Cirkulære vedrørende stævnelægers pligter og beføjelser under offentlige boksekampe.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1978/144@1978-10-27/da
Indhold
Under henvisning til § 2 i justitsministeriets cirkulære af 17. august 1978 til politidirektøren i København og politimestrene, hvorefter offentlige boksekampe skal overværes af en af politiet udpeget læge, hvis forskrifter og påbud skal efterkommes, fastsætter sundhedsstyrelsen følgende regler for, hvad lægen skal påse ved sådanne boksekampe:
1) Lægen skal sikre sig dokumentation for, at deltagerne i konkurrencen er sunde og konkurrencedygtige. Deltagerne skal derfor medbringe lægeattester, som ikke må være over 1/2 år gamle. Lægeundersøgelsen, der danner grundlag for attestudstedelsen, skal blandt andet oplyse, hvorvidt pågældende har eller har haft visse kroniske sygdomme, som f. eks. døvhed, epilepsi, tidligere neurologiske sygdomme, sukkersyge, alvorligere sygdomme i muskler, der på forhånd udelukker deltagelse i konkurrenceboksning. Lægeundersøgelsen, som skal være foretaget af en autoriseret læge, skal endvidere indbefatte en grundig anamnese, en almindelig helbredsundersøgelse, en urinanalyse samt en synsprøve, der skal udvise normalt syn på begge øjne eller i hvert fald mindst 6/12 på dårligste øje (dette prøvet med eventuel korrektion).
2) Lægen skal før afholdelse af kampe mellem amatørboksere påse, at der for hver enkelt deltager foreligger en af Dansk Amatør Bokse-Union (bokseforbundet eller eventuelt af lokalunionerne) udstedt startbog, der indeholder oplysning om udfaldet af den forudgående lægeundersøgelse, jfr. ovenfor under 1), herunder specificeret oplysning om forhold af betydning for bedømmelsen af bokserens sundhedsmæssige egnethed til konkurrenceboksning. Startbogen skal endvidere indeholde notater om tidspunkt og sted for alle bokserens kampe og udfaldet af disse samt oplysning om eventuelle karantæner og om lægens mulige anmærkninger. Lægen skal endvidere påse, at startbogen er godkendt i overensstemmelse med reglerne i bilag 1 til justitsministeriets cirkulære af 17. august 1978.
Reglerne om startbøger gælder ikke udenlandske boksere, for så vidt de pågældende bokseres forbund ikke har indført startbog eller anden tilsvarende dokumentation. Startbogen forbliver i lægens varetægt, til kampen er overstået, og lægen skal, såfremt bokseren bliver slået ud eller på anden vis udsat for hård medfart, give påtegning herom. Lægen skal endvidere indføre eventuelle karantænepålæg i startbogen.
De ovennævnte regler om startbøger finder tilsvarende anvendelse ved kampe mellem professionelle boksere. Startbogen erstattes dog med en af Dansk Professionelt Bokse-Forbund udstedt licens.
Lægen skal endvidere notere eventuelle karantænepålæg på det kort, som umiddelbart efter afholdelse af et amatørboksestævne skal indsendes til Dansk Amatør Bokse-Union. Kortet underskrives både af stævnelægen og kamplederen.
3) Lægen skal af kamplederen have bekræftet, at de i § 9 i justitsministeriets cirkulære af 17. august 1978 opstillede krav til ringens indretning er opfyldt.
Lægen skal endvidere påse, at de benyttede boksehandsker er forsvarligt polstrede, og at handskerne hver har en vægt af mindst 8 ounces (227,2 g). Lægen skal endvidere påse, at bokserne anvender skridtbeskyttere (cup).
4) Lægen skal afbryde en kamp, når han skønner, at en fortsættelse af denne rummer fare for en af deltagerne. Lægens bestemmelse skal straks efterkommes.
5) Hvor en bokser har været slået i gulvet, skal lægen, hvis kampen fortsættes, være særlig opmærksom på den pågældendes tilstand og om fornødent afbryde kampen.
Lægen bør skride ind, når han skønner, at en bokser ikke længere fuldt ud er herre over sine handlinger.
Bliver en bokser slået ud eller en kamp standset før tiden, skal lægen straks påse, om hans assistance er påkrævet.
6) Lægen kan, når en bokser har været slået ud eller har fået en hård medfart, pålægge den pågældende en karantæne af længere varighed end den karantæne, som pålægges bokseren af kamplederen.
Lægen kan iøvrigt pålægge en bokser karantæne, såfremt han finder det helbredsmæssigt påkrævet af andre grunde end foran anført.
Karantænepålæg indføres i bokserens startbog/licens og omfatter såvel deltagelse i kampe som i træning.
Stævnets ledere skal indsende lægens karantænepålæg, der skal være fornødent motiveret, til henholdsvis Dansk Amatør Bokse-Union og Dansk Professionelt Bokse-Forbund.
7) Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning for stævnelæger ved offentlige boksekampe. Vejledningen er optaget som bilag til dette cirkulære.
