Cirkulære om statsstøttede kollegier (Ledelse, tilsyn, udlejning og drift)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1978/22@1978-06-24/da
Indledning
1. Ved lov nr. 611 af 14. december 1977 om ændring af lov om boligbyggeri er der med virkning fra 1. januar 1978 bl. a. givet ændrede regler i lovens kapitel IX om boliger for unge under uddannelse m.fl. Loven er optaget som bilag 1 til dette cirkulære.
Cirkulæret omhandler reglerne i det nye kapitel IX om statsstøttede kollegiers ledelse, tilsyn, udlejning og drift.
Lovændringen omfatter også nye regler i kapitel IX om opførelse og finansiering af fremtidige boliger for unge under uddannelse m.fl. samt - i lovens kapitel XI - om lån til betaling af beboerindskud. Der henvises bl. a. til boligministeriets cirkulære af 30. december 1977 om ændringer i boligbyggerilovens regler om lån til betaling af beboerindskud. I et senere cirkulære vil der blive gjort rede for reglerne om nybyggeri for unge under uddannelse m.fl.
2. Ved lovændringen bortfalder følgende forskrifter:
a. Boligministeriets cirkulære nr. 189 af 6. september 1972 om statsstøtte til kollegiebyggeri.
b. Boligministeriets bekendtgørelse nr. 98 af 16. februar 1973 om indstilling til kollegieboliger samt vejledning herom af samme dato.
Derimod medfører lovændringen ikke ophævelse af boligministeriets bekendtgørelse nr. 473 af 18. september 1974 og vejledning af samme dato om huslejeudligning i boliger for unge under uddannelse.
3. Samtidig med lovændringen er - ligeledes med virkning fra 1. januar 1978 - gennemføres boligministeriets bekendtgørelse nr.667 af 28. december 1977 om statsstøttede kollegier. I bekendtgørelsen, der er optrykt som bilag 2 til dette cirkulære, er givet nærmere regler om sammensætningen af de statsstøttede kollegiers bestyrelser, om indførelse af kollegianerråd samt om tilsynet med kollegierne.
4. Dette cirkulære omfatter kollegier, der er opført med statsstøtte efter følgende love:
Lov nr. 250 af 7. juni 1963 om støtte til tilvejebringelse af kollegier for unge under uddannelse.
Lov nr. 238 af 8. juni 1966 (med senere ændringer) om støtte til tilvejebringelse af kollegier.
Lov nr. 268 af 9. juni 1971 om ændring af lov om boligbyggeri og senere boligbyggerilove, jfr. senest lovbekendtgørelse nr. 357 af 23. juni 1977 og den nu gennemførte ændring ved lov nr. 611 af 14. december 1977, jfr. lovbekendtgørelse nr. 15 af 12. januar 1978.
5. Hovedpunkterne i den del af lovændringen, der vedrører de statsstøttede kollegiers ledelse, tilsyn, udlejning og drift, er følgende:
a. Kollegieinstitutionernes bestyrelser skal fremtidig så vidt muligt sammensættes ligeligt af tre parter, nemlig ungdommen, uddannelsesinstitutionernes ledelse og kommunalbestyrelsen. De fornødne ændringer af bestyrelserne forudsættes gennemført af kommunalbestyrelserne.
b. Tilsynet med kollegierinstitutionerne, der hidtil har været varetaget direkte af boligministeriet, udøves fremtidig af de enkelte kommuner.
c. Der gives regler om beboerindflydelse (kollegianerråd) i kollegierne.
d. Lovbestemmelsen om regionale indstillingsudvalg er ophævet, og det overlades til de enkelte kommunalbestyrelser - eller eventuelt flere kommunalbestyrelser i fællesskab - at afgøre, hvorledes indstillingen af nye lejere til kollegieboliger skal ske.
e. Kollegierådet afløses af et ungdomsboligråd.
6. I det følgende er cirkulæret opdelt i 5 afsnit.
Afsnit 1: Kollegiebestyrelsernes sammensætning.
Afsnit 2: Beboerindflydelse gennem kollegianerråd.
Afsnit 3: Kommunalbestyrelsens tilsyn med kollegieboligerne.
Afsnit 4: Indstilling til og udlejning af kollegieboligerne.
Afsnit 5: Bemyndigelser til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.
Afsnit 1.
7. Ifølge boligbyggerilovens § 67, stk. 2, skal der i kollegiernes bestyrelse så vidt muligt være ligelig repræsentation af ungdommen, herunder de uddannelsessøgende og beboerne, af kommunalbestyrelsen og af uddannelsesinstitutioners ledelse.
Disse retningslinier er uddybet nærmere i kapitel 1 i boligministeriets bekendtgørelse nr. 667 af 28. december 1977 (bilag 2), som indeholder nærmere regler om den fremgangsmåde, der skal anvendes ved ændringen af bestyrelsernes sammensætning.
Det er kommunalbestyrelserne, der skal forestå ændringen af kollegiebestyrelserne.
Hvem kan udpeges til medlem af kollegiebestyrelsen?
8. Efter bekendtgørelsens § 2 skal kollegiebestyrelsen udpeges og sammensættes således, at den kan sikre en effektiv og rationel drift af kollegiet efter de regler, der gælder herom.
Bestyrelsen skal så vidt muligt sammensættes således:
En trediedel udpeges efter indstilling fra lokale ungdomsorganisationer, herunder organisationer for uddannelsessøgende, samt kollegianerrådet.
En anden trediedel udpeges efter indstilling fra ledelsen for de uddannelsesinstitutioner, hvis studerende i første række forudsættes at være beboere på kollegiet (kollegianere).
Den sidste trediedel udpeges af kommunalbestyrelsen.
9. Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 3, kan der efter kommunalbestyrelsens bestemmelse også udpeges medlemmer efter indstilling fra andre parter. Kommunalbestyrelsen må herved lægge vægt på hensynet til kollegiets drift. Men det må samtidig påses, at man ikke herved forrykker hovedprincippet om en ligelig repræsentation af ungdommen, uddannelsesinstitutioners ledelse og kommunalbestyrelsen.
Ved at tage andre parter ind vil kommunalbestyrelsen også have mulighed for at tilgodese hensynet til særlige fundatsbestemmelser el. lign., f. eks. hvor der i forbindelse med donationer til kollegiets opførelse eller drift er forudsat en særlig repræsentation i bestyrelsen. Også ønsket om at deltage i kollegieledelsen fra andre lokale parter end de tre, loven forudsætter, f. eks. brancheforeninger og interesseorganisationer, kan imødekommmes på denne måde. Se iøvrigt punkt 11.
10. Samtlige medlemmer af kollegiebestyrelsen skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Den skal bl. a. påse, at der hos medlemmerne er tilstrækkelig sagkundskab og vilje til at samarbejdet om en effektiv og forsvarlig drift af kollegiet. Kommunalbestyrelsen skal samtidig sikre sig, at intet af bestyrelsens medlemmer som f. eks. leverandør, advokat, forretningsfører eller på anden måde er økonomisk interesseret i kollegiets drift. Endvidere må intet medlem af bestyrelsen samtidig være erhvervsmæssigt tilknyttet erhvervelsen eller driften af andre kollegier.
Hvor mange medlemmer?
11. En kollegiebestyrelse kan efter § 2, stk. 4, i bekendtgørelsen bestå af mindst 3 og højst 7 medlemmer. Dette indebærer, at det kun i bestyrelser med 3 eller 6 medlemmer kan opnås en ligelig fordeling af posterne mellem de 3 parter, der skal repræsenteres. I bestyrelser med 4 medlemmer vil halvdelen repræsentere den ene af parterne, medmindre kommunalbestyrelsen, hvad den er berettiget til, jfr. punkt 9, lader en fjerde part, som skønnes egnet dertil, indstille et medlem.
12. Udpegning af medlemmer, der skal repræsentere ungdommen, forudsættes at ske efter indstilling fra lokale ungdomsorganisationer, herunder organisationer for uddannelsessøgende, samt kollegianerrådet, som er det organ, der varetager beboerindflydelsen i kollegiet, jfr. afsnit 2.
Med den grænse på højst 7 medlemmer, bekendtgørelsen sætter, vil det være praktisk, om ungdomsrepræsentanten(erne) udpeges således, at hvert medlem repræsenterer flere af de nævnte ungdomsgrupper, således at ungdomsrepræsentationen bliver så bred som mulig.
I alle tilfælde, hvor der på kollegiet er etableret et kollegianerråd, bør dette deltage i indstillingen.
13. De uddannelsesinstitutioner, hvis ledelse skal indstille en trediedel af medlemmerne, skal være sådanne, hvis elever i første række forudsættes at være beboere på kollegiet. Der er her navnlig tænkt på kollegier, som betjener en enkelt uddannelsesinstitution. Men også i kollegier med kollegianere fra flere institutioner vil en sådan repræsentation i bestyrelsen kunne opnås ved, at flere institutioner i fællesskab indstiller medlemmer. Dette kan bl. a. være praktisk på grund af den fastsatte grænse på højst 7 medlemmer i kollegiebestyrelserne.
I større byer, hvor kollegierne ofte betjener et meget bredt udsnit af uddannelsessteder, kan det være vanskeligt at lade ledelsen af enkelte institutioner foretage indstillingen. Indstilling kan i så fald overlades til organisationer for ledelsen af uddannelsesinstitutioner. Af landsomfattende organisationer af denne art findes Rektorkollegiet, Dansk Seminarieforening, Rektorforsamlingen ved Danske Teknika, Sammenslutningen af Ledere af Tekniske Skoler og Forstanderforsamlingen ved Handelsskoler.
14. Medlemmer, der udpeges efter indstilling fra uddannelsesinstitutionernes ledelse eller af kommunalbestyrelsen, kan ikke udpeges blandt uddannelsessøgende. Kommunalbestyrelsen må gøre opmærksom herpå ved opfordringen om indstilling samt påse, at bestemmelsen overholdes.
