Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1978/7@1978-06-08/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

(Til kommunalbestyrelserne og ligningsmyndighederne)

Ved lov nr. 633 af 21. december 1977 om ændring af ligningsloven er der gennemført bestemmelser om fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for udgifter til isolering m.v. (energibesparende foranstaltninger) af ejerboliger. Bestemmelserne er indsat som en ny § 15K i ligningsloven.

Fradrag indrømmes kun for arbejde, der er påbegyndt og afsluttet inden for tidsrummet 1. januar 1978 - 31. december 1980.

Ved bekendtgørelse nr. 3 af 6. januar 1978 er det bestemt, hvilke energibesparende foranstaltninger der berettiger til fradrag. Der er endvidere fastsat regler om kommunalbestyrelsens forhåndsgodkendelse af isoleringsarbejdet og endelige meddelelse om størrelsen af de udgifter, der indgår i beregningen af fradraget. Endelig er der givet regler om den bistand, der kan ydes af de i loven om statstilskud til energibesparende foranstaltninger vedrørende bygninger omhandlede konsulenter.

Nedenfor redegøres der nærmere for de i loven og bekendtgørelsen opstillede betingelser for, at der kan indrømmes fradrag for udgifter til isolering m.v.

I. Ejerboligens art

Fradrag indrømmes kun for isoleringsarbejde på fast ejendom, der tjener til helårsbolig for ejeren. Det er imidlertid ikke alle ejerboliger, der omfattes af loven. Omfattet er enfamilieshuse, tofamilieshuse og ejerlejligheder. Endvidere omfattes ejendomme, hvor vurderingsrådet efter § 33, stk. 4, i lov om vurdering af landets faste ejendomme har fordelt ejendomsværdien og grundværdien på ejendommens stuehus med tilhørende grund og have og på den øvrige ejendom. Det drejer sig efter § 33, stk. 1, om ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage.

For tofamilieshuse gælder, at ejeren alene kan medregne den del af udgiften, der vedrører den af ham beboede lejlighed. Ved fællesarbejder (f.eks. vinduesforbedring, hulmursisolering) for hele tofamilieshuset, skal der således ske en opdeling af de samlede udgifter, idet kun den del af udgiften, der kan siges at vedrøre ejerens lejlighed, berettiger til fradrag. Denne opdeling foretages efter bekendtgørelsens § 2, stk. 2, litra d, på en efter arbejdets art og de øvrige omstændigheder rimelig måde, f.eks. på grundlag af antal lejligheder, antal vinduer eller kvadratmeteretageareal.

Benyttes en ejendom, der anvendes som helårsbolig, tillige i væsentligt omfang erhvervsmæssigt, kan der ligeledes kun medregnes udgifter, der vedrører den del af ejendommen, der anvendes som helårsbolig for ejeren. En eventuel opdeling foretages her på samme måde som anført foran vedrørende tofamilieshuse. Om en væsentlig del af ejendommen benyttes erhvervsmæssigt, afgøres efter samme kriterier som ved afgørelsen af, om lejeværdien af boligen i et sådant tilfælde skal ansættes efter et skøn, jfr. ligningslovens § 15A. Efter praksis vil man i almindelighed ansætte lejeværdien efter et skøn, når mere end 25 pct. af ejendommen udnyttes erhvervsmæssigt af ejeren.

Indeholder ejendommen både ejerlejligheder og udlejningslejligheder, skal udgiften ved fællesarbejde for hele ejendommen først fordeles på henholdsvis ejerlejlighederne og udlejningslejlighederne. Denne fordeling sker efter reglen i bekendtgørelsens § 2, stk. 2, litra d. Der skal dernæst ske en fordeling af udgiften på de enkelte ejerlejligheder. Denne fordeling sker efter ejerlejlighedernes fordelingstal.

Loven omfatter ikke ejendomme med mere end to lejligheder, medmindre ejendommen er udstykket i ejerlejligheder. I sådanne ejendomme kan ejeren eventuelt opnå statstilskud til isoleringsarbejde m.v. herunder også vedrørende den lejlighed, han selv bebor, jfr. boligministeriets bekendtgørelse nr. 621 af 14. december 1977 om statstilskud til energibesparende foranstaltninger vedrørende bygninger herunder om ikrafttræden af de lovændringer, der følger af lov nr. 477 af 14. september 1977.

