Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1978/47@1978-09-15/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Indholdsfortegnelse

1. Indledning 2. Rekvirenten 3. Fuldbyrdelsesfrist 4. Forkyndelse 5. Underretning om tid og sted for forretningen 6. Pantefogdens stedlige kompetence 7. Tilsigelse 8. Politifremstilling 9. Fredningsperiode

10. Vidner

11. Vurdering

12. Skyldnerens oplysningspligt

13. Undersøgelse af husrum eller person

14. Vejledningspligt

15. Underretningspligt

16. Genoptagelse

17. Skyldnerens udtagelsesret

18. Genstande af personlig betydning og hjælpemidler

19. Løn m.v.

20. Underholdsbidrag m.v.

21. Pension m.v.

22. Invaliditets- og forsørgertabserstatning

23. Krav på godtgørelse for ikke-økonomisk skade

24. Båndlagte gaver

25. Vederlag for visse offentlige hverv

26. Fast ejendom m.v.

27. Lejekrav

28. Gensidigt bebyrdende kontrakter

29. Rådighedsberøvelse

30. Udleveringspligt

31. Afdragsordninger

32. Prioritetsstillingen for udlæg

33. Bortfald af udlæg

34. 12-ugersfristen

35. Udlæg i fordringer m.v.

36. Tvivlsspørgsmål

1. Indledning

Reglerne om udpantning er ændret ved lovene nr. 258 og nr. 278 begge af 26. maj 1976. Lov nr. 258 ændrer retsplejelovens kapitler om udlæg og udpantning. Lov nr. 278 om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. erstatter lov nr. 9 af 29. januar 1970. Begge love er trådt i kraft den 1. januar 1977.

I det følgende foretages en gennemgang af de vigtigste nye bestemmelser i retsplejeloven og inddrivelsesloven, der har betydning for kommunernes inddrivelse af skatter m.v.

1.1 Inddrivelse af skatter m.v. foretages efter de nye regler om udlæg i retsplejeloven, kap. 45-47, §§ 478-527. Særlige regler om inddrivelse af skatter og afgifter er anført i inddrivelsesloven.

1.2 Udlæg foretaget af pantefogden har samme virkning som udlæg foretaget af de ordinære fogedretter, og pantefogden har samme beføjelser som fogedretten, medmindre inddrivelsesloven udtrykkelig har bestemt andet.

1.3 Udpantning som selvstændig inddrivelsesform ved siden af udlæg er ophævet. I stedet kan udlæg gennemføres for de krav, som i lovgivningen er tillagt udpantningsret.

2. Rekvirenten

2.1 Skatter m.v., der skal betales efter kildeskatteloven, opkræves ved statsskattedirektoratets foranstaltning med bistand af kommunerne efter ministeren for skatter og afgifters nærmere bestemmelser. Udlæg foretages således fortsat af kommunerne på statsskattedirektoratets vegne, og statsskattedirektoratet skal anføres som rekvirent.

2.2 Ved udlæg i fast ejendom, registreret skib og luftfartøj skal kommunerne dog anføre opkrævningskommunens navn i forbindelse med statsskattedirektoratet, således at rekvirenten anføres som statsskattedirektoratet v/xxx kommune.

2.3 Ved statsskattedirektoratetes skrivelse af 30. december 1976 bemyndigede man kommunerne, og specielt de af kommunerne autoriserede pantefogder, til at give møde under fogedforretninger, hvor direktoratet er rekvirent. Efter lov nr. 39 af 26. januar 1977 om ændring af lov nr. 258 af 26. maj 1976 skal rekvirenten ikke give møde for krav, der er tillagt udpantningsret, jf. § 492, stk. 2, medmindre fogedretten finder dette nødvendigt.

3. Fuldbyrdelsesfrist

3.1 Efter § 485 er fuldbyrdelsesfristen for krav, som er tillagt udpantningsret, fastsat til 7 dage efter dagen for meddelelse om forretningen.

3.2 Udlæg vil dog efter § 486, stk. 2, kunne foretages før ovennævnte frits udløb eller, selv om forkyndelsen ikke er sket, såfremt skyldneren indvilliger heri.

3.3 Endvidere vil udlæg kunne foretages uden hensyn til, at fristen ikke er udløbet, eller forkyndelse ikke er sket, hvis det må antages, at muligheden for dækning ellers vil blive væsentligt forringet.

3.4 Udlæg kan dog tidligst foretages dagen efter sidste rettidige betalingsdag.

4. Forkyndelse

4.1 Efter § 493, stk. 3, skal meddelelse om en udlægsforretning forkyndes, medmindre andet er bestemt i lovgivningen.

4.2 Forkyndelse for de enkelte skyldnere kan dog efter § 9, stk. 1, i inddrivelsesloven erstattes af en bekendtgørelse i de på stedet mest udbredte dagblade. Bekendtgørelse kan først ske efter sidste rettidige betalingsdag, og udlæg kan tidligst foretages 7 dage efter bekendtgørelsen.

