Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1980/160@1981-01-20/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Ved lov nr. 257 af 16. juni 1980 om socialindkomst er der indført et nyt indkomstgrundlag til brug for beregning af indkomstafhængige offentlige ydelser: Socialindkomstloven. Loven er optrykt som bilag 1 til dette cirkulære.

Indkomstgrundlaget for indkomstafhængige offentlige ydelser har hidtil overvejende været den skattepligtige indkomst. Med indførelsen af det nye indkomstbegreb er det hensigten at skabe et indkomstgrundlag, der i højere grad end den skattepligtige indkomst udtrykker det økonomiske behov for modtagelse af offentlige ydelser.

Ved opgørelsen af socialindkomst anerkendes derfor ikke alle de fradrag, som anerkendes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og der medtages visse indkomster, der ikke indgår i den skattepligtige indkomst. Til socialindkomsten medregnes der desuden et formuetillæg beregnet som en andel af den skattepligtige formue.

Socialindkomsten opbygges på grundlag af indkomst- og formueoplysninger, der er indsamlet og kontrolleret af skattemyndighederne, og opgøres således på grundlag af oplysninger fra ansættelsen af skattepligtig indkomst og formue for det senest afsluttede indkomstår. Socialindkomsten for 1981 er derfor som hovedregel opgjort på grundlag af indkomst- og formueoplysninger fra 1979.

Alle personer, som modtager en slutopgørelse, vil automatisk få beregnet en socialindkomst og få tilsendt en meddelelse om socialindkomsten.

Socialindkomsten anvendes som beregningsgrundlag for offentlige ydelser i det omfang, det fastsættes ved lov eller administrativ forskrift inden for de enkelte lovområder.

HVORLEDES de forskellige offentlige ydelser beregnes, fremgår af de enkelte love eller administrative forskrifter, ligesom det også der vil være fastsat, HVORDAN socialindkomsten anvendes som beregningsgrundlag. Det kan være fastsat, at socialindkomsten skal anvendes direkte med tillæg eller fradrag for visse beløb eller opreguleret til aktuelt niveau.

Socialindkomsten skal benyttes ved beregning af følgende ydelser:

SOCIALMINISTERIET

Fra den 1. januar 1981:

- almindelige, forhøjede og ekstra børnetilskud,

- ungdomsydelse,

- indkomstafhængige ydelser efter folke-, invalide- og enkepensionslovene,

- betaling for varig og midlertidig hjemmehjælp,

- betaling for ophold på døgninstitutioner for børn og unge, og i familiepleje som led i forsorg,

- betaling for beskyttede boliger,

- betaling for hjælpemidler, og

- støtte til køb og indretning af invalidemotorkøretøjer.

Fra den 1. august 1981:

- betaling for ophold i daginstitutioner og formidlet dagpleje.

BOLIGMINISTERIET

Fra den 1. januar 1981:

- boligsikring,

- boligydelse til pensionister, og

- støtte til betaling af beboerindskud.

UNDERVISNINGSMINISTERIET

Fra den 1. august 1981: - støtte til elever på kostafdelinger ved friskoler, private grundskoler og private gymnasieskoler,

- Statens Uddannelsesstøtte, for så vidt angår forældreafhængig stipendiestøtte, og

- støtte til elever på folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler, dog kun for så vidt angår kurser, der starter efter 1. august 1981.

MINISTERIET FOR KULTURELLE ANLIGGENDER

Fra den 1. januar 1981:

- livsvarige ydelser til kunstnere, og

- understøttelse efter lov om film og biografer.

Fra den 1. januar 1981 forventes socialindkomsten benyttet i forbindelse med følgende ordninger:

JUSTITSMINISTERIET

- retshjælp, og

- fri proces.

LANDBRUGSMINISTERIET

- statstilskud til landbrugskurser m.v.

Om de nærmere regler for socialindkomstens anvendelse som beregningsgrundlag for offentlige ydelser, herunder om muligheden for at fravige socialindkomsten ved ændrede økonomiske forhold, henvises til de enkelte lovområder.

Afsnit 1

OPGØRELSE

1. Socialindkomsten opgøres på grundlag af ansættelsen af skattepligtig indkomst og formue for det senest afsluttede indkomstår, jfr. lovens § 7. Ministeren for skatter og afgifter stiller oplysningerne til brug for beregningen af socialindkomst til rådighed og bestemmer, hvilke myndigheder der skal foretage opgørelsen af socialindkomst. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter ligeledes reglerne om meddelelse af socialindkomstens størrelse, jfr. lovens § 8.

I overensstemmelse hermed opgør statsskattedirektoratet årligt en socialindkomst for alle personer, der slutlignes. Kopi af socialindkomstregistret stilles til rådighed for kommunerne til brug ved beregningen af de enkelte offentlige ydelser.

Socialindkomstmeddelelsen udskrives af statsskattedirektoratet og udsendes gennem de kommunale skatteforvaltninger. Der udsendes dog ikke en socialindkomstmeddelelse til personer, som er begrænset skattepligtige, til personer for hvem indkomstansættelsen omfatter en kortere periode end 1 år, til personer for hvem der foretages en manuel beregning af skatterne, til 0-ansatte hustruer samt til personer i det 1. år de hensidder i uskiftet bo (dødsfaldsåret).

I tilfælde af ændringer i ansættelsen af den skattepligtige indkomst og formue, der har betydning for socialindkomsten, opgør skattemyndighederne en ny socialindkomst.

Meddelelse om socialindkomsten for 1981 vil blive udsendt til borgerne i løbet af november 1980.

ANVENDELSE

2. Socialindkomsten anvendes som beregningsgrundlag med virkning fra 1. januar i det andet kalenderår efter det indkomstår, for hvilken socialindkomsten er opgjort, jfr. lovens § 7. Den socialindkomst, der anvendes i 1981 er således som hovedregel opgjort på grundlag af indkomst- og formueoplysninger fra 1979. For personer med forskudt regnskabsår anvendes indkomst- og formueoplysninger for det indkomstår, der træder i stedet for kalenderåret.

Afsnit 2

INDKOMST- OG FRADRAGSELEMENTER

3. Socialindkomsten opgøres på grundlag af indkomst- og fradragselementer, der er nærmere afgrænset i skattelovgivningens regler om opgørelse af den skattepligtige indkomst.

Forskellen mellem socialindkomsten og den skattepligtige indkomst består således i, HVILKE indkomst- og fradragselementer der medtages. Derimod vil STØRRELSEN af de elementer, der medregnes i begge indkomstbegreber, altid være den samme.

Tvivlsspørgsmål om elementernes indhold afgøres derfor efter skattelovgivningens regler.

