Gelex

Cirkulære om praktisk bistand i hjemmet efter bistandsloven (Hjemmehjælpscirkulære)

OphævetVersion 1981-01-20fra 1981-01-20 til 1996-09-02
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1980/175@1981-01-20/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

Indledning

Ved lov nr. 258 af 16. juni 1980 er der gennemført en ændring af reglerne om betaling for hjemmehjælp i lov nr. 333 af 19. juni 1974 om social bistand, jfr. socialministeriets bekendtgørelse nr. 333 af 27. juni 1980.

Det har derfor været nødvendigt at foretage en række ændringer i socialministeriets cirkulære af 29. september 1975 om praktisk bistand i hjemmet efter bistandsloven, som nærværende cirkulære afløser med virkning fra den 1. januar 1981.

Ud over de ændringer, der er påkrævet af hensyn til lovændringerne, er der i cirkulæret foretaget ændringer af bestemmelser, der på nuværende tidspunkt må anses for forældede eller overflødige.

Desuden er der foretaget mindre ændringer, der skyldes andre lovændringer samt mindre ændringer, der tydeliggør visse bestemmelser på baggrund af indhentede erfaringer.

Det hidtil gældende cirkulæres opbygning og inddeling er opretholdt, idet ophævelse af enkelte punkter er markeret ved ordet »(udeladt)».

Ændringer samt tilføjelser i forhold til det tidligere cirkulære er angivet ved en lodret linie i margenen.

1. Bistandsloven, der trådte i kraft den 1. april 1976, indeholder i kapitel 12 bestemmelser om praktisk bistand i hjemmet.

Loven viderefører de hidtil gældende regler om husmoderafløsning og hjemmehjælp. Efter bistandsloven anvendes kun sidstnævnte betegnelse, idet der sondres mellem MIDLERTIDIG HJEMMEHJÆLP og VARIG HJEMMEHJÆLP.

Det er som hidtil en FORPLIGTELSE for kommunerne at have en hjemmehjælpsordning, dvs. at have et bestemt personale til rådighed til at varetage den opgave at yde praktisk bistand i hjem i kommunen. Hjemmehjælp skal ydes af den faktiske opholdskommune.

Ydelse af hjemmehjælp er en del af kommunens sociale og sundhedsmæssige virksomhed. Hjemmehjælpsordningen må derfor VIRKE I SAMARBEJDE MED den øvrige virksomhed.

2. Foruden den foran nævnte ændring, at kun betegnelsen hjemmehjælp anvendes, indfører bistandloven i forhold til de hidtil gældende bestemmelser følgende ændringer:

1) Uddannelsen af hjemmehjælpere bliver obligatorisk.

2) Hjemmehjælp kan ydes uden rekvisition fra læge eller jordemoder.

3) Når midlertidig hjemmehjælp har været ydet i 3 uger, skal det bedømmes, om der fortsat er behov for hjælpen, og om der er behov for anden hjælp til familien.

4) Ydelse af varig hjemmehjælp er ikke begrænset til invalidepensionister og folkepensionister.

5) Hjemmehjælp kan ydes til lejlighedsvis afløsning af personer, der i hjemmet passer en person, barn eller VOKSEN, med en fysisk eller psykisk lidelse.

6) Der kan ydes tilskud til betaling af hushjælp, som en familie selv antager.

7) Der indføres ændrede regler om betaling for hjemmehjælp.

8) Betaling for hjemmehjælp kan inddrives som personlige skatter.

3. Formålet med at yde bistand i hjemmet er

a) at hjælpe en person eller en familie i et kort tidsrum, fordi den eller de, der nomalt udfører det daglige, praktiske arbejde i hjemmet, i dette tidsrum ikke er i stand dertil, eller

b) mere varigt at udføre det daglige, praktiske arbejde, som den eller de, der normalt udfører dette, ikke kan påtage sig eller lejlighedsvis bør aflastes for.

4. Ønsket om at få bistand i hjemmet kan fremsættes over for social- og sundhedsforvaltningen i den faktiske opholdskommune af den, der har brug for hjælpen, af pårørende eller læge, jordemoder, hjemmesygeplejerske eller af et sygehus.

5. Ved afgørelsen af, om og i hvilket omfang der skal ydes hjemmehjælp, lægges vægt på familiens samlede situation, herunder om der i hjemmet er voksne eller større børn, der vil kunne yde forsvarlig bistand, uden at disse familiemedlemmer belastes urimeligt derved.

