Cirkulære om amtsrådenes, Hovedstadsrådets og jordbrugskommissionernes behandling af sager om råstofindvinding på landbrugsejendomme. (* 1) (Til samtlige amtsråd, Hovedstadsrådet og samtlige jordbrugskommissioner)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1980/208@1981-03-31/da
Indhold
Ved bekendtgørelse nr. 398 af 15. august 1978 om amtsrådenes behandling af ansøgninger om tilladelse til udnyttelse af råstofforekomster på landbrugsejendomme har landbrugsministeriet bemyndiget amtsrådene til at træffe afgørelse i sager om råstofindvinding på landbrugsejendomme efter § 7a, stk. 3, i landbrugsloven (lovbekendtgørelse nr. 603 af 30. november 1978).
Landbrugsministeriet har samtidig bemyndiget amtsrådene til at varetage tilsynsopgaver efter landbrugsloven i forbindelse med råstofindvindingen.
Jordbrugskommissionerne medvirker ved behandlingen af sagerne og ved tilsynet. Ved bekendtgørelse nr. 399 af 15. august 1978 er der fastsat regler for samarbejdet mellem amtsrådene og jordbrugskommissionerne, herunder med hensyn til hvilke sager, der skal forelægges landbrugsministeriet (matrikeldirektoratet) til udtalelse eller afgørelse.
I hovedstadsområdet gælder fornævnte bekendtgørelser Hovedstadsrådets behandling af sager om råstofindvinding, ligesom reglerne i dette cirkulære i hovedstadsområdet gælder Hovedstadsrådets behandling af ansøgninger om råstofindvinding og Hovedstadsrådets tilsynsopgaver.
I tilslutning til de nævnte bekendtgørelser fastsættes følgende retningslinier:
1. Om amtsrådenes kompetence
Som det fremgår af § 1 i bekendtgørelse nr. 398/1978, kan amtsrådet med visse undtagelser træffe afgørelse efter § 7a, stk. 3, i landbrugsloven i ansøgninger om råstofindvinding, der behandles efter § 7, jfr. § 8, stk. 1, i råstofloven (lov nr. 237 af 8. juni 1977).
Kompetencen angår alene spørgsmål, der har relation til selve den påtænkte råstofindvinding. Afgørelser i henhold til landbrugslovens kap. I-IV om tilladelse til ophævelse af landbrugspligten på en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom ved udstykning, eller om tilladelse til inddragelse af landbrugspligtige jorder til anden ikke-jordbrugsmæssig anvendelse end råstofindvinding træffes af matrikeldirektoratet. Det samme gælder, hvis der oprettes lejekontrakt, der forudsætter tilladelse efter bestemmelserne i § 12, stk. 1, i landbrugsloven, jfr. pkt. 13.1 i cirkulære af 4. december 1980 om lov om landbrugsejendomme. Afgørelser i henhold til landbrugslovens kap. V om tilladelse til erhvervelse af landbrugsejendomme eller dele af landbrugsejendomme træffes af Statens Jordlovsudvalg.
Endvidere fastsætter Statens Jordlovsudvalg sådanne særlige betingelser, som måtte være nødvendige, når råstofindvindingen skal ske på ejendomme med indestående jordrente og/eller statslån efter lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m., (lovbekendtgørelse nr. 396 af 23. juli 1974) eller efter tidligere jordlove. Se herom landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 547 af 15. oktober 1973 om statshusmandsbrug m.m. og jordrente.
Når det fremgår af sagen, at råstofindvindingen tillige forudsætter sådanne tilladelser efter landbrugslovgivningen, der ikke er henlagt under amtsrådets kompetence, bør amtsrådet så tidligt som muligt gøre ansøgeren opmærksom herpå samt oplyse, til hvilken myndighed ansøgning skal indgives. På baggrund af, at råstofindvindingen oftest er af midlertidig karakter, og arealerne efter endt efterbehandling igen kan udnyttes jordbrugsmæssigt, er det dog landbrugsministeriets opfattelse, at der kun i særlige tilfælde til være grundlag for at tillade udstykning af en landbrugsejendom eller tillade erhvervelse af en landbrugsejendom eller en del af en sådan i forbindelse med en påtænkt råstofindvinding, jfr. pkt. 6.3.7, 25.3 og 28.3 i cirkulære om lov om landbrugsejendomme. Amtsrådet bør derfor gøre ansøgeren opmærksom på de nævnte regler, således at råstofindvinding såvidt muligt sker på grundlag af brugsaftale mellem ejeren og råstofindvinderen.
