Gelex

Cirkulære om ændring af cirkulære om huslejeaktioner

GældendeVersion 1981-02-10
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1980/191@1981-02-10/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

Efter forhandling med undervisningsministeriet udgår det nuværende punkt 13 i boligstyrelsens cirkulære af 16. maj 1980 om huslejeaktioner.

I stedet formuleres punkt 13 således:

13. Det påhviler kollegiebestyrelsen eller det pågældende almennyttige boligselskab at drage omsorg for, at nuværende og fremtidige beboere af de i punkt 9 nævnte boliger gøres bekendt med de særlige regler for inddrivelse af ikke betalt leje og andre forfaldne ydelser, som gælder i tilfælde af kollektiv betalingsvægring. For nye beboere skal underretningen ske senest i forbindelse med indgåelse af lejekontrakt. Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen som tilsynsmyndighed påser - eventuelt gennem sin repræsentation i kollegiebestyrelsen - at underretningen af beboerne sker på en hensigtsmæssig og - hvor der f. eks. er tale om flere kollegier i kommunen - ensartet måde.'

Underskrift 1

Boligstyrelsen, den 5. november 1980 AXEL G. POULSEN /J. Volsing

Versioner

  1. 1981-02-10