Cirkulære om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1980/206@1981-03-31/da
Indhold
Lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. er senest udsendt som lovbekendtgørelse nr. 447 af 16. oktober 1980. I lovbekendtgørelsen er medtaget de ændringer, som er gennemført ved lov nr. 536 og lov nr. 539 begge af 28. december 1979 og lov nr. 178 af 14. maj 1980.
I det følgende redegøres for de ændringer, som er gennemført ved lov nr. 536 af 28. december 1979 (Investeringsforeninger) samt lov nr. 539 af 28. december 1979 (Ændring af beskatningsprocenter).
Oversigt over de nye og ændrede regler
1) § 1, stk. 1, om skattepligt for akkumulerende investeringsforenigner.
2) § 17, stk. 1, § 17D, stk. 1, § 18, stk. 1, § 19 og § 21 om ændring af beskatningsprocenten.
3) § 20 om ændring af skatteprocenten samt beskatning af akkumulerende investeringsforeninger.
4) §§ 35F-H om overgangsregler i forbindelse med akkumulerende investeringsforeningers beskatning for så vidt angår afskrivningsgrundlaget for driftsmidler, bygninger og installationer samt grundlaget for opgørelse af eventuel fortjeneste eller tab ved afhændelse af fast ejendom og værdipapirer.
Om de enkelte bestemmelser bemærkes følgende:
Akkumulerende investeringsforeningers
beskatning
Ad 1), 3) og 4)
Investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som ikke udlodder de i indkomståret indtjente renter og udbytter til medlemmerne, de såkaldt akkumulerende investeringsforeninger, undergives fra den 1. januar 1980 beskatning med 40 pct. af den skattepligtige indkomst.
Skattepligt foreligger således, hvis en certifikatudstedende investeringsforening ikke udlodder samtlige de i indkomståret indvundne renter og udbytter efter fradrag af administrationsomkostninger til medlemmerne.
Efter overgangen til beskatning skal akkumulerende investeringsforeninger ved indkomstopgørelsen medregne fortjeneste eller tab ved afhændelse eller indfrielse af offentlige obligationer samt private pantebreve og fordringer, jfr. ligningslovens § 4. Fortjeneste eller tab ved afhændelse af aktier behandles efter ligningslovens § 16C.
En konsekvens af, at de akkumulerende investeringsforeniner gøres skattepligtige af renter og udbytter, er, at disse investeringsforeninger bliver berettiget til skattegodtgørelse af modtagne aktieudbytter.
Skattepligt for akkumulerende investeringsforeninger indtræder med virkning fra 1. januar 1980, således at bestemmelserne første gang normalt finder anvendelse for skatteåret 1981-82. Dette indebærer, at renter, udbytter og kursgevinster indvundet før 1. januar 1980 ikke skal beskattes i henhold til § 1, stk. 1, nr. 5a, mens beløb indvundet efter denne dato undergives beskatning. Foreninger, hvis regnskabsår udløber i perioden 1. januar 1980 - 31. marts 1980, vil for skatteåret 1980-81 være skattepligtige af indkomster indvundet i tiden fra 1. januar 1980 til regnskabsårets afslutning.
Skatten af den skattepligtige indkomst udgør 40 pct., jfr. § 20 i selskabsskatteloven.
En akkumulerende forening vil normalt ikke blive beskattet i henhold til loven, såfremt foreningen inden 1. maj 1981 ændrer sine vedtægter, således at den forpligtes til årligt at udlodde indvundne renter og udbytter og inden denne dato gennemfører udlodning vedrørende foreningens regnskabsår 1980. Dog vil foreningen fortsat være undergivet skattepligt i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.
Likviderer en akkumulerende investeringsforening efter påbegyndelsen af den skattepligtige virksomhed, men inden begyndelsen af det skatteår, hvor første ansættelse skal ske, finder bestemmelsen i selskabsskattelovens § 5, stk. 3, anvendelse. Foreningen skal herefter have foretaget en ekstraordinær ansættelse for det skatteår, hvori opløsningen finder sted. Har en akkumulerende investeringsforening eksempelvis et regnskabsår, der begynder 1. april, og opløses foreningen inden 1. april 1981, skal den ansættes ekstraordinært for skatteåret 1980-81 af sin skattepligtige indkomst for perioden 1. januar 1980 til opløsningsdagen.