De indkomster, der medregnes ved opgørelsen af socialindkomsten, er nævnt i pkt. 4-6. I pkt. 7 gives der en oversigt over de vigtigste af de skattemæssige fradrag, der ikke anerkendes ved opgørelsen af socialindkomsten, mens de fradrag, der anerkendes ved opgørelsen af socialindkomsten, er nævnt i pkt. 8.

Nedenstående oversigt over indkomster og fradrag indeholder ikke selvstændige fortolkningsbidrag vedrørende indholdet af skattereglerne. Oversigten tjener alene til orientering og uddybning af reglerne om, hvilke skattemæssige indkomst- og fradragelementer, der skal henregnes til socialindkomsten efter lovens § 2.

Indkomster der medregnes i socialindkomsten

SKATTEPLIGTIGE INDKOMSTER

4. I socialindkomsten medregnes enhver indkomst, der indgår i den skattepligtige almindelige indkomst, jfr. lovens § 2, stk. 1, nr. 1. Særlig indkomst medregnes ikke i socialindkomsten.

Nedenfor anføres de væsentligste hovedgrupper af skattepligtige indkomster:

A-INDKOMSTER, herunder

- løn (efter fradrag for fradragsberettiget del af rejse- og befordringsgodtgørelse), og

- pension.

B-INDKOMSTER, herunder

- indkomst (positiv eller negativ) ved selvstændig erhvervsvirksomhed,

- over- eller underskud af fast ejendom, herunder ejerboliger,

- renteindtægter,

- indkomst som medhjælpende ægtefælle (modsvarende fradraget efter lovens § 2, stk. 2, nr. 3),

- underholdsbidrag m.v. (modsvarende fradraget efter lovens § 2, stk. 2, nr. 4), og

- udenlandsk indkomst, der medregnes i den ansatte skattepligtige indkomst.

UDBYTTER, hvori der indeholdes udbytteskat og skattegodtgørelse, der knytter sig hertil.

Efter lovens § 2, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., fragår der i indkomsten udgifter til erhvervelse, sikring eller vedligeholdelse af indkomsten samt andre fradrag, som indrømmes, for så vidt de er knyttet til indkomsterhvervelsen. Udgifterne kan fradrages i det omfang, de kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst. Efter denne bestemmelse kan dog ikke fradrages beløb, der kan fradrages efter lovens § 2, stk. 2, jfr. pkt. 8.

Nogle af disse fradrag knytter sig overvejende til opgørelsen af indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Når denne skattepligtige indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed opgøres, vil disse fradrag normalt indgå i opgørelsen.

Det kan bl. a. dreje sig om følgende fradrag:

- lokale- og lejeudgifter,

- personaleudgifter (løn, tantiemer, pensioner m.v.),

- kontorholdsudgifter og faglitteratur,

- transport og flytning,

- rejse- og befordringsudgifter,

- reklame, repræsentation m.v.,

- valutakurstab på udenlandske lån,

- rabat og varesvind,

- rationaliseringsudgifter,

- revisor- og advokatomkostninger,

- forsøgs- og forskningsudgifter,

- udgifter til forretningsmæssig forsikring,

- forpagtningsafgifter, licenser m.v.,

- erstatningsydelser,

- vedligeholdelsesudgifter,

- afskrivninger,

- investeringsfondshenlæggelser,

- varelagernedskrivning, og

- driftstab.

Øvrige fradrag efter § 2, stk. 1, nr. 1, vil som regel blive opgjort særskilt. Det gælder bl. a. fradrag for

- næringstab ved salg af aktier m.v. og fast ejendom efter ophør af virksomheden,

- udgifter ved erhvervelse af B-indkomster,

- afskrivning på bygning med hjemfaldspligt og bygninger på lejet grund,

- depotafgift og boksleje.

Fradrag for fradragsberettiget del af rejse-/befordringsgodtgørelse fratrækkes A-indkomsten.

KONTANTHJÆLP EFTER BISTANDSLOVEN

5. I socialindkomsten medregnes efter lovens § 2, stk. 1, nr. 2, de ikke tilbagebetalingspligtige ydelser efter bistandslovens kapitel 9 og 10 (kontanthjælp), der påvirker størrelsen af personfradraget. Bortset fra visse lønlignende ydelser efter bistandslovens § 42 medtages ydelser efter kapitel 9 og 10 ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Ydelserne medregnes med de beløb, der vedrører samme periode som socialindkomstens øvrige indkomst- og fradragselementer.

INDKOMSTER UNDTAGNE FRA SKATTEPLIGT

6. I socialindkomsten kan desuden medregnes visse indkomster, der er undtagne fra den almindelige skattepligt, men som efter socialministeriets bekendtgørelse nr. 449 af 15. oktober 1980 skal henregnes til socialindkomsten.

Efter bekendtgørelsens § 1 skal indkomster, der er undtagne fra den almindelige skattepligt, IKKE medregnes ved opgørelsen af ALLE personers socialindkomst, men kun MEDTAGES FOR PERSONER, DER MODTAGER OFFENTLIGE YDELSER På GRUNDLAG AF SOCIALINDKOMSTEN.

Bortset fra de indkomster, der er opregnet i bekendtgørelsens § 1, nr. 3, vil indkomster, der er undtagne den almindelige skattepligt normalt ikke være oplyst til skattemyndighederne. Indkomsterne er derfor ikke medtaget ved opgørelsen af den meddelte socialindkomst, og skattemyndighederne vil normalt ikke kunne give oplysninger om disse indkomster.

Det forudsættes derfor IKKE, at der for personer, der modtager offentlige ydelser på grundlag af socialindkomsten, foretages en systematisk undersøgelse af om de har indkomster, som nævnt i bekendtgørelsen. Der kan imidlertid være særlig grund til at antage, at en person har indkomster, som nævnt i bekendtgørelsen. Således vil en række sociale ydelser efter de hidtil gældende regler være beregnet under hensyn til indkomster, som nævnt i bekendtgørelsen. I den forbindelse bemærkes, at en person, der har indkomster, som nævnt i bekendtgørelsen ofte ikke vil modtage en meddelelse om socialindkomst.

Det forudsættes, at det normalt er oplysninger fra den, hvis socialindkomst, der skal opgøres, der lægges til grund.

De indkomster, der efter § 1 i bekendtgørelsen skal henregnes til socialindkomsten, er følgende:

1) indkomster for personer, der ikke er omfattet af den almindelige skattepligt (i Danmark), fordi den pågældende ikke er omfattet af reglerne om skattepligt her i landet efter § 1 i kildeskatteloven.