Når det fremgår af den tingbogsattest, der skal vedlægges ansøgningen, at arealer er jordrentepligtigt, eller at der i ejendommen indestår statslån i henhold til fornævnte lovbekendtgørelse nr. 396/1974 eller tidligere jordlove, bør amtsrådet gøre ansøgeren opmærksom på, at indvindingen forudsætter tilladelse fra Statens Jordlovsudvalg, og at jordlovsudvalget kan kræve, at ejeren indbetaler en afgift til jordfonden af det indvundne merudbytte, eller at ejeren helt eller delvis indfrier statslån, der indestår i ejendommen.
Amtsrådet kan ikke meddele en tilladelse efter landbrugsloven for et længere tidsrum end 10 år, jfr. § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 398/1978. Se nedenfor under pkt. 2.3.
I tilfælde hvor jordbrugskommissionen fraråder, at der meddeles tilladelse til råstofindvinding, eller ønsker sagen forelagt landbrugsministeriet, kan amtsrådet kun meddele tilladelse efter særlig bemyndigelse fra landbrugsministeriet (matrikeldirektoratet), jfr. § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 399/1978.
Uanset bestemmelserne i § 1 i bekendtgørelse nr. 398/1978 kan landbrugsministeriet i påkommende tilfælde - f.eks. hvor der knytter sig en principiel interesse til afgørelsen, eller sagen i øvrigt er af større betydning - overtage en bestemt sag eller eventuelt alle sager fra et bestemt område eller en bestemt sagskategori, jfr. bekendtgørelsens § 3. Bestemmelsen svarer til miljøministerens beføjelse efter råstoflovens § 7, stk. 5. I det omfang, der bliver tale om at anvende bestemmelsen, indleder landbrugsministeriet drøftelser om den pågældende sag eller de pågældende sager med miljøministeriet og behandler sagen i samarbejde med dette.
Hvis landbrugsministeriet ikke finder, at der er grundlag for at tillade råstofindvinding efter landbrugsloven, må amtsrådet som følge af bestemmelsen i § 2, nr. 3, i råstofloven give afslag på ansøgningen om indvinding efter råstofloven.
Ansøgninger om tilladelse til råstofindvinding efter landbrugsloven på arealer, hvor amtsrådet har godkendt anmeldelse af råstofindvinding i medfør af § 5, stk. 1, nr. 2 og 3, i den tidligere råstoflov (lov nr. 285 af 7. juni 1972) er ikke omfattet af fornævnte bekendtgørelser. Sådanne ansøgninger kan dog i relation til landbrugsloven behandles af amtsrådet efter tilsvarende retningslinier, som gælder for ansøgninger efter den nugældende råstoflov. Det er forudsat, at der ved afgørelsen efter landbrugsloven ikke stilles andre vilkår end hvad der svarer til hidtidig praksis i henhold til denne lov, jfr. cirkulærets pkt. 2.4. Ønskes afvigelser herfra, træffes afgørelsen i alle tilfælde af matrikeldirektoratet efter indstilling fra amtsrådet, jfr. cirkulærets pkt. 2.3.
2. Retningslinier for amtsrådenes behandling af ansøgninger om råstofindvinding efter landbrugsloven
2.1. Varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser
Ved afgørelsen af, hvorvidt der bør meddeles tilladelse til råstofindvinding, skal der efter råstoflovens § 3 ske en afvejning mellem råstofinteresserne på den ene side og andre interesser, herunder de jordbrugsmæssige interesser, på den anden side. Ved vurderingen af jordbrugsinteresserne må der på baggrund af formålsbestemmelserne i § 1 i landbrugsloven navnlig lægges vægt på, at de bedst egnede landbrugsjorder i størst mulig udstrækning bevares som landbrugsjord, og at der tages mest muligt hensyn til jordbrugets erhvervsmuligheder og ejendomsstrukturen.