4.3 Udlæg kan endvidere efter inddrivelseslovens § 9, stk. 2, foretages uden forudgående forkyndelse eller bekendtgørelse, hvis dette tydeligt er angivet på indbetalingskort eller anden skriftlig meddelelse til skyldneren, hvori beløbets størrelse og sidste rettidige betalingsdag er anført.

Udlæg kan tidligst foretages 7 dage efter sidste rettidige betalingsdag.

Gives meddelelse efter sidste rettidige betalingsdag, kan udlæg tidligst foretages 7 dage efter afsendelsen af meddelelsen.

4.3.1 De af statsskattedirektoratet udsendte indbetalingskort vedrørende personlige skatter og selskabsskatter opfylder betingelserne for, at udlæg kan finde sted uden forudgående forkyndelse eller bekendtgørelse.

4.3.2 Indbetalingskortet for A-skatter opfylder derimod ikke disse betingelser, idet det skyldige beløb ikke er anført ved udsendelsen.

Kommunen skal derfor ved inddrivelsen af disse restancer forkynde udlægsforretningen for arbejdsgiveren eller tilsende ham særlig meddelelse efter inddrivelseslovens § 9, stk. 2, eller indrykke en bekendtgørelse i de på stedet mest udbredte dagblade.

Under henvisning til statsskattedirektoratets skrivelse af 30. december 1976 skal man anmode kommunerne om mindst een gang månedligt at indrykke en bekendtgørelse i overensstemmelse med reglerne i inddrivelseslovens § 9, stk. 1.

En månedlig bekendtgørelse vil dog ikke være tilstrækkelig for en effektiv inddrivelse over for arbejdgivere, der er pålagt at indbetale indeholdte A-skatter forud for de ordinære tidsfrister (permanent inkasso med fremrykket indbetalingsfrist).

4.3.3. Tvangsinddrivelse af vedtagne bødeforlæg kræver ligesom A-skatter forudgående forkyndelse eller bekendtgørelse eller anden skriftlig meddelelse til skyldneren, hvori beløbets størrelse og sidste rettidige betalingsdag er anført.

5. Underretning om tid og sted for forretningen.

5.1. Ifølge § 493, stk. 1, skal pantefogden forud for enhver udlægsforretning så vidt muligt underrette skylneren om tid og sted for forretningens foretagelse.

Skal forretningen foretages uden for pantefogdens kontor, angives tid og sted så bestemt som foreneligt med tilrettelæggelsen af pantefogdens arbejde.

Ved afhentning af effekter, hvori udlæg tidligere er foretaget, skal skyldneren underrettes om afhentningsforretningen.

Underretning kan ske ved tilsigelse til forretningen, jf. § 494, jf. i øvrigt under 7.

Underretningspligten vil normalt være opfyldt ved, at skyldneren tilsiges til at give møde på pantefogdens kontor, bopælen eller andet sted.

Underretning kan tillige ske ved almindeligt brev eller efter omstændighederne telefonisk, jf. retsplejelovens § 154.

5.2. Underretning kan, jf. § 493, stk. 2, undlades, hvis det findes ubetænkeligt at foretage forretningen uden forudgående underretning til skyldneren, eller hvis det må antages, at muligheden for at opnå dækning ellers vil blive væsentligt forringet.

5.3. Såfremt en skyldner ikke giver møde efter tilsigelse til kontoret, vil det i almindelighed være nødvendigt at underrette ham på ny om tid og sted for forretningens foretagelse andetsteds, f.eks. på hans bopæl, medmindre den udgående udlægsforretning finder sted inden for et kortere tidsrum efter tilsigelsestidspunktet.

5.4. Såfremt skyldneren ikke har betalt et skattekrav, om hvilket han har modtaget underretning om, at udlæg vil blive foretaget, kan yderligere påløbne skatterestancer, for hvilke udlæg kan foretages, medtages under udlægsforretningen uden særskilt underretning herom.

5.5. Udlægsforretninger over for en samlevende ægtefælle eller børn, jf. kildeskattelovens § 72, stk. 2. kan normalt kun foretages, efter at ægtefællen/børnene er underrettet særskilt - eventuelt telefonisk - om forretningens foretagelse.

6. Pantefogdens stedlige kompetence.

6.1. Udlæg kan efter § 487 påbegyndes af pantefogden i den kommune, hvor skyldneren har hjemting; det vil typisk være det sted, skyldneren bor eller driver erhvervsmæssig virksomhed.

Kan hjemtinget ikke fastslås, kan udlæg påbegyndes, hvor skyldneren opholder sig eller træffes, eller hvor han måtte besidde aktiver.

Herudover er der, jf. § 487, stk. 4, åbnet mulighed for, at udlæg kan påbegyndes hvor som helst, hvis muligheden for fuldbyrdelse ellers vil blive væsentligt forringet.

Udlægsforretningen skal således som hidtil normalt påbegyndes af pantefogden i den kommune, hvor skyldneren bor eller driver forretning.