6. Hjemmehjælp ydes hovedsagelig i dagtimerne, men der skal være adgang til at kunne få bistand på andre tidspunkter, ligesom der skal være adgang til at få bistand på søn- og helligdage.

7. Den, der skal modtage bistand i hjemmet, må, jfr. lovens § 17, give de oplysninger, der nødvendige for at vurdere behovet for hjælp og fastsætte eventuel betaling for hjælpen.

Den almindelige bestemmelse i lovens § 18 om, at den, der modtager bistand, har pligt til at underrette det sociale udvalg om forandringer i sine forhold, som kan medføre, at bistanden indskrænkes eller ophører, eller at betalingen ændres, gælder også med hensyn til bistand i hjemmet.

8. De kommunale myndigheders afgørelse om den bistand, der kan ydes i det enkelte tilfælde, og om betalingen herfor kan, forudsat at principperne for ydelse af bistand og betalingen for denne ikke er tilsidesat, ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jfr. lovens § 57.

9. Efter lovens KAP. 12 kan der ydes følgende former for bistand:

a) Midlertidig hjemmehjælp.

b) Varig hjemmehjælp.

c) Hjemmehjælp til lejlighedsvis aflastning.

d) Hjælp til betaling af privat antaget hushjælp.

HERUDOVER kan hjemmehjælpere - som hidtil - anvendes som led i en støttende indsats over for en familie, hvis problemer beror på manglende kendskab til husførelse, børnepasning m.v. Denne bistand omfattes dog ikke af reglerne i kap. 12, herunder ikke af betalingsreglerne, men udgiften må afholdes efter lovens § 40, stk. 2. Der henvises i øvrigt til cirkulæret om rådgivning og tilsyn og kontanthjælpscirkulærets pkt. 30.

MIDLERTIDIG HJEMMEHJÆLP

10. Midlertidig hjemmehjælp ydes, når der er behov for bistand til de normale arbejdsopgaver i et hjem på grund af sygdom, fødsel eller rekonvalescens, jfr. lovens § 51. Der er således tale om hjælp til arbejdsopgaver, som en enlig eller en familie normalt selv udfører, men blot midlertidigt er forhindret i at påtage sig.

Hjælp kan også ydes, når der normalt ikke er nogen i hjemmet om dagen, men et medlem af familien eventuelt et barn - f.eks. på grund af sygdom må blive i og passes i hjemmet.

De forhold, der kan nævnes som BEGRUNDELSE FOR, at hjælp kan ydes, viser, at der normalt kun vil være behov for en kortvarig praktisk bistand. De nævnte forhold vil som regel ikke for familien frembyde problemer, som kræver mere indgående social og sundhedsmæssig bistand og vil derfor ikke give anledning til, at familiens forhold nærmere undersøges med henblik på, om der er grund til at give sådan bistand. Et behov kan imidlertid foreligge, og for at dette kan blive undersøgt, kræver bestemmelsen i § 51, stk. 2, at der efter 3 ugers forløb skal tages stilling til, om der fortsat er behov for hjælpen, og om der foreligger forhold, som begrunder andre hjælpeforanstaltninger.

Der er ikke fastsat nogen grænse for, hvor lang tid bistand kan ydes. Midlertidig hjemmehjælp kan gives, så længe det kan ventes, at familien kan blive i stand til at klare sig selv.

VARIG HJEMMEHJÆLP

11. Varig hjemmehjælp ydes til at udføre det huslige arbejde og bistå med de personlige fornødenheder, som en person på grund af vedvarende lidelse eller svækkelse ikke selv kan klare - eller dog meget vanskeligt kan udføre på egen hånd, jfr. § 56. Formålet med at yde varig hjemmehjælp er at give modtageren af hjælpen mulighed for at blive i sit eget hjem, så længe det er muligt og ønskeligt, fremfor at blive optaget på et plejehjem eller en anden institution. Hjælpen er ikke forbeholdt modtagere af en social pension.

Varig hjemmehjælp vil bestå i bistand til husligt arbejde, til indkøb, mindre tøjreparationer, personlig hygiejne, af- eller påklædning og lignende tjenesteydelser. Hjælpen må ydes efter behov, og under hensyn til modtagerens egne evner og muligheder. Det kan være tilstrækkeligt, at hjælpen ydes nogle få timer ugentligt, men der er ikke regler for omfanget af hjælpen, og i overvejelserne herom må hensynet til pågældendes ønsker og en forsvarlig pleje afvejes over for udgifterne ved henholdsvis hjemmehjælp og bistand i hjemmet og optagelse i plejehjem eller anden institution.

