Gelex

Cirkulære om ændringer i ligningslovens § 27C

OphævetVersion 1979-06-07fra 1979-06-07 til 1989-03-08
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1979/60@1979-06-07/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

Ved lov nr. 593 af 29. november 1978 er der gennemført ændringer i §

27C i lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), som senest er optrykt ved lovbekendtgørelse nr. 63

af 14. februar 1979.

Ændringerne har virkning fra og med indkomståret 1978. I det følgende

redegøres for disse ændringer.

1. Reglerne i ligningslovens § 27C er nu udvidet til også at omfatte

tilskud, som ydes af fællesmarkedet og den danske stat til

strukturforanstaltninger inden for konsumfiskeindustrien, jfr. lov

nr. 124 af 29. marts 1978, således at disse tilskud kan medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst inden for en 10-års

periode.

2. Desuden har ændringsloven medført nogle redaktionelle ændringer i

ligningslovens § 27C som følge af ændringer i EF-forordningerne og

landbrugslovgivningen.

ad 1. Tilskud til konsumfiskeindustrien.

Efter de hidtil gældende regler i ligningslovens § 27C kan tilskud,

der ydes i henhold til Rådsforordning nr. 17/64 EØF af 5. februar

1964 med senere ændringer, samt den støtte, der ydes af den danske

stat efter loven om strukturprojekter inden for jordbruget, tages til

indtægt over en 10-årig periode.

Med vedtagelsen af loven om tilskud til strukturforanstaltninger

inden for konsumfiskeindustrien er der åbnet mulighed for, at der kan

ydes denne erhvervsgren tilskud fra såvel den danske stat som fra den

europæiske udviklings- og garantifond for landbruget (FEOGA-fonden),

ligesom det siden 1973 har været tilfældet med hensyn til

strukturprojekter inden for jordbruget. På denne baggrund er

ligningslovens § 27C ændret således, at tilskuddene til

konsumfiskeindustrien i skattemæssig henseende behandles på samme

lempelige måde som tilskuddene til jordbruget, således at de kan

tages til indtægt over en 10-års periode.

Vedrørende de nærmere regler i ligningslovens § 27C kan der i det

hele henvises til punkt 3 i skattedepartementets cirkulære nr. 105 af

26. maj 1977 om ændringer i ligningsloven.

Underskrift 1

Skattedepartementet, den 26. marts 1979 HANS P. GØTRIK / O. Skau Wogensen

Versioner

  1. 1979-06-07 · til 1989-03-08