6.2. Efter de nye regler kræves ikke samtykke fra skyldneren til at foretage udlæg i aktiver, der befinder sig uden for kommunen (f.eks. i et sommerhus).

6.3. Den efter § 487 kompetente pantefoged kan, hvis særlige grunde taler derfor, foretage forretninger uden for kommunen, jf. § 491, stk. 3.

7. Tilsigelse.

7.1. Efter inddrivelseslovens § 10 kan pantefogden tilsige skyldneren til forretningen, såfremt denne foretages i den kommune, hvor skyldneren har bopæl eller opholdssted, eller hvorfra han driver erhvervsmæssig virksomhed.

7.2. Er skyldneren en forening, et selskab eller lignende, kan foreningens eller selskabets direktør eller forretningsfører eller i fornødent fald et medlem af bestyrelsen tilsiges efter samme regler som for personlige skyldnere, hvis vedkommende har bopæl eller opholdssted i kommunen, eller foreningen eller selskabet har hjemting i eller driver erhvervsmæssig virksomhed fra kommunen, jf. § 494, stk. 4.

7.3. Skyldneren kan tilsiges til at give møde på pantefogdens kontor eller et af pantefogden valgt andet sted inden for kommunen, f.eks. skyldnerens bopæl. Det kan i tilsigelsen pålægges skyldneren at møde personligt. Tilsigelsen skal indeholde oplysning om varslet og om virkningerne af udeblivelse.

7.4. Ved udgående fogedforretninger kan forretningen foretages, selv om skyldneren ikke møder eller træffes, jf. § 495, stk. 1. Udlæg på pantefogdens kontor kræver altid skyldnerens tilstedeværelse. Dog kan udlæg i fast ejendom på grundlag af pantebrev - eller lovbestemt pant - foretages på pantefogdens kontor, hvis skyldneren ikke er mødt efter behørig tilsigelse.

8. Politifremstilling.

8.1. Udebliver skyldneren, uanset at lovlig tilsigelse er foryndt for ham og uden anmeldt lovligt forfald, kan pantefogden, jf. inddrivelseslovens § 7, stk. 1, bestemme, at skyldneren skal tages i forvaring af politiet, indtil han kan fremstilles for pantefogden. Det samme gælder, hvis skyldneren ikke giver personligt møde, uagtet dette er pålagt ham ved tilsigelsen, jf. § 494, stk. 2.

8.2.1. Anser pantefogden det for overvejende sandsynligt, at der ikke under forretningen kan opnås hel eller delvis dækning af kravet, bør pantefogden i almindelighed ikke træffe bestemmelse om fremstilling ved politiet. Det samme gælder, hvis fremstilling ved politiets foranstaltning ikke vil stå i rimeligt forhold til gældens størrelse, jf. § 494, stk. 3.

8.2.2. Politifremstilling af en skyldner vil dog kunne kræves med henblik på at få oplyst navn m.v. på dennes arbejdsgiver til brug for lønindeholdelse, jf. inddrivelseslovens § 7, stk. 1.

8.2.3. Politifremstilling bør i almindelighed ikke begæres for skatterestancer under kr. 300.

8.3. Såfremt skyldneren er en forening, et selskab eller lignende, kan foreningens eller selskabets direktør eller forretningsfører eller i fornødent fald et medlem af bestyrelsen politifremstilles efter foranstående regler, hvis vedkommende har bopæl eller opholdssted i kommunen, eller foreningen eller selskabet har hjemting i eller driver erhvervsmæssig virksomhed fra kommunen.

Uagtet bestemmelsen i inddrivelseslovens § 7, stk. 1, alene henviser til § 494, stk. 2 og 3, må det antages, at politifremstilling af de nævnte personer også kan finde sted efter pantefogdens begæring.

Det er dog en betingelse, at det ved tilsigelsen er pålagt den pågældende at give møde personligt, jf. § 494, stk. 1, 3. pkt.

9. Fredningsperiode.

9.1. Ifølge § 490 kan en kreditor, der ikke har fået tilstrækkeligt udlæg til at dække sin fordring, først begære fornyet udlæg foretaget for samme fordring, når der er forløbet 6 måneder siden sidste udlægs foretagelse.

Endvidere kan fogedretten afvise at foretage udlægsforretning hos en skyldner, såfremt fogedretten er bekendt med, at der indenfor de sidste 6 måneder har været afholdt udlægsforretning, hvor det ikke har været muligt at opnå dækning.

9.2. I inddrivelseslovens § 8, stk. 1, er det bestemt, at disse regler ikke gælder for udlæg, der foretages af pantefogder.

10. Vidner.

10.1. Pantefogden kan efter § 491, stk. 4, selv træffe bestemmelse, om et vidne skal overvære forretningen og bistå ham med en eventuel vurdering.

10.2. På grund af pantefogdens særlige arbejdsvilkår bør et vidne altid medvirke ved udgående udlægsforretninger.

11. Vurdering.

11.1. Vurdering skal kun finde sted, såfremt skyldneren forlanger det, eller pantefogden finder det påkrævet, jf. § 507, stk. 3.