Med »uddannelsessøgende« menes i dette tilfælde sådanne, som gennemgår en af de sædvanlige ungdomsuddannelser, typisk som forberedelse til en livsstilling. Derimod vil det ikke være til hinder for udpegningen, at disse medlemmer f. eks. gennemgår en efteruddannelse eller supplerer deres kundskaber ved fritidsundervisning. Kommunalbestyrelsen må således i det hele taget anlægge det hovedprincip, at de medlemmer, der udpeges af kommunalbestyrelsen og uddannelsesinstitutionernes ledelse, ikke samtidig direkte repræsenterer andre interesser i en sådan grad, at der herved bliver tale om en overrepræsentation af uddannelsessøgende, som sammen med ungdommens og beboernes repræsentanter ialt højst kan besætte en trediedel af bestyrelsesposterne.
Den praktiske fremgangsmåde ved ændring af kollegiebestyrelserne.
15. Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen bedst selv kan anlægge retningslinierne for, hvilke organisationer og uddannelsesinstitutioner der skal give indstilling om bestyrelsesmedlemmerne. I de fleste tilfælde vil lokale forhold være afgørende.
Såfremt der ikke på anden måde fremkommer indstilling fra de indstillingsberettigede parter, jfr. pkt. 8, skal kommunabestyrelsen ifølge bekendtgørelsens § 4, stk. 1, indkalde forslag herom ved offentlig bekendtgørelse på den måde, der sædvanligt anvendes i kommunen. Ved denne offentlige bekendtgørelse må i fornødent omfang gøres rede for de retningslinier for bestyrelsernes sammensætning, som er anført foran i pkt. 7-14.
Det kan være praktisk, om der ved bekendtgørelsen alene efterlyses interesserede organisationer m.v., således at kommunalbestyrelsen på grundlag af de indkomne svar træffer beslutning om, hvorledes bestyrelsen skal sammensættes både med hensyn til antallet af medlemmer og indstillende parter. Derefter kan kommunalbestyrelsen ved direkte henvendelse til de enkelte parter anmode disse om at indstille medlemmerne.
Tvivlsspørgsmål om, hvem der er indstillingsberettigede til kollegiebestyrelserne, afgøres af boligministeren, jfr. bekendtgørelsens § 5, stk. 2.
16. Såfremt der ikke - heller ikke efter offentlig bekendtgørelse som omtalt i punkt 15 - kan udpeges det fornødne antal egnede bestyrelsesmedlemmer efter de fastsatte retningslinier, kan kommunalbestyrelsen uden indstilling udpege sådanne medlemmer, som den finder egnede, jfr. bekendtgørelsens § 4, stk. 2. Også i sådanne tilfælde kan dog højst en trediedel af medlemmerne udpeges blandt uddannelsessøgende. Kommunalbestyrelsen må således også her sigte mod en sammensætning af bestyrelsen, som ligger så nær som muligt op ad lovens forudsætning om tredelt, ligelig repræsentation af ungdom, uddannelsessteder og kommune.
17. Når kommunalbestyrelsen - om nødvendigt efter offentlig bekendtgørelse - har truffet afgørelse om, hvilke parter der i fremtiden skal indstille bestyrelsesmedlemmer, og om antallet af medlemmer, skal kommunalbestyrelsen træffe beslutning om de ændringer i kollegieinstitutionens vedtægter, der herefter er nødvendige, jfr. bekendtgørelsens § 3, stk. 1.
Ændringen af kollegievedtægterne sker således ved selve kommunalbestyrelsesbeslutningen.
Med henblik på at skabe en passende overgang fra den hidtidige til den nye ledelse er det fastsat i bekendtgørelsens § 3, stk. 2, at de hidtidige regler i vedtægterne om bestyrelsens sammensætning opretholdes, indtil en ny bestyrelse er etableret. Herved undgås et »bestyrelsestomrum« i overgangsperioden.
Såfremt en siddende bestyrelse ønsker at trække sig tilbage, forinden en ny bestyrelse har kunnet etableres, kan kommunalbestyrelsen i kraft af sin tilsynsmyndighed afgive indstilling om en midlertidig ledelse, f. eks. ved kommunen selv eller ved en forretningsfører, til boligministeren, som kan træffe afgørelse herom efter bekendtgørelsens § 14, stk. 2.
18. Efter bekendtgørelsens § 3, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at de fornødne ændringer af bestyrelsernes sammensætning skal ske i forbindelse med den ordinære udskiftning af bestyrelsesmedlemmer efter institutionernes vedtægter. Efter de gældende vedtægter sker udskiftningen således ofte ved, at halvdelen af bestyrelsen afgår hvert andet år. Ved at lade den nye bestyrelse indtræde gradvis i forbindelse hermed kan der - hvor dette ikke lader sig gøre på anden måde - sikres en vis kontinuitet i bestyrelsens arbejde.
Ændringen af bestyrelserne skal dog senest være tilendebragt den 1. april 1980, jfr. bekendtgørelsens § 3, stk. 3. Efter § 5, stk. 3, kan boligministeren under ganske særlige omstændigheder forlænge fristen.
19. Når kommunalbestyrelsen har truffet endelig beslutning om sammensætningen af kollegiebestyrelsen, skal der afgives indberetning herom til boligministeren. Indberetningen skal indeholde oplysning om antallet af bestyrelsesmedlemmer og om de indstillingsberettigede parter og disses andel af bestyrelsesposterne. Indberetning af de enkelte medlemmers navne er ikke nødvendig.
Også fremtidige ændringer af bestyrelsernes sammensætning skal indberettes på denne måde.
Afsnit 2.
Hvilke kollegier?
20. Efter lovens § 68 kan boligministeren fastsætte nærmere regler om beboerindflydelse i kollegierne.
Det drejer sig om de kollegier, der er opført med statsstøtte efter de love, som er anført i punkt 4. Om beboerindflydelsen i disse kollegier er der givet nærmere regler i kapitel 2 i boligministeriets bekendtgørelse nr.667 af 28. december 1977 om statsstøttede kollegier (bilag 2).
Lovens § 68 bemyndiger også boligministeren til at give regler om beboerindflydelse i de kollegier, som er opført med statsstøtte efter lovene nr. 235 af 30. april 1946 og nr. 107 af 14. april 1955 om byggeri med offentlig støtte samt lov nr. 356 af 27. december 1958 om boligbyggeri mded senere ændringer. For disse lidt ældre kollegier gælder reglerne i bekendtgørelsens kap. 2 ikke. Er der ikke i disse kollegier givet beboerne medindflydelse på anden måde, vil det være rimeligt, om kollegiets bestyrelse åbner adgang for beboerne til medindflydelse efter bekendtgørelsens regler. Kommunalbestyrelsen, hvis tilsyn disse kollegier - i modsætning til de nyere - hele tiden har været undergivet, forudsættes fremtidig at være opmærksom herpå ved tilsynet.
Valg af kollegianerråd.
21. Efter reglerne i §§ 6 og 7 i bekendtgørelsen af 28. december 1977 kan beboerne på kollegiet (kollegianerne) sikre sig medindflydelse på kollegiets drift. Dette forudsættes normalt at ske ved valg af et såkaldt kollegianerråd med kollegianerindflydelsen som eneste opgave. I bekendtgørelsens § 7, stk. 5, er dog åbnet mulighed for, at bestyrelsen i en eksisterende kollegianerforening samtidig kan være kollegianerråd i bekendtgørelsens forstand.
22. Beslutningen om oprettelse af et kollegianerråd skal træffes på et kollegianermøde. Til et sådant møde kan enhver beboer på kollegiet eller enhver repræsentant for beboerne, f. eks. en lejerforening, indkalde. Om de formelle regler, der skal iagttages ved indkaldelsen og under mødet, henvises til bekendtgørelsens §§ 7 og 8. Det skal dog fremhæves, at kollegiebestyrelsen har ret til at deltage i kollegianermødet og skal indkaldes skriftligt hertil. Men kun bestyrelsesmedlemmer, der bor på kollegiet, har stemmeret på mødet. Endvidere er kollegianermødet kun beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af kollegianerne er til stede.
Kollegianerrådets pligter og beføjelser.
23. Kollegianerrådet har pligt til at føre tilsyn med kollegiets vedligeholdelsestilstand og pasning samt til at påse, at der er god orden på kollegiet. Såfremt rådet konstaterer forhold, der kan give anledning hertil, skal påtale ske til kollegiebestyrelsen, som det påhviler at træffe de foranstaltninger, som den finder fornødne.
24. Kollegianerrådet har ret til at foreslå ændringer i kollegiets husorden. Såfremt denne efter at være omdelt til samtlige kollegianere godkendes på et kollegianermøde, skal den være gældende, medmindre kollegiebestyrelsen har vægtige grunde til at modsætte sig dette. Det må anbefales, at kollegianerrådet forhandler med kollegiebestyrelsen om de ønskede ændringer, førend disse forelægges for beboerne.
Regler, der kan optages i en husorden, er traditionelt ordensforskrifter for beboerne til sikring af rimelige muligheder for benyttelse af kollegiet, således at dette sker uden gene for de øvrige beboere, og til sikring af opretholdelse af rimelige forhold på kollegiet.
Derimod kan der ikke i en husorden fastsættes regler, der giver kollegianerne større rettigheder eller pligter end angivet i lejeloven. I almindelighed kan heller ikke selve lejeaftalen fraviges ved en husordensbestemmelse, medmindre den pågældende regel i aftalen kan anses for en egentlig husordensforskrift.
25. Kollegiebestyrelsens udkast til årsregnskab og driftsbudget for kollegiet skal forelægges for kollegianerrådet. Denne forelæggelse skal ske således, at kollegianerrådet har en rimelig til at sætte sig ind i materialet og til - hvis der er ønske herom - at drøfte det på et kollegianermøde. Det er således forudsat, at bestyrelsen ikke træffer sin beslutning om regnskabet eller budgettet, før kollegianerrådet har haft passende tid - normalt mindst 8 dage - til at udtale sig herom.
26. Kollegianerrådet skal orienteres om kollegiebestyrelsens ansættelse og afskedigelse af ejendomsfunktionærer. Hvor det ikke er til gene for kollegiets drift, bør kollegiebestyrelsen drøfte sådanne spørgsmål med kollegianerrådet, førend den træffer sin beslutning.
27. Kollegianerrådet kan inden for rammerne af det budget, kollegiebestyrelsen har godkendt, foreslå, hvilke vedligeholdelsesarbejder og fornyer bestyrelsen skal lade udføre på kollegiet. Medmindre der foreligger særlige omstændigheder, skal bestyrelsen følge rådets forslag. Bestyrelsen skal herved påse, at forslagene tilgodeser hensynet til kollegiets effektive og forsvarlige drift, og at f. eks. henlæggelser til hovedistandsættelser og afskrivninger anvendes efter deres formål.
