Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1980/174@1981-01-20/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

I. Almindeligt

Reglerne om valg til folketinget er fastsat i lov om valg til folketinget, jfr. lovbekendtgørelse nr. 418 af 22. september 1980.

I det følgende er der nærmere redegjort for de opgaver, der efter loven påhviler amtmænd, kommunalbestyrelser og valgbestyrelser i forbindelse med forberedelse, afholdelse og opgørelse af folketingsvalg. Endvidere er der i cirkulæret fastsat en række bestemmelser, der supplerer folketingsvalglovens regler.

Forud for de enkelte valg til folketinget vil indenrigsministeriet udsende et cirkulære, der i tilknytning til det foreliggende cirkulære vil gøre rede for de særlige forhold vedrørende det pågældende valg.

II. Valgretsbetingelser

Berettiget til at afgive stemme ved valg til folketinget er enhver, som på valgdagen

1. er fyldt eller fylder 18 år,

2. har dansk indfødsret og

3. har fast bopæl i riget,

medmindre vedkommende er umyndiggjort. Ved umyndiggjorte forstås herved såvel personer, der alene er umyndiggjort i formueretlig henseende, som personer der tillige er personlig umyndiggjort. Derimod fortabes valgretten ikke for personer, der sættes under lavværgemål.

Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, og de med disse personer samlevende ægtefæller, anses i henseende til optagelse på valglisten for at have fast bopæl her i riget, jfr. folketingsvalglovens § 2, stk. 1. Der henvises til indenrigsministeriets bekendtgørelse af 24. september 1980 om optagelse på valglisten af personer, der er beordret til tjeneste uden for riget.

Ligeledes anses de i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, opregnede persongrupper, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, og de med disse personer samlevende ægtefæller for i henseende til optagelse på valglisten at have fast bopæl her i riget. Der henvises til indenrigsministeriets cirkulære af 26. september 1980 om udlandsdanskeres optagelse på valglisten.

Ingen kan afgive stemme uden at være optaget på valglisten.

III. Valglister og valgkort

A. VALGLISTER

Når valg er udskrevet, påhviler det kommunalbestyrelsen, at der udarbejdes valglister over vælgerne i kommunen. Valglisterne skal udarbejdes på grundlag af CPR's dataindhold med de ændringer, som kommunens folkeregister har modtaget til og med 18.-dagen før valget. Maskinelt udskrevne valglister skal være kommunalbestyrelsen i hænde senest 8.-dagen før valget.

Folkeregistret skal med henblik på valglisternes udarbejdelse foretage indberetning til CPR om:

1) alle flytninger, som folkeregistret har modtaget meddelelse om til og med 18.-dagen før valget, hvor flyttedatoen ligger før eller er lig med 18.-dagen før valget,

2) meddelelser om erhvervelse af dansk indfødsret, som folkeregistret modtager senest 18.-dagen før valget,

3) meddelelser om umyndiggørelse, som folkeregistret modtager senest 18.-dagen før valget, samt

4) meddelelser om optagelse på valglisten af personer med midlertidigt ophold i udlandet, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 2, og for hvilke kommunalbestyrelsen senest 18.-dagen før valget har truffet afgørelse om optagelse på valglisten, jfr. § 8, stk. 2, eller for hvilke kommunalbestyrelsen senest samme dag har modtaget meddelelse om optagelse på valglisten fra det af indenrigsministeren nedsatte valgretsnævn, jfr. § 8, stk. 3, og § 11. Der henvises iøvrigt til indenrigsministeriets cirkulære af 26. september 1980 om udlandsdanskeres optagelse på folketingsvalglisten.

Indberetningerne skal foretages senest 18.-dagen før valgdagen, dvs. for meddelelser modtaget denne dag, på samme dag som modtagelsen af meddelelsen. Det forudsættes dog, at meddelelsernes rigtighed kontrolleres på sædvanlig måde, herunder at en flytning er korrekt.

Efter CPR's ajourføring vil folkeregistret modtage sædvanligt returmateriale. Konstateres det ved gennemgang af materialet, herunder personkortene, at en indberettet ændring ikke er gennemført i CPR, eller konstateres det, at en ændring, der burde være indberettet til CPR senest 18.-dagen før valget, ikke er indberettet, foretages manuel sletning af og opførelse på valglisterne. Ved flytning mellem 2 kommuner må tilflytningskommunen rette henvendelse til fraflytningskommunen herom, således at den pågældende kan slettes af valglisten i fraflytningskommunen.

Såfremt folkeregistret senere end 18.-dagen før valget modtager meddelelse om, at en vælger senest 14.-dagen før valget har anmeldt at være flyttet til Færøerne eller Grønland, skal vælgeren manuelt slettes af valglisten.

Ved meddelelser om udvandring, umyndiggørelse og erhvervelse af dansk indfødsret, som modtages i kommunens folkeregister senere end 18.-dagen før valget, skal folkeregistret ligeledes manuelt berigtige valglisten.

Vælgere, som opholder sig på områder i Grønland, der ikke er omfattet af den kommunale inddeling, skal, såfremt de ikke har bevaret fast bopæl andetsteds i riget, optages på valglisten i den kommune, hvor de senest havde fast bopæl, jfr. folketingsvalglovens § 6. Når folketingsvalg er udskrevet, vil det særlige folkeregister i ministeriet for Grønland meddele de enkelte kommuner, hvilke vælgere der efter den nævnte bestemmelse skal optages på valglisten i de pågældende kommuner. Det påhviler herefter vedkommende kommunalbestyrelser, at disse vælgere manuelt optages på valglisten.

Vælgere, der senere end 18.-dagen før valget anmelder flytning enten inden for kommunen eller fra en anden kommune, kan ikke optages på valglisten under den nye bopæl. Skriftlig oplysning om, at disse vælgere kan afgive stemme enten ved fremmøde på valgdagen på et afstemningssted ved den hidtidige bopæl eller ved brevstemme til den hidtidige bopælskommune, bør - i tilfælde hvor flytningsanmeldelsen sker ved personlig henvendelse på folkeregistret - udleveres til anmelderen. I andre tilfælde bør sådan oplysning tilsendes vælgeren, såfremt anmeldelsen er modtaget i folkeregistret senest 5.-dagen før valget. På samme måde skal vælgere, der efter 18.-dagen før valget anmelder tilflytning fra områder i Grønland, der ikke er omfattet af den kommunale inddeling, oplyses om, at de kan afgive stemme enten ved brev eller ved personligt fremmøde i den kommune, hvor de er optaget på valglisten.

Fremgår det af den internordiske flytteattest, at en vælger er fraflyttet Færøerne senest 18.-dagen før valget, skal vælgeren optages manuelt på valglisten, selv om anmeldelsen om tilflytning til kommunen sker senere end 18.-dagen før valget.

Personer, der anmelder flytning til kommunen fra udlandet senere end 18.-dagen før valget, kan ikke optages på valglisten. Personer, som er optaget på valglisten i henhold til folketingsvalglovens § 2, skal dog ikke slettes af valglisten, fordi de anmelder flytning til kommunen senere end 18.-dagen før valget.

B. VALGKORT

Så snart valglisterne er udfærdiget, udsender kommunalbestyrelsen valgkort til kommunens vælgere. Valgkort skal alene udsendes til vælgere, der er optaget i kommunens folkeregister. Der skal således ikke udsendes valgkort til vælgere, der har taget ophold i udlandet, og som på grundlag af folketingsvalglovens § 2 optages på valglisten, eller vælgere, der opholder sig på områder i Grønland, der ikke er omfattet af den kommunale inddeling.

Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse, nummer på valglisten, afstemningsstedets beliggenhed samt angivelse af dato for valget og det tidsrum, inden for hvilket afstemningen kan finde sted. Såfremt kommunalbestyrelsen i henhold til folketingsvalglovens § 34, stk. 2, har truffet bestemmelse om, at afstemningen skal afbrydes mellem kl. 13 og kl. 15, skal dette fremgå af valgkortet. Ændringer i afstemningstiden og afstemningssteder m. v. skal løbende indberettes til de kommunale edb-centraler og skal være vedkommende edb-central i hænde senest 15.-dagen før valget med henblik på korrekt udskrevne valgkort. Såfremt de maskinelt udskrevne valgkort som følge af for sen indberetning til den kommunale edb-central eller af anden årsag ikke indeholder de nævnte oplysninger, må disse påføres valgkortene manuelt.

Valgkort, der udskrives på de kommunale edb-centraler, skal være kommunalbestyrelsen i hænde senest 8.-dagen før valget.

Kommunalbestyrelsen skal snarest muligt og senest 7.-dagen før valget aflevere valgkortene til postbesørgelse.

Forinden aflevering af valgkortene til postvæsenet bør folkeregistret have udtaget valgkort vedrørende personer, for hvem der senere end 18.-dagen før valget er modtaget meddelelse om, at de er afgået ved døden, samt personer der på grund af udvandring, umyndiggørelse eller tab af dansk indfødsret ikke længere opfylder valgretsbetingelserne.

Til vælgere, der ikke er omfattet af de kommunale edb-centralers maskinelle udskrivning af valgkort, men som i overensstemmelse med foranstående under pkt. a optages manuelt på valglisten af folkeregistret, udsender kommunalbestyrelsen valgkort, såfremt de oplysninger, der giver grundlag for optagelse på valglisten, har foreligget i folkeregistret senest 5.-dagen før valget.

