Gelex

Cirkulære om overfredningsnævnets cirkulæreskrivelse om bemyndigelse af fredningsnævnene til at dispensere fra fredningsbestemmelser

GældendeVersion 1979-03-02
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1978/239@1979-03-02/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

Bestemmelserne i §§ 34 og 34a i naturfredningsloven (lovbekendtgørelse nr. 435 af 1. september 1978) anlægger en sondring mellem a) sager om dispensationer fra fredningsbestemmelser, der kan meddeles, når det ansøgte ikke vil komme i strid med fredningens formål (§ 34), og b) sager om videregående afvigelser (§ 34a). Bestemmelserne træder i kraft den 1. januar 1979.

Medens de i § 34a omhandlede videregående afvigelser kun kan foretages, når et forslag herom er behandlet efter reglerne for rejsning af nye fredningssager, kan en konkret dispensation efter § 34 meddeles efter en enklere sagsbehandling, der i det væsentlige svarer til den, der for enhver afvigelse fra en fredningskendelse hidtil er foretaget på grundlag af den tidligere lovs § 34 og de supplerende bestemmelser i forretningsordenerne for fredningsnævn og overfredningsnævnet.

Kompetencen til at meddele en dispensation efter § 34 er - som hidtil - fordelt mellem overfredningsnævnet og fredningsnævnene ud fra kriteriet, om den pågældende fredningskendelse (afgørelse) har været indbragt for overdredningsnævnet. Hvis fredningsnævnets kendelse (afgørelse) ikke har været indbragt for overfredningsnævnet tilkommer dispensationskompetencen fredningsnævnet, og ellers overfredningsnævnet.

Stk. 1. § 34 indeholder imidlertid den nye bestemmelse, at overfredningsnævnet kan bemyndige fredningsnævnene til at meddele dispensationer, som efter lovens hovedregel skal træffes af overfredningsnævnet. I medfør af sidstnævnte bestemmelse bemyndiger overfredningsnævnet herved fredningsnævnene til at træffe afgørelse i alle sager om dispensation efter § 34 fra fredningsbestemmelser, hvor kompetencen efter loven tilkommer overfredningsnævnet, under forudsætning af at alle fredningsnævnets medlemmer stemmer for afgørelsen. Opmærksomheden henledes på, at en dispensation efter § 34 overhovedet kun kan meddeles, når det ansøgte ikke vil komme i strid med fredningens formål. Bl.a. med sigte på afgrænsningen mellem § 34 og 34a kan fredningsnævnet imidlertid undlade at anvende bemyndigelsen og i stedet med en indstilling henskyde sagens afgørelse til overfredningsnævnet. Fredningsnævnets afgørelse i medfør af denne bemyndigelse må ledsages af klagevejledning. Der henvises til lovens § 34, stk. 2, jfr. § 58, stk. 3-7. Bemyndigelsen træder i kraft den 1. januar 1979 med virkning for alle af § 34 omfattede sager, der ikke forinden er indsendt til overfredningsnævnet med fredningsnævnets indstilling.

Underskrift 1

Overfredningsnævnet, den 15. december 1978 P.O.V. BENDT ANDERSEN

Versioner

  1. 1979-03-02