Cirkulæret træder i kraft den 1. september 1978. Samtidig ophæves sundhedsstyrelsens cirkulære af 20. marts 1956.
Underskrift 1
SUNDHEDSSTYRELSEN, DEN 24. AUGUST 1978. C. J. MØLLENBACH. /E. Carlsen.
Bilag
VEJLEDNING FOR STÆVNELÆGER VED OFFENTLIGE BOKSEKAMPE.
Vejledningen indeholder dels en kort omtale af forekommende typiske virkninger af akutte og kroniske bokseskader, dels nogle anvisninger på, hvorledes læger skal forholde sig, når de er til stede ved boksestævner.
AKUTTE BOKSESKADER.
Det er i boksning tilladt at ramme modstanderen overalt i ansigtet og på siderne af hovedet, hvorimod slag i baghovedet eller nakken er forbudt. Ved et tilstrækkeligt kraftigt stød mod hovedet opstår det såkaldte knock-out, der foreligger, når en bokser efter at være slået i gulvet er ukampdygtig i mindst 10 sekunder. Det initiale bevidsthedstab efterfølges ofte af en kortvarig omtågethed, men allerede efter få minutters forløb synes restitution i reglen at være indtrådt. Undertiden kan en bokser dog i adskillige minutter - i sjældnere tilfælde endog timer - efter den tilsyneladende restitution fortsat være »groggy«, d.v.s. i en tilstand præget af desorientering, forlænget reaktionstid, nedsat dømmekraft og eventuelt let konfusion, tidvis endog automatisk adfærd. Det pointeres, at en bokser, når han under kampen modtager gentagne slag i hovedet, kan blive delvis uklar »groggy« uden først at have været i gulvet. En »groggy« bokser kan undertiden fortsætte kampen, men er i denne tilstand sjældent i stand til at forsvare sig tilstrækkeligt effektivt og vil derfor være særlig udsat for påny at blive ramt hårdt, eventuelt med regulært knock-out til følge. Bliver en bokser i sådan tilstand slået ud, vil han ofte falde så tungt, at en læsion af hovedet, hvis dette rammer gulvet, kan befrygtes, og døden har undertiden været følgen af sådant fald. »Groggy-perioden« efterfølges af en amnesi, der også kan være retro- eller anterograd. Man har mange eksempler på, at en bokser, som tidligt i en kamp er blevet slået i gulvet, har genoptaget og fuldført kampen, men bagefter har komplet amnesi for de sidste omgange.
Såvel knock-out som »groggy-tilstanden« svarer til det kliniske begreb commotio cerebri, omend de subjektive commotionssymptomer forekommer med påfaldende ringe hyppighed. Et enkelt knock-out stød efterlader kun meget sjældent nogen påviselig permanent hjernebeskadigelse, men risikoen for en sådan er større, hvis en bokser i løbet af en kamp modtager et stort antal hårde stød mod hovedet, også selvom han ikke bliver slået ud. Ved dyreforsøg er det således påvist, at hurtigt på hinanden følgende subcommotionelle hovedtraumer kan fremkalde multiple smålæsioner i hjernen. Blandt bokserne er det især de primitive, hårdføre »fighter«-typer, som er udsat for at rammes af talrige subcommotionelle traumer.
Det bemærkes, at der ved knock-out - og især hvis bokseren i faldet slår hovedet hårdt mod gulvet - KAN forekomme svære, i sjældne tilfælde endog fatale, hjernelæsioner i form af epidural, subdural eller intracerebral blødning.
KRONISKE BOKSESKADER.
En lang boksekarriere kan efterlade visse ydre stigmata (»boksenæse«, »blomkålsøre« m.m.), som dog væsentlig kun har kosmetisk betydning. Hos ældre boksere kan der som resultat af en særlig langvarig og hård karriere opstå en kronisk hjernebeskadigelse, der viser sig som et såkaldt punch-drunk syndrom, omfattende ataxi, taleforstyrrelser og mental reduktion. Det patologisk-anatomiske grundlag er blandt andet dilatation af hjerneventriklerne, smålæsioner i øvre hjernestamme og hippocampus samt undertiden ruptur af septum pellucidum. Efter de nugældende skånebestemmelsers indførelse er syndromet i fuldt udviklet form blevet en sjældenhed, men lettere grader af intellektuel reduktion kan dog stadig ses hos boksere, som igennem en årrække har haft mange kampe. I begyndelsesstadiet kan kronisk hjerneskade formentlig kun afsløres ved psykologisk testning, hvorimod en negativ neurologisk undersøgelse og et normalt elektroencephalogram ikke udelukker tilstedeværelsen af en hjerneskade.
STÆVNELÆGENS FUNKTIONER.
FØR KAMPENS BEGYNDELSE skal stævnelægen se de deltagende bokseres startbøger/licens og sikre sig, at disse er a jourført hvad angår den årlige lægeundersøgelse, samt at en eventuel forudgående karantæne er udløbet. Det er hensigtsmæssigt at lægge mærke til, om nogle af bokserne har været udsat for flere knock-outs eller har haft en påfaldende lang række nederlag, idet der kan være grund til under kampen at holde et særlig vågent øje med sådanne boksere. Lægen bør veksle nogle ord med hver enkelt bokser for at danne sig et indtryk af hans legemlige og åndelige sundhedstilstand.
