Gelex

Cirkulære om fremgangsmåderne ved statslige indkøb (* 1) (* 2)

OphævetVersion 1981-03-31fra 1981-03-31 til 2003-06-19
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1980/219@1981-03-31/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1
  3. Underskrift 2

I. Indledning

1. Danmark har tiltrådt følgende internationale retsregler vedrørende fremgangsmåderne ved statslige indkøb:

a. Direktiv 77/62/EØF af 21. december 1976 om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb1).

b. MTN-aftalen2) om statslige indkøb, indgået inden for rammerne af GATT den 12. april 19793)

c. Direktiv 80/767/EØF af 22. juli 1980 om ændring og supplering, for så vidt angår visse ordregivende myndigheder, af direktiv 77/62/EØF om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb4).

2. Direktiverne 77/62/EØF og 80/767/ EØF er vedtaget af EF'-s Ministerråd. MTN-aftalen er underskrevet på fællesskabets vegne af EF-Kommissionen og godkendt af Ministerrådet ved dets afgørelse af 10. december 1979. Offentliggørelse er foretaget i de i fodnoterne 1, 3 og 4 anførte numre af EF-Tidende.

3. Dette cirkulære vedrører de statslige ordregivende myndigheder, som er medtaget i vedhæftede optryk af bilag I til direktiv 80/767/EØF hhv. bilag I til MTN-aftalen5). For disse statslige myndigheder ophæves samtidig Administrationsdepartementets cirkulære af 19. juni 1978 om EF-rådsdirektiv om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb.

4. Direktiverne og MTN-aftalen er optrykt som bilag til dette cirkulære. Det bemærkes, at alene de danske ordregivende statslige myndigheder er medtaget i bilag I til direktiv 80/767/EØF hhv. bilag I til MTN-aftalen. For så vidt angår udenlandske ordregivende myndigheder henvises til de pågældende numre af de Europæiske Fællesskabers Tidende.

5. Kommunale og amtskommunale myndigheder samt »andre forvaltningssubjekter« og statslige ordregivende myndigheder, der ikke er opført på bilag I til direktiv 80/767/ EØF hhv. bilag I til MTN-aftalen, omfattes alene af EF-direktiv 77/62/EØF af 21. december 1976. For disse ordregivende myndigheder gælder fortsat alene Administrationsdepartementets cirkulære af 19. juni 1978.

6. Eventuelle tvivlsspørgsmål om direktivernes og MTN-aftalens fortolkning og anvendelse samt om forståelsen af cirkulærerne bedes rettet til Direktoratet for statens indkøb, Bredgade 20, 1260 København K, tlf. (01) 11 40 41.

II. Formålet med de enkelte regler

1. Rådets direktiv 77/62/EØF

Formålet med direktiv 77/62/EØF af 21. december 1976, som blev sat i kraft ved Administrationsdepartementets cirkulære af 19. juni 1978, er at sikre fri og lige adgang for virksomheder i EF-landene til at deltage i leverancer til offentlige myndigheder i EF-landene, der udbydes i overensstemmelse med reglerne i direktivet.

Ved siden af direktivet gælder EØF-Traktatens almindelige bestemmelser i artikel 7, der forbyder forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, samt Kommissionens direktiv af17. december 1969 om ophævelse af handelshindringer i forbindelse med offentlige indkøb, jfr. Handelsministeriets cirkulære af 29. marts 1973. Disse bestemmelser gælder også uden for anvendelsesområdet for direktivet og uanset dettes undtagelsesbestemmelser.

2. MTN-aftalen

Som led i de multinationale handelsforhandlinger inden for GATT (den Almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel) er der i slutningen af 1979 underskrevet en række aftaler, der har til formål at fjerne eller reducere handelshindringer af ikke-toldmæssig karakter med henblik på en liberalisering af og vækst i verdenshandelen, herunder aftalen om statslige indkøb. Aftalen om statslige indkøb er underskrevet af EF-Kommissionen på Fællesskabets vegne og tiltrådt afRådet.

Aftalen om statslige indkøb har til formål at etablere et internationalt sæt af regler om gensidige rettigheder og forpligtelser vedrørende statslige indkøb. Den træder i kraft den 1. januar 1981.

Aftalen er for tiden undertegnet af en del af GATT-medlemsstaterne. Oplysning om, hvorvidt og i hvilket omfang aftalen om statslige indkøb er sat i kraft af de enkelte GATT-medlemsstater kan fås ved henvendelse til Direktoratet for statens indkøb6).

3. Direktiv 80/767/EØF

Direktiv 80/767/EØF af 22. juli 1980 træder i kraft den 1. januar 1981 med henblik på ændring og supplering af det allerede gældende direktiv 77/62/EØF for så vidt angår de i direktivets bilag I opregnede statslige ordregivende myndigheder.

Derved sikres EF-medlemslandenes virksomheder og produkter de samme betingelser for adgang til statslige indkøb inden for EF som fastsat for virksomheder og produkter i tredielande, der har undertegnet MTN-aftalen og sat den i kraft.

III. Reglernes ikrafttræden

1. Direktiv 77/62/EØF forbliver i kraft med de som følge af direktiv 80/767/EØF skete ændringer vedr. statslige indkøb. MTN-aftalen og direktiv 80/767/EØF træder i kraft den 1. januar 1981.

2. Med virkning fra samme dato ophører undtagelsesbestemmelsen i direktiv 77/62/ EØF artikel 6, stk. 1.h vedrørende indkøbsaftaler om databehandlingsudstyr.

3. Indkøb, der udbydes efter den 1. januar 1981, skal følge de nye regler, som vil blive omtalt i det følgende.

IV. Reglernes indbyrdes samvirke og afgrænsning

1. Da der er tale om visse forskelle mellem de hidtidige regler og de nye regler, er det nødvendigt i det følgende at omtale den indbyrdes afgrænsning mellem på den ene side direktiv 77/62/EØF og på den anden side direktiv 80/767/EØF og MTN-aftalen. I forbindelse hermed vil særlig blive omtalt de af de respektive regler omfattede myndigheder, undtagne myndigheder, forskelle i tærskelværdi, samt de dispositioner (køb hhv. leasing), reglerne gælder for.

2. Ordregivende myndigheder

a) Ordregivende myndigheder i henhold til direktiv 80/767/EØF og MTN-aftalen vedrørende statslige indkøb

Ved ordregivende myndigheder i direktiv 80/767/EØF og MTN-aftalen vedrørende statslige indkøb forstås de institutioner, der er nævnt i bilag I til direktivet hhv. i bilag I til MTN-aftalen. De nævnte bilag ajourføres i det omfang, der sker ændringer vedrørende institutionerne. De institutioner, der træder i stedet for tidligere omfattede institutioner, omfattes også af direktiv 80/767/EØF og MTN-aftalen.

b) Myndigheder, der er undtaget fra bestemmelserne i direktiv 80/767/EØF og MTN-aftalen

1 gradtegn Generaldirektoratet for Statsbanerne.

2 gradtegn Post- og Telegrafvæsenets telestyrelse.

3 gradtegn Den kongelige Grønlandske Handel for så vidt angår varer til videresalg eller til brug ved fremstilling af andre varer, som udbydes til salg.

c) Forholdet mellem ordregivende myndigheder i direktiv 77/62/EØF hhv. direktiv 80/767/ EØF og MTN-aftalen

Ordregivende myndigheder, der er omfattet af direktiv 80/767/EØF og MTN-aftalen er samtidig omfattet af direktiv 77/62/EØF. Ordregivende myndigheder, der ikke er omfattet af direktiv 80/767/EØF og MTN-aftalen kan være omfattet af direktiv 77/62/EØF. Spørgsmålet afgøres i så fald ud fra de i direktiv 77/62/EØF givne kriterier.

Private virksomheder, der leverer offentlige tjenesteydelser, omfattes ikke af reglerne, men skal respektere grundsætningen om, at forskelsbehandling på grundlag af nationalitet ikke er tilladt, når de indgår offentlige indkøbsaftaler som led i udførelsen af de nævnte tjenesteydelser.

3. Afgrænsning af reglernes anvendelsesområde

a) Reglerne vedrører offentlige indkøbsaftaler, hvorved forstås gensidigt bebyrdende aftaler, som indgås skriftligt mellem en leverandør og en ordregivende myndighed, og som angår levering af varer. Leveringen kan som tillæg omfatte monterings- og installationsarbejder. Aftaler, som alene eller fortrinsvis angår sådanne arbejder eller andre serviceydelser, omfattes derimod ikke af reglerne.

Medens direktiv 80/767/EØF og MTN-aftalen kun vedrører aftaler om indkøb, vedrører direktiv 77/62/EØF »levering«, d.v.s. både aftaler om indkøb og leasing af varer.

Såfremt det på forhånd kan afgøres, at der kun ønskes leasing af varer, anvendes alene direktiv 77/62/EØF's bestemmelser, hvorimod også reglerne i direktiv 80/767/EØF og MTN-aftalen bør anvendes, når det ikke på forhånd er afgjort, om aftalen vil resultere i leasing eller indkøb.

b) Tærskelværdi

1gradtegn Direktiv 77/62/EØF vedrører indkøbsaftaler, hvis anslåede værdi af den ordregivende myndighed anses at udgøre 200.000 europæiske regningsenheder (ERE) eller derover.

Modværdien heraf i de enkelte medlemslandes valuta beregnes for tiden hvert andet år ved udgangen af oktober (jfr. artikel 5, c) og gælder for en to-årig periode fra den følgende 1. januar at regne. Modværdien i danske kroner er for tiden beregnet til 1.400.000 kr. Kursændringer offentliggøres i EF-Tidende.

2 gradtegn For de myndigheder og indkøbsaftaler, på hvilke direktiv 80/767/EØF og MTN-aftalen finder anvendelse, er tærskelværdien 150.000 særlige trækningsrettigheder (SDR). For tiden er modværdien heraf140.000 ERE. Tilpasningen af modværdien samt kursændringer i forholdet til national valuta vil blive offentliggjort i EF-Tidende.

For tiden modsvares tærskelværdien i direktiv 80/767/EØF og MTN-aftalen af kr. 980.000.

3 gradtegn Indkøbsaftaler, hvis værdi er lig med eller højere end de ovenfor under 1 gradtegn hhv. 2 gradtegn nævnte tærskelværdier, skal udbydes i EF-Tidende, der for Danmarks vedkommende tjener som meddelelsesorgan både i henhold til EF's direktiver og i henhold til MTN-aftalen.

Det beror på den ordregivende myndigheds skøn i udbudsøjeblikket, om de tilbud, den venter at modtage, må antages at ville ligge på de nævnte beløb eller derover

Hvis den ordregivende myndighed ønsker det, kan offentliggørelse i EF-Tidende dog finde sted, når der udbydes offentlige indkøb til en anslået værdi af mindst 100.000 ERE, jfr. direktiv 77/62/EØF, artikel 16.

4 gradtegn Ved afgørelsen af, om der under hensyn til de nævnte værdigrænser er pligt til at bekendtgøre et udbud i EF-Tidende, må følgende regler iagttages (jfr. direktiv 77/62/EØF, artikel 5, stk. 2-4 og MTN-aftalens artikel I, stk. 1.b):

a) Intet indkøbsprojekt må opdeles med henblik på at bringe de enkelte indkøb ned under værdigrænsen og dermed undgå offentliggørelse i EF-Tidende. Dette forhindrer ikke, at indkøb til et bestemt formål kan foretages i flere dele, når dette er saglig begrundet, f. eks. i tekniske eller driftsøkonomiske hensyn.

b) Er der tale om indkøbsaftaler, der indgås regelmæssigt, eller som skal fornyes i løbet afen given periode, skal indkøbenes samlede værdi i løbet af det år, der følger efter den første levering, eller i løbet af hele aftaleperioden, hvor denne overstiger 12 måneder, lægges til grund.

c) Kan et påtænkt indkøb af ensartede varer, som det vil være naturligt at indkøbe samlet, føre til samtidig indgåelse af en række delaftaler, skal den samlede anslåede værdi af disse delaftaler lægges til grund.

Det skal særligt bemærkes, at indkøbsaftaler, der indgås som rammeaftaler, og på grundlag af hvilke en eller flere ordregivende myndigheder over en periode er forpligtet til at rekvirere alle indkøb på de aftalte vilkår, ligesom den eller de leverandører, som aftalen er indgået med, har forpligtet sig til at levere på disse vilkår, betragtes som indkøbsaftaler i direktivernes og MTN-aftalens forstand. De skal således udbydes på det tidspunkt, hvor rammeaftalen agtes indgået, såfremt de samlede leverancer under aftalen kan ventes at beløbe sig til den respektive tærskelværdi eller mere. Til gengæld skal de enkelte leverancer, der senere rekvireres under rammeaftalen (uanset deres størrelse), ikke udbydes særskilt. Også rammeaftaler, der indgås centralt af en myndighed, der ikke omfattes af direktivet, f. eks. Generaldirektoratet for Statsbanerne, skal udbydes, såfremt de leverancer, der må ventes rekvireret af andre ordregivende myndigheder, som falder ind under direktivet, anslås tilsammen at ville beløbe sig til den respektive tærskelværdi eller mere.

V. Fremgangsmåden ved udbud

1. Udbudsformer

Offentlige indkøb kan efter udbyderens valg udbydes ved, »offentlig udbud«, eller »begrænset udbud«, jfr. direktiv 77/62/EØF, artikel 4 og MTN-aftalens artikel V. Ved begge udbudsformer sker offentliggørelse i EF-Tidende, jfr. dette cirkulæres afsnit Vpkt. 5.

Ved »offentligt udbud« kan enhver interesseret leverandør afgive tilbud.

Ved »begrænset udbud« efterlyser den ordregivende myndighed gennem annoncering ansøgninger fra mulige leverandører om at blive opfordret til at deltage i udbudet. Den ordregivende myndighed udpeger blandt disse ansøgere og andre mulige leverandører, som myndigheden anser for kvalificerede, dem, den ønsker at opfordre til at deltage i udbudet.

