Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1980/162@1981-01-20/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

(Til samtlige vejbestyrelser)

Ifølge ministeriet for offentlige arbejders cirkulære af 4. september 1963 skal der »i betimelig tid« gives kirkeministeriet underretning om forestående vejanlæg (vejforlægninger og vejudvidelser) umiddelbart op til kirker og kirkegårde. Denne underretning gives sædvanligvis i form af fremsendelse af et eksemplar af det pågældende vejprojekt, eventuelt et foreløbigt projekt.

Formålet med denne ordning er at give de kirkelige instanser lejlighed til at fremkomme med eventuelle indvendinger allerede på det tidlige projekteringsstadium. Forholdet i praksis har imidlertid ofte været, at projekteringsarbejdet er så vidt fremskredet på det tidspunkt, hvor projektet fremkommer til udtalelse, at det frembyder betydelige vanskeligheder at ændre projektet.

Planlovgivningen, navnlig lov om kommuneplanlægning (lov nr. 287 af 26. juni 1976), sikrer i dag, at også de kirkelige myndigheder får kendskab til vejanlæg på et forholdsvis tidligt tidspunkt i planlægningen. Det er dog ikke alle vejanlæg, der skal gennemføres i overensstemmelse med planlovgivningens skrifter.

Da kirkerne og kirkegårdene ikke mindst i landdistrikterne repræsenterer betydelige kulturelle og landskabelige værdier, jfr. nærmere kirkeministeriets skrivelse af 12. december 1977, der er optrykt som bilag til dette cirkulære, har nærværende ministerium efter forhandling med kirkeministeriet, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark derfor udarbejdet følgende retningslinjer for vejplanlægning i forhold til kirker og kirkegårde.

Der skal som hidtil på så tidligt et tidspunkt som muligt gives kirkeministeriet meddelelse om forestående vejanlæg (herunder vejforlægninger og vejudvidelser) umiddelbart op til en kirke eller kirkegård ved fremsendelse til nævnte ministerium af skitseforslag til det pågældende vejanlæg.

Hvis det må påregnes, at vejanlæg vil gribe forstyrrende ind i miljøet omkring kirker og kirkegårde, bør vejbestyrelsen optage forhandling med de kirkelige myndigheder allerede inden skitseprojekt udarbejdes.

Vejanlæg, der kan forstyrre det nævnte miljø, er navnlig vejanlæg, der forudsætter hævning eller sænkning af terrænet, etablering af vejbroer og lignende indgribende foranstaltninger i områdets umiddelbare nærhed, samt vejanlæg, der forudsætter indgreb i selve kirkegården, herunder arealafståelse, fjernelse af hegn og beplantning, lukning af indgange, etablering af ændret belægning på veje og pladser i kirkernes umiddelbare nærhed m.v.

Ifølge lov om vedligeholdelse af kirker og kirkegårde m.v. (lovbekendtgørelse nr. 455 af 23. september 1947 med senere ændringer, senest ved lov nr. 651 af 21. december 1977) § 28, stk. 3, jfr. forordning af 23. april 1845 om jords afståelse til kirkegårdes udvidelse, kan kirkeministeriet anordne ekspropriation af jord til anlæg og udvidelse af kirkegårde samt til parkeringspladser og adgangsveje til disse. Arealer, der er udlagt til nævnte formål, vil derfor ikke uden videre kunne påregnes erhvervet ved ekspropriation i henhold til vejlovgivningen.

Pålæg af byggelinier på kirkegårde i medfør af vejlovgivningen, der har til formål at forberede en senere arealerhvervelse til nyanlæg af vej eller udvidelse af bestående vej, bør derfor søges gennemført ved en mellem vejbestyrelsen og kirkegårdebestyrelsen indgået overenskomst, der er godkendt af stiftsøvrigheden eller kirkeministeriet. Opnås der ikke enighed mellem vejbestyrelsen og kirkegårdsbestyrelsen, må sagen af vejbestyrelsen indsendes til ministeriet for offentlige arbejder, der i samråd med kirkeministeriet træffer den endelige afgørelse.