Lægens opmærksomhed henledes på, at kampene foregår i vægtklasser, og at kampe mellem boksere, hvis vægtforskel er større end vægtforskellen mellem øverste og nederste vægtgrænse for nogen af de klasser, hvortil de pågældende boksere hører, ikke må finde sted. Deltagere, der møder frem i slet kondition som følge af anstrengelse for at holde sig nede i en vægtklasse, der er lavere end svarende til pågældendes udvikling, bør ikke tillades at tage del i kampen. Slet kondition er kassationsårsag.
Samtidig bør lægen være opmærksom på, om der foreligger doping hos nogen af de boksere, som er anmeldt til stævnet. Får han mistanke herom, skal han foretage en nærmere undersøgelse af bokseren til konstatering af, om denne er dopet. Såfremt han finder, at denne mistanke er objektivt begrundet, skal han nedlægge forbud mod, at den pågældende deltager i kampen eller standse kampen, hvis den er påbegyndt.
UNDER KAMPEN sidder stævnelægen umiddelbart ved siden af ringen, hvor han på nært hold kan følge begivenhederne og let komme i kontakt med kamplederen, der opholder sig i selve ringen. En bokser, der bliver slået i gulvet og talt ud, bør i almindelighed overlades til sig selv, indtil han begynder at rejse sig. Han kan herefter føres til ringhjørnet og kort efter ledsages til omklædningsrummet, hvor han bør hvile i mindst een time. Ved svære knock-outs med mere end nogle få minutters bevidsthedstab, skal lægen foretage en orienterende undersøgelse af bokseren, inden denne flyttes fra ringgulvet. Der vil i sådanne tilfælde ofte være indikation for akut hospitalsindlæggelse til observation for intrakranielle komplikationer (epi- eller subduralt hæmatom m. m.).
En bokser, som har været slået i gulvet, men som atter synes at være kampdygtig inden 10 sekunders forløb, kan i reglen tillades at genoptage kampen, men bør i de første minutter herefter observeres med særlig opmærksomhed. Hvis der i denne fase kan iagttages nogle af de tidligere nævnte tegn på en »groggy-tilstand,» bør kampen omgående standses for at skåne bokseren for nye, muligvis sværere traumer. Det samme gælder naturligvis, når en bokser bliver slået groggy uden først at have været i gulvet.
Når en kamp er blevet midlertidigt afbrudt på grund af en ny læsion, (f. eks. et »flækket øjenbryn«), må lægen være kamplederen behjælpelig med at afgøre, hvorvidt det er forsvarligt at lade kampen fortsætte.
Det skal nævnes, at stævnelægen er bemyndiget til direkte at gribe ind og forlange en kamp standset.
EFTER KAMPENS AFSLUTNING bør lægen undersøge de boksere, som har været udsat for et knock-out, eller som på anden måde har fået en hård medfart. Formålet med undersøgelsen er dels at tage stilling til en eventuel indikation for øjeblikkelig behandling, dels at fastsætte varigheden af en eventuel karantæne. Ifølge § 5 i bilag 2 til justitsministeriets cirkulære af 17. august 1978, skal en amatørbokser, som er blevet slået ud ELLER har fået en hård medfart, af kamplederen pålægges en karantæne af mindst 4 ugers varighed. Såfremt en bokser har modtaget 2 karantænepålæg inden for en periode på 3 måneder, kan han ikke få tilladelse til at bokse før 3 måneder efter udløbet af den anden karantæne. Såfremt en bokser har modtaget 3 karantænepålæg inden for en periode af 1 år, kan han ikke få tilladelse til at bokse før et år efter idømmelsen af den tredie karantæne. Karantænepålægget omfatter i de nævnte tilfælde deltagelse i såvel konkurrenceboksning som træning.
Det skal fremhæves, at stævnelægen i henhold til sundhedsstyrelsens cirkulære har adgang til efter eget skøn af give karantæner af længere varighed end de nævnte. En sådan forlængelse af karantænen kan især blive aktuel, hvis en bokser, som er slået ud, efter kampens afslutning stadig frembyder lettere bevidsthedsændringer, påfaldende lang amnesi eller tegn på, at traumet har været relativt svært. Lægen kan også udover de nævnte tilfælde pålægge en bokser karantæne, såfremt han finder det påkrævet.
Lægen bør være opmærksom på, at en autoriseret startbog/licens skal indeholde en særlig side til brug ved lægens overførsler fra tidligere startbog/licens til ny startbog/licens af notater vedrørende skaders art og omfang samt om karantæner. Da startbogen/licensen skal godkendes hvert år, skal der forud for godkendelsen foretages en ny undersøgelse af bokseren, jfr. § 3 i bilag 1 til justitsministeriets cirkulære af 17. august 1978.