11.2. Pantefogden foretager vurderingen.

11.3. Kræves til vurderingen særlig sagkyndig bistand, som ikke kan ydes af et vidne, kan pantefogden rekvirere sådan bistand:

Skyldneren kan også begære vurdering foretaget med særlig sagkyndig bistand, men pantefogden kan da gøre vurderingen afhængig af, at der forinden stilles sikkerhed for omkostningerne herved.

11.4. Ved eventuel vurdering skal vurderingssummen angives i udlægsbogen, jf. § 518, stk. 1.

11.5. Vurdering kan også foretages under en genoptagelsesforretning, jf. § 504, stk. 3.

11.6. Subsidært udlæg efter kildeskattelovens § 72, stk. 2, hos en skyldners ægtefælle kan kun foretages, efter at der forgæves er forsøgt foretaget udlæg hos skyldneren.

Såfremt der hos skyldneren foretages udlæg i effekter, der ikke åbenbart skønnes at give dækning for restancen, og restancen tillige kan søges inddrevet hos skyldnerens ægtefælle, skal der foretages en vurdering af de hos skyldneren udlagte effekter for derigennem at få konstateret og noteret omfanget af det forgæves udlæg hos skyldneren.

Efter denne vurdering kan der eventuelt for den udækkede del af restancen foretages subsidiært udlæg hos ægtefælle m.v.

Ægtefællen skal underrettes om den ny udlægsforretning, jf. 5.5.

12. Skyldnerens oplysningspligt.

12.1. Skyldneren er pligtig at give de oplysninger, som pantefogden finder nødvendige til gennemførelse af tvangsfuldbyrdelsen, herunder oplysning om sine og sin husstands økonomiske forhold samt om sit arbejdssted, jf. § 497, stk. 1.

Pantefogden skal pålægge skyldneren at tale sandhed og gøre ham bekendt med strafansvaret for afgivelse af urigtig erklæring.

12.2. Undlader skyldneren at meddele de oplysninger, som pantefogden finder nødvendige for tvangsinddrivelsen, kan skyldneren tages i forvaring.

Pantefogden kan ikke selv træffe afgørelse herom, men skal straks indbringe sagen for fogedretten, for at denne kan træffe bestemmelse om, at skyldneren skal tages i forvaring, indtil han indvilliger i at opfylde sin pligt til at meddele de ønskede oplysninger, jf. § 497, stk. 2, og inddrivelseslovens § 7, stk. 2.

13. Undersøgelse af husrum eller person.

13.1. Pantefogden kan undersøge skyldnerens husrum og gemmer, i det omfang det er nødvendigt for gennemførelse af udlægsforretningen, jf. § 498, stk. 1.

I forbindelse hermed kan pantefogden anvende den for fuldbyrdelsen nødvendige magt. Politiet skal efter anmodning fra pantefogden yde ham bistand hertil, jf. § 498, stk. 2.

13.2. Undersøgelse af skyldnerens person kan pantefogden kun foretage efter fogedrettens udtrykkelige bemyndigelse, jf. inddrivelseslovens § 7, stk. 3.

13.3. Bemyndigelsen kan forventes givet som en generel tilladelse, men må indhentes i hvert enkelt tilfælde, eventuelt telefonisk. Det må antages, at fogedretterne efter omstændighederne vil være indstillet på at give en sådan tilladelse inden forretningens påbegyndelse.

Ved undersøgelse af skyldnerens person kan pantefogden få bistand hos politiet, jf. § 498, stk. 2.

14. Vejledningspligt.

Pantefogden vejleder i fornødent omfang den, der ikke møder med advokat, om hans retsstilling, jf. § 500.

15. Underretningspligt.

15.1. Pantefogden skal gøre skyldneren bekendt med udlæggets retsvirkninger, herunder at uberettiget råden over de udlagte aktiver kan medføre strafansvar.

15.2. Er skyldneren ikke til stede, kan underretning ske enten ved en skriftlig meddelelse eller ved tilkendegivelse til den, der varetager hans interesser, jf. § 519, stk. 2.

15.3. Er skyldneren repræsenteret under udlægsforretningen ved ægtefælle eller andre personer over 18 år, som må antages at have kendskab til skyldnerens forhold, jf. § 495, stk. 2, bør der, ud over eventuel tilkendegivelse over for den mødende, efterfølgende gives skyldneren skriftlig meddelelse om udlæggets foretagelse og retsvirkningerne heraf, herunder om eventuelt strafansvar.

16. Genoptagelse.

Efter § 504 kan pantefogden genoptage en udlægsforretning.

Genoptagelse kan finde sted for at få foretaget en udførlig registrering af tilbehør til fast ejendom eller for at få foretaget en vurdering af udlagte effekter.

Såfremt skyldneren eller tredjemand i øvrigt fremsætter begæring om genoptagelse, skal sagen forelægges direktoratet, inden pantefogden træffer afgørelse, medmindre der samtidig tilbydes en bedre sikkerhed.