28. Kollegianerrådet deltager i det omfang, Kommunalbestyrelsen har besluttet det, i indstillingen af medlemmer til kollegiets bestyrelse. Der henvises til punkt 12.
29. Kollegianerrådet kan i en forretningsorden træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv. En sådan forretningsorden kan dog - selvsagt - ikke indeholde fravigelser af bestemmelserne i bekendtgørelsens kapitel 2 ved f. eks. en udvidelse af rådets beføjelser.
Hvervet som medlem af kollegianerrådet skal være ulønnet, hvorfor der heller ikke kan fastsættes bestemmelser om aflønning i en forretningsorden.
Afsnit 3.
30. I kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 667 af 28. december 1977 om statsstøttede kollegier (bilag 2) er fastsat regler for det tilsyn, som kommunalbestyrelsen efter boligbyggelovens § 69 skal føre med de kollegieinstitutioner, hvis ejendom ligger i kommunen. Disse regler gælder efter bekendtgørelsens § 17 uanset modstående bestemmelser i institutionens vedtægter, fundats eller lignende. I det følgende er givet nærmere retningslinier for dette tilsyn, som hidtil har været varetaget direkte af boligministeriet.
Kommunalbestyrelsens pligter.
31. Kommunalbestyrelsen skal påse, at kollegieinstitutionen drives i overensstemmelse med det formål, som vedtægterne angiver. Efter normalvedtægterne for kollegier (bilag 3) skal formålet være at drive et kollegium for alle kategorier af unge under uddannelse. Der henvises herom til afsnit 4. Anvendelsen til andet formål må kun ske med boligministeriets godkendelse. Kommunalbestyrelsen kan dog tillade, at ejendommen for en kortere periode helt eller delvis udlejes til andre formål, f. eks. for at afbøde midlertidige udlejningsvanskeligheder i den første tid efter ejendommens ibrugtagelse eller ved et midlertidigt fald i antallet af uddannelsessøgende i området. Såfremt vanskeligheder med at udleje til uddannelsessøgende får en mere permanent karakter, skal kommunalbestyrelsen dog foretage indberetning til boligministeriet.
32. Kommunalbestyrelsen må uden ugrundet ophold afgive indberetning til boligministerietm, såfremt der konstateres uregelmæssigheder af ikke uvæsentlig betydning ved institutionens eller ejendommens drift, eller hvis institutionen ikke kan opfylde sine økonomiske forpligtelser. Kommunalbestyrelsen må således stedse ved sit tilsyn, der forudsættes udført i nøje kontakt med dens egne repræsentanter i kollegiebestyrelsen, være opmærksom på, at mulighederne for at afbøde økonomiske eller andre problemer for kollegiet ikke forspildes ved en for sen indgriben fra bestyrelsens og tilsynets side.
Kommunalbestyrelsens beføjelser.
33. Tilsynet indebærer en række beføjelser for kommunalbestyrelsen:
a. Godkendelse af ændringer af institutionens vedtægter, som nøje følger normalvedtægterne og kun indebærer en udfyldning af disse. Det anbefales, at kommunalbestyrelsen i alle tilfælde så vidt muligt søger at få disse normalvedtægter, der er optrykt som bilag 3 til cirkulæret, indført på kollegierne.
b. Godkendelse af regnskab og - hvis det er påkrævet - udpegning af en revisor til at foretage fornyet revision.
c. Godkendelse af budget og lejefastsættelse og krav om eventuelle ændringer.
d. Kommunalbestyrelsen er berettiget til at kræve oplysninger om ethvert forhold til belysning af, om institutionen og ejendommen drives efter de gældende regler, og iøvrigt til at træffe enhver fornøden foranstaltning til udøvelse af sit tilsyn. Der kan f. eks. være tale om at kræve periodiske indberetninger om udlejningen eller andre forhold, der vedrører kollegiets økonomi, ud over de oplysninger, som vil være indeholdt i de årlige regnskaber.
e. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger formen for indstilling til ledige boliger efter forretningslinierne i afsnit 4.
f. For kollegier med kommunale lån har kommunalbestyrelsen desuden de beføjelser, som tilkommer en panthaver i fast ejendom.
Budget- og regnskabsaflæggelse.
34. Budget og regnskab indsendes til kommunalbestyrelsen 3 måneder henholdsvis før regnskabsårets begyndelse og efter dets udløb. Nærmere oplysninger om de statsstøttede kollegiers udgifter er givet i bilag 4 til dette cirkulære. I bilaget findes også en opstilling til budgettering og regnskabsaflæggelse. Denne opstilling skal i videst muligt omfang anvendes af kollegierne. Kommunalbestyrelsen kan rent undtagelsesvis, hvor ganske særlige hensyn taler for det, tillade afvigelse fra opstillingen. Kommunalbestyrelsen bør være tilbageholdende med at give sådanne tilladelser, idet opstillingen kan danne grundlag for kommunalbestyrelsens sammenligninger af kollegiernes økonomi og for det statistiske materiale, boligministeriet agter at udarbejde, jfr. punkt 41.
35. For kollegieinstitutioner, som betaler udligningsbidrag efter bekendtgørelse af 18. september 1974, skal i regnskabet foretages kvartalsvis specifikation af bidraget og af lejeindtægten, og et eksemplar af regnskabet sendes til orientering for Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, Landgreven 4, 1301 København K, samtidig med, at det sendes til kommunen.
Revision af regnskaber.
36. Regnskabet skal være underskrevet af den samlede bestyrelse og attesteret af revisor samt bilagt udskrift af revisionsprotokol. Regnskabet revideres af en statsautoriseret revisor eller anden revision, valgt af kollegiebestyrelsen. Valget skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Revisor afgår hvert år. Genvalg kan finde sted.
37. Revisor har adgang til at efterse alle regnskabsbøger og beholdninger og har krav på at få oplysninger og den bistand, som han finder af betydning for udførelsen af sit hverv.
38. Revisionen skal udføres i overensstemmelse med sædvanlig god revisionsskik, og revisor skal herunder foretage en kritisk gennemgang af regnskabsmaterialet og kollegiets forhold i øvrigt. Revisionens omfang må afhænge af institutionens størrelse og andre konkrete forhold. Revisor bør foretage uanmeldte kasseeftersyn i rimeligt omfang, ligesom revisor bør foretage stikprøvevis kontrol vedrørende løbende indbetalinger, herunder f. eks. beboernes eventuelle restancer. Har den, der forestår kollegiets kasseforretninger, tillige sådanne forretninger el. lign., bør revisor foranledige, at der foretages kasseeftersyn samtidig for alle de pågældende kasser. Det bør ligeledes sikres, at kollegiets kasseforretninger og regnskabsføring holdes adskilt.
39. Revisor skal navnlig have opmærksomheden henledt på følgende forhold:
a) om forretningsgangen er betryggende,
b) om trufne dispositioner, for så vidt disse kan aflæses af regnskabet, er i overensstemmelse med reglerne herom. Revisor skal ikke vurdere hensigtsmæssigheden af stedfundne dispositioner, men bør navnlig påse:
at henlæggelse til hovedistandsættelse og til fornyelser af tekniske installationer sker i overensstemmelse med gældende forskrifter,
at henlagte midler forrentes med en rimelig rentesats,
at anbringelse og anvendelse af institutionens midler er i overensstemmelse med reglerne i vedtægterne og i dette cirkulære,
c) om der er fornøden balance mellem indtægter og udgifter, således at der af indtægterne har kunnet afholdes ikke blot de løbende udgifter, men også er foretaget passende henlæggelser til hovedistandsættelse og til fornyelser,
d) om bestyrelsesudgifterne er rimelige. Det bemærkes i denne forbindelse, at bestyrelseshvervene er ulønnede,
e) om udgiften til administration ligger på et rimeligt niveau,
f) om udligningsbidrag efter bekendtgørelse af 18. september 1974 om huslejeudligning i boliger for unge under uddannelse er rigtigt beregnet og betalt.
40. Revisor skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, hvori han skal anføre, hvilken revision der er udført, og hvilke mangler vedrørende institutionens bogholderi og regnskabsvæsen der måtte være forefundet.
Hvis han i øvrigt konstaterer forhold, der bør give anledning til antegning, skal der gøres bemærkning om det i revisionsprotokollen.
Revisionsprotokollen skal forelægges i førstkommende bestyrelsesmøde, og enhver protokoltilførsel skal underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.
I sin beretning om revision af årsregnskabet skal revisor angive, om han finder institutionens forhold tilfredsstillende.
Statistiske oplysninger m.v.
41. Boligministeriet kan til statistiske og andre formål forlange oplysninger om kollegiets økonomi og øvrige forhold. Det påhviler kommunalbestyrelsen at bistå ved disse oplysningers tilvejebringelse.
Lejefastsættelse.
42. For lejefastsættelsen gælder:
at der under ejendommens drift skal være balance mellem driftsudgifter og driftsindtægter,
at den samlede leje - efter fradrag af lejen for erhvervslejemål og eventuelle øvrige indtægter - skal fordeles på kollegiets boliger efter disses indbyrdes værdi,
at lejen til stadighed er under kommunalbestyrelsens kontrol, og
at kommunalbestyrelsen - når forholdene taler derfor - kan forlange, at lejen forhøjes eller nedsættes.
Lejen skal fastsættes således, at lejeindtægten sammen med kollegiets eventuelle øvrige indtægter er tilstrækkelig til at dække løbende driftsudgifter, afdrag på prioritetsgæld, passende henlæggelser til hovedistandsættelser og afskrivninger samt forbedringer af kollegiet og dettes udstyr samt til at imødegå risikoen for indtægtstab o. lign. Af opstillingen i bilag 4 fremgår, at lejen også skal dække samtlige udgifter til opvarmning, el og afskrivning af møbler.
43. Fordeling af huslejen på de enkelte boliger skal ske under hensyn til disses indbyrdes værdi. Udgangspunktet er boligens bruttoetageareal, idet dog særlige hensyn kan begrunde afvigelser herfra. Således må der eventuelt regnes med en noget lavere driftsudgift pr. m2 for større boliger end for mindre, idet anskaffelsesudgifterne for visse faste installationer er ens uden hensyn til boligstørrelsen.