Det drejer sig bl. a. om personer, der ikke er skattepligtige i Danmark, fordi de har bopæl i et andet land,

2) indkomster for personer, der er undtagne fra den almindelige skattepligt efter § 3 i kildeskatteloven.

Efter § 3 i kildeskatteloven er fremmede staters herværende diplomatiske og konsulære repræsentanter, repræsentationernes personale m.v. helt eller delvis fritaget for skattepligt i overensstemmelse med Wienerkonventionen om henholdsvis diplomatiske og konsulære forbindelser,

3) indkomster, der er undtagne fra den almindelige skattepligt i henhold til overenskomster indgået efter lov om indgåelse af overenskomster med fremmede stater til undgåelse af dobbeltbeskatning.

Denne bestemmelse vedrører visse udenlandske indkomster, som efter en dobbeltbeskatningsaftale ikke medtages i den skattepligtige indkomst, men som efter aftalen indgår ved beregningen af skat til Danmark af indkomster, der er skattepligtige i Danmark.

Disse udenlandske indkomster ER medtaget af skattemyndighederne ved opgørelsen af socialindkomsten. I andre tilfælde medregnes udenlandske indkomster ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomster ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og medregnes i socialindkomsten ved opgørelsen efter lovens § 2, stk. 1, nr. 1, og

4) indkomster, der er undtagne fra beskatning efter internationale aftaler om fritagelse for beskatning af ansatte ved internationale organisationer. De nævnte indkomster medregnes i socialindkomsten i samme omfang som tilsvarende indkomster ville blive medregnet i socialindkomsten for en person, der var omfattet af den almindelige skattepligt her i landet.

Indgår der i indkomsten indkomstarter, der efter de her i landet gældende skatteregler ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst f. eks. børnetilskud, skal sådan indkomst heller ikke medregnes efter § 1 i bekendtgørelsen, jfr. dennes § 2, 1. pkt. Dog skal indkomst svarende til ydelser uden tilbagebetalingspligt efter bistandslovens kapitel 9 og 10 medregnes, jfr. § 2, 2. pkt.

Efter § 3 i bekendtgørelsen kan der ved opgørelsen af de nævnte indkomster fragå udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af indkomsten, samt beløb svarende til de fradragsbeløb der er angivet i socialindkomstlovens § 2.

Der kan efter bemyndigelsen i lovens § 2, stk. 1, nr. 3, ikke fastsættes regler om beregning af formuetillæg. Formuetillæg kan derfor kun beregnes, hvis lovens almindelige betingelse er opfyldt, dvs. at formuen er skattepligtig her i landet.

De indkomster, der er opregnet i bekendtgørelsens § 1, nr. 3, vil af skattemyndighederne være medregnet ved opgørelsen af socialindkomsten.

Bortset fra de indkomster, der er nævnt i § 1, nr. 3, opgøres indkomster efter bekendtgørelsen af de myndigheder, der skal beregne en ydelse på grundlag af socialindkomsten. Indkomster efter bekendtgørelsen skal medregnes med de beløb, der vedrører samme periode som socialindkomstens øvrige indkomst- og fradragselementer.

Klager over indkomster, der efter bekendtgørelsen er henregnet til socialindkomsten behandles efter de klageregler, der er fastsat for de enkelte lovområder, jfr. pkt. 21.

Dog indgives klager over opgørelse af indkomster efter bekendtgørelsens § 1, nr. 3, til vedkommende ligningskommission, jfr. pkt. 21.

Fradrag

FRADRAG, DER IKKE ANERKENDES VED OPGØRELSE AF SOCIALINDKOMSTEN

7. Nedenfor anføres de vigtigste af de skattemæssige fradrag, der IKKE kan fratrækkes ved opgørelsen af socialindkomsten.

Oversigten er ikke udtømmende. Der findes i skattelovgivningen en lang række fradrag, hvoraf flere kun har interesse for få. Hvorvidt et beløb kan fratrækkes ved opgørelsen af socialindkomsten, afgøres alene efter socialindkomstlovens § 2, stk. 2, hvor de fradrag, der anerkendes ved socialindkomstens opgørelse, er opregnet, jfr. nedenfor i pkt. 8.

FORSIKRINGSPRÆMIER OG LIGNENDE MED FULD FRADRAGSRET. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er der fuld fradragsret for præmier til forsikringer, som er undergivet beskatning efter reglerne for enten pensionsordninger med løbende udbetalinger (f. eks. livrente, overlevelsesrente, invaliderente, pensionsforsikring) eller rateforsikringer i pensionsøjemed. Der kan også foretages fradrag for indbetalinger på indekskontrakter, ligesom der er særlige regler om fradrag for indbetaling til ATP for lønmodtagere, som er overgået til selvstændig erhvervsvirksomhed, og som ønsker at fortsætte med at indbetale til ATP.

FORSIKRINGSPRÆMIER M.V. MED BEGRÆNSET FRADRAGSRET (3.000 KR.'S FRADRAGET). Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er der begrænset fradragsret for præmier til kapitalforsikringer og renteforsikringer m.v., der ikke er omfattet af den fulde fradragsret. Tilsvarende gælder præmier til syge- og ulykkesforsikring, kontingent til fortsættelsessygekasse, indskud på børneopsparings- og selvpensioneringskonti samt gruppelivsforsikringspræmie betalt f. eks. af en pensionskasse.

Ægtefællers samlede fradrag må ikke overstige 3.000 kr. for så vidt de er sambeskattede hele året.

FRADRAGSBERETTIGEDE GAVER. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er der fradragsret for gaver udover 100 kr. til visse almenvelgørende foreninger, stiftelser, institutioner m.v.

Fradraget kan højst udgøre 1.000 kr.

OVERFØRT UNDERSKUD M.V. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan der fratrækkes underskud i den skattepligtige almindelige indkomst for tidligere indkomstår samt negativ særlig indkomst for samme eller tidligere indkomstår.

Desuden kan fratrækkes ægtefællens negative indkomst.

ANDRE FRADRAGSBERETTIGEDE BELØB. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan der foretages fradrag for

- indskud på etableringskonti,

- isoleringsudgifter, der er forhåndsgodkendt efter reglerne om energibesparende foranstaltninger,

- spekulationstab ved salg af fast ejendom,

- tab ved salg af aktier m.v. indenfor mindre end to år efter erhvervelsen,

- nødvendige opholdsudgifter for færøske studerende efter den dansk/ færøske dobbeltbeskatningsaftale (fastsættes hvert år til et fast beløb af ligningsrådet), og

- nødvendige opholdsudgifter for grønlandske studerende efter den dansk/grønlandske dobbeltbeskatningsaftale (fastsættes hvert år til et fast beløb af ligningsrådet).