De jordbrugsmæssige interesser varetages i forbindelse med råstofindvinding på landbrugsjorder ved, at indvindingen tilrettelægges sådan, at jorderne i videst mulig udstrækning på ny kan inddrages til jordbrugsmæssig anvendelse, og at tidsrummet, hvor jorden er ude af jordbrugsmæssig drift, indskrænkes til det kortest mulige. Sikringen heraf sker ved tinglysning af vilkår for indvindings- og efterbehandlingsarbejder og ved udarbejdelse af planer for disse arbejder. Generelt vil de jordbrugsmæssige interesser og de dertil knyttede landskabelige værdier blive tilgodeset, hvis man samler råstofindvindingen inden for bestemte områder, f.eks. hvor der i forvejen findes en koncentration af råstofgrave. Råstofindvinding, der vil medføre, at arealer definitivt må opgives som grundlag for fremtidig landbrugsproduktion, f.eks. fordi råstofindvinding under grundvandsspejl vil danne en sø, bør kun tillades efter en nøje vurdering af de jordbrugsmæssige og de råstofmæssige interesser. Såfremt der ikke allerede foreligger tilstrækkelige oplysninger om råstofforekomstens sammensætning, udstrækning og dybde, kan det være nødvendigt, at der foretages undersøgelser, herunder prøvegravninger, boringer, geotekniske målinger el. lign. til belysning heraf.
Der henvises i øvrigt til pkt. 8.3.1 og 8.3.2 i cirkulære om landbrugsejendomme.
2.2. Forelæggelse for jordbrugskommissionen
Efter bestemmelserne i § 1, stk. 3, i fornævnte bekendtgørelse nr. 398/1978 skal amtsrådet som hovedregel indhente en erklæring fra jordbrugskommissionen om de jordbrugsmæssige interesser, inden der træffes afgørelse i sagen.
Hvis der er tale om inddragelse af mindre arealer, f.eks. arealer på 1-2 ha til råstofindvinding, eller hvis de mængder, som skal indvindes, er af begrænset omfang, kan høring af jordbrugskommissionen dog undlades. Det vil navnlig gælde i tilfælde, hvor amtsrådet skønner, at arealerne efter endt råstofindvinding i fuld udstrækning kan geninddrages til jordbrugsmæssig drift, og at indvindingen ikke vil medføre en dyrkningsmæssig forringelse af arealerne. Er der tale om en kortere fortsættelse, eller en mindre udvidelse af en bestående råstofgravning, hvor jordbrugskommissionen tidligere har været inddraget, kan høring af jordbrugskommissionen ligeledes undlades, medmindre der påtænkes væsentlige ændringer af indvindings- eller efterbehandlingsmetoder.
Når landbrugsministeriet har behandlet regionplanforslag, må det påregnes, at den udpegning af særlige områder for råstofindvinding, som indeholdes i disse, vil kunne medføre, at høring af jordbrugskommissionen inden for disse områder normalt kan undlades. Det samme gælder, når landbrugsministeriet har behandlet et lokalplanforslag for et område til råstofindvinding.
Ansøgninger, der forelægges jordbrugskommissionen, skal foruden det råstofansøgningen vedlagte materiale, være vedlagt et oversigtskort , udfærdiget på en kopi af Geodætisk Instituts kort i målforhold 1:25.000 (4 cm kort), hvor både indvindingsområdet og den eller de berørte landbrugsejendomme er indtegnet. Ansøgningsskemaet bør i det omfang, det er nødvendigt for stillingtagen til en ansøgning om råstofindvinding, indeholde en kortfattet beskrivelse af indvindings- og efterbehandlingsarbejder eller være vedlagt en foreløbig plan for de påtænkte indvindings- og efterbehandlingsarbejder. Se cirkulærets pkt. 4 om jordbrugskommissionernes medvirken ved tilsyn med råstofindvinding.
