Gelex

Cirkulære om sikkerhedsmæssige foranstaltninger i forbindelse med svømmeundervisning i folkeskolen (Til alle amtsråd, kommunalbestyrelser, skolekommissioner, skolenævn, fælleslærerråd, lærerråd, og skoleledere uden for København)

OphævetVersion 1979-06-07fra 1979-06-07 til 1994-07-08
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1979/41@1979-06-07/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.
    6. § 7.
    7. § 8.
    8. § 9.

Almindelige bestemmelser.

§ 1.

Stk. 1. I det omfang, de praktiske muligheder herfor er til stede, bør der som led i faget idræt gives undervisning i svømning.

§ 2.

Stk. 1. Undervisningen skal tilrettelægges under størst mulig hensyntagen til elevernes sikkerhed.

§ 3.

Stk. 1. Den lærer, der varetager svømmeundervisningen, skal have bestået svømmelærerprøve af et omfang svarende til kravene i undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 445 af 26. juli 1973 om uddannelse af svømmelærere, herunder være i stand til at foretage livredning. Læreren skal kunne betjene det genoplivningsudstyr, der forefindes.

Stk. 2. I Forbindelse med fagfordelingen skal det sikres, at de lærere, der skal varetage svømmeundervisningen, stadig opfylder sikkerhedskravene i stk. 1 (livredning og betjening af genoplivningsudstyr). Svømmeundervisning i svømmehaller (svømmebassiner).

§ 4.

Stk. 1. Ved svømmeundervisning i svømmehaller (svømmebassiner) skal der for hver påbegyndt 15 elever, der befinder sig i bassinet være en voksen til stede, der opfylder sikkerhedskravene i § 3, stk. 1 (livredning og betjening af genoplivningsudstyr).

§ 5.

Stk. 1. Er der offentlig adgang til svømmebassinet i undervisningstiden, skal dette ved hjælp af tove eller lignende være opdelt på en sådan måde, at en klar adskillelse mellem elever og andre badende kan gennemføres.

Stk. 1. § 6 Udspring fra vipper eller kant må kun finde sted under lærerens direkte ledelse og tilsyn. Svømmeundervisning fra strand eller i søer.

§ 7.

Stk. 1. Svømmeundervisning fra strand eller i søer må kun finde sted, når bund- og strømforhold på det pågældende sted under de foreliggende vejrforhold ikke frembyder nogen fare.

Stk. 2. Undervisningsområdet skal være klart afgrænset af en badebro, en snor eller lignende, og alle eleverne skal kunne bunde. Der bør ikke være andre badende på det pågældende sted.

§ 8.

Stk. 1. Ved svømmeundervisning fra strand eller i søer må der ikke være flere end 15 elever i vandet på samme tid, jfr. dog stk. 3.

Stk. 2. Når eleverne befinder sig i vandet, skal der være mindst 2 voksne til stede, af hvilke mindst een skal opholde sig på land på et sted, hvorfra man har et sikkert overblik over de elever, der befinder sig i vandet. Den for undervisningen ansvarlige skal opfylde de i § 3, stk. 1, fastsatte betingelser, medens den anden skal kunne svømme og foretage livredning.

Stk. 3. Er undervisningsområdet indrettet således, at den i § 7, stk. 2, omtalte afgrænsning ikke kan passeres under vandet, gælder dog bestemmelsen i § 4. Ikrafttræden m.v.

§ 9.

Stk. 1. Cirkulæret træder i kraft den 1. august 1979.

Stk. 2. Cirkulære nr. 65 af 10. maj 1939 om svømmeundervisning i skolerne og cirkulære nr. 166 af 4. august 1959 vedrørende anlæg og indretning af svømmebassiner ophæves. UNDERVISNINGSMINISTERIET. Direktoratet for folkeskolen, folkeoplysning, seminarier m.v., den 1. marts 1979. Asger Baunsbak-Jensen /Helge Thomsen

Versioner

  1. 1979-06-07, til 1994-07-08