Cirkulære om ændring af cirkulære om ansættelse og afskedigelse af tjenestemænd m.fl. ved kommunernes og amtskommunernes skole- og undervisningsvæsen (Til alle amtsråd, kommunalbestyrelser, skolekommissioner, skolenævn og ungdomsskolenævn)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1978/43@1978-09-15/da
Indhold
Stk. 1. § 1 Som følge af de ved lov nr. 656 af 21. december 1977 gennemførte ændringer af lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v. (skolestyrelsesloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 24 af 20. januar 1978, fastsættes følgende ændringer i cirkulære af 24. november 1977 om ansættelse og afskedigelse af tjenestemænd m. fl, ved kommunernes og amtskommunerne skole- og undervisningsvæsen:
1. § 1, stk. 1, affattes således: »Kommunalbestyrelsen ansætter efter indstilling fra skolekommissionen tjenestemænd ved kommunens skole- og undervisningsvæsen, jfr. skolestyrelseslovens §§ 7 og 23. Se i øvrigt afsnit 12«.
2. § 1, stk. 2, affattes således: »Amtsrådet ansætter tjenestemænd ved amtskommunens skole- og undervisningsvæsen, jfr. skolestyrelseslovens § 40, stk. 3. Se i øvrigt afsnit er 12«.
3. I § 13, stk. 3, ændres »fritidskommissionen« til »skolekommissionen«.
4. § 13, stk. 4, ophæves.
5. I § 13, stk. 5, udgår »andre«.
6. § 14, stk. 1, affattes således:
»Indstillingen skal omfatte 3 ansøgere - opstillet i alfabetisk rækkefølge - mellem hvilke valget træffes af den ansættende myndighed, jfr. dog stk. 2. Indstilles en ansøger som nr. 1 med alle stemmer, hvilket skal anføres i indstillingen, skal denne ansøger ansættes, hvis vedkommende opfylder de krav, der gælder for ansættelse i stillingen. Dette gælder dog ikke ved ansættelse i stillinger som skoledirektør, ledende skoleinspektør og viceskoledirektør, jfr. skolestyrelseslovens § 7, stk. 2.«
Stk. 1. § 2 Cirkulæret har virkning fra den 1. april 1978.
Underskrift 1
Undervisningsministeriet, den 8. marts 1978. P.M.V. E.B. Hanne Saunte