2. Undtagelser fra kravet om udbud i EF-Tidende

1 gradtegn I nedennævnte tilfælde behøver den ordregivende myndighed ikke at foretage offentligt eller begrænset udbud. Det er dog en forudsætning, at indkøb uden forudgående udbud ikke finder sted for at begrænse konkurrencen eller bruges som middel til forskelsbehandling af udenlandske leverandører eller beskyttelse af indenlandske leverandører.

Der henvises til MTN-aftalens artikel V, stk. 15, samt til direktiv 77/62/EØF, artikel 6, jfr. direktiv 80/767/ EØF, artikel 4.

Undtagelserne gælder:

a) Hvor der efter afholdelse af offentligt eller begrænset udbud ikke er modtaget tilbud, eller hvor de modtagne tilbud er irregulære (f. eks. hvor der foreligger aftaler mellem tilbudsgiverne eller andre uregelmæssigheder), eller tilbudene er uantagelige af andre grunde. Indkøb uden fornyet afholdelse af offentligt eller begrænset udbud forudsætter dog, at der ikke foretages afgørende ændringer i de oprindelige udbudsbetingelser.

b) Ved indkøb af varer, hvis fremstilling eller levering af tekniske eller kunstneriske årsager eller af årsager, der vedrører beskyttelsen af en eneret, kun kan overdrages en bestemt leverandør

c) Ved indkøb af genstande, der alene er fremstillet med henblik på forskning, forsøg, undersøgelser eller udvikling, som f. eks. specialiseret måleudstyr og andet udstyr, der er særligt fremstillet til og anvendes i forbindelse med forskningsopgaver o. 1.

d) I tilfælde- hvor der på grund af begivenheder, der ikke har kunnet forudses, er tvingende grunde af uopsættelig karakter, der ikke tillader den ordregivende myndighed at overholde de fastsatte frister.

e) Ved supplerende leveringer til fornyelse eller udvidelse. Det er en betingelse, at et leverandørskifte vil medføre enten teknisk uforenelighed med bestående udstyr, eller uforholdsmæssigt store tekniske vanskeligheder ved drift og vedligeholdelse.

f) Når leveringen erklæres hemmelig eller er underkastet særlige sikkerhedsbestemmelser, eller beskyttelsen af væsentlige danske sikkerhedsinteresser kræver det.

2 gradtegn De ordregivende myndigheder udarbejder en rapport om hver enkelt indkøbsaftale, der er indgået på grundlag af de ovenfor under pkt. a-e nævnte undtagelsesbestemmelser. I denne rapport angives navnet på den ordregivende myndighed, de indkøbte varers værdi og beskaffenhed, oprindelseslandet, en redegørelse for de årsager, der begrundede, at der ikke blev foretaget udbud samt de forhold i øvrigt, indkøbsaftalen er indgået under. Denne rapport beror hos den pågældende myndighed. Om nødvendigt meddeles ovenstående oplysninger til Direktoratet for statens indkøb, således at oplysningerne eller dele deraf om fornødent kan anvendes af Kommissionen og gennem denne af Det rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler.

3. Andre undtagelser

Uanset om indkøb foretages efter forudgående udbud, eller uden at udbud finder sted, gælder følgende almindelige undtagelser:

a) Med hensyn til våben, ammunition og krigsmateriel, henvises til EØF-Traktatens artikel 223 og MTN-aftalens artikel VIII, stk. 1 om beskyttelse af medlemslandenes væsentlige sikkerhedsinteresser. For forsvarets ordregivende myndigheder gælder, at kun varer, der er omfattet af bilag II til direktiv 80/767/EØF, er undergivet bestemmelserne i dette direktiv og MTN-aftalen.

b) Ligeledes gælder de almindelige undtagelser i henhold til EØF-Traktatens artikel 36 og MTN-aftalens artikel VIII, stk. 2 om beskyttelse af den offentlige moral, den offentlige orden, den offentlige sikkerhed samt liv og sundhed og om beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret m. v.

4. Fællesregler på det tekniske område

Direktiv 77/62/EØF, artikel 7-8 og direktivets bilag II samt MTN-aftalens artikel IV indeholder nærmere regler for anvendelsen aftekniske standarder og specifikationer i udbudsmaterialet, der skal indeholde en udtrykkelig angivelse af prøvnings-, kontrol- og modtagelsesmetoder. Udbudsmaterialet må ikke udformes således, at en bestemt leverandør eller et bestemt oprindelsesland favoriseres, eller bestemte virksomheder eller varer udelukkes.

5. Offentliggørelsen

Offentliggørelsen af udbud sker i EF-Tidende. Offentliggørelse på anden måde må ikke foretages før afsendelsesdatoen af denne bekendtgørelse til EF-Tidende. Afsendelsesdatoen skal oplyses ved anden offentliggørelse, der i øvrigt ikke må indeholde andre oplysninger end dem, der bekendtgøres i EF-Tidende.

Den ordregivende myndighed skal være i stand til at dokumentere datoen for bekendtgørelsens afsendelse til EF-Tidende.

Udbudsbekendtgørelsen, der ikke må være længere end een side i EF-Tidende, dvs. ca. 650 ord, affattes i overensstemmelse med de i bilag III til direktiv 77/62/EØF opstillede modeller for henholdsvis offentlige og begrænsede udbud og sendes på dansk til følgende adresse:

Kontoret for de Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer

Boite postale 1003

Luxembourg

Telex 1324, Publioff. Lu.

Offentliggørelse af udbudsbekendtgørelsen sker i supplement »S« til EF-Tidende, som fra den 1. januar 1981 vil indeholde to forskellige rubrikker. I den første rubrik offentliggøres de udbudsbekendtgørelser, der er omfattet af MTN-aftalen og direktiv 80/767/EØF. I den anden rubrik offentliggøres de udbudsbekendtgørelser, der alene er omfattet af direktiv 77/62/EØF.

De ordregivende myndigheder bedes ved fremsendelsen af udbudsbekendtgørelser til Kontoret for de Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer i Luxembourg tydeligt angive, hvorvidt udbudet sker i henhold til MTN-aftalen og direktiv 80/767/EØF eller alene i henhold til direktiv 77/62/EØF

Udbudsbekendtgørelserne oversættes ved EF-Tidendes foranstaltning. Der påhviler ikke den ordregivende myndighed nogen pligt til at lade udbudsbekendtgøreIser og supplerende materiale oversætte.

Offentliggørelse af udbudsbekendtgørelserne i EF-Tidende sker senest tolv dage efter datoen for bekendtgørelsernes afsendelse.

Omkostningerne ved oversættelsen og offentliggøreIsen i EF-Tidende betales af EF.

6. Frister

Ved offentligt udbud må den af den ordregivende myndighed fastsatte frist for modtagelse af tilbud ikke være mindre end 42 dage fra den dag, hvor bekendtgørelsen afsendes til EF-Tidende.

Ved begrænset udbud må den af den ordregivende myndighed fastsatte frist for modtagelse af anmodninger om opfordring til at afgive tilbud ikke være mindre end 42 dage fra den dag, hvor bekendtgørelsen afsendes til EF-Tidende

Ved begrænset udbud må den af den ordregivende myndighed fastsatte frist for modtagelse af bud ikke være mindre end 30 dage fra datoen for den skriftlige opfordrings afsendelse.

Det understreges, at de angivne frister er minimumsfrister. Hvor det er muligt, bør længere frister anvendes. Det henstilles, at udbudsbekendtgørelserne så vidt muligt fremsendes pr. telex.

Kan et tilbud kun afgives efter besigtigelse på stedet eller efter gennemsyn af bilagsmateriale på stedet, skal fristen forlænges i passende omfang.

Opmærksomheden henledes på de i direktiv 77/62/EØF artikel 10, stk. 2 og 3, artikel 11, stk. 4, og artikel 12, stk. 2, fastsatte frister (fire eller seks dage) for tilsendelse af udbudsbetingelser og supplerende materiale eller af yderligere oplysninger fra den ordregivende myndighed til leverandører, der rettidigt anmoder derom.

Fristerne kan i hastende tilfælde i forbindelse med begrænset udbud fastsættes til ikke under tolv dage for modtagelse af anmodninger om deltagelse og ikke under ti dage for modtagelse af tilbud, jfr. direktiv 77/62/EØF artikel 12 og MTN-aftalens artikel V, stk. 10, d.

Hvor tidsfrister udtrykkes i dage, forstås kalenderdage. Er den sidste dag af en tidsfrist en lørdag, søndag eller helligdag, udløber fristen ved den følgende arbejdsdags ophør. Der henvises i denne forbindelse til forordning af 3. juni 1970 (EØF/EURATOM nr. 1 182/71) jfr. direktiv 77/62/EØF artikel 28.

Ved begrænset udbud kan anmodninger om deltagelse og opfordringer til at afgive tilbud ske i brev, telegram, telex eller telefonisk. I de tre sidstnævnte tilfælde skal de bekræftes ved brev.

I hastende tilfælde skal disse anmodninger og opfordringer ske med hurtigst mulige meddelelsesmiddel.

7. Udbudsbekendtgørelsens indhold

Om indholdet af udbudsbekendtgørelser i EF-Tidende og af opfordringer til at afgive tilbud ved begrænset udbud er der fastsat særlige regler, hvorom henvises til direktiv 77/62/EØF artiklerne 13-15 samt artikel 25 stk. 2, jfr. også direktivets bilag III, samt MTN-aftaIens artikel V, stk. 4, a-g.

For så vidt angår udbudsmateriale, der udleveres til tilbudsgivere, henvises til MTN-aftalens artikel V, stk. 12.

VI. Indgivelse, modtagelse og åbning af tilbud I MTN-aftalens artikel V, stk. 14 er indeholdt en række bestemmelser om bl. a. indgivelse, modtagelse og åbning af tilbud.

Opmærksomheden henledes på, at der i henhold til MTN-aftalen ikke må indgives tilbud pr. telefon. Såfremt der skulle modtages tilbud pr. telefon, skal tilbudet bekræftes ved brev.

VII. Udvælgelse af leverandører

1. Bestemmelser om den ordregivende myndigheds adgang til at efterprøve interesserede leverandørers kvalifikationer, kapacitet og kompetence m. v. samt til eventuelt at udskyde visse leverandører, findes i direktiv 77/62/EØF artiklerne 20-24 samt i MTN-aftalens artikel V, stk. 2.

De krav, der stilles til, og den dokumentation, der ønskes for leverandørernes kvalifikationer m. v., skal angives i udbudsbekendtgørelsen eller i opfordringen til at afgive bud, og de kan ikke gå ud over de begrænsninger, der er fastsat herfor i direktivets afsnit IV hhv. i MTN-aftalens artikel V. Den fortrolige karakter af de oplysninger, leverandørerne giver, skal respekteres.

2. Hvis leverandørkonsortier ønsker at afgive tilbud, kan de ikke udelukkes herfra alene med den begrundelse, at konsortiet ikke har antaget en bestemt retlig form. En sådan form kan derimod gøres til en betingelse for, at konsortiet får tildelt ordren, i det omfang dette er nødvendig for at sikre en tilfredsstillende opfyldelse af aftalen (jfr. direktivets artikel 18).

3. De nævnte begrænsninger for krav om leverandørers kvalifikationer m. v. og om dokumentation herfor findes i direktivets artikler 20-24, jfr. MTN-aftalens artikel V, stk. 2. Det drejer sig om:

a) Adgang til udelukkelse som følge af konkurs, likvidation m. v., begåede forseelser eller ikke opfyldte forpligelser af forskellig art og groft urigtige erklæringer om visse forhold (jfr. direktivets artikel 20 og MTN-aftalens artikel V, stk. 2, f).

b) Krav om dokumentation for, at leverandøren er optaget i det faglige register, som er foreskrevet i leverandørens hjemland; de pågældende registre er for så vidt angår EF-medlemslandene udtømmende opregnet i direktiv 77/62/EØF artikel 21.

c) Krav om bevis for leverandørens finansielle og økonomiske formåen (jfr. direktivets artikel 22).

d) Krav om dokumentation for leverandørens tekniske formåen; disse krav må dog ikke være mere vidtgående, end hensynet til den konkrete indkøbsaftale tilsiger, ligesom hensyn må tages til leverandørens berettigede interesser med hensyn til beskyttelse af hans virksomheds tekniske hemmeligheder (jfr. direktivets artikel 23).

4. I de enkelte ovennævnte artikler i direktiv 77/62/EØF er nærmere anført, på hvilken måde de stillede krav kan forlanges dokumenteret. Leverandørerne kan anmodes om at supplere eller uddybe de oplysninger, de har givet med henblik herpå; men sådanne anmodninger må ikke gå ud over de grænser for dokumentaiionskrav, som direktivet fastlægger i artiklerne 20-24. Opmærksomheden henledes på artikel V, stk. 2, b og c i MTN-aftalen, hvorefter ingen betingelse for deltagelse i tilbudsgivning og ingen kontrol med tilbudsgiveres kvalifikationer må være mindre gunstig for udenlandske end for indenlandske leverandører eller bevirke nogen forskelsbehandling mellem udenlandske leverandører. Proceduren for godkendelse af leverandører og den tid, der kræves hertil må ikke benyttes tiI at udelukke udenlandske leverandører.

5. Attestation vedrørende de i direktiv 77/62/EØF artikeI 20, stk. I, nævnte forhold udstedes af følgende myndigheder:

Litra a-c) Udskrift af straffeattest er tilstrækkelig. Denne kan i København rekvireres i Københavns Byrets Justitskontor og i det øvrige land hos politimestrene.