Skatteydere, der bebor en lejlighed i en andelsboligforening eller er indehaver af en aktie- eller anpartslejlighed, kan ikke opnå fradrag for udgifter til isolering af sådanne boliger, men der kan søges om tilskud hertil efter de af boligministeriet fastsatte regler herom.

Der gives ikke fradrag for udgifter til isoleringsarbejde m.v. for bygninger, der er taget i brug den 1. januar 1974 eller senere. Det samme gælder, hvis bygningen er udvidet eller ombygget den 1. januar 1974 eller senere, såfremt om- og/eller tilbygningen er så omfattende, at den nuværende ejendom må ligestilles med et nybyggeri opført på ombygningstidspunktet, jfr. bekendtgørelsens § 2, stk. 2, litra c.

Ejendommen skal endvidere som nævnt tjene til helårsbolig for ejeren. Sommerhuse/fritidshuse falder udenfor ordningen. Der kan således ikke gives fradrag til ejere af fritidsboliger,

uanset om den benyttes udover sommersæsonen, medmindre den lovligt bebos af ejeren, der er tilmeldt folkeregistret med fast adresse der. Kravet om, at ejendommen skal tjene til helårsbolig for ejeren, skal være opfyldt på tidspunktet for arbejdets fuldførelse. Det er derimod ikke en betingelse, at den skattepligtige også ejer og bebor ejendommen ved indkomstårets udløb.

II. De energibesparende foranstaltninger

I bekendtgørelsens § 1 er det bestemt, at der kun indrømmes fradrag for udgifter til de samme energibesparende foranstaltninger, som der kan opnås statstilskud til. Reglerne herom findes i kapitel II, §§ 4-6 i boligministeriets bekendtgørelse nr. 621 af 14. december 1977.

Herefter er følgende arbejder omfattet af fradragsordningen:

1. Isolering af lofts- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge. Den færdige konstruktion skal, hvor pladsen tillader det, indeholde isoleringslag, svarende til mindst 200 mm mineraluld. Fradrag indrømmes ikke for udgifter til:

a. omlægning eller reparation af taget,

b. yderligere isolering, hvor konstruktionen i forvejen indeholder isolering, svarende til 100 mm mineraluld eller derover,

c. den del af arbejdet, der øger den færdige isolering, udover hvad der svarer til 250 mm mineraluld.

2. Isolering af gulvkonstruktioner over uopvarmede kældre eller krybekældre. Den færdige konstruktion skal, hvor pladsen tillader det, indeholde isoleringslag, svarende til mindst 100 mm mineraluld. Fradrag indrømmes ikke for udgifter til:

a. omlægning eller reparation af gulvet,

b. yderligere isolering, hvor konstruktionen i forvejen indeholder isolering, svarende til 50 mm mineraluld eller derover,

c. den del af arbejdet, der øger den færdige isolering, udover hvad der svarer til 175 mm mineraluld.

3. Hulrumsisolering af uisolerede hulmure, såfremt udmuringsprocenten kan skønnes at være mindre end 40 procent. Isoleringsmaterialet skal være formbestandigt og have en praktisk varmeledningsevne på højst 0,060 W/m grader C.

4. Tætningsarbejder i forbindelse med fugesamlinger mod det fri.

5. Forøgelse af antal glaslag mod det fri fra 1 lag til 2 eller 3 lag i forbindelse med vinduer, ovenlys, glasvægge samt glaspartier i yderdøre, porte og lemme.

a. Fradrag indrømmes for udgifter til udskiftning af enkeltglas med 2- eller 3-lags isoleringsrude, hvor karmtræet bevares.

b. Fradrag indrømmes for udgift til montering af forsatsramme med 1 lag glas eller 2-lags isoleringsrude, hvor den hidtidige konstruktion bibeholdes.

c. Til andre arbejder, hvorved antallet af glaslag forøges fra 1 til 2 eller 3 lag, - f.eks. udskiftning af hele vindueskonstruktionen - kan der gives fradrag for den del af udgifterne, der kunne fradrages i medfør af ovenstående punkter a og b.