Med henblik på at sikre hurtig udbringning bør valgkortene frankeres med almindelig brevporto, ligesom man skal opfordre kommunalbestyrelsen til at orientere postvæsenet om udsendelsen i god tid forinden afleveringen til postbesørgelse.

C. INDSIGELSER VEDRØRENDE VALGLISTER OG VALGKORT

Efter folketingsvalglovens § 15 påhviler det kommunalbestyrelsen senest 10.-dagen før valget at bekendtgøre i de stedlige dagblade eller lokalaviser, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne. Bekendtgørelsen skal indeholde en opfordring til personer, som ikke har modtaget valgkort, men som mener, at de er berettiget til at afgive stemme, samt personer, der mener, at deres valgkort er fejlagtigt udfyldt, til at gøre indsigelse til kommunalbestyrelsen. I § 16 er det endvidere fastsat, at kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at sådanne indsigelser behandles uden ugrundet ophold. Såfremt det herved viser sig, at valgkort uberettiget ikke er udsendt, eller at det udsendte valgkort er behæftet med fejl, udfærdiges nyt valgkort, og der foretages om nødvendigt tilsvarende rettelse i valglisten. Efter bestemmelsen kan sådanne rettelser foretages til og med valgdagen. Dette nødvendiggør, at der på kommunernes folkeregistre på valgdagen er personale, der kan tage stilling til de fremsatte indsigelser, i hele det tidsrum, hvor der kan afgives stemme.

IV. Valgbestyrelser

For hver opstillingskreds dannes en valgbestyrelse, der - bortset fra hovedstadens område består af kommunalbestyrelsesmedlemmer fra de kommuner eller dele af kommuner, som hører til opstillingskredsen.

Om sammensætningen af valgbestyrelserne henvises til bestemmelserne i folketingsvalglovens § 18 og for hovedstadens vedkommende § 20.

Efter loven skal kommunalbestyrelsens valg af medlemmer til valgbestyrelsen samt disses stedfortrædere ske senest, når valg er udskrevet. Valgene kan således ske på et tidligere tidspunkt, herunder allerede på kommunalbestyrelsens konstituerende møde.

Kandidater til valget, som er opstillet inden for vedkommende stor eller amtskreds, kan ikke være formand for eller medlem af valgbestyrelsen. Såfremt formanden for kommunalbestyrelsen, der er født formand for eller medlem af valgbestyrelsen, opstilles inden for stor- eller amtskredsen, indtræder kommunalbestyrelsens næstformand i stedet. Såfremt et af de øvrige medlemmer af valgbestyrelsen opstilles til valget inden for amts- eller storkredsen, indtræder vedkommende stedfortræder som medlem af valgbestyrelsen.

V. Forberedelser til valget

Forberedelserne til valget foretages dels af kommunalbestyrelserne, dels af valgbestyrelserne.

A. KOMMUNALBESTYRELSERNE skal træffe følgende foranstaltninger:

1) Der skal vælges medlemmer til opstillingskredsens valgbestyrelse og stedfortrædere for disse. Såfremt der ikke opnås enighed om valget, vælges de pågældende ved forholdstalsvalg, jfr. den kommunale styrelseslovs § 24, stk. 3. Om de nærmere regler henvises i øvrigt til bestemmelserne i folketingsvalglovens §§ 18 og 20, hvor det bl. a. er fastsat, at formanden for kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori valgstedet er beliggende, indgår i det antal medlemmer, som kommunalbestyrelsen skal vælge til valgbestyrelsen.

2) Til at lede afstemningen på de enkelte afstemningssteder udpeger kommunalbestyrelsen, dels blandt sine egne medlemmer, dels blandt de i kommunen boende vælgere, mindst 5, højst 9 valgstyrere for hvert afstemningssted. Som valgstyrer kan også udpeges kandidater, som er opstillet inden for vedkommende stor- eller amtskreds. Kan der ikke opnås enighed om valget af valgstyrere, foretages dette ved forholdstalsvalg og under et for samtlige de valgstyrere, der skal vælges i kommunen. Valgstyrernes formand udpeges af kommunalbestyrelsen.

3) Til at bistå valgstyrerne ved valgets gennemførelse og opgørelse udpeger kommunalbestyrelsen det fornødne antal tilforordnede vælgere. Som tilforordnet vælger kan også udpeges kandidater, som er opstillet inden for vedkommende stor- eller amtskreds. Kan der ikke opnås enighed om valget af de tilforordnede vælgere, foretages dette ved forholdstalsvalg og under et for samtlige de tilforordnede vælgere, der skal vælges i kommunen. Ministeriet skal dog henstille, at der tages tilbørligt hensyn til partier, der ikke er repræsenteret i kommunalbestyrelsen.

4) Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvor afstemningen i kommunen skal foregå. Såfremt kommunen er delt i flere afstemningsområder, anvises et afstemningssted i hvert område. Kommunalbestyrelsen sørger for, at det fornødne antal stemmelokaler, stemmerum og stemmekasser på valgdagen er til rådighed på hvert afstemningssted.

5) Efter folketingsvalglovens § 55 a, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen bemyndige lederne af de offentlige helbredelses- og plejeinstitutioner til at forestå brevstemmeafgivningen på institutionen.

6) Ifølge folketingsvalglovens § 55 a, stk. 5, skal kommunalbestyrelsen for hver afsides beliggende ø, der ikke udgør et selvstændigt afstemningsområde, udpege en valgberettiget person til at forestå brevstemmeafgivningen på øen. Kommunalbestyrelsen kan endvidere blandt vælgerne på sådanne øer udpege to personer til at virke som stemmemodtagere for vælgere, der i overensstemmelse med reglen i folketingsvalglovens § 55 b har fremsat begæring om at afgive stemme i hjemmet.

7) Kommunalbestyrelsen sørger for udarbejdelse af valglister, samt at der udsendes valgkort, jfr. afsnit II. Endvidere påhviler det kommunalbestyrelsen, at der på hvert afstemningssted inden for kommunen i god tid før afstemningens påbegyndelse, om fornødent dagen før valgdagen, forefindes de fornødne valglister. Kommunalbestyrelsen sørger for, at der opbevares et fuldstændigt sæt valglister for kommunen, som vil kunne benyttes, såfremt enkelte valglister skulle gå tabt.

B. VALGBESTYRELSERNE skal træffe følgende foranstaltninger:

1) Valgbestyrelsens formand forestår alle forberedelser til selve valget og sammenkalder valgbestyrelsen til de fornødne møder. Formanden træffer på valgbestyrelsens vegne afgørelse i alle spørgsmål, der ikke giver anledning til tvivl. For Københavns kommunes vedkommende henvises dog til folketingsvalglovens § 20, stk. 2.

2) Senest ugedagen før valget bekendtgør valgbestyrelsen for hele opstillingskredsen dag og klokkeslæt for afstemningen i de stedlige dagblade, der fortrinsvis læses i den pågældende opstillingskreds, og, såfremt valgbestyrelsen finder det fornødent, tillige i stedlige lokalaviser og lignende. I bekendtgørelsen skal det være angivet, hvorvidt der for kommuner eller dele af kommuner, der hører til opstillingskredsen, er truffet beslutning om afbrydelse af afstemningen mellem kl. 13 og kl. 15, jfr. folketingsvalglovens § 34, stk. 2.

3) Valgbestyrelsens formand modtager anmeldelser om opstilling af kandidater i opstillingskredsen. Kandidatanmeldelserne skal være indgivet skriftligt senest kl. 16, 11.-dagen før valget finder sted, jfr. folketingsvalglovens § 25, stk. 1.

Straks efter udløbet af fristen for kandidaters anmeldelse skal valgbestyrelsen gennemgå de indkomne anmeldelser og påse, at disse, eventuelt med vedhæftede genparter, er underskrevet af kandidaten og mindst 25, højst 50 stillere. Valgbestyrelsen skal samtidig kontrollere, at stillerne er vælgere og bosiddende i opstillingskredsen og ikke samtidig er stillere for kandidater for andre partier eller samtidig er stiller for kandidater for et parti og for en kandidat uden for partierne. Konstateres det, at en vælger er stiller for kandidater for forkellige partier eller samtidig for en kandidat for et parti og en kandidat uden for partierne, lades den pågældende ude af betragtning som stiller for alle vedkommende kandidater.

Såfremt valgbestyrelsen finder, at en rettidigt indleveret kandidatanmeldelse ikke opfylder lovens krav til en sådan anmeldelse, således at den vil være ugyldig, skal der telefonisk eller om fornødent telegrafisk gives meddelelse herom til vedkommende kandidat eller til den stiller, der ifølge anmeldelsen kan rettes henvendelse til om mangler. En ny anmeldelse for samme kandidat kan da indleveres, eller manglerne ved den allerede indleverede anmeldelse afhjælpes inden 12 timer fra meddelelsens afgivelse eller afsendelse. Det henstilles, at meddelelse om eventuelle mangler ved kandidatanmeldelserne først afgives om morgenen dagen efter konstateringen af manglerne, således at kandidaten eller vedkommende stiller får reel mulighed for inden for den i loven fastsatte frist at afhjælpe manglerne.

Snarest efter udløbet af den fastsatte frist skal valgbestyrelsen tage stilling til, hvorvidt de nye eller berigtigede anmeldelser opfylder lovens krav. Valgbestyrelsen skal herefter omgående skriftligt indberette til den stedlige amtmand, hvilke kandidater der har anmeldt sig til valg i opstillingskredsen. Denne indberetning, der for hver kandidat skal indeholde de i folketingsvalglovens § 25, stk. 2, foreskrevne oplysninger, skal være amtmanden i hænde senest kl. 16, 8.-dagen før valget. For hovedstadens områdes vedkommende henvises til § 20.

