Cirkulære om oprettelse af en centraladministrativ biblioteks- og dokumentationstjeneste under finansministeriet, administrationsdepartementet
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1979/17@1979-03-21/da
Indhold
1. Efter aftale med socialministeriet overføres det hidtidige Arbejds- og Socialministeriernes Bibliotek med virkning fra 1. januar 1979 til finansministeriet, administrationsdepartementet. Samtidig ændres institutionens navn til Det administrative Bibliotek.
I forbindelse med overflytningen vil den del af bibliotekets bogbestand, der i særlig grad vedrører arbejds- og socialministeriernes område, dog blive udskilt og placeret under socialministeriet.
2. Overflytningen tilsigter en forbedret og
intensiveret biblioteksmæssig betjening af centraladministrationen som helhed. Den vil
således indebære, at indkøb af litteratur fremover vil blive orienteret mod titler af
generel administrativ interesse, og at biblioteket vil tilstræbe en mere omfattende dokumentationstjeneste samt en øget koordination i forhold til eksisterende håndbiblioteker i ministerier og styrelser.
I en overgangsperiode vil biblioteket tillige fortsat stå til rådighed i forbindelse med tilvejebringelse af ikke-lokaliserbar litteratur vedr. arbejdsmarked- og socialpolitik.
3. Bibliotekets adresse vil fortsat være Slotsholmsgade 12, 1216 København K.
Finansministeriet, administrationsdepartementet, den 31. januar 1979
Knud Heinesen
/ H. H. Østergaard