Cirkulære om tilrettelæggelse og administration af det teoretiske kursus i almen medicin og de klinisk-teoretiske kurser i gynækologi/obstetrik og psykiatri
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1978/189@1979-01-09/da
I medfør af § 4 i indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 553 af 25. november 1976 om uddannelse af alment praktiserende læger fastsættes følgende bestemmelser om kursusvirksomheden i videreuddannelsen i almen medicin:
Kapitel I KURSERNES INDHOLD.
§ 1.
Stk. 1. Sundhedsstyrelsen tilrettelægger følgende kurser i den almenmedicinske videreuddannelse:
1. Teoretiske kurser i almen medicin
2. Klinisk-teoretiske kurser i gynækologi/obstetrik
3. Klinisk-teoretiske kurser i psykiatri
§ 2.
Stk. 1. Kursusplaner og regler for de af § 1 omfattede kurser udarbejdes af specialistnævnet, jfr. § 4, stk. 2, i lov om udøvelse af lægegerning, jfr. indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 426 af 19. august 1976 af lov om udøvelse af lægegerning. DET CENTRALE KURSUSUDVALG FOR ALMEN MEDICIN.
§ 3.
Stk. 1. Specialistnævnet nedsætter et centralt kursusudvalg for almen medicin med følgende opgaver:
1. At følge og koordinere de af § 1 omfattede kurser,
2. at foreslå specialistnævnet eventuelle ændringer af kursusplaner og regler for de teoretiske og klinisk-teoretiske kurser,
3. at vurdere behovet for kursusvirksomhed og indstille budgetforslag via specialistnævnet til sundhedsstyrelsen,
4. til sundhedsstyrelsen at indstille optagelse af kursister på de teoretiske og klinisk-teoretiske kurser,
5. til sundhedsstyrelsen at indstille ansættelse af kursusledere,
6. at afgive en beretning inden hvert års 1. april om virksomheden.
STK. 2. Det centrale kursusudvalg har følgende sammensætning:
1 medlem af specialistnævnet
1 læge indstillet af Dansk Selskab for almen medicin
3 medlemmer indstillet af henholdsvis de lægevidenskabelige fakulteter ved Københavns og Århus universiteter og det lægevidenskabelige hovedområde ved Odense universitst
1 praktiserende læge og 1 yngre læge indstillet af Den almindelige danske lægeforening
1 repræsentant for sundhedsstyrelsen
lederne af de i § 1, nr. 1, nævnte kurser
2 medlemmer indstillet af henholdsvis Dansk Selskab for obstetrik og gynækologi og Dansk psykiatrisk Selskab samt lederne af de i § 1, nr. 2 og 3, nævnte kurser; disse medlemmer deltager dog kun i udvalgets arbejde i det omfang, udvalget behandler spørgsmål vedrørende de pågældende klinisk-teoretiske kurser.
Stk. 3. Specialistnævnet udnævner en formand for udvalget. Formanden og de øvrige medlemmer vælges for 4 år ad gangen.
LOKALE KURSUSUDVALG FOR ALMEN MEDICIN.
§ 4.
Stk. 1. De teoretiske kurser i almen medicin foregår ved de lægevidenskabelige fakulteter ved Københavns og Århus universiteter og det lægevidenskabelige hovedområde ved Odense universitet.
§ 5.
Stk. 1. Det centrale kursusudvalg nedsætter et lokalt kursusudvalg for hvert af de teoretiske kurser i almen medicin med følgende opgaver:
1. At forestå tilrettelæggelsen af kurserne på sundhedsstyrelsens vegne,
2. at følge gennemførelsen af kurserne,
3. at foreslå det centrale kursusudvalg ændringer af kursusplanerne,
4. at udarbejde kursusbudgetforslag til det centrale kursusudvalg,
5. at bistå kursusledelsen ved fremskaffelse af kursusfaciliteter, lærerkræfter m.v.,
6. at indberette til Det centrale kursusudvalg om kursernes gennemførelse og kursisternes deltagelse.