FRADRAG, DER ANERKENDES VED OPGØRELSE AF SOCIALINDKOMSTEN

8. Ved opgørelsen af socialindkomsten foretages de fradrag, der er nævnt i lovens § 2, stk. 2. Disse fradrag, kan alle foretages ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Fradragene foretages med de beløb, hvormed de må fratrækkes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.

Efter lovens § 2, stk. 2, NR. 1, fratrækkes beløb, der godkendes som LØNMODTAGERFRADRAG. Der kan således fradrages enten det faste lønmodtagerfradrag (lønmodtagerfradrag A) eller udgifter, der godkendes som lønmodtagerfradrag (lønmodtagerfradrag B).

Efter lovens § 2, stk. 2, NR. 2, fratrækkes RENTEUDGIFTER, reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter, løbende provisioner og stiftelsesprovisioner samt præmier, engangspræmier og lignende engangsydelser for lån i det omfang, de godkendes som fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Efter lovens § 2, stk. 2, NR. 3, fratrækkes indkomst, som ved beskatning er henført til beskatning hos en MEDHJÆLPENDE ÆGTEFÆLLE. Indkomst som medhjælpende ægtefælle opgøres efter de regler, der anvendes af skattemyndighederne.

Efter lovens § 2, stk. 2, NR. 4, fratrækkes UNDERHOLDSBIDRAG til ægtefælle og børn ved opgørelse af socialindkomsten. Tilsvarende gælder aftægtsydelse og andre løbende ydelser, der enten udredes som led i en gensidigt bebyrdende aftale eller i henhold til en ensidig påtagen forpligtelse. Ydelserne omfatter løbende bidrag til visse institutioner, fonds, religiøse samfund m.v. og forsørgelseskontrakter. Samtlige hernævnte fradrag kan kun foretages i det omfang de er fradragsberettigede ved opgørelse af den skattepligtige almindelige indkomst.

Efter lovens § 2, stk. 2, NR. 5, fratrækkes der ved opgørelse af socialindkomsten de ejendomsskatter, fradrag for vedligeholdelse samt standardfradrag vedrørende ejerboliger, der fratrækkes lejeværdien ved opgørelse af overskud eller underskud af fast ejendom i forbindelse med opgørelse af den skattepligtige almindelige indkomst.

Endvidere fratækkes udgifter til forsikring af aktiver, hvis afkast medregnes i den skattepligtige almindelige indkomst for så vidt disse udgifter kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, f. eks. brandforsikringspræmier vedrørende erhvervsejendomme.

Afsnit 3

FORMUETILLÆG

9. Ved opgørelsen af socialindkomsten tillægges en procentdel af den del af den skattepligtige formue, der overstiger de beløbsgrænser, der er anført i socialindkomstlovens § 4, stk. 1.

Da formuetillægget beregnes på grundlag af den SKATTEPLIGTIGE formue, er det afgørende, om en formue i skattemæssig henseende er henført til beskatning hos den pågældende.

Efter skattelovgivningen er sambeskatningen af den gifte mand og den med ham samlevende hustru pricipielt gennemført med hensyn til ægtefællernes samlede formue. Dette betyder, at den samlede formue som helt overvejende hovedregel skatteansættes hos manden.

Ved separation og skilsmisse ophører sambeskatningen fra den dag, hvor der gives dom eller bevilling til separation eller skilsmisse.

I tilfælde af faktisk samlivsophævelse, herunder ved optagelse på plejehjem, ophører sambeskatningen først med udgangen af det kalenderår, hvori samlivet er ophørt. Når der under en ægtefælles ophold på sygehus træffes beslutning om optagelse på plejehjem, anses samlivet derfor i skattemæssig henseende for ophævet fra dette tidspunkt, dvs. at sambeskatningen ophører med udgangen af det pågældende kalenderår. Derimod anses samlivet for opretholdt, når begge ægtefæller optages på samme plejehjem, hvorfor ægtefællernes samlede formue fortsat skal beskattes hos manden.

Børn beskattes normalt særskilt af indkomst og formue.

Udgangspunkt for beregning af formuetillægget er den slutlignede skattepligtige formue for det senest afsluttede indkomstår, således som den er ansat af skattemyndighederne. Den skattepligtige formue opgøres som hovedregel pr. 31. december. Ved opgørelse af socialindkomsten for 1981 beregnes formuetillægget derfor normalt på grundlag af den skattepligtige formue pr. 31. december 1979.

Hvis en skatteyder har forskudt regnskabsår, anvendes den skattepligtige formue ved udgangen af det indkomstår, der træder i stedet for kalenderåret, ved beregning af formuetillægget.

BEREGNINGSGRUNDLAGET FOR FORMUETILLÆG

10. Formuetillægget beregnes på grundlag af den skattepligtige formue. Opgørelsen af den skattepligtige formue sker på grundlag af reglerne i statsskattelovens §§ 12-14.

I statsskattelovens § 12, litra a-e, er der ved eksempler angivet en række aktiver, der medregnes ved formueopgørelsen. Opregningen er ikke udtømmende, og fastlæggelsen af, hvad der skal medregnes til den skattepligtige formue, sker ved fortolkning af nævnte lovbestemmelse.

Bestemmelsen om, i hvilket omfang der indrømmes fradrag i den skattepligtige formue, er angivet i statsskattelovens § 13, mens § 14 omhandler værdiansættelsen af de enkelte formueaktiver.

Følgende aktiver anses normalt ikke for formueskattepligtige:

- privat indbo,

- private kunstgenstande,

- private smykker,

- indekskonti,

- selvpensioneringskonti,

- børneopsparingskonti,

- indestående i en opsparing i pensionsøjemed.

Den skattepligtige formue, der lægges til grund ved beregningen af formuetillægget, er den SAMLEDE skattepligtige formue, dvs. inkl. formue i en ejerbolig.

Den skattepligtige formue og et eventuelt beregnet formuetillæg vil være angivet i den årlige meddelelse om socialindkomst, som udsendes af skattemyndighederne. Formuetillæg for pensionister m. fl. vil være angivet efter eventuel reduktion af ejerboligfradrag, jfr. nærmere pkt. 17.