6. Isolering af uisolerede ydervægspartier bag radiatorer. Den færdige konstruktion skal indeholde isoleringslag, svarende til mindst 30 mm mineraluld.

7. Isolering af uisolerede centralvarmekedler og røgrør, svarende til mindst 30 mm mineraluld.

8. Isolering af uisolerede rør og beholdere, hvis indhold normalt har en temperatur på 50 grader C eller derover.

9. Installation af termostatiske ventiler på radiatorer og varmtvandsbeholdere.

10. Installation af automatik på varme- og ventilationsanlæg, såfremt formålet hermed er at spare energi ved periodevis at stoppe anlægget, sænke rumtemperaturen eller sænke fremløbstemperaturen.

11. Andre energibesparende foranstaltninger - herunder f.eks. energigenvindingsanlæg, indregulering af varme- og ventilationsanlæg, forbedring eller udskiftning af varmeanlæg m.v. - for hvilke det på grundlag af en erklæring fra en energikonsulent som nævnt i § 13a i boligministeriets lovbekendtgørelse nr. 498 af 14. september 1977 eller anden sagkyndig må skønnes, at tilbagebetalingstiden højst vil være 8 år. Tilbagebetalingstiden defineres i denne forbindelse som forholdet mellem investeringen i kr. og værdien af den årlige energibesparelse i kr.

12. Et arbejde, som er omfattet af 1 - 11, kan kun godkendes som fradragsberettiget, såfremt de anslåede udgifter til arbejdets udførelse efter kommunalbestyrelsens skøn er rimelige.

13. Som fradragsberettigede udgifter kan godkendes udgifter, som følger af gennemførelse af de i 1 - 11 nævnte arbejder, herunder udgiften til projektering og til bistand fra energikonsulent, men ikke finansieringsudgifter og ikke eventuelle tilslutningsafgifter eller udgifter til ledningsanlæg udenfor det grundareal, hvorpå ejendommen er beliggende.

14. Fradrag kan ikke indrømmes for udgifter til:

a. Særligt luksusprægede materialer eller installationer.

b. Vinduesforbedringer som nævnt ovenfor under 5, såfremt de på en efter kommunens skøn uheldig måde ændrer bygningens udseende.

c. Foranstaltninger vedrørende driftsmidler.

d. Arbejder, som offentlige myndigheder, inden ansøgning om forhåndsgodkendelse er indsendt, har pålagt ejeren at lade udføre.

e. Energibesparende foranstaltninger, som er et led i en tilbygning eller en ombygning, eller som udføres, fordi lokalet agtes inddraget til en ny anvendelse, der kræver andre faciliteter end den oprindelige anvendelse.

III. Forhåndsgodkendelsen og den endelige meddelelse fra kommunalbestyrelsen

a) Forhåndsgodkendelsen.

Den skattepligtige skal, forinden arbejdet påbegyndes, have opnået forhåndsgodkendelse af det energibesparende projekt hos kommunalbestyrelsen, jfr. ligningslovens § 15K, stk. 4, og bekendtgørelsens § 2. Et arbejde anses i denne forbindelse for påbegyndt ved den fysiske iværksættelse på ejendommen. Kontrahering og/eller indkøb af materialer anses ikke for påbegyndelse.

Ansøgning om forhåndsgodkendelse indsendes til den kommune, hvor ejendommen er beliggende og udfærdiges på særlige skemaer, der udleveres af kommunen. Det er ejeren selv, der skal søge om forhåndsgodkendelsen.

Ansøgningen skal indeholde en redegørelse for arbejdet og de dermed forbundne udgifter.

For at kunne opnå kommunalbestyrelsens forhåndsgodkendelse af projektet, skal følgende betingelser være opfyldt:

1. Arbejdet skal være en energibesparende foranstaltning, der omfattes af bekendtgørelsens § 1, jfr. afsnit II foran.

2. Den ejerbolig, hvorpå arbejdet udføres, skal være et en- eller tofamilieshus, en ejerlejlighed eller et stuehus til en landbrugsejendom m.v., jfr. nærmere afsnit I.