HJÆLP TIL LEJLIGHEDSVIS AFLASTNING

12. Et hjem, der ikke opfylder betingelserne for at få midlertidig eller varig hjemmehjælp, har mulighed for at få bistand af en hjemmehjælper, der lejlighedsvis kan afløse den eller dem, der i hjemmet til daglig passer et barn eller en voksen med en fysisk eller en psykisk lidelse, jfr. § 52. Ydelse af sådan hjælp vil kunne være en forudsætning for, at den pågældende kan blive i hjemmet.

Hjælp til pasning af et barn under 18 år med et fysisk eller psykisk handicap eller til en voksen med et vidtgående fysisk eller psykisk handicap kan også ydes efter lovens § 48, f.eks. når der er brug for daglig bistand, eller når det ikke er nødvendigt, at bistand ydes af en hjemmehjælper. Der henvises til socialministeriets cirkulære om kontanthjælp.

TILSKUD TIL DÆKNING AF UDGIFT TIL HUSHJÆLP

13. Er der i et hjem behov for hjemmehjælp, og kan det sociale udvalg ikke skaffe den nødvendige bistand, kan der ydes tilskud til dækning af udgifter ved en hushjælp, som familien selv antager, jfr. § 56. Det er således en betingelse for ydelse af tilskud, at almindelig hjemmehjælp ikke kan skaffes, og den, der søger hjælp, har ikke selv valget mellem de to former for bistand. Hjælp kan ydes for det tidsrum, i hvilket der kunne være ydet hjemmehjælp.

BETALING FOR MODTAGELSE AF BISTAND

14. Hjemmehjælp er efter lovens § 54 gratis for personer, hvis socialindkomst ikke overstiger folkepensionens grundbeløb med pensionstillæg og et tillæg for hvert barn svarende til det SÆRLIGE børnetilskud efter børnetilskudslovens § 4, stk. 3. Personer, hvis socialindkomst overstiger denne grænse, betaler efter vejledende regler, der fastsættes af socialministeren. Betalingssatserne meddeles i en bekendtgørelse.

De vejledende betalingssatser kan ikke GENERELT fraviges,men skal som udgangspunkt følges i alle situationer, hvor der ydes hjemmehjælp. I det enkelte tilfælde, hvor en anvendelse af satserne ville føre til, at betalingen enten ville blive for høj eller for lav, kan det sociale udvalg fastsætte betalingen til et beløb, der skønnes rimeligt f.eks. i tilfælde af skattemæssigt overskud af eget hus eller lignende. Dette gælder også i de tilfælde, hvor der på grund af børns sygdom ydes midlertidig hjemmehjælp i et betydeligt antal timer i en kortere periode, og det for familien vil være vanskeligt at yde betaling for det fulde antal timer.

15. Betaling for hjemmehjælp må ikke overstige begyndelsessatsen for hjemmehjælperens timeløn. Der må kun kræves betaling for den faktisk ydede hjælp. Sker betaling på grundlag af et normalt ydet timetal, f.eks. ved fradrag i pensionen, jfr. pkt. 20, må beregning af betaling ske således, at det sikres, at der over en periode ydes hjemmehjælp svarende til det betalte beløb.

16. For varig hjemmehjælp kan der højst kræves betaling for 6 timer pr. uge, jfr. § 55. Hvis midlertidig hjemmehjælp afløses af varig hjemmehjælp, må betalingen ændres fra det tidspunkt, da det bestemmes, at hjælpen skal være varig, jfr. pkt. 10, afsnit 4.

17. Der kræves ikke betaling for hjemmehjælp ydet til lejlighedsvis afløsning af personer, der i hjemmet passer et barn eller en voksen med et fysisk eller psykisk handicap, når hjælpen omfattes af lovens § 48, stk. 1, som en merudgift ved forsørgelsen af barnet når de økonomiske betingelser er opfyldt - eller af § 48, stk. 2, når den pågældendes handicap er vidtgående. Hvis der er tale om en voksen, der ikke er omfattet af § 48, stk. 2, kan der kræves betaling for bistanden. Hvis modtageren af bistanden er pensionist, kan hjælpen i så fald ydes som personligt tillæg til pensionen.

