Gelex

Cirkulære om sundhedsstyrelsens organisation (Til samtlige ministerier, styrelser, landets amtskommuner og kommuner, samtlige amtmænd, politimestre og embedslæger m.fl.)

OphævetVersion 1981-01-20fra 1981-01-20 til 1995-11-24
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1980/155@1981-01-20/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

1. Den løbende tilpasning til udviklingen inden for sundhedssektoren har medført så omfattende ændringer i sundhedsstyrelsens opbygning og i fordelingen af opgaver og sagsområder, at udsendelsen af en ny oversigt over styrelsens organisation er påkrævet.

2. Medicinaldirektøren er chef for sundhedsstyrelsen, der i sin nuværende opbygning består af 10 afdelinger med betegnelserne afdeling A-H og K samt statens institut for strålehygiejne og af 4 administrative-juridiske kontorer med betegnelserne 1.-3. kontor og medicinaldirektørens sekretariat.

3. Der gives nedenfor en oversigt over de enkelte afdelinger og kontorer med angivelse af sagsområdet i hovedtræk og vedkommende chef:

AFDELING A:

Apotekervæsen. Lægemidler.

Afdelingschef Jens Overø.

AFDELING B:

Medicinal-statistik.

Kontorchef Svend Sørensen.

AFDELING C:

Hygiejne. Embedslægevæsen.

Overlæge Nils Rosdahl.

AFDELING D:

Epidemiske sygdomme. Tilsyn med medicinalpersonale. Trafikmedicin. Retsmedicin.

Fg. overlæge Michael von Magnus.

AFDELING E:

Videreuddannelse af læger. Andre sundhedsfaglige uddannelser, der ikke er henlagt til styrelsens øvrige afdelinger.

Overlæge Mogens Kjærgaard Hansen.

AFDELING F:

Primær sundhedstjeneste.

Fg. overlæge Finn Kamper-Jørgensen.

AFDELING G:

Sygeplejevirksomhed. Sygeplejerskeuddannelse og anden plejeuddannelse.

Forstanderinde I. M. Madsen.

AFDELING H:

Sygehusvæsen.

Overlæge Gunnar Schiøler.

AFDELING K:

Tandplejevirksomhed.

Overtandlæge Erik Randers Hansen.

STATENS INSTITUT FOR STRÅLEHYGIEJNE:

Røntgen- og radioaktivitetstilsyn.

Forstander Per Grande.

1. KONTOR:

Juridisk kontor.

Kontorchef Nils Øhlenschlæger.

2. KONTOR:

Økonomi- og personalekontor.

Kontorchef Carsten Jess.

3. KONTOR:

Apotekerfondens sekretariat.

Kontorchef P. Gemynthe Madsen.

MEDICINALDIREKTØRENS SEKRETARIAT:

Intern koordination. Internationalt sekretariat.

Kontorchef Henning Langvad.

4. En detailleret oversigt over de enkelte afdelingers og kontorers sagsområder er optaget som bilag til cirkulæret.

5. Cirkulære nr. 258 af 1. november 1962 om sundhedsstyrelsens organisation ophæves.

Underskrift 1

SUNDHEDSSTYRELSEN, DEN 2. OKTOBER 1980 Søren K. Sørensen /C. Jess

Bilag

OVERSIGT OVER SAGSOMRÅDER I SUNDHEDSSTYRELSENS AFDELINGER OG KONTORER.

(Hvor ikke andet er anført, er adressen: St. Kongensgade 1, 1264 København K).

AFDELING A:

1) ØKONOMISK-ADMINISTRATIVT SEKRETARIAT:

Sekretariat for afdelingens chef og sektionerne i spørgsmål vedrørende økonomiske forhold. Koordination af afdelingens budgetter. Indsamling, bearbejdning og vurdering af økonomisk og statistisk materiale.

2) ALMEN-LÆGEMIDDELSEKTION:

Juridisk og administrativ bistand til afdelingens chef og de øvrige sektioner. Generelle sager vedrørende lægemidler m.v. (ulovlig handel, apoteksforbehold). Reklamer. Tilskud til lægemidler. Medicintakst. Euforiserende stoffer. Sekretariat for medicinudvalg, reklamenævn, apotekervarenævn og informationsnævn. Lægemiddelstatistik.

3) LÆGEMIDDELFORSYNINGSSEKTIONEN:

Sager om distribution og produktion af lægemidler. Godkendelse og kontrol (inspektion) af lægemiddelvirksomheder m.v. Sager vedrørende de enkelte apoteker, herunder forsyningsstruktur, apoteksbevillinger, regnskaber og økonomi. Regler om receptpligt for lægemidler. Uddannelsesspørgsmål. Sekretariat for apoteksassistentnævnet og apotekerfondens bestyrelse.

4) SUNDHEDSSTYRELSENS FARMACEUTISKE LABORATORIUM:

(Frederikssundsvej 378, 2700 Brønshøj).

Laboratoriemæssig kontrol (kemisk, fysisk-kemisk, farmaceutisk-teknisk og biologisk) af lægemidler m.v. Sekretariat for registreringsnævn, farmakopeenævn, utensilienævn og bivirkningsnævn. Opstilling af lægemiddelstandarder. Godkendelse af farmaceutiske specialiteter m.v. Administration af registre over specialiteter m.v. Kliniske afprøvninger af lægemidler. Udleveringstilladelser for lægemidler.

5) ISOTOP-APOTEKET:

(Frederikssundsvej 378, 2700 Brønshøj). Sager om radioaktive lægemidler. Import, kontrol, distribution og evt. fremstilling af radioaktive lægemidler til danske sygehuse. Godkendelse og kontrol af radioaktive lægemidler, der sælges direkte til sygehuse. Ydelse af rådgivning og vejledning til sygehuse om radioaktive lægemidler. Forsknings- og udviklingsarbejde med radioaktive lægemidler.

