henstiller endvidere, at kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af nye spildevandsbetalingsregler efter miljølovens § 27 følger de regler om offentlig fremlæggelse og frister for indsigelser m.v., der er indeholdt i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 174 af 29. marts 1974 om behandling af sager om tilførsel af spildevand til vandløb, søer eller havet m.v.

Det bemærkes, at i det omfang sådanne nye betalingsregler vedrører rensningsanlæg, vil kommunalbestyrelsens afgørelser i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 27, stk. 4 kunne indankes for miljøministeren både for så vidt angår de heri indeholdte betalingsprincipper som for så vidt angår den konkrete anvendelse heraf.

I øvrigt vil retstilstanden efter den 1. oktober 1974 være den, at i de kommuner, hvor landvæsensretten har godkendt en betalingsvedtægt efter vandløbslovens § 74 b, gælder denne vedtægts udgiftsfordelingsregler fortsat, indtil kommunalbestyrelsen måtte beslutte at foretage ændringer heri i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 27. Efter den 1. oktober 1974 vil kommunalbestyrelsen endvidere være kompetent til at afgøre tvivlsspørgsmål om fortolkningen af en § 74 b-vedtægt, uanset at kompetencen hertil efter vedtægten er tillagt landvæsensretten. Tilsvarende gælder i de situationer, hvor betalingsordningerne både for så vidt angår offentlige som private fælles spildevandsanlæg er baseret på bestemmelser i den pågældende landvæsensretskendelse (vandafledningskommissionskendelse). I begge de nævnte situationer vil kommunalbestyrelsens afgørelse dog i medfør af lovens § 27, stk. 4 kunne påklages til miljøministeren for så vidt angår spørgsmålet om fordeling af udgifter til etablering og drift af rensningsanlæg. Undtaget herfra er alene tilfælde, hvor betalingsspørgsmålet beror på afgørelse i en verserende landvæsensretssag (vandafledningskommissionssag), jfr. miljøbeskyttelseslovens §§ 92 og 93. Eksempelvis må eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende betalingsordninger i de kommuner, der har en § 74 b-vedtægt til behandling ved en landvæsensret pr. 1. oktober 1974, afgøres af vedkommende landvæsensret, indtil denne i en endelig kendelse har godkendt en betalingsvedtægt for kommunen. Ankes en sådan kendelse rettidigt til overlandvæsenskommissionen, vil afgørelser af disse spørgsmål, indtil overlandvæsenskommissionen har afsagt sin kendelse, også bero hos landvæsenskommissionen.

Det tilføjes, at ministeriet efter aftale med de kommunale organisationer og erhvervsorganisationerne nøje vil følge udviklingen på dette område med henblik på den endelige afgørelse af spørgsmålet om behovet for udstedelse af bindende regler for fordeling af udgifter til etablering og drift af offentlige såvel som private, fælles rensningsanlæg. Man skal derfor udbede sig indberetning fra samtlige kommunalbestyrelser pr. 1. juli 1975 om, i hvilket omfang der til den tid i de respektive kommuner i medfør af lovens § 27 er gennemført ændringer i de hidtidige regler for fordelingen af sådanne udgifter i kommunerne. Der vil herefter blive optaget forhandlinger med erhvervsorganisationerne og de kommunale organisationer med henblik på en vurdering af behovet for eventuel udarbejdelse af bindende regler for fordeling af udgifter til fælles rensningsanlæg i medfør af lovens § 28 samt i bekræftende fald med henblik på det nærmere indhold af sådanne regler.

Underskrift 1

Miljøministeriet, den 29. marts 1974. Holger Hansen. / Niels Borre.

Bilag.

Landbrugsministeriets cirkulære nr. 66 af 6. april 1971 om kommunale betalingsvedtægter for spildevandsanlæg efter vandløbslovens § 74 b.

(udelades her.)

Versioner

1. 1974-05-21