4) Valgbestyrelsen tilvejebringer, så snart den fra amtmanden har modtaget meddelelse om alle amtskredsens kandidater, de fornødne stemmesedler. Med hensyn til den nærmere udformning af stemmesedlerne henvises til afsnit VII.

5) Valgbestyrelsen sørger for trykning af de i folketingsvalglovens § 35, stk. 1, omhandlede opslag, der skal indeholde navnene på samtlige kandidater opført i den på stemmesedlerne trykte rækkefølge og med angivelse af, hvilke kandidater der er godkendt som de forskellige partiers kandidater.

6) Valgbestyrelsen sørger for at udbringe det fornødne antal stemmesedler samt så mange opslag, at der findes det tilstrækkelige antal eksemplarer til ophængning i afstemningslokalerne. De nævnte tryksager må være valgstyrerne på hvert afstemningssted i hænde i god tid, inden afstemningen påbegyndes.

7) Valgbestyrelsen påser, at alt iøvrigt er i orden til afstemningen, herunder at der i hvert afstemningslokale findes det fornødne antal stemmerum og stemmekasser.

8) Valgbestyrelsen skal føre en valgbog, der er indrettet efter en af indenrigsministeriet foreskrevet formular. Om hovedreglerne for valgbogens førelse henvises til folketingsvalglovens § 21.

VI. Kandidatanmeldelser

Anmeldelse om opstillede kandidater skal som anført i afsnit V indgives skriftligt til valgbestyrelsens formand senest kl. 16, 11.-dagen før valget. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om kandidatens fulde navn, personnummer, stilling og bopæl. En kandidat, der ikke ønsker at blive opført på stemmesedlerne med sit fulde navn, kan i anmeldelsen tilkendegive, på hvilken måde navnet ønskes opført. På stemmesedlerne skal dog altid anføres kandidatens slægtsnavn (efternavn) samt mindst et fornavn (mellemnavn) eller forbogstav. En kandidat kan således ikke opføres alene under et fornavn eller et mellemnavn eller alene under et slægtsnavn. Såfremt en kandidat i videre kredse er kendt under et navn, der ikke er optaget på dåbs- eller fødselsattest, eller som kandidaten ikke har opnået tilladelse til at føre, vil et sådant navn kunne opføres på stemmesedlerne i en parentes efter kandidatens fornavn eller slægtsnavn, f. eks. Gerda (Tosti) Nielsen eller Marne Johanne Knudsen (Manne Østergaard). Et fornavn og mellemnavn, der er optaget på dåbs- eller fødselsattest, kan derimod ikke opføres i en parantes efter kandidatens slægtsnavn (efternavn). En kandidat kan således ikke opføres som Søren Østergård Andersen (Søren Østergård). Anførelse af bopæl eller stillingsbetegnelse må kun finde sted i tilfælde, hvor to kandidater opføres på stemmesedlerne med samme navn. Om stemmesedlernes udseende henvises iøvrigt til afsnit VII.

I anmeldelsen skal der endvidere gives meddelelse om, hvilket parti den pågældende slutter sig til, eller om kandidaten står uden for partierne. Anmeldelsen skal endelig indeholde navn, fødselsdato, stilling og bopæl på mindst 25, højst 50 i opstillingskredsen bosiddende stillere, samt oplysning om hvilken stiller, der foruden kandidaten kan rettes henvendelse til, såfremt det ved valgbestyrelsens gennemgang af kandidatanmeldelsen viser sig, at anmeldelsen er behæftet med mangler. Anmeldelsen skal være underskrevet såvel af kandidaten selv som af stillerne. Stillerne skal underskrive enten på den originale anmeldelsesblanket eller på en egentlig genpart af denne, der skal indeholde de i folketingsvalglovens § 25 foreskrevne oplysninger om bl. a. kandidatens navn, personnummer, stilling, bopæl og opstillingskreds, samt hvilket parti kandidaten evt. slutter sig til. Det er altså ikke tilstrækkeligt, at stillerne underskriver en løs erklæring om at ville være stiller for vedkommende kandidat. Såfremt stillernes underskrifter afgives på genparter af anmeldelsen, skal disse genparter være sammenhæftet med anmeldelsen, når denne indleveres.

Ingen kan være stiller for kandidater for mere end et parti, men opstilles der 2 eller flere kandidater for samme parti i samme opstillingskreds (sideordnet opstilling), kan de samme vælgere virke som stillere for de sideordnet opstillede kandidater. Uanset at de i samme opstillingskreds opstillede kandidater for samme parti kan benytte de samme stillere inden for opstillingskredsen, må hver enkelt kandidat indgive sin selvstændige anmeldelse. Anmeldelse af flere kandidater på samme anmeldelsesblanket skal derfor afvises af valgbestyrelserne.

En indgivet kandidatanmeldelse kan af kandidaten tilbagekaldes over for formanden for opstillingskredsens valgbestyrelse senest kl. 12, 8.-dagen før valgdagen. En stiller kan ikke trække sit tilsagn om at virke som stiller for kandidaten tilbage, efter at kandidatanmeldelsen er indleveret til formanden for opstillingskredsens valgbestyrelse.

Senest kl. 16, 8.-dagen før valget kan et parti skriftligt anmelde til den stedlige amtmand, hvilke af de opstillede kandidater det godkender som partiets kandidater i amtskredsen. Anmeldelsen skal være ubetinget og må ikke begrænses til bestemte opstillingskredse inden for amtskredsen. Partiet kan således ikke godkende en kandidat i en kreds, men forkaste vedkommende i en anden kreds. Foretager et parti ikke anmeldelse, betragtes de kandidater, der har sluttet sig til partiet, som godkendt af dette. Kandidater, der ikke er godkendt af et parti, betragtes som opstillet uden for partierne.

Er der opstillet flere kandidater for samme parti i samme opstillingskreds (sideordnet opstilling), kan partiet inden for samme frist skriftligt anmelde til amtmanden, hvilken af de opstillede kandidater der er partiets nominerede kandidat i opstillingskredsen. Der kan kun anmeldes en kandidat som nomineret i hver opstillingskreds. Nomineringen har udelukkende betydning for kandidaternes indbyrdes rækkefølge ved opførelsen på stemmesedlen og ikke for partistemmernes fordeling.

Endelig kan partiet inden for samme tidsfrist skriftligt anmelde en bestemt rækkefølge for de opstillede kandidater (partiliste) til amtmanden.

Snarest muligt efter fristens udløb giver amtmanden valgbestyrelsen i hver opstillingskreds skriftlig meddelelse om, hvilke kandidater der har anmeldt sig til valg i samtlige opstillingskredse inden for amtskredsen. I denne meddelelse, der tjener som grundlag for stemmesedlernes trykning, opføres navnene på kandidater, der er godkendt af et parti, som har anmeldt partiliste, i den på partilisten angivne rækkefølge. Er partiliste ikke anmeldt, opføres kandidaternes navne i alfabetisk rækkefølge med angivelse af, i hvilken opstillingskreds de enkelte kandidater er nomineret, såfremt en anmeldelse herom er foretaget.

Såfremt to eller flere kandidater af samme navn er opstillet i amtskredsen, skal der efter navnet ske tilføjelse af de pågældendes bopæl eller stilling på en sådan måde, at forveksling af kandidaterne ikke vil kunne finde sted. Angående disse regler henvises i øvrigt til bestemmelserne i folketingsvalglovens §§ 22 og 25.

Det understreges, at forannævnte tidsfrister nøje skal overholdes. Valgbestyrelserne har således ingen beføjelse til at se bort fra selv mindre overskridelser af tidsfristerne.

For hovedstadens område skal anmeldelse om nominerede kandidater samt partiliste m. v. indgives til Københavns magistrat henholdsvis Frederiksberg kommunalbestyrelse, jfr. folketingsvalglovens § 25, stk. 5.

VII. Stemmesedlerne

Stemmesedlerne tilvejebringes ved valgbestyrelsens foranstaltning, jfr. folketingsvalglovens §§ 19 og 20. Stemmesedlerne skal være af karton eller svært papir (f. eks. D.f.P. hvid kardus glittet tertia 628 i 135 g/ m2).

De nærmere regler om stemmesedler findes i folketingsvalglovens § 32 samt indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 419 af 23. september 1980 om stemmesedler til brug ved folketingsvalg, hvortil henvises. Bekendtgørelsen er optaget som bilag 1. Endvidere er som bilag 2 optaget et udsnit af en stemmeseddel i naturlig størrelse fra folketingsvalget i 1979. Reglerne om, hvorledes de enkelte kandidater skal betegnes på stemmesedlen, er omhandlet i afsnit VI.

VIII. Stemmeafgivningen

Stemmeafgivningen finder sted ved personligt fremmøde, jfr. dog afsnit IX om brevstemmeafgivning.

På samtlige afstemningssteder begynder afstemningen kl. 9 og fortsætter til kl. 20. Afstemningen slutter, når der efter kl. 20 ikke melder sig vælgere for at afgive stemme, uanset at der gives opfordring dertil. I kommuner med under 6.000 indbyggere kan kommunalbestyrelsen bestemme, at afstemningen afbrydes mellem kl. 13 og kl. 15. En sådan bestemmelse har virkning for samtlige afstemningssteder i kommunen.