Litra e) Attestation for indbetaling af ATP-bidrag til Lønmodtagernes Garantifond rekvireres hos Arbejdsmarkedets Tillægspension. Attestatiøn for indbetaling til lovpligtig ulykkesforsikring, arbejdsløsheds- og invalideforsikring gives af Sikringsstyrelsen

Litra f) Attestation før betaling af skatter, pålignet indkomst og formue gives af Statsskattedirektoratet. Attestation for indbetaling af merværdiafgift rekvireres hos Direktoratet for Toldvæsenet.

Ordregivende myndigheder bør være deres tidligere leverandører behjælpelige med udstedelse eller påtegning af de i direktivets artikel 23, stk. I, a, nævnte attester om leveringer til offentlige ordregivende myndigheder.

TvivlsspørgsmåI om valg af anerkendte kvaliteiskontrolinstitutter eller -anstalter (jfr. direktivets artikel 23, stk. 1, e) eller om valg af en kompetent institution eller organisation her i landet, der kan føre tilsyn på en udenlandsk ordregivende myndigheds vegne (jfr. direktivets artikel 23, stk. I, f) bør forelægges Statens Tekniske Prøvenævn, Bredgade 31, 1260 København K, telefon (01) 14 66 55.

6. Ved begrænset udbud skal den ordregivende myndighed opfordre leverandører i andre EF-lande og GATT-medlemslande til at afgive tilbud på samme betingelser, som gælder for danske leverandører. De leverandører, der opfordres, skal opfylde de stillede krav og udvælges på grundlag af de oplysninger, der er givet i overensstemmelse med de i udbudsbekendtgørelsen anførte krav, jfr. direktiv 77/62/EØF artikel 14, d. Udvælgelsen sker blandt dem, der har de kvalifikationer, som den ordregivende myndighed i overensstemmelse med direktivets artikler 20-24 og MTN-aftalens artikel V har stillet krav om.

7. Enhver, der har anmodet om at blive godkendt som kvalificeret til at komme i betragtning som tilbudsgiver, skal af den ordregivende myndighed underrettes om afgørelsen i sagen, jfr. MTN-aftalens artikel V, stk. 2, e.

Efter anmodning skal en ansøger der ikke er blevet opfordret til at afgive tilbud, underrettes om begrundelsen herfor, jfr. MTN-aftalens artikel VI, stk. 2.

VIII. Tildeling af ordre

1. Ved valget mellem de indkomne tilbud skal den ordregivende myndighed lægge følgende kriterier til grund (jfr. direktiv 77/62/ EØF artikel 25 samt MTN-aftalens artikel V, stk. 14, f.):

a) enten udelukkende den laveste pris

b) eller, når tildelingen sker på grundlag af det økonomisk mest fordelagige tilbud, forskellige kriterier, som varierer alt efter det pågældende indkøb, f. eks. pris, leveringstid, driftsomkostninger, rentabilitet, kvalitet, æstetisk og funktionsmæssig karakter, teknisk værdi, service og teknisk bistand.

I tilfælde b) skal den ordregivende myndighed enten i udbudsbetingelserne eller i udbudsbekendtgørelsen anføre samtlige de kriterier, der indgår i det vurderingsgrundlag, den ønsker at benytte. Hvis det er muligt, skal disse kriterier tillige angives i den prioriteringsorden, den ordregivende myndighed ønsker at benytte. Formålet med denne bestemmelse, der tillader den ordregivende myndighed at lægge vægt på andre kriterier end den laveste pris, er, at det skal være muligt ud fra en bredere faglig og teknisk vurdering at vælge det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Man bør derfor ikke anvende a), medmindre »laveste pris« er det eneste kriterium, der lægges vægt på. Hvor prisen indgår som et blandt flere kriterier, bør den - hvis det er mulig - placeres i prioriteringsordenen i overensstemmelse med den vægt, den ordregivende myndighed ønsker at tillægge prisen. Hvor det ikke er mulig at angive nogen prioriteringsorden bør det, for at undgå misforståelser udtrykkelig understreges, at rækkefølgen ikke angiver nogen prioritering.

2. Direktiv 77/62/EØF artikel 25 indeholder visse særbestemmelser om vurdering af indkomne tilbud og tildeling af ordrer.

Opmærksomheden henledes på artikel 25,stk. 5-7, om vurdering og behandling af tilbud, der klart er unormalt lave.

Sådanne tilbud kan ikke uden videre udskydes; der må forinden foretages en nærmere gennemgang af det pågældende tilbud og gives tilbudsgiveren lejlighed til at fremkomme med en forklaring. Er prisen valgt som det eneste vurderingskriterium, skal der endvidere, hvis tilbudet forkastes på grund af den unormalt lave pris, gives en begrundet forklaring til det Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler, der er nedsat af EF; om sådanne sager bør den ordregivende myndighed træde i forbindelse med Direktoratet for statens indkøb, så vidt muligt inden der træffes endelig afgørelse i sagen.

3. MTN-aftalens artikel VI indeholder en række bestemmelser, der vedrører information og undersøgelser.

Opmærksomheden henledes på, at den ordregivende myndighed skal give de tilbudsgivere, hvis tilbud ikke er blevet antaget, underretning om aftalens indgåelse. Denne underretning, der kan gives skriftlig eller mundtligt, skal gives snarest muligt, under alle omstændigheder inden for en frist, der ikke er længere end syv arbejdsdage, regnet fra datoen for aftalens indgåelse, jfr. MTN-aftalens artikel VI, stk. 3.

4. MTN-aftalens artikel VI indeholder i stk. 4 endvidere en bestemmelse om, at den ordregivende myndighed på forlangende af en tilbudsgiver, hvis tilbud ikke er blevet antaget, snarest mulig skal give denne tilbudsgiver relevante oplysninger om grundene til, at hans tilbud ikke er blevet antaget, herunder oplysninger om egenskaber og relative fordele ved det antagne tilbud samt navnet på den tilbudsgiver, hvis tilbud er blevet antaget.

Da oplysninger af den i artikel VI stk. 4 nævnte art væsentligt kan påvirke den pågældende leverandørs økonomiske interesser eller i øvrigt indeholde oplysninger af fortrolig karakter, bør den ordregivende myndighed i sager, hvor der modtages henvendelser af den i stk. 4 nævnte art, træde i forbindelse med Direktoratet for statens indkøb, der vil undersøge sagen sammen med den ordregivende myndighed.

Ifølge MTN-aftalens artikel VI stk. 5 skal der for de ordregivende myndigheder etableres et kontaktcenter til behandling af henvendelser fra alle tilbudsgivere, hvis tilbud er blevet forkastet, og som ikke er tilfreds med forklaringen herpå eller ønsker at stille yderligere spørgsmål om tildeling af ordren.

Som kontaktcenter i henhold til denne bestemmelse virker Direktoratet for statens indkøb. Modtager den ordregivende myndighed klager, bør den henvise disse til behandling i Direktoratet for statens indkøb.

MTN-aftalens artikel VI indeholder en række bestemmelser, der vedrører behandlingen af fortrolige oplysninger. De ordregivende myndigheders opmærksomhed henledes på de gældende bestemmelser om tavshedspligt i forbindelse med statens indkøbsaftaler.

IX. Forholdet til eksisterende regler om indkøb og til direktivet om bygge- og anlægsarbejder

1. Statslige myndigheder, omfattet af direktiverne og MTN-aftalen, der anvender særlige indkøbsprocedurer, skal efter forhandling med Direktoratet for statens indkøb tilpasse disse procedurer til de i dette cirkulære fastsatte regler.

2. Licitationslovens anvendelsesområde omfattes ikke af direktiv 77/62/EØF og MTN-aftalen, undtagen hvor materialer til bygge- og anlægsvirksomhed ønskes udbudt selvstændigt. Ved indkøb af materialer til bygge- og anlægsvirksomhed gælder licitationslovens regler alene i det omfang, de er i overensstemmelse med EF-direktivernes og MTN-aftalens udvælgelseskriterier, jfr. i øvrigt licitationslovens § 3.

3. For så vidt angår udbud af offentlige bygge- og anlægsarbejder henvises til Boligministeriets cirkulære af 4. oktober 1974 om EF-Rådets direktiver vedrørende liberalisering og samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter (Rådets direktiver 71/ 303/EØF og 71/305/EØF af 26. juli 1971). Det bemærkes, at disse direktiver alene omfatter bygge- og anlægsarbejder og ikke leverancer inden for bygge- og anlægsvirksomhed såsom indkøb af materialer, halvfabrikata, byggeelementer og installationsgenstande o. 1. Leverancer inden for offentlig bygge- og anlægsvirksomhed er herefter omfattet af MTN-aftalen og direktiv 80/767/EØF hhv. direktiv 77/62/EØF, såfremt de udbydes særskilt.

X. Statistiske oplysninger

1. Direktiv 77/62/EØF og MTN-aftalen pålægger en række statistiske forpligtelser. Der henvises til direktivets artikel 29 og artikel 6, stk. 2 samt MTN-aftalens artikel V, stk. 9, om indsendelse af statistiske oplysninger vedrørende foretagne indkøb.

Parterne skal på årsbasis afgive:

a) Statistikker over den samlede anslåede værdi af de indgåede aftaler, både over og under tærskelværdien;

b)statistikker over antallet og den samlede værdi af de indgåede aftaler over tærskelværdien med fordeling på ordregivende myndigheder, varearter og enten den vindende tilbudsgivers nationalitet eller varens oprindelsesland efter et anerkendt klassifikationssystem;

c) statistikker over det samlede antal aftaler, der er indgået under henvisning til hvert afde i dette cirkulæres afsnit V, pkt. 2, a-e omhandlede tilfælde, samt den samlede værdi af disse aftaler.

De ovenfor omtalte statistiske opgørelser indsendes til Direktoratet for statens indkøb på den af direktoratet foreskrevne måde og inden for de af direktoratet foreskrevne tidsfrister.

Nærmere oplysninger herom vil tilgå de ordregivende myndigheder fra Direktoratet for statens indkøb, der i øvrigt er bemyndiget til at indhente andre oplysninger fra de ordregivende myndigheder til brug ved drøftelser i EF's Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler samt MTN-Sekretariatet.

XI. Sær- og fortrinsbehandling af udviklingslande

1. MTN-aftalen foreskriver i artikel III, at der ved administration af dens bestemmelser skal tages behørigt hensyn til udviklingslandenes og særligt de mindst udviklede landes behov med hensyn til udvikling, økonomi og handel.

I henhold til artiklens stk. 8 skal der efter anmodning ydes udviklingslande, der er parter i aftalen, enhver form for teknisk bistand, som udviklingslandene skønner fornøden med henblik på løsning af disses problemer i forbindelse med statslige indkøb.

2. Såfremt ordregivende myndigheder måtte få henvendelser, der indebærer en sådan anmodning, bør de træde i forbindelse med Direktoratet for statens indkøb eller med Udenrigsministeriet, der orienterer direktoratet.

3. Opgaverne i det i henhold til artiklens stk. 10 foreskrevene informationscenter er for så vidt angår danske ordregivende myndigheder henlagt til Direktoratet for statens indkøb.

XII. Andre bestemmelser

Til at behandle de problemer, der måtte opstå ved anvendelsen af direktiverne om offentlige indkøbsaftaler og om offentlige bygge- og anlægsarbejder (jfr. Boligministeriets cirkulære af 4. oktober 1974), er der inden for EF nedsat et »Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler«. Udvalget er nedsat ved Rådets afgørelse af 26. juli 1971 (71/306/EØF) som ændret ved Rådets afgørelse af 21. december 1976 (77/63/EØF). Udvalget består af en repræsentant og to suppleanter fra hvert EF-land, samt en repræsentant for Kommissionen som formand. Danmark er i udvalget repræsenteret ved Direktoratet for statens indkøb med suppleanter fra Boligministeriet og Industriministeriet.

I forbindelse med MTN-aftalen er der ligeledes nedsat en særlig komite vedr. statslige indkøb, hvor Direktoratet for statens indkøb og lndustriministeriet er repræsenteret.

Eventuelle tvivlsspørgsmål om direktivernes og MTN-aftalens fortolkning og praktiske anvendelse rettes til Direktoratet for statens indkøb, Bredgade 20, 1260 København K., tlf. (01) 11 40 41

Direktoratet for statens indkøb vil i øvrigt i det omfang, man finder det fornødent, foranledige tvivlsspørgsmål behandlet af EF's Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler.

Finansministeriet, Administrationsdepartementet, den 18. december 1980

Svend Jakobsen

/ J. U. Moos

(1) EFT nr. C 46 af 9. 5. 1972, s. 34.

(2) EFT nr. C 30 af 25. 3. 1972, s. 17.

(3) EFT nr. C 11 af 15. 1. 1977, s. 1.

(4) EFT nr. C 11 af 15. 1. 1977, s. 2.

1) Ef-Tidende nr. L 13 af 15.1.1917, side 1 f.f.

2) MTN: Multilateral Trade Negotiations (De multilaterale Handelsforhandlinger).

3) EF-Tidende nr. L 71 af 17.3.1980, side 44 f.f.

4) EF-Tidende nr. L 215 af 18.8.1980, side 1 f.f

5) Det i MTN-aftalen anvendte begreb »enheder« svarer til det i EF-direktiverne og dette cirkulære

anvendte begreb »ordregivende myndigheder«.

6) Dette kan eventuelt have betydning ved afgørelsen af, om en tilbudsgiver kan påberåbe sig MTN-aftalens bestemmelser. Der tænkes i denne forbindelse ikke på forholdet mellem EF-medlemslandene

indbyrdes.