18. Tilskud til dækning af udgiften ved privat antaget hushjælp i hjemmet fastsættes således, at den, der modtager hjælpen, så vidt muligt økonomisk bliver stillet, som om bistanden var ydet som hjemmehjælp, jfr. § 56. Det vil sige, at den, der antager hushjælpen, selv må betale en så stor del af vederlaget, som pågældende skulle have betalt for at få hjemmehjælp.

19. Er den betaling, der kan kræves for ydet bistand, et ringe beløb, kan indkrævning undlades, hvis omkostningerne ved at få beløbet betalt ikke står i et rimeligt forhold til beløbets størrelse.

20. Det kan mellem social- og sundhedsforvaltningen og modtageren af hjemmehjælpen aftales, at betalingen indeholdes i en eventuel pensionsudbetaling.

Betaling for hjemmehjælp kan inddrives som personlige skatter, jfr. lovens § 7, stk. 2.

HJEMMEHJÆLPERNES ANSÆTTELSESFORHOLD

21. Kommunerne kan ansætte hjemmehjælpere med fuld beskæftigelse eller med deltidsbeskæftigelse. Der henvises i øvrigt til overenskomsten mellem Kommunernes Landsforening og de faglige organisationer.

22. (Udeladt).

UDDANNELSE TIL HJEMMEHJÆLPERE

23. (Udeladt, der henvises til socialministeriets cirkulære om uddannelse af hjemmehjælpere).

24. (Udeladt).

25. (Udeladt).

26. (Udeladt).

ADMINISTRATIONEN AF HJEMMEHJÆLPSORDNINGEN

27. Administrationen af hjemmehjælpsordningen hører som administrationen af anden bistand efter loven, jfr. lovens § 9, under det sociale udvalg (magistraten). Det sociale udvalg tilrettelægger hjemmehjælpsordningen for kommunen. De sociale udvalg vil kunne få vejledning hos socialstyrelsen.

28. Det sociale udvalg fastsætter reglerne for ansøgning om bistand, herunder om, hvorvidt oplysninger om begrundelsen for ansøgningen og oplysninger til brug for fastsættelsen af betaling skal afgives på en særlig blanket. Der må ikke kræves oplysninger ud over, hvad der er nødvendigt til afgørelse af sagen, jfr. socialministeriets cirkulære om bistandslovens almindelige bestemmelser, pkt. 28. Det bør meddeles modtageren af hjælp, hvilken bistand der kan ventes af en hjemmehjælper, på hvilket indtægtsgrundlag betalingen er fastsat, samt hvilken ændring i indtægtsgrundlaget, der kan medføre ændring af betalingen, og derfor må indberettes. Det bør endvidere meddeles, hvorledes betalingen skal ydes.

29. Det forudsættes, at der udøves et tilsyn med, om bistand til hjemmene virker tilfredsstillende, herunder også den bistand, som ydes i hjem, der selv antager hushjælp.

De hidtidige erfaringer har vist, at det er ønskeligt at have tilsynsførende/hjemmehjælpsledere ved hjemmehjælpen som kontaktled mellem hjemmene, hjemmehjælpere og administrationen.

Antallet vil afhænge af, på hvilken måde ordningen er tilrettelagt. En tilsynsførende/hjemmehjæpsleder vil kunne påse, om den under pkt. 13 nævnte ordning med hushjælp i hjemmet virker tilfredsstillende. De tilsynsførende/hjemmehjælpslederne vil kunne vurdere hjemmenes behov for hjælp og tilrettelægge og føre tilsyn med hjemmehjælpernes arbejde, give indberetning til socialforvaltningen om hjemmenes behov for anden bistand og give indberetning til læger og sygehuse. De tilsynsførende/hjemmehjælpslederne vil kunne vejlede med hensyn til ansættelse og afskedigelse af hjemmehjælpere, samt med hensyn til introduktion af nyansatte hjemmehjælpere.

En lønnet tilsynsførende/hjemmehjælpsleder kan ikke være medlem af kommunale udvalg, hvorunder spørgsmål vedrørende pågældendes tjenesteforhold hører, jfr. lov om kommunernes styrelse § 29, stk. 2.