Stk. 2. De lokale kursusudvalg for de teoretiske kurser i almen medicin har følgende sammensætning:
Kursuslederen (formand)
3 universitetsansatte lærere ved kurset, indstillet af fakulteter og hovedområde
3 almen medicinske lærere ved kurset, indstillet af Dansk Selskab for almen medicin
1 yngre læge, indstillet af Foreningen af yngre Læger
eventuelle delkursusledere
LOKALE KURSUSUDVALG FOR KLINISK-TEORETISKE KURSER.
§ 6.
Stk. 1. De klinisk-teoretiske kurser i gynækologi/obstetrik og psykiatri foregår på sygehusafdelinger, som godkendes hertil af sundhedsstyrelsen.
§ 7.
Stk. 1. Det centrale kursusudvalg nedsætter et lokalt kursusudvalg for hvert af de klinisk-teoretiske kurser med følgende opgaver:
1. At forstå tilrettelæggelsen af kurserne på sundhedsstyrelsens vegne,
2. at følge gennemførelsen af kurserne,
3. at foreslå det centrale kursusudvalg ændringer af kursusplanerne,
4. at udarbejde kursusbudgetforslag til det centrale kursusudvalg,
5. at bistå kursusledelsen ved fremskaffelse af kursusfaciliteter, lærerkræfter m.v.,
6. at indberette til det centrale kursusudvalg om kursernes gennemførelse og kursisternes deltagelse.
Stk. 2. De lokale kursusudvalg for de klinisk-teoretiske kurser har følgende sammensætning:
Kursuslederen (formand)
1 repræsentant for den pågældende sygehusafdeling
1 yngre læge, indstillet af Foreningen af yngre læger.
Kapitel II BETINGELSER FOR OPTAGELSE OG GENNEMFØRELSE.
§ 8.
Stk. 1. På kurserne kan kun optages læger, der enten har opnået tilladelse til selvstændigt virke som læge og normalt i mindst 6 måneder har været ansat i almen praksis eller som gennemfører uddannelsen efter overgangsreglerne i indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 553 af 25. november 1976 om uddannelse af alment praktiserende læger, § 6, stk. 2.
Stk. 2. Ansøgninger om optagelse på kurserne rettes til det centrale kursusudvalg, der vurderer ansøgningerne og giver meddelelse til de lokale kursusudvalg og til ansøgerne om, hvem der er optaget på kurserne.
Stk. 3. De teoretiske og klinisk-teoretiske kurser annonceres i Ugeskrift for Læger senest 5 måneder før kursets påbegyndelse.
§ 9.
Stk. 1. Efter optagelse på et kursus skal dette normalt gennemføres, således som det er bekræftet af det centrale kursusudvalg ved optagelsen. Flytning til et andet kursussted kan godkendes af det centrale kursusudvalg, medens øvrige afgivelser i kursusforløbet kan godkendes af de lokale udvalg.
§ 10.
Stk. 1. Har en deltager været fraværende i mere end 20 timer, vil kurset normalt normalt ikke kunne betragtes som gennemgået. Det lokale kursusudvalg meddeler i forbindelse med indberetningen, hvilken timer, der ikke er gennemgået, og fremsætter forslag om, på hvilken måde den manglende del af kurset kan gennemføres, hvorefter det centrale kursusudvalg fastsætter betingelserne for hel eller delvis gennemgang af nyt kursus.
Stk. 2. Såfremt det lokale kursusudvalg finder, at en læges deltagelse i kurset ikke har været tilfredsstillende, gives i indberetningen en motivering herfor, idet den pågældende ved sin underskrift skal erklære, at han er gjort bekendt med de bemærkninger, der er anført om ham, inden indberetningen indsendes til sundhedsstyrelsen, jfr. § 17.
§ 11.
Stk. 1. Efter indhentet udtalelse fra specialistnævnet kan sundhedsstyrelsen ændre kursusplaner og dispensere fra betingelserne for optagelse på kurserne. UDARBEJDELSE AF BUDGETFORSLAG.
§ 12.