Ændrer en akkumulerende investeringsforening sine vedtægter således, at den bliver en udloddende forening, og derefter træder i likvidation med endelig opløsning inden udgangen af 1980, skal der ikke foretages nogen ekstraordinær ansættelse, medmindre foreningen i øvrigt har drevet erhvervsmæssig virksomhed, jfr. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og stk. 3.
Særlige overgangsbestemmelser
§§ 35F til 35H indeholder regler om fastsættelse af det grundlag dels for afskrivninger og dels for opgørelse af fortjeneste eller tab ved afhændelse af fast ejendom og værdipapirer, der
skal finde anvendelse ved de akkumulerende investeringsforeningers overgang til beskatning. De akkumulerende investeringsforeningers skattepligt er som nævnt indtrådt fra 1. januar 1980. Det skatteår, for hvilket en akkumulerende investeringsforening første gang beskattes efter de nye regler, og som i loven benævnes overgangsskatteåret, bliver således skatteåret 1981-82 svarende til indkomståret 1980, bortset fra foreninger, hvis indkomstår udløber i 1. kvartal af 1980. Disses overgangsskatteår bliver 1980-81.
Maskiner, inventar og lignende driftsmidler kan gøres til genstand for afskrivning efter afskrivningslovens almindelige regler. Den saldoværdi, der ved de akkumulerende investeringsforeningers overgang til beskatning danner grundlaget for afskrivning, fastsættes efter § 35F, stk. 2, til deres handelsværdi. Såvel i overgangsskatteåret som senere foretages tillæg og fradrag i saldoværdien på grundlag af tilgang og afgang i overensstemmelse med afskrivningslovens regler.
På bygninger, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningsloven, og installationer i sådanne bygninger, kan der afskrives efter de sædvanlige regler.
Hvis bygningen eller installationen er erhvervet forud for begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for overgangsskatteåret, beregnes afskrivningen af den værdi, hvormed bygningen (installationen) indgår i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for overgangsskatteåret, jfr. § 35F, stk. 3. De akkumulerende investeringsforeninger kan dog i stedet vælge at afskrive med procentdele af anskaffelsessummen, hvis denne kan dokumenteres at være højere end det beløb, hvormed bygningen (installationen) indgår i den nævnte ejendomsværdi.
Den samlede afskrivning reduceres med de afskrivninger, der i alt kunne være foretaget i tiden forud for overgangsskatteåret, såfremt der fuldt ud var normalafskrevet på bygningen (installationen) siden anskaffelsesåret.
Ved denne opgørelse regnes med de afskrivninger, der kan foretages efter udløbet af de første 10 indkomstår efter anskaffelsen. For de i afskrivningslovens § 18, stk. 1, litra a) nævnte bygninger regnes der således med en afskrivning på 2 pct. årligt. For bygninger omfattet af afskrivningslovens § 18, stk. 1, litra b) regnes med 1 pct. afskrivning årligt. For installationer regnes med afskrivning på 4 pct. årligt.
Hvis den periode på 10 år, hvori der kan foretages forhøjede afskrivninger, ikke er udløbet, kan der for overgangsskatteåret og de resterende år af den nævnte periode foretages afskrivning med de forhøjede satser.
Eksempel:
En bygning, der er afskrivningsberettiget efter § 18, stk. 1a, indgår i ejendomsværdien med 3.000.000 kr. Bygningen er erhvervet i 1975.
Der kan for skatteårene 1981-82 - 1985-86 inklusive afskrives indtil 6 pct. årligt og derefter indtil 2 pct. årligt på 3.000.000 kr.
Den samlede afskrivning skal reduceres med den normalafskrivning, der kunne være foretaget for indkomstårene 1975-79 inklusive eller med 300.000 kr., således at der i alt ikke kan afskrives mere end 2.700.000 kr.
På installationer i bygninger, hvorpå der ikke kan afskrives efter reglerne i afskrivningsloven, kan der afskrives med 4 pct. årligt.
Hvis installationen er erhvervet forud for begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for overgangsskatteåret, beregnes afskrivningen af den værdi, hvormed installationen skønnes at indgå i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for overgangsskatteåret, jfr. § 35F, stk. 4. I stedet kan de akkumulerende investeringsforeninger dog vælge at beregne afskrivningen på grundlag af den faktiske anskaffelsessum, hvis den er højere end det beløb, hvormed installationen skønnes at indgå i den nævnte ejendomsværdi.