17. Skyldnerens udtagelsesret.

17.1. Udlæg kan ikke foretages i aktiver, der er nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og hans husstand.

Under et beskedent hjem må antages at høre almindelige indbogenstande, herunder polstrede møbler, køleskab, støvsuger og cykel. Uden for trangsbeneficiet må antages at falde mere værdifulde effekter, f.eks. antikviteter, biler, farvefjernsyn, lædermøbler og stereoanlæg.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at bestemmelsen skal fortolkes således, at en skyldner, der i øvrigt administrerer sine indtægter forsigtigt og fornuftigt, som hovedregel ikke ved udlæg bør tvinges til at søge offentlig hjælp.

Udlæg kan dog altid foretages i fast ejendom, herunder ejerlejligheder.

Man henleder opmærksomheden på socialministeriets cirkulære nr. 67 af 26. marts 1976, punkt 5, hvorefter det bl.a. henstilles til fogedretter at være opmærksom på de muligheder for hjælp, som bistandsloven indebærer, og at medvirke til, at de sociale udvalg får lejlighed til på et så tidligt tidspunkt som muligt at tage spørgsmålet om støtte op i tilfælde, hvor det må formodes, at der er behov herfor.

17.2. Udlæg kan, jf. § 509, stk. 2, ikke foretages i aktiver af indtil 3.000 kroners værdi, som er nødvendige til skyldnerens eller hans husstands erhverv eller uddannelse. Sondringen mellem enlige og familieforsørgere er ophævet.

17.3. Skyldneren kan ikke gyldigt give afkald på sin udtagelsesret efter § 509, stk. 1 og stk. 2, og pantefogden har en selvstændig pligt til at påse, at udtagelsesretten iagttages.

18. Genstande af personlig betydning og hjælpemidler.

18.1. Efter § 515, stk. 1, undtages fra udlæg genstande, der har en særlig personlig betydning for skyldneren eller medlemmer af hans husstand. Som eksempler kan nævnes vielsesringe, familieportrætter, hæderstegn, sportspræmier, selskabsdyr og lignende. Udlæg kan dog foretages, hvis genstandene har en sådan værdi, at det ikke findes rimeligt at holde dem uden for fuldbyrdelsen.

18.2. Udlæg kan ikke foretages i hjælpemidler, som er nødvendige på grund af legemlig mangler eller sygdom, jf. § 515, stk. 2.

Efter omstændighederne vil selv en invalidebil eller elektrisk kørestol kunne være undtaget for udlæg.

Afgørende er alene, hvor nødvendigt det pågældende hjælpemiddel er for brugeren.

19. Løn m.v.

19.1. I medfør af § 511, stk. 1, kan udlæg ikke foretages i endnu ikke udbetalt løn eller andet vederlag for personligt arbejde, medmindre der er forløbet mere end 7 dage efter slutningen af den periode, i hvilken lønnen er indtjent, eller efter at vederlaget er fortjent.

Udlæg kan således foretages i lønandele og vederlag, f.eks. akkordoverskud, provision og tantieme, uanset at forfaldstidspunktet endnu ikke er indtrådt, hvis udbetalingen sker mere end 7 dage efter optjeningen.

Udlæg kan foretages hos lønmodtageren, når lønnen er udbetalt, og uanset om lønnen er fortjent på udlægstidspunktet.

Udlæg kan herefter foretages i lønkonti, så snart lønnen er overført til skyldnerens konto i et pengeinstitut og disponibel for kontohaver.

19.2. Udlæg kan ikke foretages i krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, medmindre der er forløbet 7 dage fra den dag, beløbet kunne fordres udbetalt, jf. § 513, stk. 3.

19.3. Efter § 57 i lov nr. 262 af 3. juni 1972 er krav på sygedagpenge undtaget fra udlæg.

19.4. Uanset at udlæg er udelukket i løn, kan der foretages lønindeholdelse efter kildeskattelovens § 73 efter de hidtige regler.

20. Underholdsbidrag m.v.

Udlæg kan ikke foretages i retten til ydelser, der ikke kan kræves betalt til andre end den berettigede personligt, jf. § 512, stk. 1.

Udlæg kan heller ikke foretages i krav på underholdsbidrag i henhold til lovgivningen om ægteskab og om børns retsstilling, jf. § 512, stk. 2.

21. Pension m.v.

Udlæg kan ikke foretages i krav på pension eller i krav på understøttelse eller anden hjælp fra det offentlige eller fra stiftelser eller andre velgørende institutioner, medmindre der er forløbet 3 måneder fra den dag, beløbet kunne fordres udbetalt, jf. § 512, stk. 3.

22. Invaliditets- og forsørgertabserstatning.

22.1. Erstatning for invaliditet eller tab af forsørger eller i godtgørelse i forbindelse hermed er undtaget for udlæg.

Fritagelsen gælder tillige renter og udbytte af kapitalen.

Er beløbet udbetalt, kan udlæg dog ske, medmindre erstatningsbeløbet er indsat på særskilt konto i bank eller sparekasse, eller på anden måde er holdt klart udskilt fra skyldnerens øvrige formue, jf. § 513, stk. 1.