3. Ejendommen skal første gang været taget i brug før 1974, jfr. nærmere afsnit I.

4. Udgiften skal vedrøre ejerboligen, jfr. nærmere afsnit I.

Hvor udgiften til isolering ved et fællesarbejde for hele ejendommen ikke i sin helhed er fradragsberettiget, kan der kun opnås forhåndsgodkendelse til at fradrage den del af udgifterne, der kan henføres til ejerboligen. Skatteyderen skal derfor foretage en fordeling af udgifterne. Denne fordeling skal ske på en efter arbejdets art og de øvrige omstændigheder rimelig måde, f.eks. på grundlag af antal lejligheder, antal vinduer eller kvadratmeteretageareal, jfr. bekendtgørelsens § 2, stk. 2, litra d, og foran afsnit I.

Hvor redegørelsen ikke giver et tilstrækkeligt grundlag for at forhåndsgodkende projektet, eller hvor ansøgningen ikke er foretaget på det særlige skema, kan kommunalbestyrelsen afvise ansøgningen. Kommunalbestyrelsen kan ikke gøre godkendelsen betinget af, at der foreligger en erklæring fra en energikonsulent, jfr. bekendtgørelsens § 4, stk. 2. Der kan heller ikke stilles krav om, at der skal foreligge et tilbud på isoleringsarbejdet m.v. fra en momsregistreret bygge- og anlægsvirksomhed.

Kommunalbestyrelsens forhåndsgodkendelse skal også omfatte størrelsen af de anslåede udgifter til arbejdets udførelse. Udgifterne kan kun godkendes, såfremt de efter kommunalbestyrelsens skøn er rimelige, jfr. afsnit II, punkt 12. Kommunalbestyrelsen skal vurdere rimeligheden af udgiften til selve isoleringen og til de reparationsarbejder m.v., der er nødvendiggjort af isoleringsarbejdet, jfr. afsnit II, punkterne 1 og 13. Skatteyderen skal anslå udgifterne, og heri ligger, at der ikke kan kræves en nøjagtig prisangivelse. Hertil kommer, at skatteyderen er berettiget til, når han anslår den samlede udgift, at indregne et beløb til dækning af de eventuelle prisstigninger på arbejdet, der indtræder i perioden fra forhåndsgodkendelsen til arbejdets fuldførelse.

Kommunalbestyrelsen kan ikke med den begundelse, at skatteyderen allerede har fået en forhåndsgodkendelse, nægte at godkende andre ansøgninger, hvad enten ansøgningerne vedrører forskellige projekter eller vedrører det samme, men med et ændret overslag over udgifterne. Det samme gælder, hvor skatteyderen har opnået tilsagn om tilskud til projektet efter tilskudslovgivningen.

Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Isoleringsarbejdet kan påbegyndes, så snart skatteyderen skriftligt har fået meddelelse om kommunalbestyrelsens forhåndsgodkendelse. Arbejdet skal ikke iværksættes inden for et bestemt tidsrum, efter at forhåndstilsagnet er givet, men arbejdet skal dog være fuldført senest den 31. december 1980. Forhåndstilsagnet bortfalder endvidere ikke ved indkomstårets udløb.

b). Den endelige meddelelse fra kommunalbestyrelsen.

Når arbejdet er afsluttet afgiver skatteyderen erklæring til kommunalbestyrelsen herom på et særligt skema, der udleveres af kommunen. Erklæringen skal indeholde attestation fra skatteyderen om:

1. At arbejdet er udført i overensstemmelse med det af kommunen forhåndsgodkendte projekt.

2. At han ikke selv har udført arbejdet på sin ejendom.

3. At ejerboligen på tidspunktet for arbejdets fuldførelse tjener til helårsbolig for ham.

4. Størrelsen af de samlede faktiske udgifter ved arbejdet, herunder den eventuelle udgift til energikonsulent.

5. Hvilke momsregistrerede bygge- og anlægsvirksomheder, der har udført arbejdet, jfr. bekendtgørelsens § 3.

Regninger påført virksomhedernes momsregistreringsnummer skal vedlægges. Det skal endvidere af regningerne fremgå, hvilket arbejde, der er udført, og i hvilken periode det er sket. Man bør være opmærksom på, at en virksomhed, som driver bygge- og anlægsvirksomhed, undertiden vil kunne være momsregistreret inden for andre brancher. Registreringens fordeling på brancher har navnlig statistisk interesse og kan således ikke være eneafgørende for, om firmaet kan udføre fradragsberettiget arbejde. Afgørelsen af, om firmaet driver bygge- og anlægsvirksomhed, må derfor træffes af kommunalbestyrelsen på grundlag af samtlige foreliggende oplysninger om firmaets virksomhed.