2.3. Forelæggelse for landbrugsministeriet (matrikeldirektoratet)
Som nævnt i cirkulærets pkt. 1 kan landbrugsministeriet i henhold til § 3 i bekendtgørelse nr. 398/1978 i påkommende tilfælde overtage en bestemt sag eller eventuelt alle sager fra et bestemt område eller en bestemt sagskategori.
Hvis amtsrådet er indstillet på at give en tilladelse til råstofindvinding ud over 10 år, skal spørgsmålet herom forelægges matrikeldirektoratet sideordnet med, at amtsrådet efter bestemmelserne i råstofloven forelægger spørgsmålet herom for fredningsstyrelsen.
Finder amtsrådet, at der i en sag er tale om spørgsmål af principiel karakter, eller at sagen er af større betydning, kan amtsrådet forelægge sagen for matrikeldirektoratet, inden der træffes endelig afgørelse i sagen.
I sager, hvor jordbrugskommissionen fraråder, at der meddeles tilladelse til råstofindvinding, eller hvor jordbrugskommissionen ønsker sagen forelagt landbrugsministeriet, har amtsrådet som nævnt i cirkulærets pkt. 1 ikke umiddelbart kompetence til at tillade råstofindvindingen. Hvis amtsrådet finder, at der uanset jordbrugskommissionens erklæring i sagen bør gives tilladelse til indvindingen, skal amtsrådet indsende sagen med indstilling til matrikeldirektoratet. Det gælder også, hvis amtsrådet overvejer på væsentlige punkter at fravige vilkår, som jordbrugskommissionen har ønsket at stille for en indvindingstilladelse.
I tilfælde, hvor amtsrådet overvejer at give tilladelse til råstofindvinding, og jordbrugskommissionen i sin indstilling har givet udtryk for, at den er betænkelig ved, at der meddeles tilladelse, påhviler det amtsrådet at indhente en udtalelse fra matrikeldirektoratet, inden der træffes endelig afgørelse i sagen.
Ansøgninger om tilladelse til råstofindvinding efter landbrugsloven på arealer, hvor amtsrådet har godkendt anmeldelse af råstofindvinding i medfør af § 5, stk. 1, nr. 2 og 3, i råstofloven af 1972, skal som nævnt i cirkulærets pkt. 1 ikke forelægges matrikeldirektoratet, såfremt der meddeles en tilladelse på sædvanlige vilkår. I de tilfælde, der er beskrevet ovenfor, hvor amtsrådet ønsker, at der meddeles en tilladelse ud over 10 år, eller der skal stilles mere vidtgående vilkår, eventuelt indføres begrænsninger i graveområdets udstrækning eller dybde, forelægges sagen matrikeldirektoratet med amtsrådets indstilling. Såfremt amtsrådet ønsker, at der skal meddeles afslag efter landbrugsloven, forelægges sagen ligeledes matrikeldirektoratet. Matrikeldirektoratet meddeler herefter den omhandlede afgørelse eller bemyndiger amtsrådet hertil.
2.4. Vilkår for tilladelsen
Bestemmelserne i råstofloven og landbrugsloven forudsætter, at en tilladelse til råstofindvinding altid betinges af, at der foretages efterbehandling af de afgravede arealer.
Det primære krav efter landbrugsloven er, at arealerne altid i videst mulig udstrækning skal retableres til jordbrugsmæssig anvendelse. Arealerne skal drives jordbrugsmæssigt så længe som muligt, indtil indvindingen påbegyndes, og snarest efter indvindingens afslutning skal de efterbehandles og igen inddrages i jordbrugsmæssig drift.
Der stilles efter råstofloven og i almindelighed ligeledes efter landbrugsloven krav om, at der udarbejdes planer for tilrettelæggelse af indvindings- og efterbehandlingsarbejder, at der tinglyses deklaration om vilkår for efterbehandlingsarbejder, og at der stilles fornøden sikkerhed for opfyldelsen af vilkår om efterbehandling.