Der kan f. eks. fastsættes et ensartet grundbeløb pr. bolig uanset størrelse, således at betaling herudover fordeles efter bruttoetageareal. Lejeforhøjelse kan varsles, inden kommunalbestyrelsens godkendelse foreligger, men der må i så fald tages forbehold ved varslingen om denne godkendelse.
44. Lejen for erhvervslokaler skal fastsættes til den leje, der er sædvanlig for tilsvarende lejemål i ejendomme af samme alder i kvarteret eller kommunen (markedslejen).
Erhvervslejernes forhold svarer til forholdene for erhvervslejere i privat udlejningsbyggeri. De er ikke omfattet af bestemmelserne om kollegianerråd, jfr. afsnit 2. Lejeforhøjelser for disse lejemål skal ske under iagttagelse af reglerne herom i lov om leje og kræver ikke kommunalbestyrelsens godkendelse for at være gyldige.
Afsnit 4.
45. Ifølge § 71, stk. 1, i lov om boligbyggeri skal udlejning af de kollegieboliger, der er opført med statsstøtte siden kollegieloven af 1963, ske efter retningslinier, der tager hensyn til de boligsøgendes uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale forhold.
Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere regler herom. Også hvor sådanne regler fastsættes, må de hovedretningslinier for udlejningen, der er anført i de følgende punkter 47-53, tages som et fast udgangspunkt.
Selve udlejningen foretages som her efter kollegiebestyrelsen eller af den forretningsfører, bestyrelsen har bemyndiget hertil.
46. Ifølge lovens § 71, stk. 2, kan der efter kommunalbestyrelens bestemmelse ikke fælles indstilling til de kollegieboliger der er opført i kommunen med statsstøtte siden 1963. Samtidig åbner loven mulighed for, at sådan indstillingsvirksomhed kan oprettes fælles for flere kommuner og ??????es med anden virksomhed, der tager sigte på formidling af boliger for unge. Se nærmere punkterne 54-60.
Disse regler afløser de hidtidige bestemmelser i boligbyggeloven om regionale indstillingsvalg. Samtidig er boligministeriets bekendtgørelse nr. 98 af 16. februar 1973 om indstilling til kollegieboliger samt vejledning herom af samme dato bortfaldet.
Kriterierne for udlejning af kollegieboliger.
47. Som hidtil skal kollegier opført med støtte efter lov om boligbyggeri og de tidligere kollegielove af 1963 og 1966 være åbne for alle unge under uddannelse. Dette hovedprincip kan kun fraviges i det omfang, hvor det også hidtil har været tilladt, f. eks. hvor det er stillet som betingelse for større donationer til kollegiets opførelse eller drift, at det forbeholdes bestemte uddannelsesretninger.
Der må i alle tilfælde foretages en vurdering af, hvilke krav der skal stilles til uddannelsen. Som udgangspunkt kan tages de uddannelser, der berettiger til Statens Uddannelsesstøtte (SU), jfr. lov nr. 113 af 9. april 1975 og undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 344 af 22. juni 1976. Det bør ikke kræves, at der rent faktisk oppebæres SU. Dette skyldes bl. a., at SU først kan opnås fra det fyldte 18. år og således ikke af f. eks. alle lærlinge og EFG-elever, som også skal kunne bo på kollegium. Endvidere vil en del uddannelsessøgende have et boligbehov, som bør kunne dækkes på et kollegium, uanset at deres egne eller forældrenes økonomiske forhold udelukker dem fra at få SU. Der henvises i øvrigt til pkt. 51.
I visse tilfælde vil der kunne opstå behov for - af hensyn til kollegiets økonomi - at udleje boliger til andre end uddannelsessøgende. Der henvises herom til afsnit 3, pkt. 31.
48. Lovene om støtte til kollegiebyggeri har stedse forudsat, at kollegianerne er unge uddannelsessøgende. Der bør dog ikke fastsættes egentlige aldersgrænser for retten til kollegiebolig, men der må være mulighed for i alle tilfælde at foretage en samlet vurdering af den boligsøgendes uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale forhold, uden at alderen behøver at spille afgørende ind.
49. Ofte vil antallet af boligsøgende overstige antallet af ledige kollegieboliger. Ved udlejningen må de boligsøgende derfor på grundlag af visse kriterier opstilles i prioritetsorden. De regionale indstillingsudvalg, som blev nedsat efter den tidligere lovgivning, har til brug herfor anvendt pointskalaer, ofte med en meget betydelig differentiering. Også en mere enkel fremgangsmåde skulle imidlertid kunne give den fornødne sikkerhed for, at boligsøgende med størst behov tilgodeses først.
50. Et væsentligt forhold er ansøgerens aktuelle boligsituation. Der kan her tages hensyn til den nuværende boligs afstand til uddannelsessted, husleje samt dens areal, sanitære forhold, køkkenfaciliteter og opvarmning. Er ansøgeren uforskyldt blevet boligløs eller opsagt i sin nuværende bolig, må der lægges afgørende vægt herpå.
51. Også ansøgerens økonomiske forhold må tages i betragtning, således at den økonomisk svagest stillede, alt andet lige, har fortrinsret. Der bør dog ikke fastsættes nogen egentlig øvre indtægtsgrænse for retten til at bo på kollegium. Hvor der er ledige boliger, kan i øvrigt kvalificerede ansøgere således ikke afvises med den begrundelse, at de tjener for meget.
52. Ved vurderingen af boligbehovet må der også tages hensyn til ansøgerens sociale forhold. Der bør således især lægges vægt på fysiske eller psykiske handicaps, som skønnes at kunne lettes ved et kollegieophold. Også andre sociale forhold, der f. eks. har relation til den nuværende boligsituation, kan tillægges betydning.
Udlejning af boliger i fremtidige kollegier.
53. Efter lovens § 60, stk. 2, skal fremtidige boliger, der med statsstøtte er opført for unge under uddannelse, efter boligministerens nærmere bestemmelse fortrinsvis stilles til rådighed for unge uddannelsessøgende og andre unge med et særligt behov derfor. Denne bestemmelse omfatter altså ikke de bestående kollegier, men kun fremtidige, der opføres med støtte efter lov om boligbyggeri. Bestemmelsen omfatter også de fremtidige, særligt finansierede enkeltværelser i almennyttigt boligbyggeri. For udlejningen af disse værelser vil der blive redegjort i et særligt cirkulære, jfr. pkt. 1.
Ved vurderingen af, om en uddannelsessøgende har et særligt behov i de fremtidige kollegier, må de retningslinier, som anvendes i de bestående kollegier, og som er angivet foran i pkt. 47-52, lægges til grund.
Ved afgørelsen af, om en ung ikke-uddannelsessøgende derefter bør have fortrinsret, må den pågældendes sociale og økonomiske situation vurderes under eet, og også her vil i almindelighed kunne anvendes de kriterier af social og økonomisk karakter, som gælder for uddannelsessøgende. Der kan dog i det enkelte tilfælde være behov for, at kommunen foretager en mere indgående vurdering af, i hvilket omfang den unges problemer kan afhjælpes ved et kollegieophold, eller om anden social bistand kan sættes ind med bedre virkning.
Indstilling til kollegieboligerne.
54. Navnlig i kommuner med flere kollegier kan det være praktisk at etablere en fælles indstilling af ansøgere til kollegieboliger. Herved gøres det muligt at vurdere alle ansøgere ud fra samme retningslinier og dermed at fordele samtlige boliger mere hensigtsmæssigt. Endvidere vil der være tale om en service for de uddannelsessøgende, som på eet sted og med een ansøgning kan komme i betragtning ved tildelingen af bolig flere steder. Endelig vil der samtidig være tale om en administrativ lettelse for de enkelte kollegiebestyrelser.
55. Det er overladt til den enkelte kommunalbestyrelse at bestemme, om der skal oprettes en fælles indstillingsvirksomhed til kollegieboliger i kommunen. Det er ligeledes kommunalbestyrelsen, der bestemmer, hvorledes en eventuel indstillingsvirksomhed skal lægges til rette.
Ved boligbyggeriloven af 1971 gennemførtes hjemmel til nedsættelse af såkaldte regionale indstillingsudvalg. Sådanne udvalg er nedsat for hovedstadsområdet, Århus kommune, Aalborg kommune, Fyns amt, Sønderborg og Skive. Kommunalbestyrelserne kan beslutte, at indstillingen fortsat skal foretages på denne måde. Såfremt der indføres andre ordninger, må man være opmærksom på, at indstillingsudvalgene kan have bindende aftaler med kollegierne, og at en nyordning derfor først kan få virkning efter sådanne aftalers udløb, om fornødent efter opsigelse fra kollegiernes side.
Gennemføres der ordninger til afløsning af indstillingsudvalgene, bør kommunalbestyrelserne i alle tilfælde sørge for, at der skabes lempelige overgangsordninger for udvalgenes personale.
56. Det vil være hensigtsmæssigt, om kommunalbestyrelserne forhandler nærmere med kollegiebestyrelserne om den fremtidige tilrettelæggelse af indstillingen. Kommunalbestyrelsen bør herunder - som tilsynsmyndighed - snarest give kollegiebestyrelserne pålæg om ikke at indgå aftaler om indstilling uden først at forelægge disse for kommunalbestyrelsen til godkendelse.
57. Indstillingsvirksomheden kan oprettes fælles for flere kommuner. Dette vil navnlig være praktisk i områder, hvor kollegier i flere kommuner betjener et fælles opland, især hvor uddannelsesinstitutionerne er lands- eller regiondækkende.
58. En indstillingsvirksomhed vil umiddelbart omfatte de kollegier, hvis vedtægter indeholder en særlig bestemmelse herom. Dette gælder kollegieinstitutioner, hvis vedtægter er godkendt fra april 1969 og fremefter. I andre kollegier må kommunalbestyrelsen sørge for den nødvendige ændring af vedtægterne. Der henvises til normalvedtægterne (bilag 3).
59. I visse områder kan der være behov for en samordnet indsats, der tager sigte på såvel indstilling til kollegieboliger som på anvisning af fremlejede værelser i privat og almennyttigt boligbyggeri samt eventuelt også indstilling til enkeltværelser i det almennyttige byggeri, hvortil uddannelsessøgende og andre unge med særlige behov har fortrinsret. Også en sådan samordnet virksomhed åbner lovens § 71, stk. 2, mulighed for at iværksætte. Men det er ligeledes her overladt til den enkelte kommunalbestyrelse - eller flere i fællesskab - at tilrettelægge en sådan virksomhed.
60. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, hvordan en indstillingsvirksomhed skal finansieres. Efter den nu bortfaldne bekendtgørelse nr. 98 af 16. februar 1973 om indstilling til kollegieboliger kan udvalgene for deres virksomhed opkræve et gebyr hos kollegieinstitutionerne på indtil 1/2 pct. af den samlede lejeindtægt. Derimod har der ikke været tale om opkrævning af gebyr fra ansøgerne.
Kommunalbestyrelserne må ved gennemførelsen af indstillingsordninger være opmærksomme på, at de enkelte kollegiers betaling herfor - der jo skal modsvares i kollegiets lejeindtægt - holdes på et rimeligt niveau. I denne henseende kanden tidligere maksimumsgrænse på 1/2 pct. af lejeindtægten være vejledende. Samtidig må kommunalbestyrelsen påse, at der sker en nedsættelse af eventuelle forretningsførerhonorarer, svarende til den lettelse i disses arbejde, indstillingsvirksomheden medfører.
Hvor der etableres en fælles egentlig anvisnings- eller udlejningsvirksomhed, henledes opmærksomheden på kapitel XVII: »Om mellemmænd ved udlejning« i lov om leje (lovbekendtgørelse nr. 296 af 1. juni 1976) samt boligministeriets bekendtgørelse nr. 86 af 21. marts 1975 om autoriserede mellemmænd ved udlejning.
Afsnit 5.
Finansforvaltning.
61. Såfremt kollegieinstitutionen vil finansiere en forandring ved optagelse af lån mod pant i ejendommen, eller det er nødvendigt at gennemføre lejeforhøjelse i den anledning, skal forandringen godkendes af boligministeren, inden den bringes til udførelse.
Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning bemyndiges herved til på boligministerens vegne og efter indstilling fra kommunalbestyrelsen at meddele tilladelse til gennemførelse af forandringer. Hypotekbanken bemyndiges endvidere til på boligministerens vegne at afgøre spørgsmål om udgifternes finansiering, herunder til at meddele samtykke til, at statslån eller statsgaranterede lån rykker for tillægslån. Hypotekbankens afgørelser kan indbringes for boligministeriet så endelig afgørelse.
Nødvendige lejeforhøjelser i forbindelse med forandringerne godkendes af kommunalbestyrelsen. Ansøgning indsendes til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, Landgreven 4, 1301 København K, gennem kommunalbestyrelsen med opstilling over udgifterne og fornødent projektmateriale i øvrigt, oplysning om arbejdernes finansiering samt driftsbudget. Kommunalbestyrelsens indstilling skal ligeledes medfølge.
62. Der vil i almindelighed kunne forventes godkendt arbejder, hvortil der i nybyggeri eller ved ombygning kunne ydes statsstøtte. Ved ændringer eller udvidelse af centralvarme- og varmtvandsinstallation vil det normalt være et vilkår, at ejendommen opfylder eller kommer til at opfylde de krav til varmeisolering, der stilles til nybyggeri.
63. Der kan ikke forventes godkendt forandringer, der forringer ejendommens panteværdi eller boligernes brugsværdi eller på afgørende måde ændrer ejendommens karakter af kollegieejendom. Foranstaltninger, hvorved antallet af boliger formindskes, kan heller ikke forventes godkendt, medmindre ganske særlige forhold, der indebærer afgørende fordele for kollegiets drift, taler derfor.
64. Såfremt kollegieinstitutionen vil finansiere forandringen ved optagelse af tillægslån eller ved anden belåning med pant i ejendommen, må der ansøges om samtykke hertil fra hypoteksbanken. Det er en forudsætning for at kunne gennemføre forbedringer med lån, der skal have pant forud for statslån. statsgaranterede lån eller kommunelån, at også kommunalbestyrelsen kan godkende, at statslånet, det statsgaranterede lån og kommunelånet rykker, og at kommunen vil vedstå eventuelle garantier uanset rykning af de kommunegaranterede lån.
Tilladelser vil kun blive bevilget inden for samme lånegrænse af den godkendte udgift ved forbedringen som den, statslånet eller det statsgaranterede lån er ydet efter.
Overstiger tillægslånet, hvad der således kan respekteres, må det overskydende beløb betales som ekstraordinært afdrag på statslånet eller det statsgaranterede lån. Hvis der tillige er ydet kommunelån, betales som ekstraordinært afdrag på dette den del af det overskydende beløb, som svarer til forholdet mellem statslånet og kommunelånet.
65. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning bemyndiges desuden til på boligministerens vegne at afgøre, om ekstraordinært afdrag skal ydes på statslånet tilfælde af ekspropriation, skelforandringer eller afhændelse på anden måde af dele af ejendommen, uden at dennes drift som kollegieinstitution berøres. Det er en betingelse, at kommunalbestyrelsen kan godkende, at statslånet forbliver indestående uanset rykning af de kommunegaranterede lån.
Underskrift 1
Boligministeriet, den 2. februar 1978 OVE HOVE /Bent Noiesen UDDRAG Lov nr. 611 af 14. december 1977.
Bilag 1.
Lov om ændring af lov om boligbyggeri.
(Boliger for unge under uddannelse m.fl. Lån til betaling af beboerindskud).
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1.
Stk. 1. I lov nr. 83 af 19. marts 1975 om boligbyggeri, jfr. lovbekendtgørelse nr. 357 af 23. juni 1977, foretages følgende ændringer:
1. Kap. IX affattes således:
»Kap. IX. Boliger for unge under uddannelse m.fl.
§ 60.
Stk. 1. Til opførelse af boliger for unge under uddannelse kan boligministeren på statskassens vegne give tilsagn om statslån, rentesikring og eventuelt tillige statsgaranti. Støtte kan ydes til almennyttige boligselskaber samt til selvejende kollegieinstitutioner, fonds og lignende, såfremt disses vedtægter kan godkendes af boligministeren. Bestemmelserne i § 4, stk. 2-4(* 1), finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Boliger opført med statsstøtte efter stk. 1 skal efter boligministerens nærmere bestemmelse fortrinsvis stilles til rådighed for unge uddannelsessøgende og andre unge med et særligt behov derfor.
Stk. 3. Tilsagn om støtte sker med hensyntagen til det forventede behov i det påfældende område sammenholdt med udlejningssituationen i allerede opførte boliger.
§ 61.
Stk. 1. Boligerne skal fortrinsvis indrettes i forbindelse med almennyttigt boligbyggeri, der opføres med støtte efter reglerne i denne lov.
Stk. 2. Støtte efter dette kapitel kan under særlige omstændigheder ydes til erhvervelse og eventuel ombygning af bebyggede ejendomme med henblik på indretning af boliger som nævnt i § 60.
§ 62.
Stk. 1. Statslån kan ydes op til 20 pct. af ejendommens værdi. Det er en betingelse for ydelse af statslån, at vedkommende kommune yder lån på 6 pct. af værdien. Statens og kommunens lån skal have sideordnet, oprykkende panteret efter lån i institutter, som er godkendt i medfør af lov om realkreditinstitutter. Summen af disse låns netteprovenu samt stats- og kommunelån kan udgøre indtil 100 pct. af ejendommens værdi.
Stk. 2. I hovedstadsområdet udlåner hovedstadsrådet til kommunen halvdelen af det beløb, kommunen yder efter stk. 1. Ved kommunens og hovedstadsrådets långivning efter stk. 1 og 2 gælder § 57, stk. 2 og 3, tilsvarende.
Stk. 3. Ud over statslån efter stk. 1 kan boligministeren yde statslån til finansiering af rimelige udgifter til møblering og montering. Sådant lån kan ydes med indtil 3.500 kr. pr. værelsesenhed. Beløbet reguleres i overensstemmelse med byggeomkostningsindekset for montagebyggeri i forhold til 1. april 1977.
Stk. 4. Garanti og rentesikring kan ydes efter reglerne i kap. VII.
§ 63.
Stk. 1. Lån udbetales i forbindelse med grundkøb og byggeriets projektering og udførelse efter retningslinier, der fastsættes af boligministeren.
Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte nærmere retningslinier for berigtigelsen af de lån, der ydes af staten og kommunerne, herunder at lånene skal berigtiges ved udbetaling til Boligselskabernes Landsbyggefond til videre udlån til bygherren.
Stk. 3. Udbetaling af statslån kan betinges af, at en forholdsmæssig del af kommunens lån er udbetalt.
§ 64.
Stk. 1. Statens og kommunernes lån er rentefri. De afdrages, når ejendommens økonomi efter långivernes skøn tillader det, jfr. § 32, 2. pkt. Tilbagebetaling skal dog påbegyndes senest 50 år efter ejendommens ibrugtagelse.
Stk. 2. Hovedstadsrådets lån til kommuner ydes på samme vilkår som kommunernes lån.
Stk. 3. Såfremt boligerne udlejes til andre end unge, der efter § 60, stk. 2, har fortrinsret dertil, kan boligernes finansiering efter boligministerens nærmere bestemmelse ændres til den i § 40, stk. 2, fastsatte.
§ 65.
Stk. 1. Boligministeren kan yde statstilskud til nedbringelse af lejen for uddannelsessøgende, der bebor enkelte værelser i det almennyttige boligbyggeri. Tilsvarende støtte kan ydes til kollegier, opført med støtte efter § 60.
§ 66.
Stk. 1. Bestemmelserne i § 52, § 54, stk. 2, og §§ 56, 58 og 59 finder tilsvarende anvendelse på byggerier, der opføres med støtte efter nærværende kapitel.
§ 67.
Stk. 1. Boligministeren fastsætter nærmere regler om sammensætningen af bestyrelser i kollegier opført med statsstøtte efter lov nr. 250 af 7. juni 1963, lov nr. 238 af 8. juni 1966 med senere ændringer, lov nr. 268 af 9. juni 1971 om ændring af lov om boligbyggeri og senere boligbyggerilove, jfr. senest lovbekendtgørelse nr. 357 af 23. juni 1977, eller efter denne lov.
Stk. 2. I bestyrelserne skal så vidt muligt være ligelig repræsentation af ungdommen, herunder de uddannelsessøgende og beboerne, af kommunalbestyrelsen og af uddannelsesinstitutioners ledelse.