RÅDETS DIREKTIV

af21. december 1976

om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb

(77/62/EØF)

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE

FÆLLESSKABER HAR under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab, særlig artikel 100,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

under henvisning til udtalelse fra Det økonomiske og sociale Udvalg (2), og

ud fra følgende betragninger:

Begrænsninger i de frie varebevægelser i forbindelse med offentlige indkøb er forbudt i henhold til artikel 30 ff i traktaten;

dette forbud bør suppleres med en samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb, hvorved der gennem indførelse af lige vilkår for deltagelse i disse indkøbsaftaler i alle medlemslande sikres en gennemskuelighed, der tillader en bedre overvågning af, at dette forbud overholdes;

adgangen til offentlige indkøbsaftaler for levering af varer med oprindelse i andre lande end medlemsstaterne er fastlagt i Rådets resolution af 21. december 1976 (3) og i Kommissionens erklæring af 21. december 1976 (4);

for så vidt angår offentlige bygge- og anlægskontrakter er samordningen sket på grundlag af, visse grundsætninger om forbud mod tekniske specifikationer, der medfører forskelsbehandling, om offentlighed på fællesskabsplan, om udarbejdelse af objektive vilkår for deltagelse samt om indførelse af en fremgangsmåde, som skaber mulighed for i fællesskab at påse, at disse grundsætninger overholdes;

denne metode og disse grundsætninger bør udstrækkes til også at omfatte offentlige indkøbsaftaler, idet der, dog samtidig må ske en tillempning for at tage hensyn til de særlige omstændigheder ved disse aftaler;

dette direktiv er ikke til binder for anvendelsen af navnlig artikel 36 og 223 i traktaten;

de organer, som for tiden i medlemsstaterne varetager transportvirksomhed, er dels af offentligretlig, dels af privatretlig karakter; i overensstemmelse med målene for den fælles transportpolitik hør der sikres lige behandling, ikke blot mellem virksomheder, som beskæftiger sig med samme transportgren, men også mellem disse virksomheder og dem, der beskæftiger sig med andre transportgrene;

indtil der er truffet foranstaltninger til samordning af de fremgangsmåder, der skal gælde for transportorganer, og hvorved der tages hensyn til de særlige omstændigheder, som er nævnte ovenfor, bør sådanne af de ovennævnte organer, som ellers ville være omfattet af direktivet på grund af deres retlige status, holdes uden for dets anvendelsesområde;

det bør undgås, at virksomheder, der fremstiller, transporterer og distribuerer vand og energi, såvel som virksomheder, der beskæftiger sig med telekommunikation, med hensyn til deres indkøbsaftaler undergives forskellige regler, alt efter om de henhører under staten, lokale organer eller andre offentligretlige juridiske personer eller har en særlig status som juridisk person; sådanne af de ovennævnte virksomheder, som ellers ville være omfattet af direktivet på grund af deres retlige status, bør derfor holdes uden for dets anvendelsesområde, indtil indvundne erfaringer gør det mulig at vedtage en endelig løsning;

det er vigtigt at fastsætte undtagelsestilfælde, hvor man kan undlade at bringe foranstaltningerne til samordning af fremgangsmåderne i anvendelse; men det er ikke mindre vigtigt udtrykkeligt at begrænse disse tilfælde;

indkøbsaftaler på mindre end 200.000 europæiske regningsenheder kan holdes uden for samordningsforanstaltningernes anvendelsesområde på grund af deres mindre væsentlige betydning for konkurrencen;

Kommissionen har ved beslutning nr. 3289/75/EKSF af 18. december 1975 (1) efter samstemmende udtalelse fra Rådet fastsat en europæisk regningsenhed, som svarer til gennemsnitsværdien af udviklingen i medlemsstaternes valutaer; værdien af denne regningsenhed i hver enkelt medlemsstats valuta fastsættes dagligt: dens anvendelse med henblik på gennemførelse afdirektivet kræver, at der fastsættes en referencedato;

udviklingen af effektive konkurrenceforhold med hensyn til offentlige indkøb nødvendiggør offentliggørelse på fællesskabsplan af de udbudsbekendtgørelser, som medlemsstaternes ordregivende myndigheder udsteder; de oplysninger, som indeholdes i disse bekendtgørelser, skal gøre det muligt for Fællesskabets leverandører at vurdere, om de udbudte indkøb er af interesse for dem, og med henblik herpå give dem tilstrækkeligt kendskab til de varer, der skal leveres: hvad særligt angår begrænset udhud har offentliggørelse til formål at gøre det muligt for medlemsstaternes leverandører at vise deres interesse for aftalerne ved at anmode de ordregivende myndigheder om en opfordring til at afgive bud på de foreskrevne betingelser;

de supplerende oplysninger vedrørende disse indkøb skal, som det er almindeligt i medlemsstaterne, være indeholdt i udbudsbetingelserne for hver enkelt indkøbsaftale eller i et tilsvarende dokument;

direktivet tages op til fornyet overvejelse og kan revideres som anført i Rådets resolution af 21. december 1976 (2).

(1) EFT nr. L 327 af 19. 12. 1975, s. 4.

(2) EFT nr. C 1146 af 15. 1. 1977, s. 3.

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

AFSNIT 1

Artikel 1

I dette direktiv forstås ved:

a) »offentlige indkøbsaftaler« gensidigt bebyrdende aftaler, som indgås skriftligt mellem en leverandør (en fysisk eller juridisk person) på den ene side og en af de i litra b) definerede ordregivende myndigheder på den anden side, og som angår levering af varer; sådan levering kan som tillæg omfatte monterings- og installationsarbejde;

b) »ordregivende myndigheder« staten, lokale organer og de i bilag I anførte offentligretlige juridiske personer, eller hvad der svarer hertil i de medlemsstater, der ikke kender dette begreb;

c) »tilbudsgiver« den leverandør, som har afgivet bud, og ved »ansøger« den, der har anmodet om opfordring til at deltage ved begrænset udbud.

Artikel 2

1. Ved indgåelse af offentlige indkøbsaftaler følger de ordregivende myndigheder deres nationale fremgangsmåder tilpasset bestemmelserne i dette direktiv.

2. Følgende omfattes ikke af bestemmelserne i dette direktiv:

a) offentlige indkøbsaftaler, som indgås af transportvirksomheder;

b) offentlige indkøbsaftaler, som indgås af virksomheder, der fremstiller, transporterer og distribuerer vand og energi såvel som virksomheder, der beskæftiger sig med telekommunikation.

3. Når staten, et lokalt organ eller en af de i bilag I anførte offentligretlige juridiske personer og tilsvarende organer overdrager et organ, der ikke er en ordregivende myndighed, uanset dets juridiske status, en særlig ret eller eneret til at udføre offentlige tjenesteydelser, skal den aftale, i henhold til hvilken denne ret tildeles, foreskrive at det pågældende organ ved indgåelse af offentlige indkøbsaftaler med tredjemand som led i denne virksomhed skal respektere grundsætningen om, at forskelsbehandling på grundlag af nationalitet ikke er tilladt.

Artikel 3

Dette direktiv finder ikke anvendelse på offentlige indkøbsaftaler, for hvilke der gælder andre procedureregler, og som er indgået i henhold til;

a) en international aftale, som er indgået mellem en medlemsstat og et eller flere tredjelande, og som vedrører leveringer, der er bestemt til signatarstaternes fælles gennemførelse eller udnyttelse af et projekt: enhver aftale meddeles Kommissionen, der kan foretage en høring i Det rådgivende udvalg for offentlige aftaler, der er nedsat ved afgørelse 71/306/EØF (1), ændret ved afgørelse 77/63/EØF (2);

b) en i forbindelse med troppestationering indgået international aftale vedrørende virksomheder i en medlemsstat eller i et tredjeland;

c) en international organisations særlige fremgangsmåde.

(1) EFT nr. L 185 af 16. 8. 1971, s. 15.

(2) Se side 15 i denne Tidende.

Artikel 4

1. Bestemmelserne om »offentligt udbud« i henhold til dette direktiv (artikel 7-10, 13, 17, 18 samt 20-25) gælder for nationale fremgangsmåder, hvor enhver interesseret leverandør kan afgive bud.

2. Bestemmelserne om »begrænset udbud« i henhold til dette direktiv (artikel 7-9, 11, 12, 14, 15 samt 17-25) gælder for nationale fremgangsmåder, hvor kun de leverandører, som af den ordregivende myndighed har modtaget opfordring til at afgive bud, kan deltage.

3. For indkøbsaftaler, som henhører under de i artikel 6 anførte tilfælde, gælder alene bestemmelserne i artikel 7.

Artikel 5

1. a) afsnit II, III og IV samt artikel 6 skal på de i artikel 4 fastsatte betingelser gælde for offentlige indkøb, hvis anslåede værdi uden merværdiafgift udgør 200.000 europæiske regningsenheder eller derover.

b) Den europæiske regningsenhed er den, der er fastsat i beslutning nr. 3289/75/EKSF.

c) Den modværdi i national valuta, der skal lægges til grund, er gennemsnittet af de tolv foregående måneders daglige værdi; den beregnes hvert andet år på den sidste dag i oktober og gælder fra den følgende 1. januar. Modværdien, som beregnes af Kommissionen, offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende i begyndelsen af november.

d) På Kommissionens foranledning skal virkningen af de i afsnit c) nævnte beregningsforskrifter undersøges i Det rådgivende udvalg for offentlige aftaler to år efter deres ikrafttræden.

e) Forskrifterne skal under alle omstændigheder behandles, når Rådet har taget beslutning om det af Kommissionen forelagte forslag til forordning om anvendelse af den europæiske regningsenhed (ERE) i De europæiske Fællesskabers almindelige budget og i institutionernes retsakter.

2. Når der er tale om indkøbsaftaler, der indgås regelmæssigt, eller som skal fornyes i løbet af en given periode, skal indkøbenes samlede værdi i løbet afdet år, der følger efter den første levering, eller i løbet af hele aftaleperioden, hvor denne overstiger 12 måneder, lægges til grund for anvendelsen af stk. 1.

3. Når et påtænkt indkøb af ensartede varer kan føre til samtidig indgåelse af delaftaler, skal den anslåede værdi af disse delaftaler lægges til grund for anvendelsen af stk. 1.

4. Intet indkøbsprojekt af en vis størrelse kan opdeles med henblik på omgåelse af denne artikel.

Artikel 6

1. De ordregivende myndigheder kan i følgende tilfælde indgå indkøbsaftaler uden at anvende de fremgangsmåder, der er fastsat i artikel 4, stk. 1 og 2:

a) når der ikke er afgivet bud, eller de afgivne bud efter anvendelse af en af de fremgangsmåder, som er fastsat i dette direktiv, er irregulære, eller de afgivne bud er uantagelige efter nationale med afsnit IV forenelige bestemmelser, dog forudsat at der ikke foretages afgørende ændringer i de oprindelige udbudsbetingelser;

b) ved indkøb af varer, hvis fremstilling eller levering aftekniske eller kunstneriske årsager eller af årsager, der vedrører beskyttelsen af en eneret, kun kan overdrages een bestemt leverandør;

c) når det drejer sig om genstande, som alene er fremstillet med henblik på forskning, forsøg, undersøgelse eller udvikling;

d) i strengt fornødent omfang, når tvingende grunde afuopsættelig karakter som følge af begivenhcder, som de pågældende ordregivende myndigheder ikke har kunnet forudse, ikke tillader at overholde de frister, der kræves ved de fremgangsmåder, der er fastsat i artikel 4, stk. 1 og 2:

e) ved supplerende leveringer fra den oprindelige leverandør til delvis fornyelse af sædvanlige leveringer eller installationer, eller til udvidelse af allerede leverede varer eller installationer, hvor et leverandørskifte ville gøre det nødvendigt for den ordregivende myndighed at anskaffe udstyr, som på grund af forskel i teknisk beskaffenhed ville medføre teknisk uforenelighed eller uforholdsmæssigt store tekniske vanskeligheder ved drift og vedligeholdelse;

f) når det drejer sig om levering af varer, som noteres og købes på børser i Fællesskabet;

g) når leveringerne erklæres hemmelige, eller når deres gennemførelse må ledsages af særlige sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, der er i kraft i den pågældende medlemsstat, eller når beskyttelsen af væsentlige sikkerhedsinteresser i denne stat kræver det;

h) for så vidt angår indkøbsaftaler om databehandlingsudstyr, dog med forbehold af afgørelser, som Rådet måtte træffe på forslag af Kommissionen, og som definerer de kategorier af materiel, på hvilke denne undtagelse ikke finder anvendelse; efter den 1. januar 1981 kan denne undtagelse ikke længere anvendes, medmindre Rådet på forslag af Kommissionen træffer afgørelse om ændring af denne dato.

2. Hvert år inden udgangen af juni måned indsender medlemsstaterne til Kommissionen en opstilling over antallet og værdien af de indkøbsaftaler, som i løbet af det foregående kalenderår er indgået på grundlag af stk. 1, litra a) til f), i det mindste for så vidt angår aftaler, der er indgået af stater »Lander«, regioner, provinser eller departementer. I det omfang, det er muligt, skal medlemsstaterne gruppere de indgåede aftaler efter hvert af de nævnte litra.

AFSNlT II

Fælles regler på det tekniske område

Artikel 7

1. De tekniske specifikationer, som er anført i bilag II, samt beskrivelsen af prøvnings-, kontrol- eller modtagelsesmetoderne skal angives i de almindelige dokumenter eller i dokumeterne vedrørende den enkelte aftale. Disse tekniske specifikationer kan navnlig defineres ved henvisning til passende standarder.

I dette tilfælde bør der i præferenceorden henvises til:

1) Fællesskabsstandarder, som er bindende i henhold til en retsakt fra Fællesskabernes side;

2) andre fællesskabsstandarder (navnlig EKSF-standarder) eller europæiske standarder (navnlig

CEN- og CENELEC-standarder), som er godkendt af den ordregivende myndigheds hjemland;

3) internationale standarder, som er godtkendt af den ordregivende myndigheds hjemland (navnlig ISO- og IEC-standarder);

4) nationale standarder, der anvendes i den ordregivende myndigheds hjemland;

5) enhver anden standard.

