Cirkulære om ændring af cirkulære vedrørende betaling for offentlige forretninger. (Til samtlige dyrlæger).
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1978/84@1978-10-09/da
Indhold
Finansministeriet har med Den danske Dyrlægeforening indgået aftale om, at den i §§ 1, 2 og 3 i cirkulære nr. 64 af 15. marts 1962 vedrørende betaling for offentlige forretninger fastsatte betaling med virkning fra 1. april 1978 forhøjes med 10,673 pct. i forhold til de pr. 1. oktober 1975 udbetalte beløb.
Herefter udgør de samlede tillæg (grundbeløbstillæg og dyrtidstillæg) til de i §§ 1 og 2 fastsatte takster fra 1. april 1978 771,88 pct.
Det i § 8a i cirkulæret som ændret ved cirkulære nr. 21 af 30. januar 1969 omhandlede vederlag for udtagning og indsendelse af blodprøver i forbindelse med bekæmpelse af og kontrol med enzootisk leukose hos kvæg er med virkning for perioden 1. april 1977 til 31. marts 1978 forhøjet til 10,40 kr. og med virkning fra 1. april 1978 forhøjet til 10,66 kr. pr. blodprøve.
Det er med Den danske Dyrlægeforening aftalt, at regulering af betalte vederlag for tiden forud for 1. april 1978 kun finder sted efter begæring fra den pågældende dyrlæge. Landbrugsministeriet, den 11. maj 1978.
P.M.V.
E.B.
Thorkil Christensen