BEREGNING AF FORMUETILLÆG

11. Formuetillægget beregnes ved anvendelse af nedenstående skala for den skattepligtige formue, jfr. lovens § 4, stk. 1:

De første 341.100 kr. medregnes........................ ikke Af de næste 341.100 kr. medregnes...................... 10 pct. Af de næste 454.700 kr. medregnes...................... 25 pct. Af resten medregnes.................................... 50 pct. EKSEMPEL 1. Skattepligtig formue 400.000 kr. Af de første 341.100 kr. medregnes 0 kr. ------- Af de resterende 58.900 kr. medregnes 10 pct. = 5.890 kr. --------------------------------------------------------------------- Formuetillæg = 5.890 kr. --------------------------------------------------------------------- EKSEMPEL 2. Skattepligtig formue 800.000 kr. Af de første 341.100 kr. medregnes 0 kr. ------- 458.900 kr. Af de næste 341.000 kr. medregnes 10 pct. = 34.110 kr. ------- Af de resterende 117.800 kr. medregnes 25 pct. = 29.450 kr. --------------------------------------------------------------------- Formuetillæg = 63.560 kr. ---------------------------------------------------------------------

Om beregning af formuetillæg, når der skal opgøres en samlet socialindkomst for flere personer, henvises der til pkt. 18 nedenfor.

REGULERING AF BELØBSGRÆNSER

12. Beløbsgrænserne i § 4, stk. 1, reguleres efter reguleringspristallet for førstkommende januar efter indkomstårets udløb, jfr. lovens § 4, stk. 2. Beløbsgrænserne forhøjes eller nedsættes med samme procent, som reguleringspristallet er ændret med. Den procentvise regulering beregnes med een decimal, og de regulerede beløbsgrænser afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

Socialministeren bekendtgør inden 1. april størrelsen af de pristalsregulerede beløbsgrænser.

Beløbsgrænserne i loven og i dette cirkulære er angivet i pristal 100 (januar 1980 = 100) og har derfor gyldighed for hele 1981.

Afsnit 4

PERSONKREDSEN

13. For pensionister m. fl., i hvis formue der indgår værdien af en ejerbolig, foretages der efter lovens § 5 et fradrag (ejerboligfradrag) i formuetillægget. Fradraget beregnes på grundlag af ejendomsværdien af ejerboligen.

Omfattet af bestemmelsen om ejerboligfradrag er:

- personer, der opfylder aldersbetingelserne for at modtage folkepension, dvs. er fyldt 67 år, dog 62 år for enlige kvinder,

- andre personer, der modtager folkepension,

- personer, der modtager invalidepension,

- personer, der modtager invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg, og

- personer, der modtager pension efter lov om pension til enker m. fl.

Personer, der modtager FORSKUD på pension ligestilles med pensionister.

Bestemmelsen finder ligeledes anvendelse for disse personers ÆGTEFÆLLER. Personer, der IKKE ER æGTEFæLLER, skal SELV være pensionister m. v. for at opfylde betingelsen for at få beregnet ejerboligfradrag. Dette gælder uanset om der beregnes en samlet socialindkomst for de pågældende, jfr. pkt. 18.

Fradraget gives fra det tidspunkt, hvor aldersbetingelsen opfyldes, eller det tidspunkt, hvorfra pensionsretten regnes.

Tilkendes pension med tilbagevirkende kraft, er den pågældende berettiget til fradraget i formuetillægget fra det tidspunkt, hvorfra pensionsretten regnes.

Efter lovens § 5 skal der således beregnes ejerboligfradrag for personer, der opfylder ALDERSBETINGELSERNE for at modtage folkepension. Enlige kvinder med ret til folkepension fra det 62. år har derfor ret til ejerboligfradrag, selv om pensionen ikke kommer til udbetaling på grund af indkomstregulering.

For de ØVRIGE PERSONER, der er omfattet af bestemmelsen, er retten til ejerboligfradrag betinget af, at de pågældende modtager pension eller invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg. Bortfalder folke- eller enkepension på grund af indkomst, kan den pågældende (eller eventuelt dennes ægtefælle) ikke få fradrag i formuetillægget. Invalidepensionister, der på grundlag af indkomstsreguleringen alene får udbetalt invaliditetsbeløbet, bevarer retten til ejerboligfradrag.

Retten til ejerboligfradrag for invaliditetsydelsesmodtagere med bistands- eller plejetillæg bortfalder, hvis invaliditetsydelsen ikke kommer til udbetaling på grund af indkomstregulering. (Bortfald kan først ske i 1982). Frakendes bistands- eller plejetillæg, er invaliditetsydelsesmodtagere ikke omfattet af bestemmelsen om ejerboligfradrag.

Ved beregning af, om folkepension, enkepension eller invaliditetsydelse bortfalder på grund af indkomstregulering, benyttes en socialindkomst, der er opgjort under forudsætning af, at betingelserne for retten til ejerboligfradrag er opfyldt. Viser opgørelsen, at pensionen eller invaliditetsydelsen bortfalder på grund af indkomstregulering, opgøres en ny socialindkomst opgjort uden ejerboligfradrag.

Er en persons ret til ejerboligfradrag som følge af ovenstående ændret i forhold til, hvad der er lagt til grund ved opgørelse af den meddelte socialindkomst, foretager skattemyndighederne en ny opgørelse af socialindkomsten efter anmodning fra de kommunale sociale myndigheder.

For personer, der opfylder betingelserne for retten til ejerboligfradrag, foretages der kun fradrag, når der i den skattepligtige formue indgår værdien af en ejerbolig ved INDKOMSTÅRETS UDLØB.

Ved indkomståret forstås det år, der ligger til grund for opgørelsen af socialindkomsten.

Ved opgørelsen af socialindkomst for 1981 er der kun beregnet ejerboligfradrag, hvis den pågældende modtog pension eller opfyldte aldersbetingelserne for at modtage folkepension den 31. december 1979.

EJERBOLIG

14. Ved ejerbolig forstås ejendomme, der pr. 1. januar 1980 er omfattet af den procentvise lejeværdiberegning. For at ejendommen er omfattet af den procentvise lejeværdiberegning, er det bl. a. en betingelse, at ejendommen tjener til bolig for ejeren. Ejeren betragtes som havende bolig i ejendommen, når den anvendes til helårs- eller fritidsbolig for ejeren eller hans husstand. Ejendomme i udlandet er omfattet af bestemmelsen.

Følgende ejendomme er herefter omfattet af bestemmelsen:

- enfamilieshuse,

- ejerlejligheder,

- tofamilieshuse,

- ejendomme, der indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og tillige anvendes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang (såkaldte blandede ejendomme), og

- stuehuse til ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, frugtplantage eller planteskole. Andelslejligheder, aktie- og anpartslejligheder og ejendomme med mere end to lejligheder er IKKE omfattet af bestemmelsen.

Erhverver eller afhænder en pensionist m. fl en ejerbolig efter indkomstårets udløb, ændres socialindkomsten ikke. Eventuelle regler om fravigelse af socialindkomsten i de love eller administrative forskrifter, hvorefter de enkelte ydelser beregnes, kommer derimod i betragtning.

