Cirkulære om den lovpligtige arbejdsskadeforsikring
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1978/54@1978-09-15/da
Indhold
1. Lov nr. 79 af 8. marts 1978 om arbejdsskadeforsikring (arbejdsskadeforsikringsloven) afløser den 1. april 1978 lov nr. 183 af 20. maj 1933 om forsikring mod følger af ulykkestilfælde (ulykkesforsikringsloven) med senere ændringer.
Arbejdsskadeforsikringsloven er udarbejdet på grundlag af betænkning nr. 792 af 1977 vedrørende arbejdsskadeforsikring.
Dette cirkulære indeholder en kort omtale af de vigtigste bestemmelser i arbejdsskadeforsikringsloven.
LOVENS OMRÅDE
2. Enhver, der mod løn eller som ulønnet medhjælper antages til i en arbejdsgivers tjeneste varigt, midlertidigt eller forbigående at udføre arbejde her i landet, er forsikret mod følgerne af arbejdsskade efter loven.
Enhver arbejdsgiver, der i sin tjeneste beskæftiger personer som nævnt ovenfor, har forsikringspligt efter loven for disse personer.
Forsikringen omfatter alt arbejde, som de nævnte personer udfører for arbejdsgiveren, herunder arbejde i hans virksomhed, erhvervsmæssig eller ej, i hans personlige husholdning og ved udførelse af privat tjeneste for arbejdsgiveren og hans familie.
Endvidere indeholder loven en særregel om forsikringspligt for fiskere, der driver selvstændigt erhverv.
3. Ved ARBEJDSSKADE forstås i loven:
1) ulykkestilfælde, som skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår,
2) skadelige påvirkninger af højst nogle få dages varighed, som skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår, eller
3) erhvervssygdomme, der er optaget i sikringsstyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme, samt sygdomme i øvrigt, der er forårsaget af arbejdets særlige art.
ANMELDELSE
4. En arbejdsskade, der antages at kunne begrunde krav på ydelser efter loven, skal anmeldes snarest muligt og senest 8 dage efter skadens indtræden til vedkommende forsikringsselskab eller, når der ikke er tegnet forsikring, til sikringsstyrelsen. Dødsfald skal inden 48 timer anmeldes til sikringsstyrelsen.
Anmeldelsespligten påhviler den forsikringspligtige arbejdsgiver eller den, som på hans vegne forestår pågældende virksomhed.
Læger og tandlæger skal til sikringsstyrelsen anmelde såvel klare som formodede tilfælde af de sygdomme, der er nævnt ovenfor i punkt 3, nr. 3.
YDELSERNE
5. Ydelserne efter loven er:
1) sygebehandling, optræning og hjælpemidler m. m.
2) erstatning for tab af erhvervsevne,
3) erstatning for varigt meen,
4) overgangsbeløb til efterladte ved dødsfald,
5) erstatning for tab af forsørger.
6. Udgifter til SYGEBEHANDLING og OPTRÆNING, som er nødvendige for at opnå bedst mulig helbredelse, skal betales af forsikringsselskabet i det omfang, udgifterne ikke kan afholdes efter lov om offentlig sygesikring eller som led i behandlingen på offentligt sygehus.
Endvidere skal forsikringsselskabet i et vist omfang betale udgifter til hjælpemidler.
Når der efter sygebehandling og optræning er grundlag for at skønne over skadelidtes fremtidige tilstand og erhvervsmuligheder, afgør sikringsstyrelsen, om der tilkommer skadelidte erstatning for tab af erhvervsevne og erstatning for varigt meen.
7. ERSTATNING FOR TAB AF ERHVERVSEVNE ydes, når en arbejdsskade har medført nedsættelse af skadelidtes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde.
Denne erstatning skal fastsættes efter et skøn over skadens betydning i det enkelte tilfælde.
Typisk vil en arbejdsskade medføre enten en betragtelig indtægtsnedgang eller ingen eller kun en uvæsentlig nedgang. Der ydes derfor ikke erstatning for erhvervsevnetab fastsat til under 15 pct.