Afstemningen foregår ved, at vælgerne henvender sig til valglisteføreren i den rækkefølge, hvori de møder. Vælgeren afleverer her sit valgkort, og når valglisteføreren har fundet vælgerens navn på valglisten, afkrydses valglisten ud for vælgerens navn. Samtidig med afkrydsningen kan der foretages en fortløbende nummerering ud for vælgerens navn og en tilsvarende nummerering på valgkortet. Besiddelse af et valgkort er ikke nogen betingelse for at afgive stemme. Har vælgeren ikke medbragt sit valgkort, udfærdiges derfor et valgkort, der henlægges sammen med de valgkort, der i øvrigt er modtaget. Valgkortet vil normalt være tilstrækkeligt bevis for vælgerens identitet. Såfremt der er begrundet tvivl om identiteten, søges denne fastslået. Dette kan ske ved at udspørge om navn, bopæl og eventuelt tillige fødselsdato. Derpå udleveres til vælgeren en stemmeseddel, der ved udleveringen ikke må være sammenfoldet.

Efter folketingsvalglovens § 59 a er en afgivet brevstemme ikke til hinder for, at vælgeren afgiver stemme ved personligt fremmøde på valgdagen. Forinden der til en vælger, der har afgivet brevstemme, må udleveres en stemmeseddel, skal den afgivne brevstemme fremtages, og en valgstyrer skal påføre brevstemmeomslaget en påtegning om, at brevstemmen er annulleret, ligesom en antegning herom skal gøres i valglisten. Sådanne annullerede brevstemmer henlægges i en bunke for sig og kommer ikke videre i betragtning.

Efter at have modtaget stemmesedlen skal vælgeren straks gå ind i stemmerummet, hvor ingen anden må være til stede, jfr. dog nedenfor om blinde og svagsynede vælgere. Stemmeafgivningen sker ved at mærke stemmesedlen med et kryds enten ved partibetegnelsen eller ud for navnet på den kandidat, der ønskes valgt. Når stemmesedlen er afkrydset, sammenfolder vælgeren den, således at andre ikke kan se, hvorledes der er stemt, hvorefter vælgeren i en tilforordnet vælgers påsyn egenhændigt nedlægger stemmesedlen i stemmekassen.

Efter folketingsvalglovens § 35, stk. 10, skal der ydes fornøden bistand ved afstemningen til de vælgere, der ikke er i stand til at afgive stemme på den foreskrevne måde. Der er samtidig hjemlet adgang til at foretage nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde. Vælgere, der på grund af manglende førlighed eller lignende årsag ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet, vil således kunne afgive stemme umiddelbart uden for lokalet. Disse vælgere bør betjenes af to valgstyrere eller tilforordnede vælgere, og de afgivne stemmesedler bør nedlægges i en transportabel stemmekasse. Det bør nøje iagttages, at stemmeafgivningen sker på betryggende måde, således at de pågældende vælgere ikke udsættes for nogen påvirkning med hensyn til, hvorledes de skal stemme, ligesom det må påses, at ingen får lejlighed til at gøre sig bekendt med, hvorledes der er stemt.

Blinde og svagsynede vælgere kan forlange, at der ydes dem bistand ved stemmeafgivningen enten af en tilstedeværende person, som udpeges af vælgeren selv, eller af to valgstyrere eller tilforordnede vælgere.

Hvis en stemmeseddel efter udlevering til vælgeren, men inden nedlægning i stemmekassen, findes ubrugelig, eller har vælgeren afkrydset stemmesedlen forkert eller gjort den ubrugelig, kan den pågældende vælger ved henvendelse til valgbordet få stemmesedlen ombyttet med en anden. Ministeriet skal henstille, at vælgerne gøres bekendt hermed, f. eks. ved opslag i stemmerummene.

Efter folketingsvalglovens § 35, stk. 3, kan valgstyrerne bestemme, at der i afstemningslokalet ikke må opholde sig andre end de til stemmeafgivning fremmødte, bortset fra medlemmer af valgbestyrelsen, valgstyrerne og de tilforordnede vælgere. Valgstyrerne kan endvidere begrænse antallet af tilstedeværende vælgere, såfremt den uforstyrrede afvikling af afstemningen kræver dette. De opstillede kandidater, samt for hver kandidat en af kandidaten til valgstyrerne opgivet vælger, har dog ret til at opholde sig på afstemningsstedet.

Det påhviler valgstyrerne at påse, at vælgerne ikke udsættes for påvirkning gennem valgagitation i valglokalerne eller i de umiddelbare adgangsveje hertil f. eks. gange, trapper, skolegårde og lignende. Uddeling af propagandamateriale og ophængning af valgplakater må således ikke finde sted i de nævnte lokaliteter, og der må ej heller på anden måde udøves egentlig valgagitation. Valgstyrerne bør herved alene skride ind i tilfælde af manifestationer af en vis pågående karakter. Således vil det forhold, at vælgere, der møder op for at afgive stemme, bærer emblemer, mærkater eller lignende, hvorpå er trykt en opfordring til at stemme på et bestemt parti eller en bestemt kandidat, ikke i sig selv i almindelighed give grundlag for indskriden fra valgstyrerne. Derimod skal de personer, der deltager i valgets afvikling, helt undlade at bære sådanne opfordringer eller andre kendetegn, der angiver en tilknytning til et bestemt parti eller lignende. Valgstyrerne påser iøvrigt, at vælgerne har uforstyrret adgang til og fra afstemningslokalerne. Der må ikke foretages indsamlinger af nogen art, vælgerundersøgelser og lignende, medmindre der forud er indhentet en erklæring fra indenrigsministeriet om, at ministeriet ikke har indvendinger herimod, uanset om der fra anden side er givet tilladelse til indsamlingen, undersøgelsen m. v.

Når stemmeafgivningen er ophørt, underskriver hver valglistefører sin valgliste. Derefter sammenbindes de ikke udleverede stemmesedler og de ved ombytning tilbageleverede stemmesedler.

Valglisterne, valgkortene, de nævnte stemmesedler og stemmekasserne bringes derpå under behørigt opsyn til det sted, hvor stemmeoptællingen skal foretages. Nøglerne til stemmekasserne overgives tillige med valglisterne, valgkortene, stemmekasserne og de ikke nedlagte stemmesedler til valgstyrerne.

IX. Brevstemmeafgivning

A. BREVSTEMMEBERETTIGET

Berettiget til af afgive brevstemme er de vælgere, der er forhindret i at møde frem på afstemningsstedet i det tidsrum, i hvilket afstemningen finder sted. Stemmemodtageren skal ikke foretage nogen undersøgelse af, hvorvidt denne betingelse er opfyldt, idet vælgeren i forbindelse med brevstemmeafgivningen skal afgive en skriftlig erklæring om at være forhindret i at møde frem på afstemningsstedet på valgdagen. En vælger, der afgiver en sådan erklæring, er derfor fuldt berettiget til at afgive stemme.

B. BREVSTEMMESTEDER

Brevstemmeafgivning kan kun finde sted på følgende afstemningssteder: 1) Vælgere, som opholder sig inden for landets grænser, kan afgive stemme på et hvilket som helst folkeregister, også folkeregistret i den kommune, hvor de optages på valglisten. 2) Vælgere, der er indlagt på offentlige eller private sygehuse, kan afgive stemme på sygehuset. Afstemningen foranstaltes af sygehusets administrerende leder. De nærmere regler er fastsat i indenrigsministerets cirkulære af 7. januar 1974 om stemmeafgivning på sygehuse og offentlige helbredelses- og plejeinstitutioner. 3) Vælgere, der er indlagt eller optaget

- på andre offentlige helbredelses- eller plejeinstitutioner,

- på private alderdoms- og plejehjem, med hvilke en kommunalbestyrelse har indgået aftale om indlæggelse i henhold til den sociale lovgivning,

- i beskyttede boliger, der drives af en kommune, en amtskommune eller af en selvejende institution, med hvilken en kommunalbestyrelse har indgået aftale i henhold til den sociale lovgivning,

kan afgive stemme på institutionen efter regler fastsat af indenrigsministeren. Afstemningen afholdes ved det stedlige folkeregisters foranstaltning. Dog kan kommunalbestyrelsen bemyndige lederne af de førstnævnte offentlige helbredelses- eller plejeinstitutioner til at foranstalte afstemningens gennemførelse på institutionen. En sådan bemyndigelse kan gives indtil videre. De nærmere regler om brevstemmeafgivning på de nævnte institutioner er indeholdt i indenrigsministeriets cirkulærer af 7. januar 1974 (sygehuse og offentlige helbredelses- og plejeinstitutioner), 8. januar 1974 (private alderdoms- og plejehjem) og 5. december 1977 (beskyttede boliger). 4) Vælgere, der er indsat i kriminalforsorgens institutioner, kan afgive stemme på institutionen efter regler fastsat af indenrigsministeren, jfr. indenrigsministeriets cirkulære af 9. januar 1974 om stemmeafgivning i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene. 5) Vælgere, der er bosat på afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigt afstemningsområde, kan afgive stemme hos en af kommunalbestyrelsen udpeget valgberettiget person. 6) Vælgere, der opholder sig her i landet, og som på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet på valgdagen, kan efter regler fastsat af indenrigsministeren, jfr. indenrigsministerets cirkulære af 6. december 1977 om stemmeafgivning i hjemmene, afgive brevstemme i hjemmet, medmindre vælgeren har adgang til at afgive brevstemme på en af de institutioner eller boliger, der er nævnt foran under 3).