Såfremt erstatningsbeløbet omplaceres fra bank- eller sparekassekonto til obligationer eller lignende, der henligger i særskilt depot, er disse også undtaget fra udlæg.

Fast ejendom, som er erhvervet for en invaliditets- eller forsørgertabserstatning, kan undtages fra udlæg, såfremt erstatningen (købesummen) var holdt klart adskilt fra skyldnerens øvrige formue. Fritagelsen skal dog være tinglyst på ejendommen for at have gyldighed over for kreditorer.

22.2. Udlæg kan foretages, efter at kravet og dets størrelse er anerkendt eller fastslået af domstolene, hvis skyldneren under udlægsforretningen giver samtykke hertil, eller hvis skyldneren har stillet erstatningskravet som pant for restancen, jf. § 513, stk. 4.

At beløbet skal holdes adskilt betyder, at der ikke må indsættes andre midler på kontoen. Er et beløb hævet, kan det ikke senere indsættes på kontoen og være omfattet af beskyttelsen.

23. Krav på godtgørelse for ikke-økonomisk skade.

Udlæg i krav på godtgørelse for ikke-økonomisk skade, for eksempel for svie og smerte, som ikke falder ind under 22, kan først foretages, når beløbet er udbetalt, medmindre skyldneren giver samtykke til udlæg eller hvis skyldneren har stillet godtgørelseskravet som pant for restancen. Kravet skal i så fald være anerkendt eller fastslået af domstolene, jf. § 513, stk. 2 og stk. 4.

24. Båndlagte gaver.

24.1. Udlæg kan dog foretages i gaver, hvis giveren, da gaven blev givet, har bestemt at udlæg ikke kan foretages.

På samme måde som ved udbytte af en båndlagt arv kan der heller ikke foretages udlæg i uhævede renter eller udbytte af en sådan gave indtil 6 måneder efter forfaldsdagen, jf. § 514, stk. 3.

24.2. Udlæg kan dog foretages i gaver, hvis skyldneren har fri rådighed over dem, eller hvis der ikke er truffet rimelige foranstaltninger til at hindre skyldnerens råden, jfr. § 514, stk. 1.

24.3. Vilkår om, at modtageren af en gave ikke kan råde over denne, antages at omfatte udelukkelse af udlæg, medmindre andet fremgår af omstændighederne, jf. § 514, stk. 4.

25. Vederlag for visse offentlig hverv.

25.1. Udlæg kan ikke foretages i beløb som forud er udbetalt personer, der udfører offentlige hverv, vidner eller syns- og skønsmænd som godgørelse for udgifter og ulempe ved udførelsen af hvervet, jf. § 516.

25.2. Når hvervet er udført, kan udlæg frit foretages.

26. Fast ejendom m.v.

26.1. Ifølge § 518, stk. 2, omfatter udlæg det i tinglysningslovens § 37 og § 38 nævnte tilbehør.

Optegnelsen af de enkelte tilbehørsgenstande er herefter kun fornøden, hvis pantefogden finder det påkrævet for at sikre sig mod, at skyldneren fjerner en del af tilbehøret eller som oplysning for eventuelle købere på en senere tvangsauktion.

Tinglyst udlæg og tinglyst pantebrev i fast ejendom sidestilles således.

Udlæg i fast ejendom og tilbehør er ikke til hinder for, at skyldneren forbruger eller afhænder enkelte dele af tilbehøret, dersom det sker ifølge en regelsmæssig drift af ejendommen, jf. § 520 stk. 1. Omvendt vil tilbehørsgenstande, der erhverves af skyldneren efter udlæggets foretagelse, være omfattet af udlægget, jf. § 518, stk. 2.

26.2. Bestemmelsen i § 518, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for registreret skib og luftfartøj.

26.3. Særskilt udlæg i tilbehør til fast ejendom, som omfattes af tinglysningslovens § 37 og 38, kan kun ske med samtykke fra ejendommens ejer og andre rettighedshavere over tilbehøret, jf. § 510, stk. 1.

27. Lejekrav.

Særskilt udlæg i krav på leje af fast ejendom kan ikke foretages, før kravet er forfaldent, jf. § 511, stk. 2.

Reglen omfatter ikke blot en samlet fast ejendom, men ethvert lejemål om hus eller husrum.

28. Gensidigt bebyrdende kontrakter.

Skyldnerens medkontrahent ifølge en gensidig bebyrdende kontrakt kan - uanset udlæg i skyldnerens ret - betale til skyldneren og træffe aftale med denne om ændring i kontraktforholdet, hvis dette er nødvendigt for at undgå nærliggende fare for tab eller væsentlig ulempe, jf. § 511, stk. 3.

Medkontrahenten kan i disse tilfælde modsætte sig udlægget helt eller delvis, hvis han har rimelig interesse heri.

Skyldneren kan ikke selv modsætte sig udlæg i den pågældende kontrakt, medmindre han handler som fuldmægtig for medkontrahenten.