Stk. 3. Hvor forholdene taler derfor, kan boligministeren udpege en forretningsfører til midlertidigt at overtage kollegiebestyrelsens opgaver.
§ 68.
Stk. 1. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om beboerindflydelse i de kollegier, der er nævnt i § 67, stk. 1, samt i kollegier, der er opført med statsstøtte efter lov nr. 235 af 30. april 1946, lov nr. 107 af 14. april 1955 og lov nr. 356 af 27. december 1958 om boligbyggeri med senere ændringer.
§ 69.
Stk. 1. Kommunalbestyrelsen fører efter regler, der fastsættes af boligministeren, tilsyn med de i § 67, stk. 1, nævnte kollegier, der ligger i kommunen.
§ 70.
Stk. 1. Bestemmelserne i § 7(* 3) finder anvendelse ved fastsættelse af lejen m.v. for boliger opført med støtte efter dette kapitel.
Stk. 2. Med henblik på udligning af lejeniveauet i kollegiebyggeri og andet byggeri for unge under uddannelse kan vilkårene for lån efter § 62 i lov nr. 83 af 19. marts 1975 om boligbyggeri eller efter denne lov ændres med et halvt års varsel. Boligministeren fastsætter nærmere bestemmelser for huslejeudligningens gennemførelse.
Stk. 2. Selskabet eller institutionen kan opsige lejemålet med 3 måneders varsel, når lejeren har fuldført sin uddannelse eller de forudsætninger, hvorunder boligen blev udlejet, ikke længere er opfyldt.
§ 71.
Stk. 1. Udlejning af de i § 67, stk. 1, nævnte boliger skal ske efter retningslinier, der tager hensyn til de boligsøgendes uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale forhold. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 2. Efter kommunalbestyrelsens bestemmelse kan der ske fælles indstilling til de i stk. 1 nævnte boliger i kommunen. Sådan indstillingsvirksomhed kan oprettes fælles for flere kommuner og kan samordnes med anden virksomhed, der tager sigte på formidling af boliger for unge.
§ 72.
Stk. 1. Boligministeren nedsætter et ungdomsboligråd med repræsentanter for ungdommen, kommunerne, de almennyttige boligselskaber og uddannelsesinstitutionernes ledelse. Ungdomsboligrådet er rådgivende for boligministeren i spørgsmål om ungdommens boligforhold. Boligministeren fastsætter de nærmere bestemmelser om rådets sammensætning og arbejdsopgaver.
11. I § 90 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Efter bygherrens anmodning kan boligministeren efter forhandling med vedkommende kommune, jfr. § 63, stk. 1, beslutte, at støtte efter kap. IX kan ydes til kollegier, hvor tilsagn om statsstøtte efter tidligere love om boligbyggeri ikke er endeligt berigtiget.«.
Stk. 1. § 2 Loven træder i kraft den 1. januar 1978.
Underskrift 2
Givet på Christiansborg slot, den 14. december 1977. Under Vor Kongelige Hånd og Segl. MARGRETHE R. Ove Hove.
Bilag 2.
(Bestyrelser, kollegianerråd og tilsyn).
I medfør af §§ 67, 68 og 69 i lov om boligbyggeri, jfr. lovbekendtgørelse nr. 357 af 23. juni 1977, som ændret ved lov nr. 611 af 14. december 1977 (Boliger for unge under uddannelse m.fl.), fastsættes:
»Kap. IX. Boliger for unge under uddannelse m.fl.
§ 1.
Stk. 1. Reglerne i denne bekendtgørelse gælder for kollegier, der er opført med statsstøtte efter lov nr. 250 af 7. juni 1963, lov nr. 238 af 8. juni 1966 med senere ændringer, lov nr. 268 af 9. juni 1971 om ændring af lov om boligbyggeri og senere boligbyggerilove, jfr. lovbekendtgørelse nr. 357 af 23. juni 1977 og lov nr. 611 af 14. december 1977 om ændring af lov om boligbyggeri.
Kapitel 1. Bestyrelsernes sammensætning.
§ 2.
Stk. 1. Kollegieinstitutionens bestyrelse skal udpeges og sammensættes således, at den kan sikre en effektiv og forsvarlig drift af kollegiet efter de regler, der gælder herom.
Stk. 2. Bestyrelsen skal så vidt muligt bestå af medlemmer, hvoraf en trediedel udpeges efter indstilling fra lokale ungdomsorganisationer, herunder organisationer for uddannelsessøgende, samt kollegianerrådet. En anden trediedel udpeges efter indstilling fra ledelsen for de uddannelsesinstitutioner, hvis studerende i første række forudsættes at være beboere på kollegiet (kollegianere). Den sidste trediedel udpeges af kommunalbestyrelsen, der skal godkende samtlige medlemmer af kollegiebestyrelsen.
Stk. 3. Efter kommunalbestyrelsens bestemmelse kan der også udpeges medlemmer efter indstilling fra andre parter.
Stk. 4. Bestyrelsen kan omfatte mindst 3 og højst 7 medlemmer.
Stk. 5. Medlemmer, der udpeges efter indstilling fra uddannelsesinstitutionernes ledelse eller af kommunalbestyrelsen, kan ikke udpeges blandt uddannelsessøgende.
§ 3.
Stk. 1. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning efter § 2 om sådanne ændringer i kollegieinstitutionens vedtægter, som måtte være nødvendige for at sikre en bestyrelse med en sammensætning som angivet i bestemmelsen.
Stk. 2. Indtil en ny bestyrelse er etableret efter § 2, opretholdes de hidtidige regler i vedtægterne om bestyrelsens sammensætning.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at de fornødne ændringer af bestyrelsens sammensætning efter § 2 skal ske i forbindelse med den ordinære udskiftning af bestyrelsesmedlemmer efter institutionens vedtægter. Ændringen skal dog senest være tilendebragt den 1. april 1980.
§ 4.
Stk. 1. Såfremt der ikke på anden måde fremkommer indstilling fra indstillingsberettigede ifølge § 2, stk. 2, indkalder kommunalbestyrelsen forslag herom ved offentlig bekendtgørelse på den måde, der sædvanligt anvendes i kommunen for sådan bekendtgørelse.
Stk. 2. Kan det fornødne antal egnede bestyrelsesmedlemmer ikke udpeges efter retningslinierne i § 2, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen uden indstilling udpege sådanne medlemmer, som den finder egnede. Højst en trediedel af medlemmerne kan dog udpeges blandt uddannelsessøgende.
§ 5.
Stk. 1. Kommunalbestyrelsen afgiver indberetning til boligministeren om kollegiebestyrelsens sammensætning og ændring heri.
Stk. 2. Tvivlsspørgsmål om, hvem der er indstillingsberettigede efter § 2, stk. 2, afgøres af boligministeren.
Stk. 3. Boligministeren kan under ganske særlige omstændigheder forlænge fristen i § 3, stk. 3.
Kapitel 2. Kollegianerråd.
§ 6.
Stk. 1. Kollegiets beboere (kollegianerne) har ret til medindflydelse på kollegiets drift efter reglerne i § 10, såfremt de på et kollegianermøde træffer beslutning herom og vælger et kollegianerråd til at udøve medindflydelsen.
§ 7.
Stk. 1. Til kollegianermøder indkaldes med mindst 8 dages varsel ved opslag på passende sted eller ved brev samtlige kollegianere med angivelse af det eller de emner, som skal drøftes på mødet. Samtidig indkaldes kollegiebestyrelsen skriftligt.
Stk. 2. Kollegianermødet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af kollegianerne på kollegiet er mødt. Kollegianermødets beslutninger træffes på grundlag af almindelig stemmeflerhed blandt de mødende kollegianere. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Stk. 3. Kollegianermødet vælger selv sin dirigent. Kollegianermødet træffer afgørelse om antallet af kollegianerrådsmedlemmer, dog at antallet mindst er 3 og højst 9.
Stk. 4. Kollegianermødet foretager valg af kollegianerrådsmedlemmer og suppleanter for disse. Valgperioden er 1 år. Genvalg kan finde sted.
Stk. 5. Et kollegianermøde kan beslutte, at en kollegianerforenings bestyrelse er kollegianerråd, såfremt et flertal af kollegianerne er tilsluttet foreningen, og såfremt foreningen kun har medlemmer, der bor på kollegiet. Et senere kollegianermøde kan beslutte, at der påny skal vælges kollegianerråd efter reglerne i stk. 3 og 4.
§ 8.
Stk. 1. Kollegianerrådet skal hvert år senest 3 måneder efter kollegiets regnskabsårs slutning foranledige afholdt ordinært kollegianermøde. Dagsordenen for kollegianermødet skal mindst omfatte følgende punkter:
1. Aflæggelse af kollegianerrådets beretning for det forløbne år.
2. Valg af kollegianerrådsmedlemmer.
§ 9.
Stk. 1. Ekstraordinært kollegianermøde afholdes, når kollegianerrådet finder anledning dertil, eller når det til behandling af et angivet emne ønskes af mindst en fjerdedel af kollegianerne, eller når der på et tidligere kollegianermøde er truffet beslutning herom, eller når kollegiebestyrelsen anmoder herom.
§ 10.
Stk. 1. Kollegianerrådet fører tilsyn med kollegiets vedligeholdelsestilstand og pasning samt påser, at der er god orden på kollegiet. Eventuel påtale sker til kollegiebestyrelsen. Såfremt kollegieanerrådet foreslår ændringer i kollegiets husorden, skal denne efter at være omdelt til samtlige beboere forelægges til godkendelse på et kollegianermøde. Godkendes den på kollegianermødet, skal den være gældende, medmindre kollegiebestyrelsen har vægtige grunde til at modsætte sig dette.
Stk. 2. Kollegiebestyrelsens udkast til årsregnskab og driftsbudget for kollegiet skal forelægges for kollegianerrådet.
Stk. 3. Kollegianerrådet skal orienteres om kollegiebestyrelsens ansættelse og affskedigelse af ejendomsfunktionærer.
Stk. 4. Kollegianerrådet kan inden for rammerne af et godkendte budget foreslå, hvilke vedligeholdelsesarbejder og fornyelser kollegiebestyrelsen skal lade udføre på kollegiet. Kollegiebestyrelsen skal, når der ikke foreligger særlige omstændigheder, lade de af kollegianerrådet foreslåede vedligeholdelsesarbejder og fornyelser udføre på kollegiet.