Begæring om at afgive brevstemme i hjemmet skal være folkeregistret i opholdskommunen i hænde senest kl. 12, fjorten dage før valgdagen. Der er ikke i folketingsvalgloven foreskrevet nogen pligt for kommunalbestyrelserne til forud for valget at foretage bekendtgørelse af muligheden for at afgive stemme i hjemmet samt om, hvorledes vælgerne kan rekvirere begæringsformularen. Indenrigsministeriet skal imidlertid henstille, at kommunalbestyrelserne foretager sådan bekendtgørelse i stedlige dagblade eller lokalaviser. 7) Vælgere, der opholder sig på Færøerne, kan afgive stemme på de færøske folkeregistre. Indenrigsministeriet har herudover bemyndiget kontorchefen ved rigsombudet, landfogeden og sysselmændene på Færøerne til at fungere som stemmemodtagere. 8) Vælgere, der opholder sig i Grønland, kan afgive stemme på de grønlandske folkeregistre. Indenrigsministeriet har herudover bemyndiget følgende til at være stemmemodtagere: Intendanten i Grønnedal, forbindelsesofficererne på forsvarsområderne ved Sdr. Strømfjord og Thule, stationslederne på Station Nord, Danmarkshavn, Mestersvig, Narssarsuaq, Prins Christian Sund og Kulusuk samt havnekontrolløren i Færingehavn og chefen for slædepatruljen Sirius. 9) Vælgere, som opholder sig uden for landets grænser, kan afgive stemme på en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation i udlandet (dog ikke i Schweiz, hvor myndighederne ikke tillader stemmeafgivning til valg i udlandet). Indenrigsministeriet har endvidere bemyndiget chefen for Dansk Kontingent til De forenede Nationers styrke på Cypern, kontingentets underafdelingschefer, og ældste danske officer ved FNs observatørgruppe til overvågelse af våbentilstanden mellem Indien og Pakistan til at fungere som stemmemodtagere.

10) Søfolk, passagerer på danske skibe i udenrigsfart (bortset fra passagerer på færger, rutebåde og lignende) og personer ansat ved farvandsvæsenet har adgang til at afgive stemme på vedkommende skib eller vedkommende fyr.

C. BREVSTEMMEMATERIALET

Ved stemmeafgivningen skal anvendes det af indenrigsministeriet fremstillede stemmemateriale, der består af en stemmeseddel indlagt i en blå konvolut, et følgebrev samt en gul konvolut, et såkaldt omslag, i hvilken stemmematerialet skal fremsendes til vedkommende kommunalbestyrelse. Restoplag af brevstemmemateriale fra kommunale valg, fra folkeafstemninger og fra valg til Europa-Parlamentet kan ikke anvendes ved folketingsvalg.

For færøske og grønlandske vælgere, der afgiver stemme her i landet til henholdsvis Færøerne og Grønland, anvendes samme stemmemateriale som for andre danske vælgere.

D. TIDSRUM FOR BREVSTEMMEAFGIVNING

Vælgere, der afgiver brevstemme her i landet, kan efter folketingsvalglovens § 56, stk. 1, stemme de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen. Bestemmelsen medfører, at folkeregistrene uanset normal lørdagslukning må holdes åbne for stemmeafgivning i hvert fald i nogle timer de lørdage, der falder inden for den nævnte periode.

Vælgere, der afgiver brevstemme på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, kan tidligst stemme 3 måneder før valgdagen.

Søfolk på danske skibe i udenrigsfart kan afgive brevstemme fra dagen efter et folketingsvalg med gyldighed for førstkommende folketingsvalg. Søfolk, der har afgivet brevstemme tidligere end 3 måneder før valgdagen, er ikke afskåret fra at afgive en ny brevstemme inden for den almindelige frist på 3 måneder for vælgere, der befinder sig i udlandet. Tilsvarende gælder for medsejlende ægtefæller til søfolk på danske skibe i udenrigsfart.

Færøske vælgere, der afgiver stemme her i landet til Færøerne, kan tidligst stemme 3 måneder før valgdagen. Grønlandske vælgere, der afgiver stemme her i landet til Grønland, kan tidligst stemme 6 uger før valgdagen.

E. STEMMEMODTAGERE

Følgende personer fungerer som brevstemmemodtagere:

1) For vælgere, der afgiver stemme på et folkeregister: Folkeregisterføreren eller dennes stedfortræder.

2) For vælgere, der er indlagt på offentlige eller private sygehuse: Sygehusinspektøren eller dennes stedfortræder.

3) For vælgere, der er indlagt eller optaget på andre offentlige helbredelses- eller plejeinstitutioner, private aldersdoms- og plejehjem samt beskyttede boliger: En repræsentant for folkeregistret. Såfremt kommunalbestyrelsen i henhold til folketingsvalglovens § 55 a, stk. 3, har bemyndiget lederne af de forannævnte andre offentlige helbredelses- eller plejeinstitutioner til at foranstalte afstemningens gennemførelse på institutionen, skal som stemmemodtager fungere institutionens leder eller en anden person, som er ansat ved institutionen i en overordnet administrativ stilling, og som af lederen er udpeget til at fungere som stemmemodtager.

4) For vælgere, der er indsat i en af kriminalforsorgens anstalter eller arresthuse: Lederen af vedkommende anstalt eller arresthus eller dennes stedfortræder.

5) For vælgere, der har bopæl på afsides beliggende øer, samt vælgere, der er ansat ved farvandsvæsenet: Den af kommunalbestyrelsen særligt bemyndigede person, jfr. folketingsvalglovens § 55 a, stk. 5, henholdsvis en embedsmand ved farvandsvæsenet.

6) For vælgere, der har adgang til at afgive brevstemme i hjemmet: To repræsentanter for folkeregistret, som skal være valgberettiget og ansat i kommunens tjenete, og som i forening fungerer som stemmemodtagere.

7) For vælgere, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland: Folkeregisterføreren eller dennes stedfortræder eller en person, som er bemyndiget hertil af indenrigsministeren.

8) For søfolk og passagerer på danske skibe i udenrigsfart: Skibsføreren eller den, han har bemyndiget hertil.

9) For vælgere, der iøvrigt afgiver stemme i udlandet: Vedkommende konsulatembedsmand eller anden person, som er bemyndiget hertil af indenrigsministeren.

F. BREVSTEMMEAFGIVNINGEN

Ved brevstemmeafgivning skal der tilvejebringes mulighed for, at vælgerne kan få adgang til uset af andre - at udfylde deres stemmesedler. Brevstemmeafgivningen bør så vidt muligt finde sted i et særligt lokale. Det er ikke nødvendigt at indrette egentlige stemmerum. Det er tilstrækkeligt, at vælgerne kan få adgang til et enligtstående bord eller lignende, hvor de ugenert kan udfylde stemmesedlerne. Stemmerum og afstemningsbord m. v. skal være anbragt på en sådan måde, at der kan føres kontrol med, at vælgerne ikke fjerner sig med den modtagne stemmeseddel m. v. Såfremt stemmeafgivningen ikke kan finde sted som foran beskrevet, påhviler det stemmemodtagerne at træffe foranstaltninger til, at vælgerne kan afgive stemme ugenert, og at vælgerne ikke kan fjerne sig med stemmesedlen m. v.

Når vælgeren har forevist fornøden legitimation (valgkort, personnummerbevis, førerbevis, skattekort, sygesikringsbevis eller lignende), udleverer stemmemodtageren en stemmeseddel indlagt i en blå konvolut, et følgebrev samt en gul konvolut (omslag).

Straks efter at have modtaget stemmesedlen med tilhørende konvolut, følgebrev og omslag skal vælgeren afgive sin stemme. Stemmeafgivningen sker ved, at den pågældende vælger - uden overværelse af andre - på stemmesedlen skriver navnet og/ eller bogstavbetegnelsen på et af de partier, der har opstillet kandidater i den amts- eller storkreds, hvor vælgeren er opført på valglisten. Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, der er opstillet i kredsen, skriver vælgeren dennes navn på stemmesedlen, eventuelt med tilføjelse af partinavnet eller bogstavbetegnelsen. Når stemmesedlen er udfyldt, indlægger vælgeren den i den dertil hørende konvolut og tilklæber denne, hvorefter vælgeren udfylder det samtidigt udleverede følgebrev og underskriver dette i overværelse af stemmemodtageren.

Stemmemodtageren underskriver derefter egenhændigt attesten på følgebrevet. Foruden dato og stemmemodtagerens navn og stilling skal attesten forsynes med et embedsstempel eller - såfremt et sådant ikke forefindes - med navnet på den attestudstedende myndighed, institution, skib eller lignende.

Er vælgeren ikke i stand til egenhændigt at udfylde stemmesedlen eller at underskrive følgebrevet, skal stemmemodtageren yde den fornødne bistand. Stemmemodtageren bør herved så vidt muligt være assisteret af en hertil bemyndiget person. Er der ydet bistand ved udfyldelsen af stemmesedlen og/ eller vælgerens underskrift på følgebrevet, skal dette fremgå af følgebrevet. Stemmemodtageren må i sådanne tilfælde ikke underskrive med vælgerens navn, men skal underskrive for vælgeren med sit eget navn. Endvidere bør den af stemmemodtagerne, der har ydet bistand, ikke attestere følgebrevet.