30. Hjemmehjælpere og tilsynsførende/hjemmehjælpsledere bør forsynes med legitimation med foto til forevisning i hjemmene og til benyttelse på posthuse og lignende. Såfremt forvaltningen ønsker hjemmenes bekræftelse på en arbejdsseddel, må hver seddel kun omfatte et hjem.

31. Som bilag 1 er trykt en vejledning til hjemmene om hjemmehjælp, som bilag 2 vejledning til hjemmehjælpere om arbejdet, som bilag 3 vejledning til en tilsynsførende/hjemmehjælpsleder, som bilag 4 forslag til en fuldmagt, og som bilag 5 forslag til legitimationskort.

32. Om reglerne om refusion af kommunernes udgifter henvises til cirkulære om regler for anvisning af refusion og om regnskabsaflæggelse og revision.

Udgifter til hjemmehjælp under midlertidigt ophold, f.eks. i sommerhus må afholdes af opholdskommunen uden adgang til at kræve refusion af den sædvanlige opholdskommune, idet denne situation ikke omfattes af bistandslovens § 11.

33. Cirkulæret træder i kraft den 1. januar 1981. Samtidig ophæves socialministeriets cirkulære af 29. september 1975 om praktisk bistand i hjemmet efter bistandsloven.

Underskrift 1

SOCIALMINISTERIET, DEN 30. OKTOBER 1980 RITT BJERREGAARD /Birthe Frederiksen

Bilag 1

Vejledning til hjemmene

(Vedr. praktisk bistand i hjemmet)

I henhold til lov om social bistand, kap. 12, kan der ydes praktisk bistand i hjemmet i form af midlertidig hjemmehjælp i akutte sygdomstilfælde og lejlighedsvis aflastning eller varig hjemmehjælp i alle de tilfælde, hvor der efter en konkret vurdering skønnes at være behov for en sådan bistand.

Hjemmehjælperen bistår de syge og ældre med alle former for husligt arbejde, indkøb m.v., som de pågældende ikke selv er i stand til at påtage sig, således at de kan forblive i eget hjem under betryggende forhold og derved kan undgå indlæggelse på en institution. Af hensyn til den tid, der medgår til indkøbene, foretages disse hos de nærmeste handlende.

Hjemmehjælperens arbejde omfatter pasning af børn og af patienten, men ikke egentlig sygepleje. Hjemmehjælperen skal efter omstændighederne yde bistand til personlig pleje, f.eks. hjælp til af- og påklædning, hygiejne, badning, toiletbesøg og lign.

Hjemmehjælperen er ikke forpligtet til storvask, hovedrengøring, andre grovere rengøringsarbejder, pasning af have, eller lignende. Hjemmene må stille nødvendige redskaber og rengøringsartikler til rådighed.

Arbejdstiden fastsættes af den stedlige ledelse af hjemmehjælpen; overarbejde samt arbejde på søn- og helligdage kan kun tillades i ganske særlige tilfælde og efter forudgående aftale med ledelsen. Hjemmehjælperen må kun efter særlig aftale med kontoret være i besiddelse af nøgle til klienternes hjem.

Hjemmehjælperen har IKKE KRAV På KOST eller anden forplejning i hjemmet. GAVER ELLER ANDEN FORM FOR VEDERLAG MÅ IKKE MODTAGES FRA HJEMMET ELLER YDES TIL HJEMMET, og der må under ingen omstændigheder lånes penge i hjemmet eller til hjemmet.

HJEMMEHJÆLPEREN HAR TAVSHEDSPLIGT og MÅ ALDRIG til udenforstående udtale sig om patientens eller hjemmets forhold. Hjemmehjælperen må heller ikke drøfte kontorets ledelse, den tilsynsførende eller andre hjemmehjælpere. HJEMMET BØR TIL ENHVER TID RESPEKTERE HJEMMEHJÆLPERENS TAVSHEDSPLIGT.

Overtrædelse af reglerne kan medføre hjemmehjælperens afskedigelse.

Hjemmehjælperen kommer til hjemmet som en hjælp og skal først og fremmest bistå den/de personer, der har behov for hjælp. Hjemmehjælperen har krav på at blive mødt med elskværdighed, imødekommenhed og hjælpsomhed af familien og de pårørende. Hjemmeboende raske voksne familiemedlemmer, store børn og evt. logerende kan ikke forvente hjælp til deres eget behov fra hjemmehjælperen.

Midlertidig hjemmehjælp ydes efter behov, men såfremt hjælpen strækker sig ud over 3 uger, skal spørgsmålet om behovet tages op til fornyet bedømmelse.