AFDELING B:

Almindelige spørgsmål vedrørende medicinalstatistik. Dødsattester og dødsårsager. Centralkartoteket for døde. Fødsels- og abortstatistik. Sygdomsstatistik. Individbaseret patientregistrering, herunder sekretariatsopgaver vedrørende landspatientregistret. Sygehusstatistik. Statistik vedrørende primær sundhedstjeneste. Personalestatistik. Sygdoms- og behandlingsklassifikationer.

AFDELING C:

Almen hygiejne - herunder arbejdshygiejne, søfartshygiejne, indeklimaforhold, bolig- og institutionshygiejne, ekstern miljøhygiejne, ernæringshygiejne m.v. Sundhedsoplysning. Sygdoms- og ulykkesforebyggelse. Embedslægevæsenet. Sager vedrørende WHO.

AFDELING D:

Epidemiske sygdomme, herunder vaccinationsspørgsmål. Veneriske sygdomme. Tilsyn med medicinalpersoner, herunder klagesager. Kontrol vedrørende § 5-medicin m.v. Trafikmedicin, herunder kørekortsager, sager vedrørende flyvecertifikater samt helbredsspørgsmål vedrørende jernbanedrift og søfart. Retsmedicin. Europarådets Public Health komitee. Partial Agreement.

AFDELING E:

Autorisation af læger. Speciallægeautorisationer. Klinisk og teoretisk videreuddannelse af læger. Sekretariat for specialistnævnet. Turnusordningen. Uddannelse af jordemødre. Andre sundhedsfaglige uddannelser (undtagen uddannelserne inden for sygeplejeområdet, odontologiske uddannelser, farmaceutuddannelse og apoteksassistentuddannelse). Tilskud af tipsmidler. Fellowship-sager. Studiebesøg. EF-kontor, udenlandske autorisationer.

AFDELING F:

Primær sundhedstjeneste, herunder dennes funktioner, organisation og planlægning samt relationer til socialsektoren. Sygesikring. Institutioner og forsorg for børn, ældre og handicappede. Visse former for profylakse, herunder svangerskabshygiejne, lægeundersøgelser af børn, skolelæge- og sundhedsplejerskeordninger. Svangerskabsforebyggelse. Sterilisation og kastration. Sundhedsoplysning vedrørende de nævnte områder.

AFDELING G:

Sygeplejerskevirksomhed. Autorisation af sygeplejersker. Hjemmesygeplejerskeordninger. Sundhedsplejerskeordninger. Retningslinier for uddannelse af de forskellige personalegrupper inden for sygeplejen. Tilsyn med sygeplejersker, sygehjælpere, plejere, plejehjemsassistenter og radiografer. Tilrettelæggelse af studiebesøg inden for sygeplejeområdet.

AFDELING H:

Sygehusvæsen. Sygehusplanlægning. Sygehusprojekter. § 14-råds-sager. Sygehusbehandling i udlandet. Planer vedrørende behandling af alkoholisme. Planer for fødselshjælp. Sekretariat for planlægnings- og visitationsudvalget. Rådgivning om sygehusspørgsmål.

AFDELING K:

Tandlægevæsen. Odontologiske uddannelser og videreuddannelse. Autorisation af tandlæger, specialtandlæger og kliniske tandteknikere. Sekretariat for specialtandlægeudvalget. Sundhedsstyrelsens centrale odontologiske register. Børnetandpleje og tandpleje inden for den primære sundhedstjeneste iøvrigt samt på institutionsområdet. Tilsyn med odontologiske personalegrupper, herunder klagesager. Nordisk Institut for Odontologisk Materialeprøvning.

STATENS INSTITUT FOR STRÅLEHYGIEJNE:

(Frederikssundsvej 378, 2700 Brønshøj).

Sager om ioniserende stråling. Regler om og tilsyn med røntgenanlæg. Regler om og tilsyn med brug m.v. af radioaktive stoffer. Regler om og tilsyn med nukleare anlæg i samarbejde med andre myndigheder. Naturlig stråling. Standard dosimetri. Måling af persondoser. Radioaktivitetsbestemmelser i prøver m.m. Samarbejde med isotop-apoteket om radioaktive lægemidler. Vejledning og rådgivning vedrørende ioniserende stråling. Undervisning af stråleudsat personale. Forsknings- og udviklingsarbejde inden for instituttets arbejdsområder. Uheldsberedskab.

1. KONTOR:

Juridisk rådgivning og rådgivning i lovtekniske spørgsmål til afdelingerne. Civilforsvar og beredskab.

Administrative funktioner i forhold til afdeling C, D og statens institut for strålehygiejne.

2. KONTOR:

Budget og bevillingskontrol. SCR-ekspedition. Kasseforretninger. Revisionssager. Styrelsens personaleforvaltning. Lønanvisning. Fællesfunktioner (journal, betjentstue, fotokopieringscentral, trykningsopgaver, bibliotek, telefonomstilling, indkøb, lokalefordeling, opgaver i forhold til boligministeriets ejendomsdirektorat).

Administrative funktioner i forhold til afdeling G og K.

3. KONTOR:

Forvaltning af apotekerfondens formue i udlån og fast ejendom. Apotekervæsenets pensionsordning. Statsgaranti for lån til apotekere. Apotekerafgift/tilskud.

MEDICINALDIREKTØRENS SEKRETARIAT:

Koordination af tværgående opgaver.

Administrative funktioner i forhold til afdeling E, F og H.

Internationalt sekretariat.

Versioner

  1. 1981-01-20 · til 1995-11-24