2. Medmindre aftalens genstand berettiger dertil, skal medlemsstaterne forbyde, at der i vilkårene for den enkelte aftale indføres tekniske specifikationer, som omtaler varer af et bestemt fabrikat eller af en bestemt oprindelse, eller som nævner særlige fremstillingsmetoder, og som derved begunstiger eller udelukker bestemte virksomheder eller varer. Det er navnlig forbudt at anføre varemærker, patenter eller typer, eller at anføre en bestemt oprindelse eller et bestemt fabrikat; dog er en sådan angivelse i forbindelse med angivelsen »eller dermed ligestillet« tilladt, når aftalens genstand ikke kan beskrives på anden måde ved hjælp af specifikationer, som er tilstrækkeligt nøjagtige og fuldstændigt forståelige for alle interesserede.

Artikel 8

Når der udskrives projektkonkurrence, eller når tilbudsgiverne ved et udbud, får mulighed for at forelægge varianter til administrationens projekt, kan de ordregivende myndigheder ikke afvise et bud, der er i overensstemmelse med udbudsbetingelserne, blot fordi det er udarbejdet efter en teknisk beregningsmetode, som afviger fra den, der benyttes i det land, hvori aftalen indgås. Tilbudsgiverne skal vedlægge deres bud sådan dokumentation, som er nødvendig til undersøgelse af projektet, og meddele enhver yderligere oplysning, som de ordregivende myndigheder anser for nødvendig.

AFSNIT III

Artikel 9

1. Ordregivende myndigheder, som ønsker at udbyde et offentligt indkøb ved offentligt eller

begrænset udbud, skal tilkendegive deres hensigt ved bekendtgørelse derom.

2. Denne bekendtgørelse skal hurtigst muligt og ved den bedst egnede forsendelsesmåde sendes til Kontoret for De europæiske Fællesskabers officielle publikationer, og den offentliggøres i sin helhed i De Europæiske Fællesskabers Tidende på Fællesskabernes officielle sprog, dog således at kun originalsproget har retsgyldighed. Den affattes i overensstemmelse med de i bilag III anførte modeller.

3. Ved den i artikel 12 fastsatte hurtige fremgangsmåde offentliggøres bekendtgørelsen kun på originalsproget i alle udgaver, af De Europæiske Fællesskabers Tidende.

4. De Europæiske Fællesskabers Tidende offentliggør den ovenfor nævnte bekendtgørelse senest ni dage efter afsendelsesdatoen og, når der er tale om den i artikel 12 nævnte hurtige fremgangsmåde, senest fem dage efter afsendelsesdatoen.

5. Offentliggørelse i de officielle meddelelsesorganer eller i pressen i den ordregivende myndigheds hjemland må ikke finde sted før afsendelsesdatoen, som skal nævnes i offentliggørelsen. Den må ikke indeholde andre oplysninger end dem, der offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

6. De ordregivende myndigheder skal være i stand til at bevise afsendelsesdatoen.

7. Omkostningerne ved offentliggørelsen af udbudsbekendtgørelser i De Europæiske Fællesskabers Tidende afholdes af Fællesskaberne. Bekendtgørelsen må ikke være længere end een side i nævnte Tidende, dvs. ca. 650 ord. Bekendtgørelsen affattes i overensstemmelse med opstillingen i de i bilag III gengivne modeller. Hvert nummer af De Europæiske Fællesskabers Tidende, som indeholder een eller flere bekendtgørelser, gengiver den eller de modeller, som den eller de offentliggjorte bekendtgørelser henviser til.

Artikel 10

1. Ved offentligt udbud skal fristen for modtagelse af bud af de ordregivende myndigheder fastsættes således, at den ikke er på under 36 dage regnet fra dagen for afsendelsen af bekendtgørelsen.

2. Forudsat at anmodning derom er blevet fremsat i tide, skal de ordregivende myndigheder eller de kompetente organer fremsende udbudsbetingelserne og supplerende materiale til leverandørerne i løbet af fire arbejdsdage efter modtagelsen af deres anmodning derom.

3. Forudsat at anmodning derom er blevet fremsat i tide, skal yderligere oplysninger om udbudsbetingelserne meddeles af de ordregivende myndigheder senest seks dage før udløbet af den frist, der er fastsat for modtagelsen af buddene.

4. Når et bud kun kan afgives efter besigtigelse på stedet eller efter gennemsyn på stedet af bilagsmateriale til udbudsbetingelserne, skal den i stk. 1 anførte tidsfrist forlænges i passende omfang.

Artikel 11

1. Ved begrænset udbud må den af de ordregivende myndigheder fastsatte frist for modtagelse af anmodninger om deltagelse ikke være kortere end 21 dage fra tidspunktet for afsendelsen af bekendtgørelsen.

2. De ordregivende myndigheder skal samtidigt og skriftligt opfordre de udvalgte ansøgere til at afgive bud. Opfordringsskrivelsen ledsages af udbudsbetingelserne og supplerende materiale.

3. Fristen for modtagelse af bud fastsat af de ordregivende myndigheder må ikke være på under 21 dage regnet fra dagen for afsendelsen af den skriftlige opfordring.

4. Forudsat at anmodning derom er blevet fremsat i tide, skal yderligere oplysninger om udbudsbetingelserne meddeles af de ordregivende myndigheder senest seks dage før udløbet af den frist, der er fastsat for modtagelsen af buddene.

5. Anmodninger om deltagelse og opfordringer til at afgive bud kan ske i brev, telegram, telexmeddelelse eller telefonisk. I de tre sidstnævnte tilfælde skal de bekræftes ved brev.

6. Når bud kun kan afgives efter besigtigelse på stedet eller efter gennemsyn på stedet af bilagsmateriale til udbudsbetingelserne, skal den i stk. 3 anførte tidsfrist forlænges i passende omfang.

Artikel 12

I hastetilfælde, hvor det er umuligt at anvende de i artikel 11 anførte tidsfrister, kan de ordregivende myndigheder fastsætte følgende frister:

a) en frist for modtagelse af anmodninger om deltagelse på ikke under tolv dage fra datoen for bekendtgørelsens afsendelse;

b) en frist for modtagelse af bud på ikke undet ti dage fra datoen for opfordringen.

2. Forudsat at anmodning derom er blevet fremsat i tide, skal yderligere oplysninger om udbudsbetingelserne meddeles af de ordregivende myndigheder senest fire dage før udløbet af den frist, der er fastsat for modtagelsen af buddene.

3. Anmodninger om deltagelse og opfordringer til at afgive bud skal ske med hurtigst mulige meddelelsesmiddel. Når anmodninger om deltagelse fremsættes i telegram, telexmeddelelse eller telefonisk, skal de bekræftes ved brev.

Artikel 13

Ved offentligt udbud skal bekendtgørelsen mindst angive:

a) datoen for afsendelsen til Kontoret for De europæiske Fællesskabers officielle Publikationer;

b) den valgte udbudsform;

c) stedet for levering, arten og mængden af de varer, der skal leveres, og hvis indkøbet er opdelt, angivelse af, om der er mulighed for at afgive bud på dele af de ønskede leveringer og/eller på disse som helhed;

d) en eventuel leveringsfrist;

e) adresse, telefonnummer og i givet fald telegramadresse og telexnummer på den ordregivende myndighed;

f) adressen på den myndighed, til hvilken anmodning om de relevante dokumenter kan rettes, og den sidste frist for fremsættelse af en sådan anmodning samt størrelsen af og betalingsbetingelserne for det beløb, der eventuelt skal indbetales for at få udleveret disse dokumenter;

g) sidste frist for modtagelse af bud, den adresse, hvortil de skal sendes, samt det eller de sprog, de skal være affattet på;

h) de personer, der har adgang til at overvære åbningen af buddene, samt datoen, klokkeslettet og stedet for denne åbning;

i) oplysninger om sikkerhedsstillelse og andre garantier af enhver art, som måtte blive forlangt afde ordregivende myndigheder, uanset under hvilken form;

j) de vigtigste finansierings- og betalingsbetingelser for ydelsen og/eller henvisninger til de administrativt eller ved lov fastsatte forskrifter, hvorafde fremgår;

k) den bestemte retlige form, hvorunder et konsortium eventuelt skal fremtræde, hvis det får tildelt ordren i tilfælde, hvor artikel 18 finder anvendelse;

l) de oplysninger og formaliteter, som er nødvendige for en vurdering af, om leverandøren opfylder de økonomiske og tekniske minimumsbetingelser, som de ordregivende myndigheder kræver opfyldt for tildeling af ordren; der må ikke kræves andre oplysninger eller formaliteter end dem, der er anført i artikel 20, 22 og 23;

m) den periode, inden for hvilken enhver tilbudsgiver er forpligtet til at opretholde sit bud.

Artikel 14

Ved begrænset udbud skal bekendtgørelsen mindst angive;

a) de i artikel 13, litra a), b), c), d), e) og k) anførte oplysninger;

b) sidste frist for modtagelse af anmodninger om deltagelse, den adresse, hvortil anmodningerne skal sendes, samt det eller de sprog, de skal være affattet på;

c) sidste frist for den ordregivende myndigheds udsendelse af opfordringer til at afgive bud;

d) de oplysninger, der skal fremgå af anmodningen om deltagelse i form af erklæringer, der senere kan efterprøves, og som vedrører leverandørens egne forhold, samt de oplysninger og formaliteter, som er nødvendige for en vurdering af, om leverandøren opfylder de økonomiske og tekniske minimumsbetingelser, som de ordregivende myndigheder kræver opfyldt for tildeling af ordren; der må ikke kræves andre oplysninger eller formaliteter end dem, der er anført i artikel 20, 22 og 23.

Artikel 15

Ved begrænset udbud skal opfordringen til at afgive bud mindst indeholde:

a) de i artikel 13, litra f), g), h), i), j) og m) anførte oplysninger;

b) en henvisning til den i artikel 14 nævnte bekendtgørelse;

c) angivelse af det materiale, som eventuelt skal vedlægges, enten til støtte for erklæringer, der kan efterprøves, og som af ansøgeren afgives i overensstemmelse med artikel 14, litra d), eller som supplement til de i samme artikel omhandlede oplysninger og på de i artikel 22 og 23 fastsatte betingelser;

d) kriterierne for tildeling af ordren, hvis de ikke fremgår af bekendtgørelsen.

Artikel 16

De ordregivende myndigheder kan i De Europæiske Fællesskabers Tidende offentliggøre bekendtgørelser om offentlige indkøb, som ikke omfattes af den pligt til offentliggørelse; der er fastsat i dette direktiv, på betingelse af, at deres værdi ikke er under 100.000 europæiske regningsenheder.

AFSNIT IV

Artikel 17

1. Tildeling af ordren sker på grundlag af de i dette afsnits kapitel 2 fastsatte kriterier, efter at kvalifikationerne hos leverandører, som ikke er udelukket i medfør af artikel 20, er blevet efterprøvet. Denne efterprøvning foretages af de ordregivende myndigheder i overensstemmelse med kriterierne for økonomisk, finansiel og teknisk formåen som anført i artikel 22-24.

2. De ordregivende myndigheder skal respektere den fortrolige karakter af alle af leverandørerne givne oplysninger.

Artikel 18

Leverandørkonsortier har ret til at afgive bud. Af sådanne konsortier kan ikke forlanges, at de med henblik på at afgive bud skal antage en bestemt retlig form; i det omfang, det er nødvendigt for at sikre en tilfredsstillende opfyldelse af aftalen, kan dette imidlertid forlanges, hvis konsortiet får tildelt ordren.

Artikel 19

1. Ved begrænset udbud udvælger de ordregivende myndigheder på grundlag af de oplysninger, som gives i medfør af artikel 14, litra d), de ansøgere, som de vil opfordre til at afgive bud: udvælgelsen sker blandt dem, der har de i artikel 20-24 krævede kvalifikationer.

2. Hver medlemsstat drager omsorg for, at dens ordregivende myndigheder opfordrer leverandører i andre medlemsstater, der opfylder de stillede krav, til at afgive bud på samme betingelser, som de opfordrer indenlandske leverandører til.

1. Fra deltagelse i tilbudsgivning kan enhver leverandør udelukkes,

a) hvis bo er under konkursbehandling eller behandles med henblik på tvangsakkord uden for konkurs, hvis virksomhed er under likvidation, eller som er ophørt med sin erhvervsvirksomhed, eller som befinder sig i en lignende situation i henhold til en tilsvarende fremgangsmåde, der er fastsat i den nationale lovgivning;

b) hvis bo er begæret taget under konkursbehandling eller behandling med henblik på tvangsakkord uden for konkurs, eller over for hvem andre lignende fremgangsmåder, som er fastsat i den nationale lovgivning, er blevet bragt i anvendelse;

c) som ved en retskraftig dom er blevet dømt for et strafbart forhold, der rejser tvivl om den pågældendes faglige hæderlighed;

d) som i faglige anliggender har begået en alvorlig fejl, som den ordregivende myndighed påviseligt har konstateret;

e) som ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling af ydelser til social sikring ifølge lovbestemmelserne i det land, hvor den pågældende er etableret, eller i den ordregivende myndigheds land;

f) som ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling af skatter og afgifter i henhold til lovbestemmelser i det land, hvor den pågældende er etableret, eller i den ordregivende myndigheds land;

g) som har fremsat groft urigtige erklæringer i forbindelse med afgivelse af oplysninger, som kan forlanges i medfør af dette kapitel.

2. Når den ordregivende myndighed af leverandøren kræver bevis, for, at han ikke befinder sig i de under stk. 1, litra a), b), c), e) eller f), nævnte situationer, godkender den som tilstrækkeligt bevis:

- for så vidt angår litra a), b) eller c) fremlæggelse af en udskrift af strafferegisteret eller i mangel herafet tilsvarende dokument udstedt af en retslig eller administrativ myndighed i hjemlandet eller det seneste opholdsland, hvoraf, fremgår, at leverandøren ikke befinder sig i en af disse situationer.

- for så vidt angår litra e) eller f) en attest udstedt af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat.