Når vælgeren har stemt, og følgebrevet er udfyldt og attesteret, lægger vælgeren konvolutten med stemmesedlen og følgebrevet i omslaget, som vælgeren tilklæber og adresserer til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vedkommende er opført på valglisten. Endvidere udfylder vælgeren rubrikken på omslagets bagside med tydelig angivelse af sit navn, fødselsdato samt bopælen i den nævnte kommune. Det henstilles herved, at stemmemodtagerne i hvert enkelt tilfælde påser, at vælgeren udfylder denne rubrik.

Stemmemodtageren indsender uden unødigt ophold omslaget til den pågældende kommunalbestyrelse. For at brevstemmemateriale straks kan udskilles fra anden post til kommunalbestyrelsen, skal fremsendelsen ske i de originale gule omslag, der ikke må nedlægges i andre kuverter. Der må således ikke foretages en samlet fremsendelse af afgivne brevstemmer til samme kommune. Porto for forsendelsen betales af den myndighed m. v., som stemmemodtageren repræsenterer.

De afgivne brevstemmer skal være de pågældende kommunalbestyrelser i hænde så betids, at kommunalbestyrelsen kan drage omsorg for, at de er fremme hos vedkommende valgstyrere i god tid inden valghandlingens påbegyndelse.

G. VALGSTYRERNES KONTROL AF BREVSTEMMER

De indsendte brevstemmer samles af kommunalbestyrelsen, der indfører afsenderens navn og bopæl samt tidspunktet for modtagelsen i en særlig bog samt forsyner brevstemmen med et løbenummer. Brevstemmer, der modtages inden valg er udskrevet, skal opbevares aflåset.

Så snart valg er udskrevet, eftersender kommunalbestyrelsen de brevstemmer, der er modtaget fra vælgere, som inden valgets udskrivelse har anmeldt flytning til en anden kommune, til den nye bopælskommune. De brevstemmer, hvor en sådan eftersendelse vil blive aktuel, vil i det væsentlige hidrøre fra søfolk i udenrigsfart samt disses medsejlende ægtefæller, som efter folketingsvalglovens § 56, stk. 3, kan afgive stemme fra dagen efter det senest forudgående folketingsvalg. Da der således kan forløbe et langt tidsrum mellem afgivelse af brevstemme og valget, vil der være mulighed for, at de pågældende vælgere har skiftet adresse flere gange. Forinden sådanne brevstemmer eftersendes, bør kommunalbestyrelsen derfor søge den aktuelle bopæl fastslået i CPR.

De modtagne brevstemmer sendes uåbnede til valgstyrerne for det afstemningsområde, hvor vedkommende vælger er stemmeberettiget. Kommunalbestyrelsen bør forinden have sikret sig, at brevstemmer fra vælgere med ophold i udlandet, jfr. folketingsvalglovens § 2, sendes til det afstemningssted, hvor disse vælgere efter kommunalbestyrelsens beslutning er optaget på valglisten. Brevstemmerne skal være valgstyrerne på afstemningsstedet i hænde inden afstemningens begyndelse. I folketingsvalgloven er der hjemmel til, at valgstyrerne allerede dagen før valgdagen kan foretage den fornødne undersøgelse af de indkomne brevstemmer. Kommunalbestyrelserne bør derfor videresende de modtagne brevstemmer til valgstyrerne så betids, at undersøgelsen af de indkomne brevstemmer, hvor der er behov derfor, kan begynde dagen før valgdagen.

Straks efter modtagelsen åbnes omslagene af valgstyrerne, der for hvert enkelt af omslagene undersøger, om den person, fra hvem omslaget hidrører, er opført på valglisten.

Viser det sig, at den pågældende ikke er opført på valglisten, eller oplyses det, at vælgeren inden valgdagen er afgået ved døden, lægges den uåbnede konvolut tillige med følgebrevet på ny ind i omslaget og kommer ikke videre i betragtning.

Såfremt den samme vælger rettidigt har afgivet mere end en brevstemme, er det alene den først afgivne, der kommer i betragtning. Eventuelt senere afgivet brevstemme forsynes med en påtegning herom og kommer ikke videre i betragtning. Søfolk på danske skibe i udenrigsfart samt disses medsejlende ægtefæller, der i henhold til folketingsvalglovens § 56, stk. 3, har afgivet stemme tidligere end 3 måneder før valget, har dog adgang til at afgive en brevstemme senere end 3 måneder før valget. I sådanne tilfælde er det den sidst afgivne stemme, der kommer i betragtning. Såfremt de nævnte vælgere tidligere end 3 måneder før valget har afgivet mere end en brevstemme, er det dog alene den først afgivne af disse stemmer, der kommer i betragtning. Ved afgørelsen af, hvornår en brevstemme er afgivet, skal følgebrevets datering anvendes.

Såfremt omslaget indholder andet eller mere end et følgebrev og en konvolut, eller hvis der er grund til at antage, at omslag, følgebrev eller konvolut ikke hører til de ved indenrigsministeriets foranstaltning tilvejebragte, eller at der ved deres udfyldning, attestation, underskrift eller indsendelse ikke er gået frem, som foreskrevet, lægges den uåbnede konvolut tillige med følgebrevet ligeledes på ny ind i omslaget og kommer ikke videre i betragtning. Det bemærkes herved, at vælgere, der under midlertidigt ophold på Færøerne afgiver brevstemme til deres hjemstedskommune, anvender det til brug for færøske vælgere fremstillede stemmemateriale.

Efter at have konstateret, at brevstemmen er afgivet af en person, der er stemmeberettiget, sætter valgstyrerne et mærke ved vælgerens navn på valglisten samtidig med, at valgkort udfærdiges. Det mærke, der sættes ved vælgerens navn, skal adskille sig fra den afmærkning, der foretages i valglisten ved navnet på vælgere, der afgiver stemme ved personligt fremmøde. Såfremt en vælger møder op på valgdagen for at benytte sig af sin ret til i stedet for en tidligere afgivet brevstemme at afgive en ny stemme, vil det herved være muligt på grundlag af valglisten at konstatere, at den allerede afgivne stemme var en brevstemme.

De konvolutter, som herefter kommer i betragtning, opbevares sammen med det tilhørende følgebrev og omslag af valgstyrerne, indtil stemmeafgivningen er afsluttet om aftenen. Konvolutterne nedlægges derefter i en stemmekasse og blandes med de øvrige stemmesedler og må først åbnes, når det for optællingens skyld er nødvendigt.

Brevstemmer, der modtages af valgstyrerne efter afstemningens begyndelse, forsynes med påtegning herom, hvorefter de henlægges uåbnede og kommer ikke siden i betragtning.

X. Stemmeoptællingen

Efter afstemningens afslutning - altså på selve valgaftenen - skal valgstyrerne og de tilforordnede vælgere optælle, hvor mange stemmer der er afgivet for hvert af de på stemmesedlerne opførte partier og for hver kandidat uden for partierne.

Optællingen, der foregår offentligt, sker efter følgende regler:

Efter at stemmesedlerne er udtaget af stemmekasserne, blandes de og fordeles mellem de fornødne antal optællingshold af valgstyrere og tilforordnede vælgere. Optællingsholdene samler herefter stemmesedler afgivet for samme parti eller for samme kandidat udenfor partierne i bunker for sig og optæller derefter, hvor mange stemmer der ved afstemningen er afgivet for hvert af de på stemmesedlerne opførte partier og for hver kandidat uden for partierne. En stemmeseddel er afgivet for det parti, inden for hvis felt vælgeren har sat kryds. Hvor der er tvivl om en stemmeseddels gyldighed eller om, på hvilket parti der er stemt, medregnes stemmesedlen ikke i optællingen, men lægges foreløbig til side. Formanden for valgstyrerne deltager ikke personligt i denne del af optællingen, men påser, at den foregår under betryggende former.

Når de enkelte optællingshold har tilendebragt optællingen af de stemmesedler, der er fordelt til holdet, afgives optællingsresultatet tillige med de som tvivlsomme henlagte stemmesedler til formanden for valgstyrerne.

Valgstyrerne afgør derpå, om de tvivlsomme stemmesedler skal anses for gyldige eller ej. Om bedømmelse af stemmesedlerne henvises til afsnit XI.

Såfremt en stemmeseddel kasseres, anføres grunden hertil i afstemningsområdets valgbog, således at det med tydelighed fremgår, af hvilken grund hver enkelt kasseret stemmeseddel er kendt ugyldig. Det er dog ikke nødvendigt, at der for de typer mangler, der erfaringsmæssigt medfører flest ugyldige stemmesedler, skal foretages en særskilt beskrivelse af ugyldighedsgrunden for hver enkelt kasseret stemmeseddel. Det vil være tilstrækkeligt i stedet at angive, hvor mange stemmesedler der er erklæret ugyldige på grund af en sådan mangel.

Valgstyrerne opgør derefter resultatet af afstemningen ved sammenlægning af de enkelte optællingsholds resultater og ved til disse at lægge de af valgstyrerne godkendte tvivlsomme stemmesedler.

Efter stemmeoptællingens afslutning indføres resultatet i afstemningsområdets valgbog, der underskrives af valgstyrerne, og udfaldet bekendtgøres for de tilstedeværende. Derefter sammenpakkes valgmaterialet i særskilte pakker som nærmere foreskrevet i afstemningsområdets valgbog.