Lejlighedsvis hjemmehjælp ydes til personer, der i hjemmet varetager pasning af et barn eller en voksen med fysiske eller psykiske lidelser.

Varig hjemmehjælp ydes til personer, som på grund af en vedvarende lidelse eller svækkelse har behov for bistand til husligt arbejde eller personlige fornødenheder.

Der vil blive givet meddelelse om, hvorvidt hjælpen er gratis eller hvilken betaling, der evt. skal ydes.

Alle væsentlige forandringer i hjemmet (f.eks. hospitalsindlæggelse, ferieophold og lign.) skal straks meddeles til kontoret.

Tvivlsspørgsmål i forbindelse med hjemmehjælp kan drøftes med den tilsynsførende eller kontorets ledelse.

Bilag 2

Vejledning for hjemmehjælpere

(Vedr. praktisk bistand i hjemmet)

Hjemmehjælp er praktisk bistand i hjemmet, og da hjemmets behov for hjælp er afgørende for arbejdets omfang, skal hjemmehjælperen kunne løse mange forskelligartede opgaver. Det er derfor nødvendigt, at hjælperen har faglig viden og besidder en lang række menneskelige egenskaber.

Gennem den professionelle kunnen kan en lang række praktiske opgaver løses med held, men arbejdet vil ofte stille meget store krav om modenhed og ansvarsbevidsthed. Det er vigtigt, at hjælperen er i stand til at vurdere det øjeblikkelige behov og (evt. i nærmere samarbejde med den tilsynsførende/hjemmehjælpslederen) at tilrettelægge arbejdet på længere sigt.

Det er nødvendigt, at hjælperen er i besiddelse af naturlig venlighed. Gennem lysten til at hjælpe andre mennesker vil hjælperen kunne medvirke til aktivisering af patienten - hvor det er muligt - og til en bedring i almentilstanden i det hele taget.

Hjælperen må i alle situationer gennem korrekt optræden og ved at udføre sit arbejde på bedst mulig måde prøve at skabe respekt om sig selv og sit arbejde, ligesom hjælperen altid må prøve at sætte sig ind i hjemmets/patientens vanskelige situation.

TAVSHEDSPLIGT. Arbejdet som hjemmehjælper vil medføre kendskab til mange personlige forhold i hjemmene, og hjemmehjælperen har derfor tavshedspligt og må aldrig til udenforstående udtale sig om patientens og hjemmets forhold. Forvaltningens personale og andre hjemmehjælpere må ikke drøftes med hjemmene.

Hjemmehjælperen må aldrig belaste hjemmet/patienten med sine egne problemer.

Såfremt hjemmehjælperen selv føler sig i en vanskelig situation eller har arbejdsmæssige problemer, vil der evt. kunne opnås aflastning ved henvendelse til ledelsen eller den tilsynsførende, der også har tavshedspligt.

Brud på tavshedspligten kan medføre afskedigelse.

Tavshedspligten ophører IKKE ved fratrædelse af stillingen som hjemmehjælper.

MEDDELELSESPLIGT. Hvis der i hjemmet sker ændringer, som kan få betydning for ydelsen af hjemmehjælpen, f. eks. hospitalsindlæggelse, bortrejse eller væsentlige ændringer i helbredstilstanden, skal dette STRAKS meddeles kontoret. Såfremt hjemmehjælperen skønner, at behovet for hjælp er ændret eller anden form for bistand påkrævet, skal meddelelse gives kontoret.

Underretning om beskadigelse eller ødelæggelse af møbler, service m. v. under arbejdet skal STRAKS gives såvel hjemmet som kontoret.

Hvis hjemmehjælperen på grund af sygdom eller andre forhold er ude af stand til at arbejde, skal der STRAKS gives kontoret meddelelse herom.

Tilskadekomst under arbejdet samt navne- og adresseændring skal ligeledes indberettes til kontoret.

ARBEJDET. Hjemmehjælperen skal varetage det daglige arbejde i hjemmet som f. eks. almindelig rengøring, indkøb, madlavning, klatvask, mindre tøjreparationer, pasning af børn og af patienten og skal bistå de ældre og handicappede med alle former for husligt arbejde, som de pågældende ikke selv er i stand til at påtage sig. Hjemmehjælperen skal endvidere efter omstændighederne yde bistand til personlig pleje, f. eks. hjælp til af- og påklædning, hygiejne, badning, toiletbsøg o. lign.