Stk. 1. De i §§ 5 og 7 omhandlede lokale kursusudvalg skal inden 15. januar hvert år til sundhedsstyrelsen indsende forslag til budget for kursusvirksomheden i det finansår, der begynder det følgende års 1. januar. Samtidig indsendes budgetoverslag for de tre følgende finansår. Om den til budgetforslaget svarende kursuskapacitet træffes aftale med det centrale kursusudvalg, forinden budgetforslaget indsendes. UDARBEJDELSE AF KURSUSPLANER.
§ 13.
Stk. 1. De lokale kursusudvalg for de teoretiske kurser i almen medicin udarbejder i skematisk form en kursusplan for kurserne i efterårs- og forårssemestrene. Planen indsendes til sundhedsstyrelsen senest den 1. februar hvert år. Samtidig redegøres for indholdet af det enkelte kursus med oplysninger om eventuelle afvigelser fra de af specialistnævnet ifølge bekendtgørelsens § 4 godkendte kursusplaner. Sundhedsstyrelsen annoncerer kurserne i Ugeskrift for Læger senest 5 måneder før påbegyndelsen.
§ 14.
Stk. 1. De lokale kursusudvalg for de klinisk-teoretiske kurser udarbejder efter aftale med det centrale kursusudvalg kursusplaner, der indsendes til sundhedsstyrelsen før hvert års 1. september og omfatter kursusvirksomhed i det følgende års forårs- og efterårssemester. Sundhedsstyrelsen annoncerer kurserne i Ugeskrift for Læger senest 5 måneder før påbegyndelsen. KURSERNES LØBENDE ADMINISTRATION.
§ 15.
Stk. 1. Kursuslederen attesterer alle bilag vedrørende udgifter, der refunderes af sundhedsstyrelsen efter reglerne i § 18. Opgørelserne videregives til administrationskontoret for det pågældende universitet eller sygehus. Administrationskontoret varetager udbetalingen af refusionsberettigede udgifter.
§ 16.
Stk. 1. Umiddelbart efter finansårets udløb udarbejder det pågældende administrationskontor regnskab over de staten i overensstemmelse med § 18 påhvilende udgifter. Regnskab med bilag indsendes af administrationskontoret til sundhedsstyrelsen, der refunderer udgifterne med forbehold af revisionens senere gennemgang af regnskabet.
§ 17.
Stk. 1. Kursuslederen udarbejder skematisk indberetning (formular nr. 9041 a) om forløbet af hvert kursus og fremsender denne til sundhedsstyrelsen senest 1 måned efter kursets afslutning. STATENS REFUSION AF KURSUSUDGIFTER.
§ 18.
Stk. 1. Staten refunderer følgende udgifter:
1. Vederlag til undervisere og kursusledere efter nærmere af sundhedsstyrelsen udsendte regler
2. time- og dagpenge samt befordringsgodtgørelse til undervisere og kursusledere, efter statens regler
3. befordringsgodtgørelse efter statens regler til elever omfattende een hen- og tilbagerejse i Danmark for hver sammenhængende kursusperiode. Til læger, der er ansat i Grønland eller de øvrige nordiske lande, refunderes kun een hen- og tilbagerejse, med mindre rejseudgifterne ikke overstiger udgifter til rejser i Danmark
4. øvrige dokumenterede udgifter i forbindelse med kurset, herunder administration, efter nærmere af sundhedsstyrelsen udsendte regler.
SEKRETARIATSFUNKTIONERNE.
§ 19.
Stk. 1. Sekretariatsfunktionen for det centrale kursusudvalg varetages af sundhedsstyrelsen, for de lokale kursusudvalg og for kursusvirksomheden af henholdsvis universiteterne og de sygehusafdelinger, hvor kurserne foregår.
§ 20.
Stk. 1. Cirkulæret træder i kraft den 16. oktober 1978. Samtidig ophæves sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 117 af 29. juni 1971 om den teoretiske uddannelse af læger i almen medicin (almen praksis).
Underskrift 1
SUNDHEDSSTYRELSEN, DEN 16. OKTOBER 1978. SØREN K. SØRENSEN /Johs. Nehm