Gelex

Cirkulæreskrivelse vedrørende skolebørns ernæring (Til alle amtsråd, kommunalbestyrelser, skolekommissioner, skoledirektionen i København, skolenævn, lærerråd og skoleledere)

OphævetVersion 1978-10-06fra 1978-10-06 til 1991-12-11
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1978/61@1978-10-06/da

Indhold
  1. Indledning

Aktuelle undersøgelser foretaget af skolelæger har vist, at mange skolebørn har ernæringsproblemer, idet børnenes morgenmad og frokoster mangelfuld.

Efter direktoratets opfattelse må dette forhold give anledning til opmærksomhed hos skolemyndighederne, bl.a. fordi utilstrækkelig ernæring kan være medvirkende årsag til børns skolevanskeligheder.

På denne baggrund henleder man opmærksomheden på, at Statens Husholdningsråd har iværksat et oplysningsarbejde vedrørende disse problemer og udsendt følgende materiale:

1. En vejledende skrivelse af 11. april 1977 til skolemyndighederne om bl.a. spisepauser.

2. En pjece til skoleelevens forældre »Skolebarnets kost«.

3. En folder »Hej sund mad« til de mindste elever.

4. En folder »Glad spisepause« til de større elever.

5. En plakat »Skolebarnets mad«.

6. En plakat »Hej sund mad«.

7. En lysbilledserie om ernæringsspørgsmål til brug ved undervisningen i hjemkundskab.

Herudover deltager rådets medarbejdere i featurearrangementer, f.eks. sundhedsuger på skoler landet over.

Man skal endelig på den givne foranledning henlede opmærksomheden på, at der i § 1, stk. 4, i lov nr. 226 af 22. juni 1962 om offentlig skolebespisning er fastsat følgende bestemmelse om pligt til at yde skolebespisning for elever, der lider under utilstrækkelig ernæring: »Når skolen indberetter til kommunalbestyrelsen, at et skolesøgende barn lider under utilstrækkelig ernæring, drager kommunalbestyrelsen - efter at have indhentet en erklæring fra skolelægen - omsorg for, at der vederlagsfrit i månederne november - april hver skoledag ydes barnet et måltid tilstrækkelig nærende mad i skoletiden, dog kun hvis forældrene ønsker der«.

UNDERVISNINGSMINISTERIET

Direktoratet for folkeskolen,

folkeoplysning, seminarier m.v., den 5. april 1978.

P. D. V.

Stig Andersen

Versioner

  1. 1978-10-06 · til 1991-12-11