Når der skønnes at være mulighed for, at arealerne efter endt indvinding kan retableres til jordbrugsmæssig anvendelse, skal der altid stilles krav om, at indvindings- og efterbehandlingsarbejder tilrettelægges sådan, at arealerne igen kan drives jordbrugsmæssigt. Der kan eventuelt være tale om, at der af hensyn til arealernes senere dyrkningsmuligheder skal stilles krav om, at der ikke må graves dybere end 1 m over højeste naturlige grundvandsspejl. Muld- og overjord skal afgraves og henlægges til brug ved arealernes efterbehandling, medmindre det i særlige tilfælde, f.eks. hvor store dele af de afgravede arealer efterlades som sø, godkendes, at muld- og overjorden anvendes andetsteds.
Vilkårene må i de konkrete tilfælde afpasses efter arealernes produktionsforhold før og efter indvindingen sammenholdt med indvindingens omfang, varighed og virkning for naboarealers produktion m.v. Der kan efter landbrugsloven også stilles krav med henblik på at sikre, at arealerne bringes i en sådan stand, at de ikke virker skæmmende for landskabet.
Der henvises i øvrigt til fredningsstyrelsens publikation »Råstofindvinding på land. Lovgivning, geologi og teknik« /1978).
2.5. Underretning om afgørelser
Amtsrådet skal give underretning om afgørelser, herunder om vilkår for tilladelser, til jordbrugskommissionen. Det gælder også i sager, hvor amtsrådet har undladt høring af jordbrugskommissionen.
Hvis indvindingsarealer er undergivet jordrente, eller hvis der i ejendommen indestår statslån i henhold til lovbekendtgørelse nr. 396/1974 eller tidligere jordlove, skal der også gives underretning om tilladelser til Statens Jordlovsudvalg. Ved underretningen bør vedlægges kopi af tingbogsattest.
3. Retningslinier for jordbrugskommissionernes medvirken ved behandling af ansøgninger om råstofindvinding efter landbrugsloven.
Jordbrugskommissionernes opgaver i fornævnte sager er først og fremmest at medvirke som en lokal, jordbrugskyndig instans og at varetage de jordbrugsmæssige interesser med hensyn til, hvorvidt og under hvilke betingelser der kan meddeles tilladelse til råstofindvinding. Der henvises til retningslinierne i cirkulærets pkt. 2 og til pkt. 8.3.1 og 8.3.2 i cirkulære om lov om landbrugsejendomme.
Man skal i øvrigt særligt henlede opmærksomheden på, at det efter reglerne i pkt. 11 i miljøministeriets cirkulære af 27. juni 1978 om amtsrådenes og Hovedstadsrådets medvirken ved administrationen af bestemmelserne i råstofloven påhviler jordbrugskommissionen at afgive erklæring til amtsrådet inden 4 uger.
4. Retningslinier for amtsrådenes og jordbrugskommissionernes tilsynsopgaver
Efter bestemmelserne i § 2 i bekendtgørelse nr. 398/1978 varetager amtsrådet tilsynsopgaver efter landbrugsloven i forbindelse med råstofindvinding. Opgaverne varetages i samarbejde med jordbrugskommissionerne, jfr. § 3 i bekendtgørelse nr. 399/1978. Landbrugsministeriet kan efter bestemmelserne i § 3 i bekendtgørelse nr. 398/1978 i påkommende tilfælde træffe afgørelse i spørgsmål, der angår det nævnte tilsyn.
Amtsrådet skal som hovedregel inddrage jordbrugskommissionen i alle situationer, hvor planer for indvindings- og efterbehandlingsarbejder udarbejdes eller ændres, således at de afviger væsentligt fra forudsætningerne for tilladelsen, herunder de vilkår, som jordbrugskommissionen har forudsat fastsat i forbindelse med tilladelsen. Ligeledes kan der opstå behov for at inddrage jordbrugskommissionens særlige jordbrugsmæssige viden i tilfælde, hvor amtsrådet ikke mener at besidde tilstrækkelig sagkundskab på disse områder til at foretage fastsættelsen af retningslinier for efterbehandlingsarbejder m.v.