XI. Bedømmelse af stemmesedler

Afgørelse om, hvorvidt en stemmeseddel skal erklæres ugyldig, træffes for den enkelte opstillingskreds af valgbestyrelsen med forbehold af folketingets endelige godkendelse af valget, jfr. folketingsvalglovens § 54. Om den hidtidige praksis med hensyn til bedømmelse af tvivlsomme stemmesedler kan anføres følgende:

A. ALMINDELIGE STEMMESEDLER

Efter folketingsvalglovens § 35, stk. 5, foretages afstemningen ved at mærke stemmesedlen med et kryds enten ved partibetegnelsen eller ud for navnet på den kandidat, som ønskes valgt. Det forudsættes således i valgloven, at vælgeren kun sætter et kryds på stemmesedlen. Det følger dog af folketingsvalglovens § 39, stk. 3, vedrørende opgørelsen af personlige stemmer og partistemmer, at en stemmeseddel er gyldig, selvom der på stemmesedlen er anbragt to eller flere kryds, når blot disse kryds er anbragt inden for samme partifelt. Også stemmesedler, der er afmærket med et stort kryds over hele partifeltet, er efter nævnte lovbestemmelse gyldige (partistemmer).

Efter folketingsvalglovens § 37, stk. 3, er en stemmeseddel ugyldig:

1) når det ikke med sikkerhed fremgår, hvilket af partierne eller hvilken kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme,

2) når beskaffenheden af stemmesedlen giver grund til at antage, at stemmesedlen ikke er en af de tilforordnede udleveret og på valgstedet afkrydset stemmeseddel,

3) når der på stemmesedlen findes skrevet, tegnet eller på anden måde anbragt noget, hvorved det findes fortsætligt tilkendegivet, hvem den stemmende er, eller der overhovedet ved en behandling ud over den af afstemningen følgende findes forsætligt af vælgeren at været givet stemmesedlen et særpræg.

AD LOVBESTEMMELSENS NR. 1: »når det ikke med sikkerhed fremgår, hvilket af partierne eller hvilken kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme«.

Typisk ugyldige stemmesedler af denne art er stemmesedler forsynet med kryds i flere partifelter eller med kryds uden for partifelterne, samt stemmesedler der er afkrydset således, at krydsets skæringspunkt står lige i tværstregen mellem 2 partifelter. Også overstregede stemmesedler eller stemmesedler med kryds over flere partifelter må anses for ugyldige, hvorimod det kan være tvivlsomt, hvorvidt stemmesedler, der er forsynet med et kryds, hvis »arme« strækker sig udover partifeltet, bør anses for ugyldige. Hvor langt krydsets skæringspunkt skal være fra de adskillende streger, og hvor langt »armene« af et kryds kan gå ind over stregen til et andet partifelt, må bero på et konkret skøn i hvert enkelt tilfælde.

Det kan også være tvivlsomt, hvorvidt stemmesedler, hvor der foruden et almindeligt kryds findes et udstreget eller et udvisket kryds, bør anses for ugyldige. Ved en gennemgang af stemmesedler efter folketingsvalget i 1964 godkendte folketingets udvalg til prøvelse af valgene stemmesedler, hvor det almindelige kryds og det overstregede eller udviskede kryds var anbragt inden for samme partifelt, som partistemmer. I samme forbindelse godkendte udvalget stemmesedler, der foruden et almindeligt kryds ud for et partinavn eller et kandidatnavn var forsynet med en skråstreg ud for et andet kandidatnavn i samme partifelt, som partistemme. Er det udstregede eller udviskede kryds eller er skråstregen anbragt uden for det partifelt, hvor det øvrige kryds er sat, bør stemmesedlen efter indenrigsministeriets opfattelse kasseres.

AD LOVBESTEMMELSENS NR. 2: »når beskaffenheden af stemmesedlen giver grund til at antage, at stemmesedlen ikke er en af de tilforordnede udleveret og på valgstedet afkrydset stemmeseddel«.

Denne bestemmelse har ikke i praksis givet anledning til tvivl. Det skal dog nævnes, at en stemmeseddel, som en almindelig vælger, dvs. en vælger, der ikke manglede sin førlighed, havde afkrydset uden for stemmerummet i alle tilstedeværendes påsyn, er betragtet som ugyldig.

AD LOVBESTEMMELSENS NR. 3: »når der på stemmesedlen findes skrevet, tegnet eller på anden måde anbragt noget, hvorved det findes forsætligt tilkendegivet, hvem den stemmende er, eller der overhovedet ved en behandling ud over den afstemningen følgende findes forsætligt af vælgeren at være givet stemmesedlen et særpræg«.

De fleste tilfælde af ugyldige stemmesedler har relation til denne del af lovbestemmelsen. Det afhænger naturligvis af de konkrete omstændigheder, om det særlige præg ved stemmesedlen kan anses for at være givet forsætligt, men som en almindelig hovedregel må man være ret streng ved bedømmelsen af stemmesedlerne, dels fordi det ellers bliver svært at trække en grænse, og dels fordi faren for misbrug er til stede.

Også her kan nævnes en række typisk ugyldige stemmesedler. Det gælder således stemmesedler, hvor vælgeren har skrevet et navn, selv om det er et af kandidaternes navne, og endvidere stemmesedler, der er forsynet med påskrift af anden art. I disse tilfælde må det antages, at det er med forsæt, at stemmesedlen er givet et særpræg. Derimod er det mere tvivlsomt, om stemmesedler, hvor krydset er påført med et andet skriveredskab end den i stemmerummene anbragte sorte blyant, bør kasseres. Efter indenrigsministeriets opfattelse må der ved afgørelse af dette spørgsmål i de enkelte tilfælde lægges vægt på, om det anvendte skriveredskab kan anses for et sædvanligt skriveredskab. Som sædvanligt skriveredskab anser indenrigsministeriet fyldepen, kuglepen, fiberpen, blyant, herunder farveblyant, og lignende. Det må endvidere kræves, at den farve, som benyttes i det anvendte skriveredskab, ikke er særpræget. Efter folketingsvalget i 1964 godkendte folketingets udvalg til prøvelse af valgene en stemmeseddel, der var afkrydset med en rød kuglepen. Indenrigsministeriet finder herudover, at stemmesedler, hvor krydset er sat med eksempelvis sort, blå eller grøn farve, i almindelighed bør godkendes. Er der derimod anvendt en helt usædvanlig farve, bør stemmesedlen kasseres.

Stemmesedler, der i stedet for et almindeligt kryds er afmærket med et regelmæssigt dobbeltkryds, dvs. et kryds bestående af 2 eller flere dobbeltstreger, er efter praksis anset for gyldige. Også stemmesedler, der er afmærket med et V-formet mærke, vil efter omstændighederne kunne anses for gyldige. Derimod må stemmesedler, der er afmærket med en lodret eller vandret streg ud for et navn eller med et bogstav, f. eks. »A«, anses for ugyldige, idet stemmesedlen ikke er afmærket med et kryds som foreskrevet i valgloven.

Stemmesedler udfyldt ved påklæbning må ligeledes anses for ugyldige. Endvidere må stemmesedler, som vælgeren har udfyldt på gyldig måde, men hvoraf et eller flere stykker er afrevet, anses for ugyldige, med mindre afrivningen er sket ved stemmesedlens udtagning af stemmekassen. I sidstnævnte tilfælde må stemmesedlen anses for gyldig, såfremt der ikke er tvivl om, hvor vælgeren har villet sætte sit kryds. Såfremt et kryds er sat med fyldepen eller lignende, og blækket ved sammenfoldning har smittet af, kan stemmesedlen ikke kasseres på grund af »forsætligt særpræg«, men det kan muligvis være tvivlsomt, hvilket kryds der skal anses for det originale, således at det ikke kan ses, for »hvilket parti vælgeren har villet give sin stemme«.

B. BREVSTEMMESEDLER

Efter folketingsvalglovens § 58, stk. 1, foregår brevstemmeafgivningen ved, at vælgeren på stemmesedlen anfører enten navnet eller bogstavbetegnelsen på et af de partier, der har kandidater opstillet i den amts- eller storkreds, hvor vælgeren er opført på valglisten. Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, der er opstillet i kredsen, skriver vælgeren dennes navn på stemmesedlen, eventuelt med tilføjelse af partinavnet eller bogstavbetegnelsen.

Efter § 62 er disse stemmesedler ugyldige:

1) når det ikke med sikkerhed kan afgøres, enten hvilken af kandidaterne eller hvilket af partierne vælgeren har villet give sin stemme,

2) når en konvolut indeholder andet eller mere end en stemmesedel,

3) når der efter beskaffenheden af en stemmeseddel er grund til at antage, at den ikke hører til de ved indenrigsministerens foranstaltning tilvejebragte, eller at der ved dens udfyldning ikke er gået frem som i valgloven foreskrevet.

Da brevstemmeafgivning kan finde sted på et tidspunkt, hvor det ikke med sikkerhed vides, hvilke partier der deltager i valget, og ej heller hvilke kandidater der er opstillet til valget, vil en sådan stemmeafgivning være behæftet med flere fejlmuligheder end en stemmeafgivning på valgdagen, og man kan ved afgørelsen af en brevstemmes gyldighed derfor ikke være helt så streng som ved bedømmelsen af almindelige stemmesedler.