Erstatningen tilkendes som en løbende ydelse, medmindre denne kapitaliseres, jfr. nedenfor under punkt 13. Ved fuldstændig tab af erhvervsevne udgør den løbende ydelse årlig 3/4 af skadelidtes årsløn, jfr. nedenfor under punkt 10, og ved nedsættelse af erhvervsevnen ydes en forholdsmæssig del heraf. Pr. 1. april 1978 udgør den maksimale erhvervsevnetabserstatning 88.500 kr. årligt.
Det er en væsentlig ændring i forhold til ulykkesforsikringsloven, at den hidtidige invaliditetserstatning, der udmåles efter invaliditetstabeller, er afløst af en erhvervsevnetabserstatning, der fastsættes ud fra et konkret skøn over skadens økonomiske betydning i det enkelte tilfælde.
8. ERSTATNING FOR VARIGT MEEN ydes for de daglige ulemper, som skaden har medført.
Denne erstatning fastsættes ud fra skadens medicinske art og omfang på grundlag af tabelsatser ligesom invaliditetserstatningen efter ulykkesforsikringsloven.
Erstatningen ydes for meengrader på 5 pct. eller derover.
Ved en meengrad på 100 pct. udgør den årlige ydelse pr. 1. april 1978 14.500 kr., ved særlig alvorlige skader dog 120 pct. af 14.500 kr.
Ved lavere meengrader udgør den årlige ydelse en forholdsmæssig del af 14.500 kr. Meenerstatningen udbetales som et kapitalbeløb beregnet på grundlag af den fastsatte årlige ydelse. Såfremt skadelidte ønsker det, kan kapitalisering dog undlades ved meengrader på 50 pct. eller derover.
9. Når en arbejdsskade har medført døden, ydes der under visse nærmere betingelser erstatning til en EFTERLADT ÆGTEFÆLLE eller en efterladt, der levede sammen med skadelidte i et ægteskabslignende forhold. Denne erstatning er delt op i en OVERGANGSHJÆLP og en EGENTLIG ERSTATNING.
Overgangshjælpen ydes for de udokumenterbare udgifter i forbindelse med en ægtefælles død og består i et fast beløb på 18.500 kr. til alle uanset den afdødes indtægtsforhold.
Ægtefællens ret til den egentlige erstatning er betinget af, om ægtefællen som følge af dødsfaldet må antages at have fået sine forsørgelsesmæssige forhold forringet. Erstatningen ydes normalt i form af en tidsbestemt løbende ydelse, som årlig udgør 30 pct. af afdødes årsløn, jfr. nedenfor under punkt 10. Perioden kan højst fastsættes til 10 år, men der kan tilkendes yderligere perioder, såfremt der er behov herfor.
Efterlader afdøde sig BØRN, over for hvilke der påhvilede ham forsørgelsespligt efter lov om social bistand, tilkommer der hvert barn en løbende årlig ydelse indtil barnets fyldte 18. år eller, hvis barnet er under uddannelse, eventuelt til pågældendes fyldte 21. år. Den årlige ydelse udgør normalt 10 pct. af afdødes årsløn.
Under hensyn til sygesikringslovens generelle begravelseshjælp er ulykkesforsikringslovens hjemmel til at yde begravelseshjælp ikke overført til arbejdsskadeforsikringsloven.
-ÅRSLØNSFASTSÆTTELSE
10. Årslønnen, som erhvervsevnetabserstatningen og forsørgertabserstatningen beregnes på grundlag af, fastsættes normalt som skadelidtes samlede arbejdsfortjeneste i det år, der går forud for arbejdsskadens indtræden.
Der er ved fastsættelsen af et årslønsmaksimum sat en grænse for størrelsen af den faktiske indtægt, der kan indgå i erstatningsfastsættelsen. Årslønsmaksimum er fastsat til 118.000 kr., hvilket efter arbejdsgiverforeningens lønspredningsstatistik vil medføre, at ca. 90 pct af de arbejdere, der er omfattet af statistikken, vil få erstatningen fastsat på grundlag af den faktiske indtægt.
11. Lovens ydelser reguleres i takt med lønudviklingen på arbejdsmarkedet.
ERSTATNINGSUDBETALING M. V.