Kommunalbestyrelsen meddeler herefter skriftligt ejeren, om det færdige arbejde på grundlag af de af ejeren afgivne erklæringer og iøvrigt foreliggende oplysninger kan anses for udført i overensstemmelse med forhåndsgodkendelsen. Meddelelse kan ikke afgives, hvis skatteyderen har opnået tilskud til arbejdet efter tilskudslovgivningen. Det drejer sig om tilskud, der er opnået efter lov nr. 423 af 25. august 1976 som ændret ved lov nr. 112 af 30. marts 1977, og efter lov nr. 127 af 22. april 1975 med senere ændringer. Hvor skatteyderen, efter at han har søgt og fået den endelige godkendelse af udgifterne som fradragsberettigede, får udbetalt

tilskud til det pågældende arbejde, skal kommunalbestyrelsen af hensyn til ligningen af skatteyderen underrette ligningsmyndigheden herom.

Meddelelsen fra kommunalbestyrelsen til skatteyderen skal endvidere indeholde oplysning om størrelsen af den udgift, der indgår i beregningen af fradraget. Hvor hele det forhåndsgodkendte projekt er udført, sættes beløbet til de faktiske udgifter dog højst det forhåndsgodkendte beløb. Har skatteyderen benyttet energikonsulent, indgår udgiften hertil i beregningen af fradraget for isoleringsudgifter m.v., jfr. afsnit V nedenfor.

Kommunalbestyrelsens afgørelse af, om arbejdet m.m. kan godkendes, kan ikke påklages til højere administrativ myndighed.

Den skriftlige meddelelse skal vedlægges selvangivelsen som dokumentation for, at arbejdet og udgiftens størrelse er godkendt af kommunalbestyrelsen. Meddelelsen lægges til grund ved ligningsmyndighedens behandling af selvangivelsen.

c) Efter lovens § 3, stk. 1, er det overladt til kommunalbestyrelsen af træffe bestemmelse om iværksættelse af eventuelle kontrolforanstaltninger med de arbejder, forhvilke der indrømmes fradrag. Sådanne kontrolforanstaltninger vil navnlig kunne tænkes tilrettelagt som en stikprøvevis undersøgelse.

d) Ligningsmyndighederne skal ved ligningen af skatteyderen navnlig påse følgende:

Fradraget udgør 50 pct. af de af kommunalbestyrelsen godkendte udgifter (inklusive udgiften til en energikonsulent), dog højst 3.000 kr. Er de godkendte udgifter mindre end 1.000 kr., kan der ikke fradrages noget beløb ved indkomstopgørelsen.

Der må ikke tidligere være indrømmet skatteyderen fradrag efter ligningslovens § 15K.

Den fratrukne udgift skal vedrøre et arbejde, der er afsluttet i det pågældende indkomstår.

Ejendommen skal have tjent ejeren til helårsbolig på tidspunktet for arbejdets afslutning, jfr. afsnit I.

Det beløb (højst 3.000 kr.), der fratrækkes ved indkomstopgørelsen, kan ikke medregnes ved opgørelsen af grundlaget for eventuelle skattemæssige afskrivninger. Det fratrukne beløb kan heller ikke medregnes til anskaffelsessummen ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste ved afståelse af ejendommen.

IV. Særlige bemærkninger

Fradraget for isoleringsudgifter m.v. skal foretages ved indkomstopgørelsen for det år, hvori isoleringsarbejdet er fuldført. Dette gælder også, hvor arbejdet strækker sig over flere år.

Beregningen af fradragets størrelse sker på grundlag af det beløb, som kommunalbestyrelsen har anført i den endelige meddelelse til ejeren, herunder eventuel udgift til energikonsulent. Har skatteyderen i samme år fået fuldført forskellige isoleringsarbejder, sammenlægges beløbene. Ved indkomstopgørelsen fratrækkes 50 pct. af det samlede beløb, dog højst 3.000 kr. Er den samlede udgift mindre

end 1.000 kr., kan der dog ikke fradrages noget beløb. Et sådant mindre beløb kan endvidere ikke overføres til et senere år.