Hjemmehjælpen bør ikke alene ydes til imødegåelse af de rent materielle krav, men det bør også i et vist omfang være muligt at yde et arbejde af opmuntrende og mentalhygiejnisk art.

Hjemmehjælp omfatter ikke sygepleje.

Hjemmehjælperen skal endvidere i patientens og pensionistens sted rette de nødvendige henvendelser til offentlige kontorer m. v., der ikke kan udsættes uden skade for hjemmet. Der skal i så fald medbringes fuldmagt og legitimation.

Hjemmehjælperen skal være opmærksom på, at nogle henvendelser lettere og billigere vil kunne ordnes pr. post eller evt. pr. telefon.

Hjemmehjælperen bør påtage sig det arbejde, der skønnes at være nødvendigt for de syges, handicappedes og ældres almindelige velbefindende og trivsel.

Arbejdet vil ikke kun bestå af små lette tjenesteydelser, men der vil ofte være vanskelige og stærkt belastende opgaver at løse; skønner hjemmehjælperen imidlertid, at der i hjemmet stilles urimelige og unødvendige krav til hjælpen, bør der STRAKS rettes henvendelse til den tilsynsførende/hjemmehjælpslederen, der da har pligt til at tale med hjemmet og rette eventuelle misforståelser.

I ØVRIGT ER HJEMMETS BEHOV FOR HJÆLP AFGØRENDE FOR ARBEJDETS OMFANG.

PÅKLÆDNING. Hjemmehjælperen skal under arbejdet være iført en hensigtsmæssig arbejdsdragt og skal medbringe skiftesko.

Hjemmehjælperen skal være gennemført renlig med sin person og sit arbejde.

KOST. Hjemmehjælperen har ikke krav på nogen form for forplejning i hjemmet. Tobaksrygning er ikke tilladt uden hjemmets tilladelse.

ØKONOMISKE FORHOLD. Hjemmehjælperen vil ofte få udleveret kontante midler til indkøb fra hjemmet og er forpligtet til at aflægge nøjagtigt regnskab, helst skriftligt, for alle udgifter.

Indkøb foretages så økonomisk som muligt. Af hensyn til den tid, der medgår til indkøbene, foretages disse hos de nærmeste handlende.

Gaver eller anden form for vederlag må ikke modtages fra hjemmet eller ydes til hjemmet, og der må under ingen omstændigheder lånes penge i hjemmet eller til hjemmet.

Handel med personlige effekter mellem hjemmet og hjemmehjælperen må ikke finde sted.

Overtrædelse af reglerne kan medføre afskedigelse.

ARBEJDSTIDEN. Arbejdstiden, der fastsættes af den stedlige ledelse af hjemmehjælpen, skal overholdes. Ekstraarbejde, overarbejde samt arbejde på søn- og helligdage kan kun tillades i ganske særlige tilfælde og efter forudgående aftale med ledelsen.

Hjemmehjælperen må kun efter særlig aftale med kontoret være i besiddelse af nøgle til klienternes hjem.

----------

Hjemmehjælperen er medarbejder ved social- og sundhedsforvaltningen og må rette sig efter anvisninger fra kontorets ledelse og de tilsynsførende, men hjemmehjælperen arbejder meget selvstændigt og må tilrettelægge arbejdet mest rationelt og hensigtsmæssigt for hjemmet.

Alle tvivlsspørgsmål forelægges kontorets ledelse eller den tilsynsførende.

----------

Bilag 3

Vejledning for tilsynsførende/hjemmehjælpsledere

(Ved hjemmehjælpen)

Den tilsynsførende/hjemmehjælpslederen er kontaktleddet mellem hjemmene, hjælperne og administrationen og skal varetage alle parters interesser. Det er derfor nødvendigt, at den tilsynsførende/hjemmehjælpslederen er i besiddelse af faglig viden og naturlig venlighed.

Den tilsynsførendes/hjemmehjælpslederens arbejdsopgaver vil naturligt være følgende:

Hjemmene: VURDERE behovet for hjemmehjælp (bedømmes ud fra patientens helbredstilstand, hjemmets indretning og praktiske forhold bl.a. afstand til forretninger),

OBSERVERE om der er behov for andre former for bistand eller brug for hjælpemidler,

FØRE TILSYN med hjælpernes arbejde og arbejdsforhold og påtale eventuelle mangler,

VÆRE BEHJÆLPELIG med at rette henvendelser til offentlige kontorer m.v., pårørende o.a.