3. Dersom et sådant dokument eller en sådan attest ikke udstedes af det pågældende land, eller ikke dækker alle de i stk. 1, litra a), b) eller c), nævnte tilfælde, kan de erstattes af en erklæring under ed, der af vedkommende afgives for en kompetent retslig eller administrativ myndighed, for en notar eller for enhver anden dertil bemyndiget myndighed i den pågældende medlemsstat. I medlemsstater, hvor en sådan edsaflæggelse ikke anvendes, kan den erstattes af en højtidelig erklæring. Den kompetente myndighed eller notaren udsteder en attest, der bekræfter rigtigheden af edsaflæggelsen eller den højtidelige erklæring.

4. Medlemsstaterne skal inden for den i artikel 30 anførte frist udpege de myndigheder og organisationer, som kan udstede ovennævnte dokumenter, og omgående underrette de andre medlemsstater samt Kommissionen derom.

Artikel 21

Enhver leverandør, som ønsker at deltage i en offentlig indkøbsaftale, kan opfordres til at godtgøre, at han er optaget i det faglige register som foreskrevet i lovgivningen i det land inden for Fællesskabet, hvori han er etableret. Disse faglige registre er: for Tyskland »Handelsregister« og »Handwerksrolle«: for Belgien »Registre du commerce« eller »Handelsregister«: for Danmark »Aktieselskabs-Registeret«, »Forenings-Registeret« eller »Handelsregisteret«; for Frankrig »Registre du commerce« og »Reepertoire des meeetiers«; for Italien »Registro della Camera di Commercio, Industria, Agricoltura e Artigianato« eller »Registro della Commissioni provinciali per l'artigianato«; for Luxembourg »Registre aux firmes« og »Role de la Chambre des meeetiers«; for Nederlandene »Handelsregister«: for Det forenede Kongerige og for Irland kan leverandøren anmodes om at fremlægge en attest fra »Registrar of Companies« eller fra Registrar of Friendly Societies', der angiver, at firmaet er »incorporated« eller »registered«, eller, dersom dette ikke kan attesteres, en attest for afgivelse af en beediget erklæring om, at den pågældende driver virksomhed inden for vedkommende fag i det land. hvori han er etableret på et nærmere angivet forretningssted og under et bestemt firmanavn.

Artikel 22

1. Bevis for leverandørens finansielle og økonomiske formåen kan normalt afgives på een eller flere affølgende måder:

a) ved egnede erklæringer fra bank;

b) ved fremlæggelse af virksomhedens balance eller udtog heraf;

c) ved erklæring om virksomhedens samlede omsætning i de sidste tre regnskabsår og dens omsætning i den samme periode i forbindelse med levering af sådanne varer, som aftalen vedrører.

2. De ordregivende myndigheder skal i bekendtgørelsen eller i opfordringen til at afgive bud anføre, hvilken form eller hvilke former for bevis de har valgt, samt hvilke andre former for bevis, der er påkrævet ud over de under stk. 1 anførte.

3. Såfremt det er rimeligt begrundet, at leverandøren ikke er i stand til at præstere de af den ordregivende myndighed forlangte bevisligheder, skal han have adgang til at godtgøre sin økonomiske og finansielle formåen ved hjælp af ethvert andet dokument, som den ordregivende myndighed måtte finde egnet.

Artikel 23

1. Leverandørens tekniske formåen kan godtgøres på een eller flere af følgende måder, alt efter arten og mængden af samt anvendelsen af de varer, der skal leveres:

a) ved fremlæggelse af en liste over de væsentligste leveringer, der er gennemført i de tre sidste år, deres beløb og tidspunkter samt de offentlige eller private aftagere;

- hvis det drejer sig om leveringer til offentlige ordregivende myndigheder, skal leveringerne godtgøres ved attester, der er udstedt eller påtegnet af den kompetente myndighed;

- hvis det drejer sig om private købere, skal attesterne udstedes af køberen; i mangel heraf kan en erklæring fra leverandøren godtages;

b) ved en beskrivelse af virksomhedens tekniske udstyr og de metoder, som leverandøren anvender til sikring af kvaliteten, samt af virksomhedens muligheder for at gennemføre undersøgelses- og forskningsopgaver;

c) ved oplysning om de teknikere eller tekniske institutioner, der er til rådighed, uanset om de hører til virksomheden selv eller ej, og navnlig om dem, som har ansvaret for kvalitetskontrollen;

d) ved prøver, beskrivelser og/eller fotografier af de varer, der skal leveres; ægtheden heraf skal kunne attesteres efter anmodning fra den ordregivende myndighed;

e) ved fremlæggelse af certifikater udstedt af officielle kvalitetskontrolinstitutter eller -anstalter, hvis kompetence er anerkendt, og som attesterer at varer, som er klart identificeret ved henvisning til visse specifikationer eller standarder, er i overensstemmelse med disse;

f) ved et tilsyn med leverandørens produktionskapacitet og - om fornødent - hans muligheder for at udføre undersøgelser og forskning samt med de kvalitetskontrolmetoder, han anvender; dette tilsyn kan finde sted, når de varer, der skal leveres, er komplicerede, eller de undtagelsesvis skal opfylde et særligt formål: tilsynet føres af de ordregivende myndigheder eller på disses vegne af et kompetent officielt organ i det land, hvor leverandøren er etableret med forbehold af dette organs samtykke.

2. Den ordregivende myndighed angiver i bekendtgørelsen, hvilke former for dokumentation den ønsker at få forelagt.

3. Omfanget af de oplysninger, der er nævnt under stk. 1, kan ikke gå længere end indkøbsaftalen tilsiger, og de ordregivende myndigheder bør tage hensyn til leverandørens berettigede interesser i en beskyttelse af hans virksomheds tekniske hemmeligheder.

Artikel 24

Den ordregivende myndighed kan inden for rammerne af artikel 20-23 anmode leverandørerne om at supplere eller uddybe de forelagte bevisligheder.

1. De kriterier, som den ordregivende myndighed skal lægge til grund ved tildeling af ordrer, er;

a) enten udelukkende den laveste pris;

b) eller, når tildelingen sker på grundlag af det økonomisk mest, fordelagtige bud, forskellige kriterier, som varierer alt efter det pågældende indkøb; f.eks. pris, leveringstid, driftsomkostninger, rentabilitet, kvalitet, æstetisk og funktionsmæssig karakter, teknisk værdi, service og teknisk bistand.

2. I sidstnævnte tilfælde skal de ordregivende myndigheder enten i udbudsbetingelserne eller i bekendtgørelsen anføre samtlige de kriterier, som de påtænker at lægge til grund, så vidt muligt ordnet efter den betydning, de tillægges, med de vigtigste først.

3. Det italienske system med hemmelig konvolut kan opretholdes i en periode på 3 år efter udløbet af den i artikel 30 fastsatte frist.

4. Stk. 1 finder ikke anvendelse, når en medlemsstat ved tildeling af ordrer lægger andre kriterier til grund inden for rammerne af bestemmelser, der er gældende på tidspunktet for dette direktivs vedtagelse, og hvis formål er at indrømme visse tilbudsgivere fortrinsstilling; det er dog en forudsætning herfor, at de regler, der påberåbes, er forenelige med traktaten.

5. Hvis afgivne bud i forbindelse med et bestemt indkøb klart er unormalt lave i forhold til ydelsen, gennemgår den ordregivende myndighed disse buds sammensætning, før der træffes beslutning om tildeling af ordren. Med henblik herpå anmoder den tilbudsgiveren om at fremkomme med fornøden forklaring og underretter ham i givet fald om, hvilken del herafder anses for uantagelig.

6. Ved tildeling af ordren tager den ordregivende myndighed hensyn til udfaldet af den i stk. 5 nævnte gennemgang.

7. Hvis udbudsmaterialet fastsætter, at ordren skal tildeles den, der afgiver det laveste bud, skal den ordregivende myndighed over for Det rådgivende udvalg for offentlige Aftalet begrunde forkastelsen af de bud, der er blevet anset for at være for lave.

AFSNIT V

Artikel 26

Dette direktiv er ikke til hinder for anvendelsen af de bestemmelser i den italienske lov nr. 835 af 6. oktober 1950, (Gazzetta Ufficiale della Repubblica Italiana nr. 245 af 24. oktober 1950) med senere ændringer, der er gældende på tidspunktet for direktivets vedtagelse, såfremt disse bestemmelser er forenelige med traktaten.

Artikel 27

1. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de i artikel 25, stk. 4, og artikel 26 omhandlede nationale bestemmelser samt de nærmere retningslinjer for deres gennemførelse.

2. De pågældende medlemsstater fremsender første gang 30 måneder efter direktivets meddelelse og herefter hvert år en rapport til Kommissionen om, hvorledes de nævnte foranstaltninger finder anvendelse. Disse rapporter forelægges for Det rådgivende udvalg for offentlige aftaler.

Artikel 28

Beregningen af alle de frister, der er fastsat ved dette direktiv, sker i henhold til Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter (1).

Artikel 29

1. For at kunne bedømme resultatet af direktivets anvendelse skal medlemsstaterne årligt og første gang 30 måneder efter datoen for dets meddelelse til Kommissionen fremsende en statistisk opgørelse over de indkøbsaftaler, der er indgået af de centrale eller føderale ordregivende myndigheder, og som er i overensstemmelse med dette direktiv. Kommissionen fastlægger efter høring af Det rådgivende udvalg for offentlige Aftaler formen for denne statistiske opgørelse.

2. Navnlig under hensyntagen til resultatet af de multinationale handelsforhandlinger og efter udtalelse fra Det rådgivende udvalg for offentlige Aftaler fastlægger Kommissionen omfanget og opdelingen af samt de nærmere regler for offentliggørelsen af denne statistiske opgørelse.

3. Kommissionen kan med henblik på forhandlinger i det rådgivende udvalg anmode om oplysninger vedrørende indkøbsaftaler indgået af de øvrige ordregivende myndigheder, der er omfattet af direktivet.

Artikel 30

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme dette direktiv inden atten måneder efter dets meddelelse og underretter omgående Kommissionen herom.

Artikel 31

Medlemsstaterne drager omsorg for at meddele Kommissionen de vigtigste administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, som de udsteder inden for dette direktivs område.

Artikel 32

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Underskrift 1

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. december 1976. På Rådets vegne A. P. L. M. M. van der STEE Formand

BILAG I

FORTEGNELSE OVER DE I ARTIKEL 1, LITRA b), OMHANDLEDE OFFENTLIGRETLIGE

JURIDISKE PERSONER, OG HVAD DER SVARER HERTIL

I. Alle medlemsstater:

de af lokale organer dannede offentligretlige sammenslutninger, og hvad der svarer hertil, såsom »associations de communes«, »syndicats de communes«, »Gemeindeverbande«, mv.;

II. Tyskland:

»bundesunmittelbaren Korperschaften, Anstalten und Stiftungen des offentlichen Rechts«; »landesunmittelbaren Korperschaften, Anstalten und Stiftungen des offentlichen Rechts«, som er undergivet en budgetkontrol fra statens side;

III. Belgien:

- le Fonds des Routes 1955-1969 - het Wegenfonds,

- la Reegie des Voies aeeriennes - de Regie der luchtwegen,

- les Centres publics d'Aide sociale,

- les Fabriques d'eeglise,

- l'Office Reegulateur de la Navigation inteerieure - de Dienst voor regeling van de binnenvaart,

- la Reegie des Services frigorifiques de l'EEtat Belge - de Regie der Belgische Rijkskoelen Vriesdiensten:

IV. Danmark:

andre forvaltningssubjekter;

V. Frankrig:

- offentlige institutioner af administrativ karakter på statsligt, regionalt, departementalt eller lokalt plan,

- universiteter, offentlige institutioner af videnskabelig og kulturel karakter samt andre institutioner som fastlagt i »loi d'orientation de l'enseignement supeerieur« nr. 68-978 af 12. november 1968;

VI. Irland:

andre offentlige myndigheder, hvis offentlige indkøbsaftaler er undergivet statens kontrol;

VII. Italien:

- statsuniversiteterne, statslige universitetsinstitutter, konsortier til udbygning af universiteterne,

- de højere videnskabelige og kulturelle insitutter, de astronomiske, astrofysiske, geofysiske og vulkanologiske observatorier,

- »Enti di riforma fondiaria«.

- hjælpe- og velgørenhedsinstitutioner af enhver art;

VIII. Luxembourg:

almennyttige institutioner under regeringens, kommunesammenslutningernes og kommunernes tilsyn;

IX. Nederlandene:

- »Waterschappen«,

- »instellingen van Wetenschappelijk onderwijs vermeld in art. 15 van de Wet op het Wetenschappelijk Onderwijs (1960)»; »academische zickenhuizen«,

- »Nederlandse Centrale Organisatie voor toegepast natuurwetenschappelijk Onderzoek (TNO)» og organisationer, der er underlagt denne;

X. Det Forenede Kongerige:

- »Education Authorities«,

- »Fire Authorities«,

- »National Health Service Authorities«,

- »Police Authorities«,

- »Commission for the New Town«,

- »New Towns Corporations«,

- »Scottish Special Housing Associations«,

- »Northern Ireland Housing Executive«.

BILAG II

TEKNISKE SPECIFIKATIONER I HENHOLD TIL DETTE DIREKTIV

I dette direktiv omfatter tekniske specifikationer i forbindelse med offentlige indkøb samtlige tekniske forskrifter, navnlig sådanne, som findes i udbudsbetingelserne, og som giver mulighed for objektivt at karakterisere et materiale, et produkt eller en levering (bl.a. kvalitet og ydelse) på en sådan måde, at dette materiale, dette produkt eller denne levering opfylder sit af de ordregivende myndigheder ønskede formål.

De tekniske specifikationer omfatter samtlige relevante mekaniske, fysiske og kemiske egenskaber, klassifikationer og standarder, afprøvnings-, kontrol- og modtagelsesbetingelserne for leveringerne samt for de enkeltdele og materialer, som indgår i dem, i det omfang de kræves af den ordregivende myndighed. De tekniske specifikationer kan suppleres eller erstattes af en prøve på det materiale eller de dele, der skal leveres.