BEREGNINGSGRUNDLAGET FOR EJERBOLIGFRADRAG

15. Ejerboligfradraget beregnes på grundlag af den ANSATTE VÆRDI for ejerboligen ved indkomstårets udløb, jfr. lovens § 5, stk. 3.

Der tages således ikke hensyn til størrelsen af gæld tinglyst på ejendommen. Har ejendommen flere ejere, medregnes den del af ejendomsværdien, der forholdsmæssigt svarer til den del af ejendommen, den pågældende ejer. For ægtefæller, der tilsammen ejer en ejendom, beregnes fradraget på grundlag af den samlede ansatte ejendomsværdi, uanset hvorledes ejendomsretten er fordelt imellem dem, idet fradraget beregnes for den ægtefælle, til hvem formuen i skattemæssig henseende er henført.

Der kan kun beregnes fradrag for EN ejendom. Den ejendom, fradraget beregnes for, er den ejendom, der har den største ejendomsværdi. Der kan således beregnes fradrag for et fritidshus, hvis den pågældende ikke har anden ejendom, eller hvis fritidshuset har en større ejendomsværdi end helårsboligen, jfr. lovens § 5, stk. 4.

BEREGNING AF EJERBOLIGFRADRAG

16. Ejerboligfradraget beregnes på grundlag af den således opgjorte ejendomsværdi efter skalaen i lovens § 4, jfr. pkt. 11.

Fradraget kan dog ikke overstige formuetillægget efter § 4.

EKSEMPEL 3.

Ejendomsværdi 650.000 kr. Af de første 341.100 kr. medregnes 0 kr. ------- Af de resterende 308.900 kr. medregnes 10 pct. = 30.890 kr. --------------------------------------------------------------------- Ejerboligfradrag = 30.890 kr. ---------------------------------------------------------------------

For pensionister m. fl., i hvis formue der indgår værdien af en ejerbolig, skal der således først beregnes et formuetillæg på grundlag af den samlede skattepligtige formue, jfr. pkt. 9-11. Derefter beregnes ejerboligfradrag på grundlag af ejendomsværdien efter skalaen i lovens § 4, hvorefter formuetillægget nedsættes med ejerboligfradraget.

EKSEMPEL 4.

Ejendomsværdi 450.000 kr. Gæld i ejendom 60.000 kr. ------- 390.000 kr. Anden formue 10.000 kr. ------- Skattepligtig formue 400.000 kr. Skattepligtig formue 400.000 kr. Af de første 341.100 kr. medregnes 0 kr. --------------------------------------------------------------------- Af de resterende 58.900 kr. medregnes 10 pct. = 5.890 kr. ------ FORMUETILLÆG EFTER § 4 5.890 kr. ------ Ejendomsværdi 450.000 kr. Af de første 341.100 kr. medregnes 0 kr. ------- Af de resterende 108.900 kr. medregnes 10 pct. = 10.890 kr. ------ EJERBOLIGFRADRAG EFTER § 5 10.890 kr. ------ Ejerboligfradraget kan ikke overstige formuetillægget Formuetillæg nedsat med ejerboligfradrag 0 kr. --------------------------------------------------------------------- EKSEMPEL 5. Ejendomsværdi 320.000 kr. Gæld i ejendom 20.000 kr. ------- 300.000 kr. Anden formue 100.000 kr. ------- Skattepligtig formue 400.000 kr. FORMUETILLÆG EFTER § 4 (se eksempel 4) 5.890 kr. ------- Ejendomsværdi 320.000 kr. Af de første 341.100 kr. medregnes 0 kr. Ejerboligfradrag efter § 5 0 kr. --------------------------------------------------------------------- Formuetillæg 5.890 kr. ---------------------------------------------------------------------

Afsnit 5

BEREGNING AF ENKELTPERSONERS SOCIALINDKOMST

17. Socialindkomsten beregnes herefter sÅledes for personer, der IKKE ER PENSIONISTER M. FL. Indkomst

- Fradrag

----------------------- I alt, dog mindst 0 kr.

+ Formuetillæg

----------------------- Socialindkomst

-----------------------

Ved INDKOMST forstås summen af beløbene efter lovens § 2, stk. 1, jfr. pkt. 4-6.

Ved FRADRAG forstås summen af beløbene efter lovens § 2, stk, 2, jfr. pkt. 8.

Ved FORMUETILLÆGGET forstås den andel af den skattepligtige formue, der tillægges socialindkomsten efter lovens § 4, jfr. pkt. 9-11.

Indkomst fratrukket fradrag medregnes ikke med negative beløb (jfr. lovens § 2, stk. 3). Er fradrag derfor større end indkomst, sættes forskelsbeløbet til 0 kr.

Socialindkomsten for personer, for hvilke der beregnes et fradrag i formuetillægget efter lovens § 5 (PENSIONISTER M. FL.), beregnes således:

Indkomst

- FRADRAG

----------------------

I alt, dog mindst 0 kr.

Formuetillæg

- Ejerboligfradrag

----------------------

+ I alt, dog mindst 0 kr.

----------------------

Socialindkomst

----------------------

Ved EJERBOLIGFRADRAG forstås fradraget opgjort efter § 5, jfr. pkt. 13-16.

Som nævnt, kan ejerboligfradraget ikke overstige formuetillægget.

EKSEMPLER:

EKSEMPEL 6.

Indkomst 110.000 kr. Fradrag - 20.000 kr. -------- 90.000 kr. Formuetillæg + 0 kr. -------- Socialindkomst 90.000 kr. -------- EKSEMPEL 7. Indkomst 160.000 kr. Fradrag - 40.000 kr. -------- 120.000 kr. Formuetillæg + 15.000 kr. -------- Socialindkomst 135.000 kr. -------- EKSEMPEL 8. Indkomst 120.000 kr. Fradrag - 160.000 kr. --------- Medregnes med + 0 kr. Formuetillæg + 20.000 kr. --------- Socialindkomst 20.000 kr. --------- EKSEMPEL 9. Indkomst 45.000 kr. Fradrag - 10.000 kr. --------- 35.000 kr. Formuetillæg 10.000 kr. Ejerbolig fradrag - 9.500 kr. ---------- + 500 kr. ------ Socialindkomst 35.500 kr. ------ EKSEMPEL 10. Indkomst 40.000 kr. Fradrag - 5.000 kr. -------- 35.000 kr. Formuetillæg 500 kr. Ejerbolig fradrag - 15.000 kr. Medregnes med + 0 kr. ------ Socialindkomst 35.000 kr ------

I meddelelsen om socialindkomst for 1981 opgøres formuetillæg og ejerboligfradrag ikke særskilt. Der oplyses alene formuetillæg fratrukket eventuelt ejerboligfradrag. Forskellen er i meddelelsen benævnt »Formuetillæg«.