Såfremt der opnås enighed om, at der skal lægges byggelinieservitut på arealer, der ejes af en kirke, vil byggeliniebestemmelserne - foruden de sædvanlige retsvirkninger med hensyn til bebyggelse - bevirke, at det areal, der er omfattet af bestemmelserne, ikke må tages i anvendelse som kirkegård, jfr. vejlovens § 34, stk. 3, 2. pkt. Er arealet i brug som kirkegård, medfører byggeliniepålægget - såfremt andet ikke i det enkelte tilfælde fastsættes, jfr. nedenfor - at der ikke må etableres nye gravsteder på arealet, og at de på dette værende hjemfaldne gravsteder ikke må tages i brug på ny. Derimod bevarer brugerne af eksisterende gravsteder deres rettigheder i henhold til § 25, stk. 2, i lov om vedligeholdelse af kirker og kirkegårde m.v., herunder retten til at foretage begravelse i gravstedet og til at kræve brugsretten fornyet.

Såfremt der må påregnes at ville hengå et længere åremål mellem pålægget af byggelinie på et kirkegårdsareal og iværksættelsen af det vejanlæg, som byggelinien skal sikre, vil det undertiden være rimeligt at meddele dispensation for kirkegårdsbestyrelsen til fortsat at bortfæste gravsteder, herunder såvel hjemfaldne som nye, idet der i modsat fald kan påføres kirkegården et betydeligt økonomisk tab.

Den i indledningen nævnte cirkulæreskrivelse af 4. september 1963 ophæves.

Underskrift 1

Ministeriet for offentlige arbejder, den 17. oktober 1980 J. RISGAARD KNUDSEN /Leif Larsen

Bilag

Kirkeministeriets skrivelse af 12. december 1977 til ministeriet for offentlige arbejder

På dertil given anledning skal kirkeministeriet understrege betydningen af, at vejmyndighederne ved alt planlægningsarbejde tager vidtgående hensyn til kirkegårdene og miljøet omkring disse.

Kirkegårdene repræsenterer - navnlig i landdistrikterne - på grund af deres beliggenhed, beplantning og indhegning betydelige kulturelle og landskabelige værdier.

Flertallet af landsbykirkerne er middelalderlige og de omgivende kirkegårde ligeledes af betydelig ælde. Ved deres beliggenhed - i et landsbymiljø eller i det åbne land, ofte på et højdedrag - udgør kirker og kirkegårde meget betydningsfulde elementer i landskabsbilledet, ikke mindst hvor kirkegårdene er beplantet med højstammede træer. Landsbykirkegårdene er desuden ofte omgivet af middelalderlige mure eller stablede stendiger og forsynet med gamle, murede indgangsportaler af stor arkitektonisk værdi.

Disse værdier er der værnet om i århundreder, bl.a. gennem et stedse mere effektivt tilsyn fra de overordnede kirkelige instanser, støttet på råd og vejledning fra særligt sagkyndige. Ændringer i den bestående tilstand tillades således normalt kun, hvor dette - alt efter sagens beskaffenhed - tiltrædes af den kgl. bygningsinspektør, nationalmuseet og kunstakademiets udvalg for landskabs- og havekunst.

Kirkegårdene, deres hegn og træbeplantning er ganske vist ikke fredet i henhold til naturfredningsloven eller undergivet fredskovspligt, men dette skyldes, at kirkegårdene, med hvad dertil hører anses for fredede allerede i henhold til den kirkelige lovgivning, navnlig lov om vedligeholdelse af kirker og kirkegårde m.v. (lovbekendtgørelse nr. 455 af 23. september 1947 med ændringer senest ved lov nr. 260 af 4. juni 1970) og den i henhold til loven udstedte kgl. anordning nr. 143 af 20. april 1953 om kirkegårde.

Som yderligere værn om kirkegårdene er der i vid udstrækning ad frivillig vej foretaget fredning af kirkerne og kirkegårdene omgivende arealer for derved at hindre opførelse af skæmmende bebyggelse, anbringelse af transformatorstationer og ledningsmaster samt opstilling af skure, boder og lignende skønhedsforstyrrende genstande i kirkegårdens umiddelbare nærhed. Men også anlæggelse af vej over sådanne arealer kan være uforenelig med disse fredninger og dermed hensynet til kirken, hvilket i nogle tilfælde har medført, at projekterede vej- eller gadeanlæg ikke har kunnet gennemføres.

Jørgen Peder Hansen

/Steen Henriksen

Versioner

1. 1981-01-20