BILAG III

MODELLER FOR UDBUDSBEKENDTGØRELSER

A. Offentligt udbud

1. Navn, adresse, telefonnummer og i givet fald telegramadresse og telexnummer på den ordregivende myndighed (artikel 13, litra e)):

2. Den valgte udbudsform (artikel 13, litra b)):

3. a) Leveringssted (artikel 13, litra c)):

b) Arten og mængden af de varer, der skal leveres (artikel 13, litra c)):

c) Angivelse af, om leverandørerne har mulighed for at afgive bud på dele af de ønskede leveringer og/eller på disse som helhed (artikel 13, litra c)):

4. Eventuel leveringsfrist (artikel 13, litra d)):

5. a) Navn og adresse på den myndighed, til hvilken anmodning om relevante dokumenter kan rettes (artikel 13, litra f)):

b) Sidste frist for fremsættelse af sådan anmodning (artikel 13, litra f)):

c) I givet fald, størrelsen af og betalingsbetingelserne for det beløb, der skal erlægges for at få udleveret disse

dokumenter (artikel 13, litra f)):

6. a) Sidste frist for modtagelse af bud (artikel 13, litra g)):

b) Den adresse, hvortil de skal sendes (artikel 13, litra g)):

c) Det eller de sprog, de skal være affattet på (artikel 13, litra g)):

7. a) De personer, der har adgang til at overvære åbningen af budene (artikel 13, litra h)):

b) Datoen, klokkeslettet og stedet for denne åbning (artikel 13, litra h)):

8. I givet fald, sikkerhedsstillelse og andre garantier af enhver art, som måtte blive forlangt (artikel 13, litra i)):

9. De vigtigste finansierings- og betalingsbetingelser og/eller henvisninger til de retsforskrifter, hvoraf de fremgår (artikel 13, litra j)):

10. I givet fald, den bestemte retlige form, hvorunder eventuelt det konsortium skal fremtræde, som vil få tildelt ordren (artikel 13, litra k)):

11. De oplysninger og formaliteter, som er nødvendige for en vurdering af de økonomiske og tekniske mindstebetingelser, som leverandøren skal opfylde (artikel 13, litra 1)):

12. Den periode, inden for hvilken enhver tilbudsgiver er forpligtet til at opretholde sit bud (artikel 13, litra m)):

13. Kriterier, som vil blive lagt til grund ved tildelingen af ordren. Kriterierne - bortset fra den laveste pris - nævnes, når de ikke er anført i udbudsbetingelserne (artikel 25):

14. Andre oplysninger:

15. Datoen for bekendtgørelsens afsendelse (artikel 13, litra a)):

B. Begrænset udbud

1. Den ordregivende myndigheds navn, adresse, telefonnummer og i givet fald telegramadresse og telexnummer (artikel 14, litra a)):

2. Den valgte udbudsform (artikel 14, litra a)):

3. a) Leveringssted (artikel 14, litra a)):

b) Arten og mængden af de varer, der skal leveres (artikel 14, litra a)):

c) Angivelse af, om leverandørerne har mulighed for at afgive bud på dele af de ønskede leveringer og/eller på disse som helhed (artikel 14, litra a)):

4. Eventuel leveringsfrist (artikel 14, litra a)):

5. I givet fald, den bestemte retlige form, hvorunder eventuelt det konsortium skal fremtræde, som vil få tildelt ordren (artikel 14, litra a)):

6. a) Sidste frist for modtagelse af anmodninger om deltagclse (artikel 14, litra b)):

b) Den adresse, hvortil anmodningerne skal sendes (artikel 14, litra b)):

c) Det eller de sprog, de skal være affattet på (artikel 14, litra b)):

7. Sidste frist for udsendelse af opfordringer til at afgive bud (artikel 14, litra c)):

8. Oplysninger om leverandørens egne forhold samt de oplysninger og formaliteter, som er nødvendige for en vurdering af de økonomiske og tekniske mindstebetingelser, som skal opfyldes af leverandøren (artikel 14, litra d)):

9. Kriterierne for tildeling af ordren, hvis de ikke fremgår af opfordringen til at afgive bud (artikel 15, litra d)):

10. Andre oplysninger:

11. Datoen for bekendtgørelsens afsendelse (artikel 14, litra a)):

MTN-AFTALEN

AFTALE OM STATSLIGE INDKØB

PRÆAMBEL

PARTERNE I DENNE AFTALE (herefter benævnt »parterne«) ER

I BETRAGTNING AF, at ministrene i Tokyo-erklæringen af 14. september 1973 var enige om, at omfattende multilaterale handelsforhandlinger inden for Den almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel (herefter benævnt »Den almindelige Overenskomst« eller GATT) blandt andet skulle tage sigte på at mindske eller ophæve ikke-toldmæssige foranstaltninger, eller hvor dette ikke er hensigsmæssigt, de handelshindrende eller handelsforvridende virkninger herafog at underlægge sådanne foranstaltninger en mere effektiv international disciplin,

I BETRAGTNING AF, at ministrene ligeledes var enige om, at forhandlingerne skulle tage sigte på at give udviklingslandene yderligere begunstigelser i deres udenrigshandel, og at ministrene erkendte, at det er væsentligt, at man anvender differentierende foranstaltninger på sådanne måder, som vil give disse lande en sær- og fortrinsbehandling, hvor dette er gennemførligt og hensigtsmæssigt,

I ERKENDELSE AF, at udviklingslande, for at nå deres økonomiske og sociale mål, som er at gennemføre deres programmer og politik for økonomisk udvikling med henblik på at højne deres befolkningers levestandard og under hensyn til deres betalingsbalance, kan være nødt til at træffe aftalte differentierende foranstaltninger,

I BETRAGTNING AF, at ministrene i Tokyo-erklæringen erkendte, at man må vie den særlige stilling og de særlige problemer hos de mindst udviklede blandt udviklingslandene særlig opmærksomhed, og at ministrene understregede nødvendigheden af, at disse lande får en særbehandling ved alle generelle og særlige foranstaltninger, der træffes til fordel for udviklingslandene under forhandlingerne,

Artikel I

I ERKENDELSE AF behovet for etablering af et internationalt vedtaget sæt af regler om rettigheder og forpligtelser med hensyn til love, administrative bestemmelser, fremgangsmåder og praksis vedrørende statslige indkøb med henblik på at opnå liberalisering og vækst i verdenshandelen og forbedre de internationale regler for verdenshandelen,

I ERKENDELSE AF, at love, administrative bestemmelser, fremgangsmåder og praksis vedrørende statslige indkøb ikke bør udarbejdes eller vedtages for eller anvendes på udenlandske eller indenlandske varer og udenlandske eller indenlandske leverandører på en sådan måde, at de beskytter indenlandske varer eller leverandører,

I ERKENDELSE AF, at det er ønskeligt, at love, administrative bestemmelser, fremgangsmåder og praksis vedrørende statslige indkøb er gennemsigtige,

I ERKENDELSE AF, at der er behov for indførelse af internationale fremgangsmåder vedrørende underretning, konsultation, overvågning og bilæggelse af tvister med henblik på at sikre en retfærdig, øjeblikkelig og effektiv håndhævelse af internationale bestemmelser om statslige indkøb og til stadighed holde ligevægten mellem rettigheder og forpligtelser på det højst mulige niveau -

BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Omfang og anvendelsesområde

1. Denne aftale finder anvendelse på:

a) enhver lov, administrativ bestemmelse, fremgangsmåde og praksis vedrørende indkøb, som foretages af enheder (1), der falder ind under denne aftale; dette omfatter tjenesteydelser i forbindelse med levering af varer, hvis værdien af disse tjenesteydelser ikke overstiger selve varernes værdi, men ikke tjenesteydelser som sådanne;

b) enhver kontrakt om indkøb til en værdi af 150.000 SDR eller derover (2); indkøbsordrer må ikke opdeles med det formål at bringe værdien af de heraf følgende kontrakter ned under 150.000 SDR; hvis en enkelt ordre på levering af en eller flere varer af samme art fører til indgåelse af mere end een kontrakt eller til indgåelse af kontraktet om delleveringer, danner værdien af disse periodiske kontrakter som helhed i de 12 måneder, som følger efter den første kontrakt, grundlag for anvendelse af denne aftale;

c) indkøb foretaget af enheder, som står direkte under eller i væsentlig grad kontrolleres af parterne, og andre særligt nævnte enheder for så vidt angår disses procedurer og praksis ved indkøb; indtil undersøgelse er foretaget og de videre forhandlinger som omhandlet i de afsluttende bestemmelser har fundet sted, omfatter denne aftale de enheder, der er opført i den i tillæg I indeholdte fortegnelse, samt enheder, der træder i stedet for disse, i det omfang hvori der måtte være sket rettelser, modifikationer eller ændringer.

2. Det påhviler parterne at underrette de af deres enheder, der ikke falder ind under denne aftale, samt regionale og lokale regeringer og myndigheder på deres områder om formålene, principperne og reglerne i denne aftale, herunder særligt reglerne om national behandling og ikke-forskelsbehandling, og henlede deres opmærksomhed på de almene fordele ved liberalisering afstatslige indkøb.

(1) Overalt i denne aftale omfatter begrebet »enheder« selve enhederne plus eventuelle underordnede organer.

(2) For så vidt angår kontrakter under tærsklen skal parterne i overensstemmelse med paragraf 6 i artikel IX overveje, om denne aftale helt eller delvis bør finde anvendelse. Det påhviler dem navnlig at revidere den anvendte indkøbspraksis og de anvendte indkøbsprocedurer og anvendelse af ikke-diskrimination og gennemsigtighed i sådanne kontrakter i forbindelse med en eventuel inddragelse af kontrakter under tærskelværdien i denne aftale.

Artikel II

National behandling og ikke-forskelsbehandling

1. Med hensyn til alle love, administrative bestemmelser, fremgangsmåder og praksis vedrørende statslige indkøb, der falder ind under denne aftale, giver parterne straks og ubetinget varer fra og leverandører i andre lande, der er parter i aftalen, som tilbyder varer med oprindelse inden for parternes toldområde (herunder frizoner), en behandling, der ikke er mindre gunstig end:

a) den, der gives indenlandske varer og leverandører, og

b) den, der gives varer og leverandører fra en hvilken som helst anden part.

2. Bestemmelserne i paragraf 1 finder ikke anvendelse på told og afgifter af nogen art, der pålægges ved eller i forbindelse med indførsel, på måden, hvorpå denne told eller disse afgifter opkræves, eller på andre importbestemmelser eller -formaliteter.

3. Parterne må ikke på varer, der importeres fra andre parter med henblik på statslige indkøb, der falder ind under denne aftale, anvende oprindelsesregler, der afviger fra dem, der på indførselstidspunktet anvendes i almindelige handelsforhold på indførsel af samme varer fra samme parter.

Artikel III

Sær- og fortrinsbehandling af udviklingslande

Formål

1. Parterne skal ved gennemførelsen og administrationen af aftalen ved brug af bestemmelserne i denne artikel tage behørigt hensyn til udviklingslandenes og særligt de mindst udviklede landes behov med hensyn til udvikling, økonomi og handel for:

a) at beskytte deres betalingsbalance og sikre tilstrækkelige reserver til at gennemføre økonomiske udviklingsprogrammer;

b) at fremme etablering eller udvikling af indenlandsk industri, herunder udvikling af mindre virksomheder og hjemmeproduktion i landområder eller tilbagestående områder samt udvikling af andre økonomiske sektorer;

c) at yde støtte til industrivirksomheder, så længe disse er fuldstændig eller i væsentlig grad afhængige af statslige indkøb;

d) at fremme deres økonomiske udvikling ved regionale eller globale ordninger mellem udviklingslande, der er forelagt de kontraherende parter i GATT og ikke forkastet af disse.

2. I overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale skal parterne i denne ved udarbejdelse og anvendelse af love, administrative bestemmelser og fremgangsmåder vedrørende statslige indkøb lette adgangen for øget import fra udviklingslandene, og i den forbindelse have de særlige problemer i de mindst udviklede lande og i lande på et lavt økonomisk udviklingsniveau for øje.

Anvendelsesområde

3. For at sikre, at udviklingslandene kan tiltræde denne aftale på vilkår, der svarer til deres behov med hensyn til udvikling, økonomi og handel, skal der tages behørigt hensyn til de i paragraf 1 nævnte formål under forhandlingerne om fortegnelserne over de enheder i udviklingslandene, som skal omfattes af bestemmelserne i denne aftale. Industrilandene skal ved udarbejdelsen af deres fortegnelser over enheder, der skal omfattes af denne aftale, bestræbe sig på at optage enheder, der indkøber varer, som udviklingslandene har interesse i at eksportere.

Aftalte undtagelser

4. Udviklingslandene kan med andre deltagere i forhandlingerne om denne aftale forhandle om gensidigt acceptable undtagelser fra reglerne om national behandling med hensyn til visse enheder eller varer, der står opført på deres fortegnelser over enheder, under hensyn til de særlige omstændigheder i hvert enkelt tilfælde. Under sådanne forhandlinger skal de i paragraf 1, litra a) til c), omhandlede hensyn behørigt tages i betragtning. Udviklingslande, der deltager i de ovenfor i paragraf 1, litra d), nævnte regionale eller globale ordninger mellem udviklingslande, kan under hensyn til de særlige omstændigheder i hvert enkelt tilfælde tillige forhandle om undtagelser fra deres fortegnelser, idet de blandt andet skal tage hensyn til bestemmelserne om statslige indkøb i de pågældende regionale eller globale ordninger og særligt til varer, der er omfattet af fælles programmer for industriel udvikling.