BEREGNING AF SAMLET SOCIALINDKOMST FOR FLERE PERSONER

18. Flere offentlige ydelser beregnes på grundlag af mere end en persons indkomst. Indkomstgrundlaget kan således være ægtefællers indkomst, forældreindkomst eller husstandsindkomst.

I sådanne tilfælde gælder særlige regler for opgørelse af socialindkomsten, der kan medføre, at disse personers samlede socialindkomst IKKE svarer til summen af de enkelte personers indkomst.

Efter lovens § 3 kan NEGATIVE beløb opgjort efter lovens § 2, stk. 1-2, dvs. indkomst fratrukket fradrag, således fratrækkes i positive beløb for andre personer, hvis socialindkomst indgår i det samlede indkomstgrundlag for den pågældende ydelse (jfr. eksempel 11). Det samlede beløb opgjort efter § 2, stk. 1-2, for de pågældende personer kan dog ikke medregnes som et negativt beløb (jfr. eksempel 12).

EKSEMPEL 11.

A B C I alt ------------------------- kr. ------------------------ Indkomst 140.000 20.000 6.000 166.000 Fradrag - 0 - 45.000 - 8.000 - 53.000 ------------------------------------------------------- 140.000 - 25.000 - 2.000 113.000 Formuetillæg 0 0 0 0 --------------------------------------------------------------------- Samlet socialindkomst 113.000 EKSEMPEL 12. A B I alt ---------------------------- kr. ------------------ Indkomst 40.000 40.000 80.000 Fradrag 0 - 100.000 - 100.000 ------------------------------------------------------- 40.000 - 60.000 - 20.000 Medregnes med 0 Formuetillæg 0 30.000 + 30.000 --------------------------------------------------------------------- Samlet socialindkomst 30.000 ---------------------------------------------------------------------

Ved opgørelsen af en samlet socialindkomst for flere personer, sammenlægges POSITIVE formuer ikke, men der beregnes et formuetillæg for hver person. Summen af disse formuetillæg indgår da i den samlede socialindkomst for de pågældende personer. Er der BÅDE NEGATIVE OG POSITIVE formuer, skal negative formuer fratrækkes positive formuer, inden formuetillægget beregnes, jfr. lovens § 4, stk. 3.

Ved opgørelse af en samlet socialindkomst for flere end to personer, hvor mindst to personer har positiv formue, og en person har negativ formue, fratrækkes den negative formue først i den største positive formue. I den samlede socialindkomst for de pågældende personer indgår da det eventuelle formuetillæg beregnet på grundlag af den største positive formue efter fradrag af den negative formue samt eventuelle formuetillæg beregnet på grundlag af de øvrige formuer.

EKSEMPEL 13:

Formue Formuetillæg --------------------------------- kr. -------------------------- A. 20.000 20.000 - 341.100 --------- medregnes med 0 B. 500.000 500.000 - 341.100 --------- 10 pct. af 158.900 = 15.890 C. 500.000 500.000 - 341.100 --------- 10 pct. af 158.900 15.890 --------------------------------------------------------------------- Formuetillæg i alt 31.780 --------------------------------------------------------------------- EKSEMPEL 14: Formue Formuetillæg --------------------------------- kr. -------------------------- A. 500.000 500.000 B. - 200.000 - 200.000 --------- 300.000 341.100 --------- medregnes med 0 --------------------------------------------------------------------- Formuetillæg i alt 0 --------------------------------------------------------------------- EKSEMPEL 15: Formue Formuetillæg --------------------------------- kr. -------------------------- A. 500.000 500.000 B. - 100.000 - 100.000 --------- 400.000 - 341.100 --------- 10 pct. af 58.900 = 5.890 C. 400.000 400.000 - 341.100 --------- 10 pct. af 58.900 = 5.890 --------------------------------------------------------------------- Formuetillæg i alt 11.780 ---------------------------------------------------------------------

Afsnit 6

sømandsskat

19. I socialministeriets bekendtgørelse nr. 448 af 15. oktober 1980 er der efter lovens § 6 fastsat regler for opgørelse af socialindkomst for personer, der er omfattet af lov om sømandsskat.

Efter bekendtgørelsen opgøres der kun socialindkomst for FULDT SKATTEPLIGTIGE PERSONER, der er omfattet af lov om sømandsskat. Der opgøres således ikke socialindkomst for udlændinge, der er omfattet af sømandsskatteloven.

Også for denne persongruppe opgøres socialindkomsten på grundlag af indkomster, fradrag og formuetillæg evt. nedbragt med ejerboligfradrag.

Indkomster og fradrag opgøres efter bekendtgørelsen som summen af indkomster om bord (opgjort efter § 4 og § 5, stk. 1-4, i lov om sømandsskat) og øvrige indkomster og fradrag (opgjort efter socialindkomstlovens § 2, stk. 1 og 2).

Giver denne beregning et negativt beløb, dvs. at fradragene er større end indkomsterne, indgår beløbet ikke i socialindkomsten.

Da der ved opgørelse af socialindkomsten medregnes indkomster om bord opgjort efter sømandsskattelovens § 4 og § 5, stk. 1-4, godkendes de fradrag, der er nævnt i § 5, stk. 1 og 4, ved opgørelsen. Det betyder bl. a., at de to faste fradrag, sømandsfradraget og udenrigsfartfradraget, godkendes. Det betyder samtidigt, at de fradrag, sømandsfradraget træder i stedet for, f. eks. lønmodtagerfradrag, ikke godkendes for indkomster om bord.

Til socialindkomsten henregnes desuden formuetillæg beregnet efter lovens § 4, jfr. pkt. 9-11, eventuelt nedbragt med ejerboligfradrag efter lovens § 5, jfr. pkt. 13-16.

Beregning af enkeltpersoners socialindkomst efter bekendtgørelsen foretages da således:

Indkomst om bord (sømandsskattelovens § 4 og § 5, stk. 1-4)

+ Indkomst og fradrag i øvrigt (lovens § 2, stk. 1 og 2)

---------------------------------------------------------

I alt, dog mindst 0 kr.

+ Formuetillæg (lovens § 4)

- Evt. ejerboligfradrag (lovens § 5)

---------------------------------------------------------

Socialindkomst

---------------------------------------------------------

Afsnit 7

ADMINISTRATION

20. Som nævnt i afsnit 1 påhviler det statsskattedirektoratet at opgøre en socialindkomst for alle personer, der slutlignes, og at stille kopi af socialindkomstregisteret til rådighed for kommunerne til brug ved de enkelte forvaltningers beregninger af de indkomstafhængige ydelser.