Stk. 5. Kollegianerrådet kan i en forretningsorden træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv.
Kapitel 3. Kommunalbestyrelsens tilsyn.
§ 11.
Stk. 1. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med de kollegieinstitutioner, hvis ejendom ligger i kommunen.
§ 12.
Stk. 1. Kommunalbestyrelsen påser, at ejendommen anvendes i overensstemmelse med det formål, vedtægterne angiver, og at institutionen tilrettelægger driften i dette øjemed på forsvarlig måde under iagttagelse af de herom gældende bestemmelser.
Stk. 2. Anvendelse af ejendommen til andet formål må kun ske med samtykke af boligministeren og i tilfælde, hvor der indestår kommunale lån, tillige af kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen er berettiget til at afkræve institutionen oplysning om ethvert forhold til belysning af, om institutionen og ejendommen drives efter retningslinierne i stk. 1, og i øvrigt at træffe enhver fornøden foranstaltning til udøvelse af sit tilsyn.
§ 13.
Stk. 1. Hvert år senest 3 måneder før regnskabsåret begyndelse udarbejdet budget med lejefastsættelse for det følgende år til kommunalbestyrelsens godkendelse.
Stk. 2. Lejen skal fastsættes således, at lejeindtægten sammen med kollegiets eventuelle øvrige indtægter er tilstrækkelig til at dække løbende driftsudgifter, afdrag på prioritetsgæld, passende henlæggelser til hovedistandsættelser og afskrivninger samt forbedringer af kollegiet og dettes udstyr, samt til at imødegå risikoen for indtægtstab og lignende.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i det omfang, den finder det fornødent, kræve ændringer i budgettet og lejefastsættelsen.
Stk. 4. Vedtægtsmæssigt udarbejdet regnskab for de enkelte år indsendes inden 3 måneder efter regnskabsårets udløb i revideret stand forsynet med bestyrelsens underskrift og påtegnet af institutionens revisor til kommunalbestyrelsens godkendelse. Kommunalbestyrelsen kan, hvis den finder det påkrævet, udpege en revisor til at foretage fornyet revision af institutionens regnskaber.
§ 14.
Stk. 1. Såfremt der konstateres uregelmæssigheder af ikke uvæsentligt betydning ved institutionens eller ejendommens drift, eller institutionen ikke kan opfylde sine økonomiske forpligtelser, afgiver kommunalbestyrelsen uden ubegrundet ophold indberetning herom til boligministeren.
Stk. 2. Boligministeren kan i det enkelte tilfælde træffe sådanne foranstaltninger til sikring af en kollegieinstitutions forsvarlige administration, som han finder fornødne.
§ 15.
Stk. 1. Likvidation foretages af en likvidator udpeget af boligministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Ved likvidation af institutionen anvendes de fremkomne midler i første række til betaling af gæld. Er der herefter noget tilbage, bestemmer boligministeren anvendelsen heraf efter indstilling fra kommunalbestyrelsen.
§ 16.
Stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan godkende sådanne ændringer af institutionens vedtægter, som nøje følger de af boligministeren godkendte normalvedtægter og kun indebærer en udfyldning af disse.
§ 17.
Stk. 1. Reglerne i denne bekendtgørelse gælder uanset modstående bestemmelser i institutionens vedtægter, fundats eller lignende.
Underskrift 3
Boligministeriet, den 28. december 1977 OVE HOVE Bent ???????
Bilag 3.
Normalvedtægter for kollegier
Navn og hjemsted
Kapitel 3. Kommunalbestyrelsens tilsyn.
Stk. 1. § 1 Kollegiets navn er ................................................. Kollegiet er en selvejende institution. Dets hjemsted er ................................................... Formål.
Stk. 1. § 2 Kollegiets formål er på ejendommen, matr.nr. ............ at etablere og drive et kollegie for unge under uddannelse. Kapitalforhold.
Stk. 1. § 3 Kollegiets disponible formue skal med undtagelse af en passende driftskapital anbringes i overensstemmelse med de for anbringelse af umyndiges midler gældende regler, dog at bestyrelsen ved eenstemmig vedtagelse er berettiget til at gøre afvigelser herfra, såfremt kommunalbestyrelsen meddeler samtykke hertil. Værdipapirer skal noteres på kollegiets navn og forsynes med kommunalbestyrelsens prohibitivpåtegning, eller kommunalbestyrelsens indseende med dispositioner over disse på anden måde sikres.
Stk. 1. § 4 Udviser kollegiets årsregnskab overskud, kan bestyrelsen overføre overskuddet eller en del deraf til kapitalkonto eller til reservefond til imødegåelse af fremtidige tab ved kollegiets drift. I det omfang, overskuddet ikke henlægges til kapitalkonto eller reservefond, overføres til næste år. Ledelse.
Stk. 1. § 5 Kollegiet ledes af en bestyrelse, der sammensættes således: Bestyrelsens medlemmer er ulønnede. Bestyrelsen vælger af sin midte en formand. Valget gælder for 2 år, og halvdelen eller så nær halvdelen som muligt afgår hvert år. Genvalg kan finde sted. Ved det første valg bestemmes det ved lodtrækning, hvilke bestyrelsesmedlemmer der skal afgå først.
Stk. 1. § 6 Bestyrelsen har den overordnede ledelse af kollegiets anliggender. Den træffer de nødvendige beslutninger til sikring af en forsvarlig drift efter reglerne i disse vedtægter og disponerer over institutionens midler i overensstemmelse hermed. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Bestyrelsen kan antage lønnet medhjælp.
Stk. 1. § 7 Kollegiet tegnes af formanden i forbindelse med et andet medlem af bestyrelsen. Ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom kræves underskrift af den samlede bestyrelse og godkendelse af boligministeriet eller - efter bemyndigelse fra ministeriet - Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, alt efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Bestemmelse herom tinglyses på institutionens ejendom.
Stk. 1. § 8 Bestyrelsesmøder indkaldes af formanden mindst 1 gang om året og i øvrigt så ofte, der er anledning hertil. Bestyrelsesmøde skal indvarsles på begæring af 2 af bestyrelsens medlemmer. Indvarsling sker normalt skriftligt med 8 dages varsel og med angivele af dagsorden. I en af formanden autoriseret protokol optages et kort referat af forhandlingerne. Tilsyn.
Stk. 1. § 9 Kollegiet er undergivet kommunalbestyrelsens tilsyn efter de af boligministeriet til enhver tid fastsatte regler herom. Kollegianerne.
Stk. 1. § 10 Bestyrelsen udlejer boligerne til kollegianerne efter ansøgning. Adgang til bolig på kollegiet har alle unge under uddannelse og eventuelt andre unge efter boligministeriets nærmere bestemmelse. Udlejning af boligerne skal ske efter de retningslinier, boligministeriet og kommunalbestyrelsen fastsætter. Der skal tages hensyn til den boligsøgendes uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale forhold. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, om indstillingen til ledige boliger skal ske gennem en indstillingsordning, som kan være fælles for flere kollegier og flere kommuner. Bestyrelsen fastsætter betingelserne for kollegieopholdet samt varigheden af dette. Ingen kollegianer kan uden særlig dispensation forblive boende, efter at uddannelsen er afsluttet. Bestyrelsen fastsætter en husorden for kollegiet. Ændringer i husordenen sker under iagttagelse af reglerne om beboerindflydelse (kollegianerråd).
Stk. 1. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med de kollegieinstitutioner, hvis ejendom ligger i kommunen.
Stk. 1. Kommunalbestyrelsen påser, at ejendommen anvendes i overensstemmelse med det formål, vedtægterne angiver, og at institutionen tilrettelægger driften i dette øjemed på forsvarlig måde under iagttagelse af de herom gældende bestemmelser.
Stk. 1. Hvert år senest 3 måneder før regnskabsåret begyndelse udarbejdet budget med lejefastsættelse for det følgende år til kommunalbestyrelsens godkendelse.
Stk. 1. Såfremt der konstateres uregelmæssigheder af ikke uvæsentligt betydning ved institutionens eller ejendommens drift, eller institutionen ikke kan opfylde sine økonomiske forpligtelser, afgiver kommunalbestyrelsen uden ubegrundet ophold indberetning herom til boligministeren.
Stk. 1. Likvidation foretages af en likvidator udpeget af boligministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen.
Stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan godkende sådanne ændringer af institutionens vedtægter, som nøje følger de af boligministeren godkendte normalvedtægter og kun indebærer en udfyldning af disse.
Stk. 1. Reglerne i denne bekendtgørelse gælder uanset modstående bestemmelser i institutionens vedtægter, fundats eller lignende.
Bilag 4.
Statsstøttede kollegiers udgifter
Indledningen i det følgende svarer til den opstilling, som er givet på sidste side af dette bilag.
a. Prioritetsydelser. Udgiften opdeles i renteudgifter for sig og afdrag og bidrag til reserve- og administrationsfond for sig. Godskrevne andele i realkreditinstituttets reservefond posteres som afdrag. Eventuelt udligningsbidrag efter bekendtgørelse af 18. september 1974 posteres særskilt. Det samme gælder vej- og kloakbidrag og afdrag på andre lån, f. eks. Kollegiefonds-lån fra Københavns kommune.
b. Ejendomsskatter. Opmærksomheden henledes på, at der i §§ 8 og 20 i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jfr. lovbekendtgørelse nr. 307 af 30. maj 1973, er givet mulighed for fritagelse for ejendomsskatter, dvs. amtskommunal og kommunal grundskyld. Ansøgning herom indgives henholdsvis til amtsrådet og til kommunalbestyrelsen.
d. Forsikringer. Ejendommen skal holdes behørigt brandforsikret i et bygningsbrandforsikringsselskab, der har forsikringsrådets tilladelse (koncession) til at drive forsikringsvirksomhed. Forsikringssummen skal være så stor, at den i tilfælde af total skade dækker genopførelsesværdien (fuld- og nyværdiforsikring). Institutionens ansatte skal holdes forsikret mod ulykkestilfælde under arbejdet. Grundejerforsikring - herunder glasforsikring - bør normalt tegnes. Herudover må det bero på de konkrete forhold, i hvilket omfang der bør tegnes forsikring.
e. Renholdelse og ejendomsfunktionærer. Opdeles i udgifter til rengøring, renovation - herunder skorstensfejning - og ejendomsfunktionærer. Det er almindeligt i dag, at kollegianerne selv renholder deres egen bolig. Besparelser i udgiften til rengøring er i nogle kollegier opnået ved, at kollegianerne i større eller mindre omfang deltager i rengøring af fællesarealer.