29. Rådighedsberøvelse.

29.1. Efter § 523, stk. 1, kan pantefogden bestemme, at løsøre, hvori udlæg er foretaget, skal fratages skyldneren, medmindre tredjemands ret er til hinder derfor, jf. også 31.

29.2. Ved udlæg i rede penge, værdipapirer eller fordringer, for hvilke skriftligt bevis er udstedt, skal pantefogden straks fratage skyldneren aktiverne, jf. § 523, stk. 2.

29.3. Pantefogden kan anvende den for fuldbyrdelsen nødvendige magt og anmode om politiets bistand hertil, jf. § 498, stk. 2.

29.4. Er et aktiv, hvori udlæg er foretaget, i tredje mands besiddelse, skal pantefogden give denne meddelelse om, at aktivet ikke må udleveres til skyldneren, jf. § 523, stk. 4.

Udlagte effekter må ikke sælges på tvangsauktion før forløbet af 4 uger fra udlæggets foretagelse. Såfremt der er anket eller kæret inden denne frists udløb, må auktionens afholdelse afvente appelsagens afgørelse.

30. Udleveringspligt.

Efter § 523, stk. 3, kan pantefogden pålægge skyldneren umiddelbart efter udlægget eller senere at udlevere det udlagte.

Undlader skyldneren at efterkomme dette pålæg, skal pantefogden straks indbringe sagen for fogedretten, som ved kendelse kan bestemme, at skyldneren ved politiets foranstaltning skal tages i forvaring, indtil han opfylder sin pligt, dog højst i 6 måneder, jf. § 497, stk. 2.

31. Afdragsordninger.

31.1. Efter § 525, stk. 1, kan fogedretten bestemme, at det udlagte løsøre ikke må fratages skyldneren, så længe skyldneren overholder en afdragsordning, der er fastsat af fogedretten og tiltrådt af skyldneren. Afdragsordningens varighed kan ikke overstige 10 måneder.

Andre kreditorer kan gøre sekundært udlæg i aktiver, som er omfattet af en afdragsordning. En sådan anden udlægshaver kan lade aktiverne afhente og sælge ved tvangsauktion, jf. § 551, stk. 1, medmindre fogedretten også for ham fastsætter en afdragsordning.

Bestemmelsen tager navnlig sigte på aktiver, der, selv om de ikke er omfattet af trangsbeneficiet, alligevel har en betydelig brugsværdi for skyldneren og hans familie. Bestemmelsen bør anvendes med en vis varsomhed over for luksusgenstande og aktiver af betydelig værdi.

31.2. Efter tilsvarende regler kan der fastsættes en afdragsordning, der hindrer tvangsauktion over fast ejendom, der tjener til helårsbolig for skyldneren eller hans husstand, dog således at afdragsordningernes varighed kan overstige 10 måneder, jf. § 525, stk. 2.

31.3. Af forarbejderne til retsplejeloven og inddrivelsesloven fremgår det, at ovennævnte bestemmelser i princippet også gælder for pantefogder.

Af forarbejderne fremgår det tillige, at en sådan afdragsordning normalt ikke vil kunne etableres, idet pantefogden er en underordnet tjenestemand i forhold til overordnede skatte- og afgiftsmyndigheder.

En almindelig regel om at pantefogden kunne fastsætte en sådan afdragsordning med de almindelige fogedretter som klageinstans, ville efter forarbejderne bebyrde fogedretternes virksomhed uforholdsmæssigt og i øvrigt fremkalde en uensartethed i afgørelserne, som ikke er ønskelig.

Forarbejderne udtaler videre, at man fandt det ønskeligt, at de skatte- og afgiftsopkrævende myndigheder efter forholdene viser samme sociale hensyn over for deres skyldnere, som der ved ændringen af retsplejeloven åbnedes mulighed for at vise over for skyldnere i privatretlige gældsforhold.

På baggrund af ovenstående skal man bemyndige kommunerne til i særlige tilfælde at indgå afdragsordninger, hvis varighed ikke overstiger 10 måneder, idet man samtidig skal henstille til kommunerne at tilstræbe, at restancerne bliver afviklet over den kortest mulige periode.

De af pantefogderne indgåede afdragsordninger skal altid være i overensstemmelse med de generelle og specielle retningslinier, som fastsættes af direktoratet, jf. KD-meddelelse 1971/42.

32. Prioritetsstillingen for udlæg.

32.1. Rækkefølgen mellem flere udlæg i samme aktiv afgøres normalt af tidspunktet for indgivelsen af anmodning til fogedretten om udlæg. Anmodninger, der indkommer samme dag, sidestilles. Fortrinsret på grundlag af en sådan anmodning fortabes, hvis fordringshaveren forsømmer at søge forretningen fremmet, jf. § 526, stk. 1.

32.2. For et af pantefogden eller toldfogden foretaget udlæg regnes dettes plads i prioritetsrækkefølgen dog fra tidspunktet for udlæggets foretagelse jf. § 526, stk. 2.

