Cirkulære om afgift i henhold til lov om særlig indkomstskat § 16.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1978/74@1978-10-06/da
Indhold
I cirkulære nr. 79 af 30. maj 1958, pkt. 22-27, jfr. cirkulære nr. 165 af 31. juli 1972 afsnit III, er redegjort for den nærmere gennemførelse af de i lov om særlig indkomstskat § 12, nu § 16, indeholdte regler om, "arbejderaktier" og "arbejderobligationer".
Heri foretages følgende ændringer:
1. Ad pkt. 24. Andragende om godkendelse af vilkårene for arbejderaktier og -obligationer indsendes fremtidig til statsskattedirektoratet, idet dette ifølge bekendtgørelse nr. 67 af 28. februar 1978 er bemyndiget til fra den 9. marts 1978 at træffe afgørelser i medfør af lov om særlig indkomstskat § 16.
2. Ad pkt. 25. Indbetaling af afgiften (nu 50 pct.) sker fra 1. maj 1978 til statsskattedirektoratet, regnskabs- og opkrævningsafdelingen, i stedet for til amtstuen og direktoratet for Københavns skattevæsen.
3. Ad pkt. 26. Fordelingen af afgiften mellem staten og vedkommende kommuner vil fra 1. maj 1978 blive foretaget af statsskattedirektoratets regnskabs- og opkrævningsafdeling i stedet for af amtstuerne. Fordelingen vil
blive foretaget således, at den kommunale andel tildeles den pågældende arbejdstagers skattekommune for vedkommende indkomstår, og at statsskattedirektoratet på dette grundlag foretager den fulde fordeling til kommunerne.
4. Pkt. 27. Ophæves.
Underskrift 1
Skattedepartementet, den 27. april 1978. HANS P. GØTRIK / Karen N. Dahl