Den tilsynsførende/hjemmehjælpslederen skal på en elskværdig måde kunne bistå hjemmene med den rigtige form for hjælp, for derigennem at skabe de bedste muligheder for, at modtagerne af hjemmehjælpen kan blive i egne hjem, så længe det er muligt og ønskeligt.

Hjælperne: INSTRUERE nye hjælpere,

INDFØRE og STØTTE dem i arbejdet,

VEJLEDE med nødvendige oplysninger ved tildeling af plejer,

PÅSE ved tilsyn med hjælperne i hjemmet, at hjemmehjælperne overholder de fastlagte mødetider,

VÆRE RÅDGIVENDE og YDE BISTAND ved løsning af evt. problemer,

VÆRE BEHJÆLPELIG i spørgsmål vedrørende erstatnings- og klagesager samt

ORIENTERE om de forskellige afdelinger inden for forvaltningen.

Administrationen: ud fra sit kendskab til både hjemmene og hjælperne FORDELE ARBEJDET efter bistandens art og hjælperens egnethed,

MEDVIRKE og være RÅDGIVENDE ved ansættelse og afskedigelse af hjælperne,

FORETAGE EFTERSYN, UDREGNING og ATTESTERING af hjælpernes arbejdssedler og hjemmenes betaling,

PÅSE at tilskud efter § 56 virker tilfredsstillende og føre tilsyn i samme omfang, som hvis arbejdet havde været udført af en hjemmehjælper,

AFGIVE RAPPORT til forvaltningen, deltage i tværfaglige møder og andre møder vedrørende arbejdet og hjælperne, rådgive inden der foretages ændringer i den bevilgede bistand,

OBSERVERE og GIVE INDBERETNINGER til læger, sygehuse, hjemmesygeplejerske m.v.,

MEDVIRKE i det opsøgende arbejde.

Tavshedspligt: den tilsynsførende/hjemmehjælpslederen er medarbejder ved social- og sundhedsforvaltningen og har tavshedspligt i lighed med øvrige ansatte. Da arbejdet vil medføre kendskab til mange personlige forhold i hjemmene og om hjælperne, må den tilsynsførende/hjemmehjælpslederen aldrig til udenforstående udtale sig om patienternes og hjemmenes forhold, om hjælpernes forhold eller om forvaltningens øvrige personale. Brud på tavshedspligten kan medføre afskedigelse.

Tavshedspligten ophører ikke ved fratrædelse.

Økonomiske forhold: gaver eller anden form for vederlag må ikke modtages fra hjemmene eller ydes til hjemmene, og der må under ingen omstændigheder lånes penge i hjemmene eller til hjemmene.

Handel med personlige effekter mellem hjemmene og den tilsynsførende/hjemmehjælpslederen må ikke finde sted.

For at hjemmehjælpsordningen skal fungere efter bestemmelsen, må den tilsynsførende/hjemmehjælpslederen forstå sit medansvar for gennem nær kontakt og samarbejde med den øvrige del af forvaltningen, lægerne og andre implicerede parter at medvirke til den bedst mulige løsning af opgaverne.

Bilag 4

Fuldmagt til hjemmehjælper

Undertegnede giver herved hjemmehjælper

Navn

----------------------------------------------------------------- ----------------------------------------------------------------- (administrationens stempel) fuldmagt til ved forevisning af legitimation at modtage mit tilgodehavende/anbefalede post. --------------------------------------------------------------------- (modtagerens navn og adresse) ----- ---------------------------- ----------------------- Dato Hjemmehjælperens underskrift Modtagerens underskrift Bilag 5 Legitimationskort til hjemmehjælper og tilsynsførende/hjemmehjælpsleder Social- og sundhedsforvaltningen i ------------------------------- kommune Legitimation for ----------------------------------------------------- (Hjemmehjælperens - den tilsynsførendes/ hjemmehjælpslederens - navn) ----------- ------------------------------------------------ Dato (Administrationens stempel og underskrift) ------------------------------------------------ (Hjemmehjælperens - den tilsynsførendes/ hjemmehjælpslederens underskrift). Billede af hjemmehjælperen - den tilsynsførende/hjemmehjælpslederen

Versioner

  1. 1981-01-20 · til 1996-09-02