32.3. Dette vil bl.a. kunne medføre, at et af pantefogden foretaget udlæg vil kunne fortrænges af et senere foretaget udlæg i samme aktiv, hvis udlægsbegæringen er indgivet til fogedretten, senest dagen før pantefogdens udlæg er foretaget.

32.4. Reglen gælder ikke udlæg i fast ejendom, registreret skib eller luftfartøj, hvor prioritetsstillingen stadig afhænger af tinglysningen/registreringen.

32.5. Bestemmelsen i § 526, stk. 1, gælder for udlæg foretaget i samme aktiv. Såfremt et aktiv er realiseret eller i øvrigt oppebåret af pantefogden (f.eks. rede penge og udestående fordringer), kan andet udlæg ikke foretages heri, selv om anmodningen herom er indgivet til fogedretten inden det første udlægs foretagelse.

33. Bortfald af udlæg.

33.1. Udlæg i løsøre bortfalder et år efter udlæggets foretagelse, medmindre udlæghaveren forinden har forlangt tvangsauktion afholdt, jf. § 526, stk. 4.

Det er tilstrækkeligt, at der inden 1-årsfristens udløb er indgivet begæring om tvangsauktion.

1-årsfristen suspenderes, såfremt auktionen ikke har kunnet gennemføres på grund af anke eller kære eller af, at tredjemands ret har været til hinder herfor. Når hindringen er ophørt, skal tvangsauktionen begæres inden 8 uger fra ophøret, for at udlægget ikke skal bortfalde.

33.2. Tilsvarende regler gælder udlæg i fordringer, hvis der for fordringen er udstedt omsætningsgældsbrev eller andet dokument, hvis særlige beskaffenhed medfører, at skyldneren ifølge fordringen ikke frigøres ved at betale til andre end ihændehaveren.

Hvis der i stedet for udlæg opnås håndpant i omsætningsgældsbrev m.v., gælder 1-årsfristen ikke.

34. 12-ugersfristen.

Den tidligere gældende bestemmelse, om at udlagt løsøre skulle fjernes fra skyldnerens besiddelse inden 12 uger, er ophævet.

35. Udlæg i fordringer m.v.

35.1. Såfremt en pantefoged har foretaget udlæg i en skyldners fordring imod en tredjemand, kan pantefogden, jf. inddrivelseslovens § 8, stk. 2, foretage udlæg hos tredjemanden, såfremt denne misligholder sin forpligtelse over for skyldneren, og det på grundlag af retsforholdet mellem skyldneren og tredjemanden er muligt ved fogedretten at få foretaget udlæg for skyldnerens tilgodehavende hos tredjemanden.

35.2. Efter § 478, stk. 1, kan der foretages udlæg bl.a. på grundlag af:

- domme og kendelser afsagt af domstole eller af andre myndigheder, hvis afgørelser efter lovgivningen kan tvangsfuldbyrdes, samt forlig indgået for samme myndigheder,

- udenretlige skriftlige forlig om forfalden gæld, når det udtrykkeligt er bestemt i forliget, at det kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse,

- gældsbreve, når det udtrykkeligt er bestemt i dokumentet, at det kan tjene som grundlag for fuldbydelse,

- pantebreve; for så vidt angår ejerpantebreve og skadesløsbreve dog kun når gældens størrelse og forfaldstidens indtræden er erkendt af skyldneren eller klart fremgår af omstændighederne,

- veksler og checks, for så vidt angår de i § 443, nr. 2 og 3, nævnte krav.

35.3. I det omfang pantefogden har foretaget udlæg i de foranstående aktiver, kan pantefogden således selv foretage udlæg hos tredjemand.

Ved udlæg hos tredjemand skal pantefogden følge den fremgangsmåde, der er fastlagt for foretagelse af udlæg for civilretlige fordringer, idet de særregler der er gældende for pantefogdens virksomhed i øvrigt, ikke kan antages at omfatte udlæg for disse krav.

Pantefogden er dog ikke bemyndiget til at gå udenfor de begrænsninger, der i øvrigt er fastlagt for hans virksomhed.

Ved udlæg i henhold til veksler og checks skal de særlige regler for veksel- og checkomgangen følges.

Forinden pantefogden påbegynder en sådan udlægsforretning hos tredjemand, skal sagen forelægges statsskattedirektoratet.

36. Tvivlsspørgsmål.

Efter inddrivelseslovens § 6 kan pantefogden henskyde tvivlsspørgsmål til fogedrettens afgørelse, selvom der ikke fremsættes indsigelser.

Bestemmelsen tager navnlig sigte på afgørelse af konkrete aktuelle problemer, der opstår under en udlægsforretning.

Spørgsmål af mere teoretisk karakter bør ikke forelægges fogedretten uden forudgående - eventuel telefonisk - forelæggelse for direktoratet.

Underskrift 1

Statsskattedirektoratet, den 15. marts 1978. HANS WESTERBERG /Birger Sørensen.

Versioner

1. 1978-09-15 · til 1996-01-26