Den samlede afskrivning reduceres med et beløb svarende til forholdet mellem den tid, der er forløbet siden anskaffelsen og den samlede normale afskrivningsperiode, her 25 år.
Ved denne opgørelse regnes der kun med hele år. Det indkomstår, hvori anskaffelsen har fundet sted, regnes med, medens der bortses fra det indkomstår, der ligger til grund for
overgangsskatteåret.
Eksempel:
En installation er foretaget i en bygning, hvorpå der ikke kan afskrives efter reglerne i afskrivningsloven.
Installationen indgår i ejendomsværdien med 60.000 kr. og er erhvervet i 1975.
Der kan fra og med skatteåret 1980-81 afskrives indtil 4 pct. årligt på de 60.000 kr.
Den samlede afskrivning skal reduceres i et omfang, som svarer til forholdet mellem den forløbne tid siden installationens anskaffelse og den afskrivningsperiode, der svarer til en årlig afskrivning med 4 pct. eller 25 år.
Der skal herefter ske reduktion med 5 x 60.00 kr. ---------- = 12.000 kr. 25
således at der i alt kan afskrives 60.000 kr. - 12.000 kr. = 48.000 kr.
Ved afhændelse af fast ejendom, som er anskaffet før 1. januar 1980, beskattes eventuel fortjeneste efter reglerne i lov om særlig indkomstskat m.v. Ved opgørelsen af fortjenesten benyttes som anskaffelsessum efter § 35G, stk. 1, ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for overgangsskatteåret. De akkumulerende investeringsforeninger kan dog også her vælge at lægge anskaffelsessummen til grund, hvis den dokumenteres at overstige den nævnte ejendomsværdi.
Da de akkumulerende investeringsforeninger efter reglerne i lov om særlig indkomstskat m. v. også før 1. januar 1980 har været skattepligtige af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom i det omfang, hvori ejendommen har haft tilknytning til indkomstskattepligtig virksomhed, er det i § 35G, stk. 2, bestemt, at de akkumulerende investeringsforeninger også ved afståelse efter 1. januar 1980 skal beskattes af fortjeneste, der efter de nævnte regler er indtrådt før overgangsskatteåret.
Efter overgangen til beskatning skal de akkumulerende investeringsforeninger som ovenfor nævnt ved indkomstopgørelsen medregne fortjeneste eller tab ved afhændelse eller indfrielse af offentlige obligationer samt private pantebreve og fordringer, jfr. ligningslovens § 4. Fortjeneste eller tab ved afhændelse af aktier behandles efter ligningslovens § 16C.
Efter § 35H, stk. 1, skal den formueskattepligtige værdi pr. 1. januar 1980 af værdipapirer anskaffet før denne dato træde i stedet for anskaffelsessummen ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter de nævnte regler.
Efter bestemmelsen i stk. 2 kan de akkumulerende investeringsforeninger dog i stedet vælge at lægge værdipapirernes faktiske anskaffelsessum til grund ved opgørelsen, såfremt anskaffelsessummen kan dokumenteres. Der kan vælges opgørelse på grundlag af den faktiske anskaffelsessum såvel for hele værdipapirbeholdningen som for enkelte værdipapirers vedkommende.
Ændringer af beskatningsprocenter
Ad 2) og 3) til § 17, stk. 1, § 17D, stk. 1, § 18, stk. 1, §§ 19, 20 og 21.
Ved lov nr. 539 af 28. december 1979 ændres beskatningsprocenterne for de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte aktieselskaber og andre selskaber, de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2a, nævnte skattepligtige sparekasser, de i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte skattepligtige foreninger, de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5, nævnte gensidige forsikringsforeninger, samt de i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte andre foreninger og de i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a) og b) nævnte udenlandske selskaber og foreninger, fra 37 pct. til 40 pct.
Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 3a og 4, nævnte indkøbsforeninger og produktions- og salgsforeninger ændres fra 15 pct. til 16 pct.
De ændrede beskatningsprocenter har virkning fra og med skatteåret 1980-81.
Ved lov nr. 536 af 28. december 1979 bestemmes det, at indkomstskatten for de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a, nævnte investeringsforeninger udgør 40 pct. af den skattepligtige indkomst. Loven træder i kraft den 1. januar 1980.
Underskrift 1
Skattedepartementet, den 3. december 1980. Jens Rosmann / I. Bondesen