12. Løbende årlige ydelser udbetales med 1/12 månedlig forud og løber normalt fra tidspunktet for afgørelsen.
Meenerstatning, der udbetales i form af løbende ydelse, løber for livstid.
Erhvervsevnetabserstatning og forsørgertabserstatning, der udbetales i form af løbende ydelse, afløses fra udgangen af den måned, hvor den erstatningsberettigede fylder 67 år, af et engangsbeløb på 2 gange den årlige ydelse. Begrundelsen herfor er, at erstatningerne kun skal dække den erstatningsberettigedes mindreindtægt i den erhvervsaktive alder.
13. Erstatningen udbetales normalt som et kapitalbeløb, når erstatningen ikke anses at have forsørgelsesmæssigt sigte. Dette gælder erhvervsevnetabserstatning for erhvervsevnetab på under 50 pct., meenerstatning og overgangsbeløbet til efterladte.
Erstatning for erhvervsevnetab på over 50 pct. og forsørgertabserstatning udbetales normalt som en løbende ydelse, men kan - bortset fra børns forsørgertabserstatning - efter ansøgning helt eller delvis omsættes til et kapitalbeløb, når sikringsstyrelsen skønner det formålstjenligt.
Meenerstatning, der udbetales som løbende ydelse, skal efter anmodning fra den erstatningsberettigede omsættes til et kapitalbeløb.
14. Kapitalbeløb tildelt for erhvervsevnetab på under 50 pct. og for meen, engangsbeløbet til erstatningsberettigede, der fylder 67 år, samt overgangsbeløbet til efterladte udbetales gennem det sociale udvalg i den erstatningsberettigedes kommune. Øvrige ydelser efter loven udbetales af vedkommende forsikringsselskab.
Kommunernes udbetaling af kapitalbeløb sker til fri rådighed, medmindre der for det sociale udvalg fremkommer oplysninger, der gør en sådan udbetaling utilrådelig. I så fald træffer det sociale udvalg efter retningslinier fastsat af sikringsstyrelsen bestemmelse om, på hvilken måde kapitalbeløbet skal komme den berettigede til gode. Er den berettigede umyndig, træffer det sociale udvalg efter retningslinier fastsat af sikringsstyrelsen i det enkelte tilfælde afgørelse af, hvorledes kapitalbeløbet bedst kommer den pågældende til gode.
Det sociale udvalgs afgørelser kan indbringes for amtsankenævnene, der har den endelige administrative afgørelse.
15. Tilkommer der i anledning af en arbejdsskade skadelidte eller - ved dødsfald - hans efterladte TJENESTEMANDSPENSION, nedsættes værdien af henholdsvis erhvervsevnetabserstatningen og forsørgertabserstatningen med 2/3 af det beløb, hvormed tjenestemandspensionen er forhøjet ud over den pension, der svarer til tjenestealderen ved pensioneringen eller dødsfaldet.
Er der udbetalt skadelidte eller hans efterladte ydelser efter lovene om FOLKE- , INVALIDE- OG ENKEPENSION eller lov om SOCIAL BISTAND i et tidsrum, for hvilket der senere tillægges skadelidte eller hans efterladte erstatning som løbende ydelse efter denne lov, har vedkommende kommune krav på af forsikringsselskabet at få udbetalt det beløb, hvormed de nævnte pensioner m. v. ville være blevet nedsat, såfremt erstatningsydelsen havde været løbende, da udbetaling af pensionerne m. v. fandt sted. Kommunens krav kan dog ikke overstige det beløb, der efter denne lov er tilkendt skadelidte eller hans efterladte for nævnte tidsrum.
16. Hvis en INVALIDEPENSIONIST i anledning af invaliditeten har fået tilkendt erstatning for nedsættelse af erhvervsevnen med over 20 pct. efter arbejdsskadeforsikringsloven eller anden tilsvarende dansk eller fremmed lov (herunder ulykkesforsikringsloven), foretages fradrag i det beregnede invalidepensionsbeløb, jfr. invalidepensionslovens § 8 som ændret ved lov nr. 112 af 29. marts 1978. Der sker ikke fradrag for meenerstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven. Bestemmelsen finder kun anvendelse, hvis invalidepensionen skyldes samme ulykke, som begrunder erhvervsevnetabserstatningen.