Amtsrådet skal som hovedregel ligeledes inddrage jordbrugskommissionen i tilsynet ved den afsluttende besigtigelse og den endelige godkendelse af efterbehandlingsarbejder, inden deklarationen kvitteres til aflysning, og sikkerhedsstillelsen frigives. Det er dog ikke nødvendigt at inddrage jordbrugskommissionen i tilsynet, når amtsrådet skønner, at arealerne i fuld udstrækning kan geninddrages til jordbrugsmæssig drift, og at der ikke sker en forringelse af arealernes dyrkningsmæssige værdi. Det er heller ikke nødvendigt at inddrage jordbrugskommissionen, når den tidligere under sagens behandling har godkendt, at arealerne efterbehandles med henblik på ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, f.eks. til rekreative formål eller til bebyggelse m.v.
Underretning om godkendelse af efterbehandlingsarbejder efter endt indvinding skal gives til jordbrugskommissionen. Dette gælder også i sager, hvor amtsrådet har undladt høring af jordbrugskommissionen.
Hvis der er tale om sager, hvor der i medfør af landbrugsloven er tinglyst deklaration om efterbehandlingsarbejder m.v. med landbrugsministeriets departement, matrikeldirktoratet eller Statens Jordlovsudvalg som påtaleberettiget og eventuelt stillet sikkerhed i landbrugsministeriet, skal der også gives underretning til den pågældende styrelse med henvisning til den tidligere sag. Opstår der i disse sager spørgsmål om anvendelse af straffebestemmelserne i § 33 i landbrugsloven, skal sagen forelægges landbrugsministeriet (matrikeldirektoratet).
5. Koordinering af efterbehandlingsvilkår med vilkår for andre tilladelser efter landbrugsloven
Som nævnt i cirkulærets pkt. 1 forudsætter råstofindvinding i en del situationer, f.eks. i tilfælde, hvor en del af en landbrugsejendom eller en hel landbrugsejendom ønskes erhvervet med henblik på råstofindvinding, tilladelse efter landbrugsloven til udstykning og/eller erhvervelse.
Hvis der i forbindelse med råstofindvinding gives tilladelse fra matrikeldirektoratet til udstykning efter landbrugslovens §§ 4 eller 13, eller tilladelse fra Statens Jordlovsudvalg efter lovens §§ 18 eller 20, jfr. § 21, vil der i almindelighed blive stillet krav om, amtsrådet som påtaleberettiget - tinglyses deklaration med landbrugsministeriet (matrikeldirektoratet) eller Statens Jordlovsudvalg som påtaleberettiget om, at arealerne efter endt indvinding og efterbehandling skal afhændes til sammenlægning med en landbrugsejendom efter reglerne i landbrugsloven, eller, hvis der er tale om en hel landbrugsejendom, afhændes til en person, der opfylder betingelserne i lovens § 16.
Kravene vil i almindelighed blive koordineret med betingelser efter anden lovgivning, herunder råstofloven. Afhændelsesfristen fastsættes i almindelighed til 1 år efter indvindingens ophør, dog senest 1 år efter indvindingstilladelsens udløb, idet det forudsættes, at efterbehandlingsarbejder afsluttes i løbet af 1 år. Kravene om efterbehandling til jordbrugsmæssig anvendelse og afhændelse efter reglerne i landbrugsloven vil dog i særlige tilfælde kunne frafaldes, når forholdene taler for, at arealerne efter endt indvinding efterbehandles med henblik på anden anvendelse, f.eks. offentlige, rekreative formål.
Matrikeldirektoratet og Statens Jordlovsudvalg giver i de foran nævnte tilfælde underretning til amtsrådet og jordbrugskommissionen vedlagt kopi af deklaration om afhændelse m.v.
Ved tilsynet med råstofindvindingen bør amtsrådet og jordbrugskommissionen være opmærksom på sådanne deklarationer, og der bør gives underretning til den påtaleberettigede (matrikeldirektoratet eller Statens Jordlovsudvalg), når indvinding er afsluttet, således at kravet om afhændelse kan tages op samtidig med kravet om udførelse af afsluttende efterbehandlingsarbejder.
Underskrift 1
Landbrugsministeriet, den 4. december 1980 P. DALSAGER /H. Nordby Madsen