Fradraget skal foretages i ejerens indkomstopgørelse. Hos sambeskattede ægtefæller fradrages udgiften i mandens indkomstopgørelse. Sambeskattede ægtefæller kan kun opnå et fradrag.

Hvor en ejendom er i sameje, kan hver af ejerne, når betingelserne i øvrigt er opfyldt, opnå fradrag for isoleringsudgifter. Hver af samejerne må ligesom andre ejere søge om forhåndsgodkendelse osv. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst indgår så stor del af isoleringsudgiften i beregningen af fradraget som den pågældende samejer har anvendt.

Der kan kun indrømmes skatteyderen fradrag for isoleringsudgifter en gang inden for perioden 1. januar 1978 - 31. december 1980. Har skatteyderen således i et indkomstår opnået fradrag, kan der ikke indrømmes ham fradrag i et senere indkomstår. Dette gælder selv om det indrømmede fradrag er mindre end 3.000 kr. Også hos skatteydere med forskudt indkomstår skal arbejdet finde sted og være afsluttet i perioden 1. januar 1978-31. december 1980. Fradraget foretages i det indkomstår, der omfatter det tidspunkt, hvor isoleringsarbejdet fuldføres.

Udlægges en ejendom ved separation eller skilsmisse eller ved arv til hustruen, kan der, når sambeskatningen er ophørt, indrømmes hende fradrag for isoleringsudgifter. Også den ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo, kan indrømmes fradragsret for isoleringsudgifter. Isoleringsarbejdet må som tidligere nævnt ikke være påbegyndt inden den 1. januar 1978 og skal være fuldført senest den 31. december 1980. Kommunalbestyrelsens endelige godkendelse af det udførte isoleringsarbejde behøver ikke at foreligge den 31. december 1980, men godkendelsen skal indsendes i forbindelse med selvangivelsen for indkomståret 1980.

Fradraget for isoleringsudgifter påvirker ikke ejerens standardfradrag for vedligeholdelsesudgifter, selvom isoleringsarbejdet helt eller delvis kan betragtes som et vedligeholdelsesarbejde. Har ejeren i et tofamilieshus i stedet for standardfradraget valgt at fradrage de faktiske vedligeholdelsesudgifter, kan de vedligeholdelsesudgifter, der indgår i isoleringsarbejdet, ikke tillige fradrages som en isoleringsudgift.

Den fratrukne isoleringsudgift skal i det omfang, der er tale om en forbedringsudgift, medregnes til forbedring af grund og bygninger, som tages i betragtning ved beregning af lejeværdi af egen bolig, jfr. ligningslovens § 15B og 15D, og ved en årsomvurdering af ejendommen, jfr. vurderingslovens § 2, stk. 1, nr. 2.

V. Bistand fra energikonsulent eller anden sagkyndig

Efter bekendtgørelsens § 4 yder de i boligministeriets tilskudslovgivning omhandlede konsulenter efter anmodning fra ejeren sagkyndig bistand i forbindelse med energibesparende foranstaltninger i ejerboliger. Honoraret udregnes efter de takster, der er fastsat for bistand vedrørende udlejningsboliger.

Kommunalbestyrelsen kan ikke lade sin godkendelse være betinget af, at der foreligger en sådan konsulenterklæring. I de under afsnit II, punkt 11, omtalte energibesparende foranstaltninger er det dog nødvendigt, at der foreligger en erklæring fra en sådan konsulent eller fra en anden sagkyndig.

Energikonsulentens honorar kan medregnes til isoleringsudgifterne. Udgiften skal i modsætning til andre udgifter i forbindelse med isoleringsarbejdet ikke forhåndsgodkendes.

Det er tilstrækkeligt, at skatteyderen medregner honorarudgiften ved opgørelsen over størrelsen af de samlede udgifter, som han efter arbejdets fuldførelse indberetter til kommunalbestyrelsen, jfr. afsnit III, b).

Underskrift 1

Skattedepartementet, den 13. januar 1978 HANS P. GØTRIK / Niels Opstrup

Versioner

1. 1978-06-08 · til 1991-05-06