Der fradrages i så fald 20 pct. af det beløb, hvormed erhvervsevnetabserstatningen overstiger 4.460 kr. for enlige og 6.360 kr. for gifte pensionister. Hvis erstatningen er kapitaliseret, regnes med den livrente, der i Statsanstalten for Livsforsikring er eller kunne være indkøbt for kapitalbeløbet på
det tidspunkt, da det blev udbetalt.
Invaliditetsbeløb og bistands- og plejetillæg berøres ikke af nedsættelsen.
Hvis en ENKEPENSIONIST i anledning af ægtefællens død har fået tilkendt erstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven eller anden tilsvarende dansk eller fremmed lov, gælder tilsvarende regler om nedsættelse af pensionen som for invalidepensionister, jfr. enkepensionslovens § 4, stk. 5.
FORSIKRINGSPLIGTENS ORDNING
17. Forsikringspligtige arbejdsgivere skal overføre deres risiko efter loven til et forsikringsselskab, der er godkendt af socialministeren. Forsikringspligtige arbejdsgivere inden for fiskeri og søfart er automatisk medlemmer af henholdsvis Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Fiskeri og Ulykkeforsikringsforbundet for dansk Søfart, der overtager de pågældende arbejdsgiveres risiko.
Staten, kommunerne og civillisten har ikke pligt til at overføre deres risiko efter loven til et forsikringsselskab.
18. En arbejdsgiver, der undlader at tegne pligtig forsikring eller ikke rettidigt anmelder en indtruffet arbejdsskade, straffes med bøde.
19. Medmindre andet er fastsat, træffer sikringsstyrelsen afgørelse af alle spørgsmål efter arbejdsskadeforsikringsloven.
Sikringsstyrelsens afgørelse kan indbringes for den sociale ankestyrelse.
LOVENS SLUTNINGS- OG OVERGANGSBESTEMMELSER
20. Loven træder i kraft den 1. april 1978 og anvendes på arbejdsskader indtruffet efter lovens ikrafttræden.
Løbende renter, der skal udbetales efter ulykkesforsikringsloven, reguleres efter en omberegning efter arbejdsskadeforsikringslovens regler.
Ældre rentemodtagere kan efter nærmere regler få løbende rente efter ulykkesforsikringsloven omsat til et kapitalbeløb.
Sikringsstyrelsen udsender et cirkulære herom til brug for kommunernes vejledning af de pågældende rentemodtagere.
KONSEKVENSÆNDRINGER I ANDEN LOVGIVNING
21. Lov nr. 80 af 8. marts 1978 om ERSTATNING TIL SKADELIDTE
VÆRNEPLIGTIGE M. FL. afløser den 1. april 1978 lov nr. 94 af 27. marts 1934 om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m. fl. (den militære erstatningslov) med senere ændringer.
Herved får den militære erstatningslov stort set samme indhold som den erstatningsordning, der følger af arbejdsskadeforsikringsloven.
22. Ved lov nr. 81 af 8. marts 1978, der træder i kraft den 1. april 1978, ændres lov nr. 659 af 22. december 1919 om
INVALIDEFORSØRGELSE med senere ændringer.
Invalideforsørgelsesloven omfatter personer, der er kommet til skade under aftjening af værnepligt i årene 1919-34 og disses enker.
Ved lovændringen indføres en regulering af lovens ydelser parallel med den regulering, som gælder efter arbejdsskadeforsikringsloven.
23. Lov nr. 82 af 8. marts 1978 om ERSTATNING FOR VACCINATIONSSKADER afløser den 1. april 1978 lov nr. 234 af 7. juni 1972 om erstatning for vaccinationsskader med senere ændring.
Den gamle vaccinationsskadelov henviste for så vidt angår de fleste af bestemmelserne til den militære erstatningslov. Den nye vaccinationsskadelov henviser til arbejdsskadeforsikringsloven.
Underskrift 1
SOCIALMINISTERIET, DEN 30. MARTS 1978. Eva Gredal /N. Raaschou-Nielsen