En hensigtsmæssig fordeling og udnyttelse af institutionens faste arbejdskraft kan give betydelige besparelser i udgift til vedligeholdelse.
Som ejendomsfunktionærer medregnes varmemester og andre, som deltager i pasning af varmeanlægget. Udgift til forretningsfører og dennes medhjælp hører under g, administration. Som grundlag for ansættelsesvilkårene kan anvendes mønsteroverenskomsten mellem Boligselskabernes Landsforening og Ejendomsfunktionærernes Fagforening.
f. Vedligeholdelse.8 Vedligeholdelsestilstanden på mange kollegier lider ofte under, at der er sparet på løbende vedligeholdelse og henlæggelser til hovedistandsættelse m.v. for at kunne holde lejen nede i de første driftsår. Der henvises til bemærkningen foran under pkt. e om muligheden for besparelser på vedligeholdelsesudgiften ved en hensigtsmæssig tilrettelæggelse for indstitutionens daglige arbejdskraft. Det anbefales af hensyn til nødvendige overvejelser ved budgetlægningen, at den løbende vedligeholdelse (»Brugt i årets løb«) opdeles - som foreskrevet for de almennyttige boligselskaber - i følgende:
1) Vedligeholdelse af bygninger.
2) Vedligeholdelse af boligerne.
3) Vedligeholdelse af tekniske installationer.
4) Vedligeholdelse af gård-, have- og vejanlæg.
Opmærksomheden henledes på den adgang, som bekendtgørelsen af 28. december 1977, § 10, stk. 4, giver et kollegianerråd til at stille forslag om vedligeholdelsesarbejder og fornyelser.
Der bør hvert år - ud over afsætningen til vedligeholdelse - henlægges beløb til hovedistandsættelse af ejendommen, så der er midler til stede, når større istandsættelsesarbejder skal udføres. Beløbets størrelse afhænger - som også den løbende vedligeholdelse - af bygningens kvalitet, alder, byggemåde, materialer og beliggenhed. Vejledning kan fås i årsberetningerne for de almennyttige boligselskaber, som udgives af boligministeriet. Det må dog tages i betragtning, at sliddet på et kollegium ofte vil være noget større end i almindeligt boligbyggeri, bl. a. på grund af hyppigere flytninger. Der bør derfor regnes med et tillæg på 25-50 pct. til de henlæggelser, der normalt sker i almennyttige boligselskaber.
g. Administration. Omfatter administrationshonorar eller løn til forretningsfører og udgifter til kontorhold, porto, papir, tryksager, regnskabsføring - men ikke til revision - boligafgiftsindbetaling (herunder også annoncering og inkasso) og møder samt gebyr for varetagelse af indstilling til ledige kollegieboliger, jfr. afsnit 4.
Administrationen skal søges tilrettelagt efter rationelle administrationsmetoder og således, at beboernes interesser tilgodeses. I øvrigt overlades det til kollegiebestyrelserne at vælge den administrationsform, der findes mest hensigtsmæssig.
Der er ikke længere fastsat et maksimumsbeløb for administrationsudgiften, som hidtil ikke har måttet oveerstige 3 pct. af lejeindtægten. Denne grænse vil dog fortsat kunne anvendes som vejledende. Om gennemsnitsniveauet for administrationsudgiften kan i øvrigt henvises til de oplysninger, som er indeholdt i de årlige beretninger om de almennyttige boligselskabers regnskaber. Da disse oplysninger vedrører forhold, der ligger indtil 2 år tilbage i tiden, må der tages hensyn til forskydninger i pris- og lønniveauet i den mellemliggende tid. Stigningerne i administrationsudgiftens gennemsnitlige niveau er dog som følge af rationalisering m.v. hidtil sket og bør også fremtidig ske i langsommere tempo end stigningerne i pris- og lønniveauet.
Til dækning af det særlige administrationsarbejde, der er forbundet med flytninger, der tillades med kortere varsel end efter kontrakten, kan opkræves et gebyr, der dog for tiden ikke bør overstige 100 kr. pr. flytning.
Belysning og kraft. Denne udgift er steget væsentligt i de senere år. Der bør - også for at påvirke kollegianerne til besparelser i øvrigt - så vidt muligt spares på fællesbelysning m.v.
i. Afskrivninger. Begrebet svarer til henlæggelser til fornyelse af møbler og tekniske installationer. Størrelsen af de beløb, der skal henlægges, afhænger dels af det afskrevnes levetid, dels af prisen på tidspunktet for genanskaffelsen. Henlæggelsesbeløbene kan derfor kun fastsættes tilnærmelsesvist. For de almennyttige boligselskaber er for tiden bl. a. fastsat følgende vejledende procentsatser for henlæggelser til:
Centralvarmeanlæg.
a) Kedler og varmtvandsbeholdere 8 pct.
b) Oliefyr 10 pct.
c) Stoker 10 pct.
d) Øvrige centralvarmeanlæg 4 pct.
Vaskerianlæg 10 pct.
Køleanlæg 5 pct.
Gas- og elkomfurer 8 pct.
Ventilationsanlæg 8 pct.
Traktorer og andre større redskaber 10 pct.
Fællesanlæg for TV og radio 10 pct.
Elevatorer 4 pct.
Butiks- og kontorinventar 8-10 pct.
Da formålet med henlæggelserne er at opsamle midler til dækning af genanskaffelsen, skal de beløb, som ligger til grund for beregningen af henlæggelserne, tages op til revision med jævne mellemrum under hensyn til prisudviklingen. Til en del installationer - f.eks. vaskerianlæg - bør der for kollegier, hvor sliddet kan være større, almindeligvis kalkuleres med noget højere afskrivningssatser.
Til møbler bør afsættes 10-12 pct., medmindre institutionen råder over en møbelreserve. Afskrivningsgrundlaget skal fremgå af status.
j. Varme. Denne udgift, som alene omfatter udgift til brændsel eller bidrag til fjernvarme, er som følge af energikrisen steget betydeligt. Opmærksomheden henledes på boligministeriets konsulentordning vedrørende energibesparelser i eksisterende bygninger, senest cirkulære af 14. december 1977.
k. Diverse. Om udgift til telefon bemærkes, at der i kollegier, hvor omstillingsbord er installeret, kan opnås en besparelse ved ulønnet pasning af dette gennem en frivillig turnus blandt kollegianerne. De fleste steder har de pågældende dog foretrukket at betale særskilt herfor.
1. Lejetab. Er forskellen mellem lejeindtægten ved fuld udlejning og den forventede/faktiske indtægt. Tab som følge af lejerskifter bør så vidt muligt undgås.
Opstilling til budgettering og regnskabsaflæggelse
for statsstøttede kollegier.
-------------------------------------------------------------------~
Kollegiets navn
Regnskabsår
Udgifter: Kr. Kr. a. Prioritetsydelser .................................... - heraf renter ......................................... - *) Udligningsbidrag .................................. - b. Skatter .............................................. - c. Vand- og kloaker ..................................... - d. Forsikringer ......................................... - e. Renholdelse og ejendomsfunktionærer .................. - 1) Rengøring ......................................... - 2) Renovation ........................................ - 3) Ejendomsfunktionærer .............................. - f. Vedligeholdelse ...................................... - 1) Brugt i årets løb ................................. - 2) Henlagt til senere vedligeholdelse ................ - 3) Henlagt til hovedistandsættelse ................... - g. Administration ....................................... - h. Belysning og kraft ................................... - i. Afskrivninger ........................................ - 1) Møbler ............................................ - 2) Centralvarmeanlæg ................................. - 3) Maskinvaskerier ................................... - 4) Køleanlæg ......................................... - 5) ................................................... - 6) ................................................... - 7) ................................................... - j. Varme ................................................ - k. Diverse .............................................. - 1) Telefonanlæg ...................................... - 2) Revision .......................................... - 3) ................................................... - 4) ................................................... - l. Lejetab .............................................. - ----------~ Ialt .................................................... ----------~ Indtægter: Kr. a.*) Leje af kollegieboliger ............................ - (Månedlig leje pr. værelsesenhed kr.) b. I øvrigt ............................................ - ............................................ - ............................................ - ............................................ - ----------~ Ialt .................................................... ----------~
*) Hvor der betales udligningsbidrag, skal både dette og lejeindtægten opgøres kvartalsvis til brug for Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.
INDHOLDSFORTEGNELSE
Indledning
Afsnit 1
Kollegiebestyrelsens sammensætning ............................ 90 Hvem kan udpeges til medlem? ................................ 90 Hvor mange medlemmer? ....................................... 90 Fremgangsmåden ved ændring af kollegiebestyrelserne ......... 91 Afsnit 2 Beboerindflydelse gennem kollegianerråd ..................... 92 Hvilke kollegier? ........................................... 92 Valg af kollegianerråd ...................................... 93 Kollegierådets pligter og beføjelser ........................ 93 Afsnit 3 Kommunalbestyrelsens tilsyn med kollegierne ................. 94 Kommunalbestyrelsens pligter ................................ 94 Kommunalbestyrelsens beføjelser ............................. 94 Budget- og regnskabsaflæggelse .............................. 95 Revision af regnskaber ...................................... 95 Statistiske oplysninger m.v. ................................ 96 Lejefastsættelse ............................................ 96 Afsnit 4 Indstilling til og udlejning af kollegieboligerne ........... 96 Kriterierne for udlejning af kollegieboliger ................ 97 Udlejning af boliger i fremtidige kollegier ................. 97 Indstilling til kollegieboligerne ........................... 98 Afsnit 5 Bemyndigelser til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning ........................................... 99
Bilag
1. Uddrag nr. 611 af 14. september 1977 om ændring af lov om boligbyggeri. (Boliger for unge under uddannelse m.fl.).
2. Boligministeriets bekendtgørelse nr. 667 af 28. december 1977 om statsstøttede kollegier.
3. Normalvedtægter for kollegier.
4. Om statsstøttede kollegiers udgifter.