Har vælgeren på brevstemmesedlen kun anført navnet på en person, som ikke er opstillet i den pågældende amts- eller storkreds, må stemmesedlen være ugyldig, selv om navnet kan henføres f. eks. til et kendt folketingsmedlem, der måtte være opstillet i en anden amts- eller storkreds. Er der derimod på brevstemmesedlen skrevet en bogstavbetegnelse eller navnet på et i valget deltagende parti og tillige anført et navn, der ikke kan henføres til en af partiet i amts- eller storkredsen opstillet kandidat, må stemmesedlen anses for gyldig (partistemme). Eksempelvis skal anføres, at folketingets udvalg til prøvelse af valgene ved den forannævnte gennemgang af stemmesedler godkendte en brevstemme udfyldt med »De uafhængige, Iver Poulsen«, uanset at Iver Poulsen ikke var opstillet i vedkommende amtskreds. Derimod erklærede udvalget en stemmeseddel, der kun var påført »Iver Poulsen«, ugyldig, idet der på stemmesedlen hverken var anført navnet på en i amtskredsen opstillet kandidat eller bogstavbetegnelse eller navnet på et af de i valget deltagende partier. Med samme begrundelse gav udvalget efter folketingsvalget i 1977 udtryk for, at brevstemmesedler, hvorpå der alene var påført »S«, »VS« eller »SF« skulle forkastes.

XII. Indberetning fra afstemningsstederne

Umiddelbart efter stemmeoptællingens afslutning på hvert afstemningssted skal formanden for valgstyrerne telefonisk indberette resultatet af optællingen til opstillingskredsens valgbestyrelse. Disse indberetninger skal indeholde oplysning om antallet af stemmer i afstemningsområdet for hvert parti og for hver kandidat uden for partierne samt om det samlede antal afgivne gyldige stemmer.

XIII. Indberetning til indenrigsministeriet

På grundlag af en samlet opgørelse af de fra de enkelte afstemningssteder modtagne indberetninger foretager formanden for hver valgbestyrelse omgående telefonisk indberetning til indenrigsministeriet om det samlede resultat for hele opstillingskredsen. Indberetningen om resultatet af folketingsvalget skal indeholde oplysning om antallet af de stemmer, der i opstillingskredsen er tilfaldet hvert parti og hver kandidat udenfor partierne, og om det samlede antal afgivne gyldige stemmer i kredsen.

Ministeriet vil ved hvert valg tilrettelægge en særlig ordning vedrørende indtelefonering af afstemningsresultaterne. Valgbestyrelserne vil forud for valgene blive underrettet om den nærmere fremgangsmåde.

XIV. Valgbestyrelsens opgørelse af valget

Senest dagen efter at valget har fundet sted, skal valgbestyrelsen samles på opstillingskredsens valgsted for at foretage den endelige opgørelse af stemmeafgivningens udfald i hele opstillingskredsen, jfr. folketingsvalglovens § 39.

Den endelige opgørelse af folketingsvalget skal omfatte en optælling af, hvor mange stemmer der i hele opstillingskredsen er tilfaldet hvert enkelt parti og hver kandidat uden for partierne samt tillige en optælling af, hvor mange personlige stemmer hver enkelt af de i kredsen opstillede kandidater har opnået. Såfremt valgbestyrelsen beslutter det, kan de to optællinger finde sted under et.

Opgørelsen af, hvor mange stemmer der skal henføres til hver enkelt kandidat (personlige stemmer), og hvor mange stemmer der i øvrigt er afgivet for partiet (partistemmer), sker efter følgende regler:

PERSONLIGE STEMMER: Har vælgeren sat kryds ud for navnet på en kandidat eller såvel ud for navnet på en kandidat som ud for partibetegnelsen for det parti, denne tilhører, og i øvrigt ikke foretaget afmærkning på stemmesedlen, anses stemmesedlen som afgivet for denne kandidat.

PARTISTEMMER: Har vælgeren sat kryds ud for partibetegnelsen eller ud for navnet på flere kandidater eller anbragt kryds over hele partifeltet eller i øvrigt foretaget afkrydsning på en sådan måde, at det ikke med sikkerhed fremgår, hvilken af partiets kandidater vælgeren har villet give sin stemme, anses stemmesedlen som afgivet for partiet og henføres til den kandidat, som partiet har godkendt i opstillingskredsen. Er der i samme opstillingskreds opstillet to eller flere af partiet godkendte kandidater (sideordnet opstilling), fordeles partistemmerne mellem disse kandidater i forhold til deres personlige stemmetal. Er der i stor- eller amtskredsen opstillet flere af partiet godkendte kandidater, men ingen i vedkommende opstillingskreds, henføres partistemmerne i opstillingskredsen ikke til nogen kandidat, men sammenlægges med de personlige stemmer ved opgørelsen af samtlige stemmer for partiet.

Resultatet af den foretagne opgørelse indføres i valgbogen.

Ifølge folketingsvalglovens § 40, stk. 2, skal valgbestyrelsens formand senest dagen efter, at den endelige opgørelse har fundet sted, sende en fuldstændig afskrift af valgbogen bilagt en annulleret stemmeseddel til indenrigsministeriet. I stedet for afskrift af valgbogen kan dog indsendes tydelig fotokopi i to eksemplarer, som hver for sig er forsvarligt sammenhæftet. Ministeriet skal henstille, at valgbogsafskrifterne færdiggøres samme dag, som den endelige opgørelse finder sted, og at de straks derefter som ekspresforsendelse afsendes til indenrigsministeriet.

XV. Opbevaring og kassation af valgmaterialet

Det påhviler valgbestyrelsens formand at drage omsorg for, at stemmematerialet sammenbindes og forsegles som foreskrevet i valgbogen. Stemmesedlerne og valgkortene opbevares, indtil folketinget har godkendt valget, jfr. folketingsvalglovens § 54. Derefter skal de tilintetgøres. Valglisterne tilbageleveres til de respektive kommuner. Kommunalbestyrelserne tilintetgør samtlige valglister, når folketinget har godkendt valget.

Der henvises endvidere til indenrigsministeriets cirkulære af 20. december 1979 om visse ændringer som følge af registerlovens ikrafttræden, hvorefter valglister ikke må udleveres til politiske partier m. v.

XVI. Vederlag til valgstyrere og tilforordnede vælgere

Der tilkommer valgstyrerne og de tilforordnede vælgere diæter for deres virksomhed på valgdagen. Diæterne er af samme størrelse som de diæter, der i henhold til lov om kommunernes styrelse ydes for udførelse af andre kommunale hverv. For så vidt angår beregningen af diætbeløbene henvises til indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 231 af 30. april 1976 om diæter for varetagelse af kommunale hverv. Ifølge bekendtgørelse nr. 361 af 11. juli 1975 fra ministeriet for skatter og afgifter anses diæterne for B-indkomst, hvorfor der ikke skal tilbageholdes kildeskat. Det følger af de almindelige regler om, at der ikke udover borgmestervederlaget kan udbetales honorarer eller vederlag af kommunens kasse til borgmesteren, jfr. indenrigsministeriets cirkulære af 21. januar 1972, at der ikke kan udbetales diæter til kommunalbestyrelsens formand for dennes varetagelse af hvervet som valgstyrer.

Der er ikke hjemmel til at yde erstatning for dokumenteret mistet arbejdsfortjeneste til valgstyrere og tilforordnede vælgere i forbindelse med valghandlinger.

XVII. Øvrigt

Formularer til brug ved valget samt brevstemmematerialet fås hos Barfod & I. Chr. Petersen A/ S, Fabriksparken 56, 2600 Glostrup, telefon (02) 45 15 16.

Underskrift 1

INDENRIGSMINISTERIET, DEN 27. OKTOBER 1980 HENNING RASMUSSEN /Vilh. Brockmeyer

Bilag 1.

Bekendtgørelse nr. 419 af 23. september 1980 om stemmesedler til brug ved folketingsvalg.

(udelades her.)

Bilag 2.

Bemærkninger til den viste stemmeseddel

Som eksempel er valgt et udsnit i naturlig størrelse af en stemmeseddel fra folketingsvalget i 1979 fra Frederiksborg amtskreds. Da der i denne amtskreds kun er 4 opstillingskredse, har det været muligt at holde en afstand mellem de streger, der adskiller de enkelte kandidaters navne, på 7,5 mm. På stemmesedler fra amtskredse med 9 eller 10 opstillingskredse vil det måske ikke være muligt at holde denne afstand mellem stregerne, hvorfor den vil kunne nedsættes til 5 mm. Samtidig vil afstanden mellem stregerne, der er anbragt over og under partiets bogstav- og partibetegnelse, kunne nedsættes fra 1,5 cm til 1 cm.

Der er kun medtaget det antal partier, som er nødvendigt for at illustrere de forskellige opstillingsformer.

SIDEORDNET OPSTILLING MED NOMINERING (A):

Alle kandidater er opført med halvfede typer. Den nominerede kandidat øverst; de øvrige kandidater i alfabetisk rækkefølge efter slægtsnavn (efternavn).

KREDSVIS OPSTILLING (C):

Kredsens kandidat øverst med halvfede typer; de øvrige kandidater med almindelige typer i alfabetisk rækkefølge.

SIDEORDNET OPSTILLING UDEN NOMINERING (E):

Alle kandidater er opført med halvfede typer i alfabetisk rækkefølge.

OPSTILLING MED PARTILISTE (F):

Kredsens kandidat øverst med halvfede typer; de øvrige kandidater med almindelige typer i partilistens rækkefølge.

Den klamme, der efter tidligere lovgivning angav sideordnet opstilling, er udeladt på den viste stemmeseddel. Efter lov nr. 145 af 30. april 1980 skal klamme ikke længere benyttes.

Versioner

1. 1981-01-20 · til 1995-11-16