DE KOMMUNALE SOCIALE MYNDIGHEDER varetager den generelle vejledning om socialindkomstloven, herunder vejledning om HVILKE indkomst- og fradragselementer, der indgår i socialindkomsten.

På centralt plan bistår sikringsstyrelsen de kommunale sociale myndigheder og de øvrige forvaltninger, der beregner ydelser på grundlag af socialindkomsten, med administrationen af socialindkomstloven.

Vejledning om STØRRELSEN af de indkomster, der henregnes til socialindkomsten, og de fradrag, der godkendes ved opgørelse af socialindkomsten, gives af SKATTEMYNDIGHEDERNE. Disse vejleder også om opgørelsen og størrelsen af formue og ejendomsværdi.

Skattemyndighederne vejleder ligeledes om BEREGNING af socialindkomsten, herunder beregning af formuetillægget og fradraget heri for pensionister m. fl. Efter henvendelse fra de kommunale sociale myndigheder beregner skattemyndighederne en eventuel ny socialindkomst for personer, hvis ret til fradrag efter lovens § 5 (ejerboligfradrag) er ændret i forhold til den meddelte socialindkomst, jfr. pkt. 13.

Vejledning om opgørelse af en samlet socialindkomst for flere personer, hvor mere end en persons socialindkomst lægges til grund for beregning af eller betaling for offentlige ydelser, jfr. pkt. 19, gives af de FORVALTNINGER, DER ADMINISTRERER DEN PÅGÆLDENDE YDELSE. Disse vejleder også om opgørelsen af indkomster, der efter socialministeriets bekendtgørelse om henregning til socialindkomsten af indkomster, der er undtagne fra den almindelige skattepligt, opgøres af de forvaltninger der administrerer den pågældende ydelse, jfr. pkt. 6.

Vejledning om, hvorledes de enkelte indkomstafhængige offentlige ydelser (pensioner, børnetilskud, boligsikring m. v.) beregnes på grundlag af socialindkomsten, gives af de forvaltninger, der administrerer de pågældende ydelser.

Det er ligeledes disse forvaltninger, der opgør og vejleder om anvendelsen af indkomstgrundlag, der fraviger socialindkomsten.

KLAGEREGLER

21. Efter lovens § 8, stk. 2, 2. pkt. kan ministeren for skatter og afgifter fastsætte bestemmelser om adgangen til at påklage afgørelser om grundlaget for beregning af socialindkomsten. Der vil efter denne bestemmelse blive fastsat nedenstående klageregler.

Klager over skattemyndighedernes OPGØRELSE AF SOCIALINDKOMSTEN indgives skriftligt til vedkommende ligningskommission. Klagen kan kun omfatte opgørelsen af indkomst- eller formueelementer, der indgår i opgørelsen af socialindkomsten, men ikke i den skattemæssige slutopgørelse. Klagen skal indgives til vedkommende ligningskommission inden udgangen af det andet kalenderår efter det indkomstår, for hvilken socialindkomsten er opgjort. Klager over socialindkomsten, der anvendes i 1981, skal således indgives inden udgangen af 1981.

Ligningskommissionens afgørelse kan påklages skriftligt til vedkommende skatteråd inden 4 uger efter, at der er givet vedkommende underretning om den påklagede afgørelse.

Hvis der klages over opgørelsen af et element, der indgår i både den skattemæssige slutopgørelse og socialindkomsten, påklages dette efter de bestemmelser, der er fastsat i de årlige bekendtgørelser vedrørende slutligningen.

Klagebehandlingen følger i øvrigt de af ministeren for skatter og afgifter fastsatte regler.

Klager over BEREGNING AF ELLER BETALING FOR de enkelte offentlige ydelser - beregnet på grundlag af socialindkomst - følger de klageregler, der er fastsat for de enkelte lovområder.

Det samme gælder klager over de indkomster, der efter socialministeriets bekendtgørelse om henregning til socialindkomsten af indkomster, der er undtagne den almindelige skattepligt, er opgjort af de forvaltninger, der administrerer de enkelte ydelser. Det drejer sig om alle de indkomster, der efter bekendtgørelsen kan henregnes til socialindkomsten, med undtagelse af de indkomster, der er nævnt i bekendtgørelsens § 1, nr. 3.

Underskrift 1

SOCIALMINISTERIET, DEN 15. OKTOBER 1980 RITT BJERREGAARD /Brian Nicholls Indholdsfortegnelse Indledende bemærkninger Oversigt over de offentlige ydelser hvor socialindkomsten skal anvendes som beregningsgrundlag. AFSNIT 1. OPGØRELSE OG TIDSMÆSSIG ANVENDELSE 1. Opgørelse 2. Anvendelse AFSNIT 2. INDKOMST OG FRADRAG 3. Indkomst- og fradragselementer. INDKOMSTER DER MEDREGNES I SOCIALINDKOMSTEN 4. Skattepligtige indkomster 5. Kontanthjælp efter bistandsloven 6. Indkomster undtagne fra skattepligt FRADRAG 7. Fradrag, der ikke anerkendes ved opgørelse af socialindkomsten 8. Fradrag, der anerkendes ved opgørelse af socialindkomsten AFSNIT 3. FORMUETILLÆG 9. Formuetillæg 10. Beregningsgrundlaget for formuetillæg 11. Beregning af formuetillæg 12. Regulering af beløbsgrænser AFSNIT 4. FRADRAG I FORMUETILLÆG FOR PENSIONISTER M. FL. (EJERBOLIGFRADRAG). 13. Personkredsen 14. Ejerbolig 15. Beregningsgrundlaget for ejerboligfradrag 16. Beregning af ejerboligfradrag AFSNIT 5. BEREGNING AF SOCIALINDKOMSTEN 17. Beregning af enkeltpersoners socialindkomst 18. Beregning af samlet socialindkomst for flere personer AFSNIT 6. OPGØRELSEN AF SOCIALINDKOMST FOR PERSONER, DER ER OMFATTET AF LOV OM SØMANDSSKAT 19. Opgørelsen af socialindkomst for personer, der er omfattet af lov om sømandsskat AFSNIT 7. ADMINISTRATION OG KLAGEADGANG 20. Administration 21. Klageregler

BILAG (* 1)

BILAG 1: Lov af 16. juni 1980 om socialindkomst.

BILAG 2: Socialministeriets bekendtgørelse nr. 448 af 15. oktober 1980 af regler for opgørelse af socialindkomsten for personer, der er omfattet af lov om sømandsskat.

BILAG 3: Socialministeriets bekendtgørelse nr. 449 af 15. oktober 1980 om henregning til socialindkomsten af indkomster, der er undtagne den almindelige skattepligt.

Versioner

1. 1981-01-20 · til 1990-10-17