5. Efter denne aftales ikrafttræden kan udviklingslande, der er parter i denne, i overensstemmelse med bestemmelserne om ændring af fortegnelser over enheder, se artikel IX, paragraf 5, i denne aftale, ændre deres fortegnelser over disse enheder af hensyn til deres behov vedrørende udvikling, økonomi og handel, eller for visse enheder eller varer, der er optaget på deres fortegnelser over enheder, anmode udvalget om at tillade undtagelser fra reglerne om national behandling under hensyn til de særlige omstændigheder i hvert enkelt tilfælde, og idet de i paragraf 1, litra a) til c), omhandlede hensyn behørigt skal tages i betragtning. Udviklingslande, der er parter i aftalen, kan ligeledes efter dennes ikrafttræden på baggrund af deres deltagelse i regionale eller globale ordninger mellem udviklingslande anmode udvalget om at tillade undtagelser for varer, der er optaget på deres fortegnelser under hensyn til de særlige omstændigheder i hvert enkelt tilfælde, og idet de ovenfor i paragraf 1, litra d), omhandlede hensyn behørigt skal tages i betragtning. Enhver anmodning til udvalget fra et udviklingsland, der er part i aftalen, om ændring i en fortegnelse skal ledsages af dokumentation til støtte for anmodningen eller af de for sagens behandling fornødne oplysninger.

6. Paragraf 4 og 5 finder med de fornødne ændringer anvendelse på udviklingslande, der tiltræder denne aftale efter dens ikrafttræden.

7. De i paragraf 4, 5 og 6 omhandlede aftalte undtagelser kan underkastes undersøgelse efter bestemmelserne i paragraf13 i denne artikel.

Teknisk bistand til udviklingslande, der er parter i denne aftale

8. Udviklede lande, der er parter i aftalen, yder efter anmodning udviklingslande, der er parter i aftalen, enhver form for teknisk bistand, som de skønner fornøden med henblik på løsning af disses problemer i forbindelse med statslige indkøb.

9. Denne bistand, som uden forskelsbehandling skal ydes til udviklingslande, der er parter i denne aftale, angår blandt andet:

- løsning af særlige tekniske problemer i forbindelse med tilkendelse af en bestemt kontrakt,

- ethvert problem, som den part, der fremsætter anmodningen, og en anden part er enige om at behandle i forbindelse med denne bistand.

Informationscentre

10. Udviklede lande, der er parter i denne aftale, opretter hver for sig eller i fællesskab informationscentre, der kan besvare rimelige anmodninger fra udviklingslande, der er parter i aftalen, om oplysninger angående blandt andet love, administrative bestemmelser, fremgangsmåder og praksis vedrørende statslige indkøb, offentlig gjorte bekendtgørelser om påtænkte indkøb, adresser på de enheder, der omfattes af denne aftale, samt art og mængde af varer, der er indkøbt eller skal indkøbes, herunder tilgængelige oplysninger om fremtidige udbud. Udvalget kan ligeledes oprette et informationscenter.

Særbehandling af de mindst udviklede lande

11. I medfør af paragraf 6 i Tokyo-erklæringen skal der inden for enhver almindelig eller særlig foranstaltning, der træffes til fordel for udviklingslande, der er parter i denne aftale, gives særbehandling til de mindst udviklede lande, der er parter i denne aftale, og til leverandører i disse lande med hensyn til varer, der har oprindelse i disse lande. Det er ligeledes tilladt parterne at yde de i denne aftale omhandlede fordele til leverandører i de mindst udviklede lande, der ikke er parter i denne aftale med hensyn til varer, der har oprindelse i disse lande.

12. Udviklede lande, der er parter i denne aftale, skal efter anmodning yde mulige tilbudsgivere i de mindst udviklede lande den bistand, som de skønner fornøden, i forbindelse med afgivelse af tilbud og udvælgelse af varer, der må formodes at være af interesse for enheder i udviklede lande såvel som for leverandører i de mindst udviklede lande, og ligeledes yde dem bistand, således at de kan opfylde tekniske forskrifter og normer for varer, der omfattes af det påtænkte indkøb.

Undersøgelse

13. Udvalget foretager hvert år en undersøgelse af anvendelsen og effektiviteten af bestemmelserne i denne artikel og hvert tredje år en større undersøgelse med henblik på vurdering af deres virkninger på basis af indberetninger fra parterne. Som led i disse treårlige undersøgelser og med henblik på i videst muligt omfang at gennemføre bestemmelserne i denne aftale, herunder særligt bestemmelserne i artikel II, undersøger udvalget, under hensyntagen til de pågældende udviklingslandes udviklingsmæssige, finansielle og handelsmæssige stilling, hvorvidt de undtagelser, der er indrømmet i medfør af bestemmelserne i paragraf 4 til 6 i denne artikel, skal ændres eller udvides.

14. Under senere forhandlingsrunder i medfør af artikel IX, paragraf 6, skal udviklingslande, der er parter i denne aftale, under hensyntagen til deres økonomiske, finansielle og handelsmæssige stilling, overveje mulighederne for udvidelser af deres fortegnelser over enheder.

Artikel IV

Tekniske specifikationer

1. Tekniske specifikationer, der fastsætter egenskaber ved varer, der skal indkøbes, som f.eks. krav med hensyn til kvalitet, funktionsdygtighed, sikkerhed og dimensioner, afprøvning og prøvemetoder, symboler, terminologi, emballering, mærkning og etikettering samt attester for opfyldelse af de af de indkøbende enheder stillede krav, må ikke udarbejdes, vedtages eller anvendes i den hensigt at skabe hindringer for den internationale handel eller medføre unødige hindringer for den internationale handel.

2. Tekniske specifikationer, der fastsættes af de indkøbende enheder, skal, hvor dette er hensigtsmæssigt:

a) affattes således, at de sigter til funktionsdygtighed frem for design, og

b) baseres på internationale normer, nationale tekniske forskrifter eller anerkendte nationale normer.

3. Der må ikke stilles krav om eller henvises til et bestemt varemærke, navn, patent, design eller type, særlig oprindelse eller producent, medmindre der ikke eksisterer nogen anden nøjagtig eller forståelig måde at beskrive indkøberens krav på, og under forudsætning af, at der i udbudsmaterialet f. eks. tilføjes »eller lignende«.

Artikel V

Udbudsprocedurer

1. Parterne skal sørge for, at de udbudsprocedurer, der anvendes af deres enheder, opfylder nedenstående bestemmelser. Ved offentligt udbud forstås i denne aftale en procedure, hvorved alle interesserede leverandører kan indgive tilbud. Ved begrænset udbud forstås i denne aftale en procedure, hvorved leverandører, der af den pågældende enhed opfordres til at indgive tilbud i overensstemmelse med paragraf 7 og andre relevante bestemmelser i denne artikel, kan gøre dette. Ved underhåndsaftale forstås i denne aftale en procedure, hvorved den pågældende enhed retter henvendelse til leverandører enkeltvis, hvilket kun kan ske på de i paragraf 15 omhandlede betingelser.

Godkendelse af leverandører

2. Enheder må ikke ved godkendelsen af leverandører gøre forskel mellem udenlandske leverandører eller på indenlandske og udenlandske leverandører. Godkendelsesprocedurer skal opfylde følgende bestemmelser:

a) enhver betingelse for deltagelse i tilbudsgivning skal bekendtgøres i tilstrækkelig god tid til, at interesserede leverandører kan anmode om at blive godkendt og at den i denne forbindelse nødvendige procedure kan gennemføres, for så vidt dette ikke er til hinder for, at indkøbsproceduren kan fungere effektivt;

b) ingen betingelse for deltagelse, der kræves opfyldt af leverandører, herunder finansielle garantier, tekniske kvalifikationer og oplysninger, som er nødvendige for at godtgøre leverandørers finansielle, handelsmæssige og tekniske kapacitet, og ingen kontrol afderes kvalifikationer må være mindre gunstig for udenlandske end for indenlandske leverandører eller bevirke nogen forskelsbehandling mellem udenlandske leverandører;

c) proceduren for godkendelse af leverandører og den tid, der kræves hertil, må ikke benyttes til at udelukke udenlandske leverandører fra nogen fortegnelse over leverandører eller fra at komme i betragtning ved noget bestemt påtænkt indkøb; enheder skal godkende indenlandske eller udenlandske leverandører, der opfylder betingelserne for at deltage i et bestemt påtænkt indkøb; leverandører, der anmoder om adgang til at levere ved et bestemt patænkt indkøb, men som endnu ikke er godkendte, kan også komme i betragtning under forudsætning af, at der er tilstrækkelig tid til at gennemføre godkendelsesproceduren;

d) enheder, der fører stående fortegnelser over godkendte leverandører, skal sikre, at alle egnede leverandører, der anmoder herom, optages på fortegnelserne i løbet af rimelig kort tid;

e) enhver leverandør, der har anmodet om at blive godkendt, skal af de pågældende enheder underrettes om afgørelsen i sagen; godkendte leverandører, som er optaget på stående fortegnelser, der føres af enheder, skal ligeledes underrettes om bortfald af sådanne fortegnelser eller om, at de er blevet slettet heraf;

f) intet i litra a) til e) er til hinder for, at en leverandør udelukkes, f.eks. på grund af konkurs eller afgivelse af urigtige erklæringer, hvis en sådan fremgangsmåde er i overensstemmelse med de i denne aftale indeholdte bestemmelser om national behandling og ikke-forskelsbehandling.

Meddelelse om påtænkte indkøb og udbudsmateriale

3. Enheder skal offentliggøre meddelelser om ethvert påtænkt indkøb i den hertil bestemte publikation, der er anført i fortegnelsen i tillæg II. En sådan meddelelse er at betragte som en opfordring til at afgive tilbud enten under offentligt eller begrænset udbud.

4. Enhver meddelelse om påtænkte indkøb skal indeholde følgende oplysninger:

a) ved kontrakter om periodiske leverancer: art og mængde af de varer, der skal leveres eller påtænkes indkøbt;

b) om udbuddet er offentligt eller begrænset,

c) eventuel leveringsdato;

d) adresse ved og sidste frist for indgivelse af anmodning om at blive opfordret til at afgive tilbud, for optagelse på leverandørfortegnelsen eller for modtagelse af tilbud, samt det eller de sprog, på hvilke tilbud skal indgives;

e) adresse på den enhed, der tilkender kontrakt, og som giver eventuelle oplysninger, der er nødvendige for at komme i besiddelse af specifikationer og andre dokumenter;

f) alle økonomiske og tekniske krav, finansielle garantier og oplysninger, der fordres af leverandørerne;

g) det beløb, der skal betales for udbudsmaterialet, og betalingsbetingelserne.

Enheden skal på et af GATT's officielle sprog offentliggøre et sammendrag af meddelelsen om det påtænkte indkøb med mindst følgende oplysninger:

i)kontraktgenstanden,

ii) frister for indgivelse af tilbud eller anmodning om opfordring til at afgive tilbud, og

iii) adresser, hvor dokumentmateriale vedrørende kontrakten kan rekvireres.

5. For at sikre størst mulig effektiv international konkurrence ved begrænsede udbud skal enheder ved hvert enkelt påtænkt indkøb indkalde tilbud fra det størst mulige antal inden- og udenlandske leverandører, forså vidt dette ikke er til hinder for, at indkøbssystemet kan fungere effektivt. De skal udvælge de leverandører, der skal deltage i budgivningen, på en retfærdig og ikke-diskriminerende måde.

6. a) Ved begrænset udbud skal enheder, der fører stående fortegnelser over godkendte leverandører, årligt i en af de publikationer, der er opført i tillæg II, offentliggøre følgende oplysninger:

i) opregning af de førte fortegnelser med angivelse af disses titel og de varer eller varearter, der indkøbes ved hjælp af disse fortegnelser;

ii) de betingelser, som eventuelle leverandører skal opfylde for at blive optaget på disse fortegnelser, og de måder, hvorpå opfyldelsen af hver enkelt af disse betingelser kan efterprøves af den pågældende enhed;

iii) fortegnelsernes gyldighedsperiode og formaliteterne i forbindelse med deres fornyelse.

b) Enheder, der fører stående fortegnelser over godkendte leverandører, kan blandt de på fortegnelsen opførte leverandører udvælge dem, som skal opfordres til at indgive tilbud. Enhver udvælgelse skal give lige muligheder for leverandørerne på fortegnelserne.

c) Hvis en leverandør, der endnu ikke er godkendt, efter en offentliggørelse i henhold til paragraf 3 anmoder om ret til at deltage i en bestemt tilbudsgivning, skal den pågældende enhed straks indlede godkendelsesproceduren.

7. Leverandører, der anmoder om ret til at deltage i et bestemt påtænkt indkøb, skal have adgang til at afgive tilbud og komme i betragtning, forudsat at der for leverandører, som endnu ikke er godkendt, er tilstrækkelig tid til at gennemføre godkendelsesproceduren, se paragraf 2 til 6 i denne artikel. Antallet af yderligere leverandører må kun begrænses under hensyntagen til indkøbssystemets effektivitet.

8. Hvis det efter offentliggørelse af en meddelelse om et påtænkt indkøb, men før det tidspunkt, der i meddelelsen eller i udbudsmaterialet er fastsat for åbning eller modtagelse af tilbud, viser sig nødvendigt at ændre meddelelsen eller offentliggøre denne på ny, skal ændringen eller den fornyede meddelelse rundsendes i samme omfang som de originale dokumenter, der ligger til grund for ændringen. Alle væsentlige oplysninger, der gives til een leverandør angående et bestemt påtænkt indkøb, skal samtidig gives til alle de øvrige berørte leverandører i så god tid, at de har mulighed for at tage hensyn til disse oplysninger og indrette sig efter dem.

9. a) Alle foreskrevne frister skal være tilstrækkelige til, at udenlandske såvel som indenlandske leverandører har mulighed for at udarbejde og indgive tilbud før fristens udløb. Ved fastsættelsen af sådanne frister skal enheder i det omfang, hvori dette er foreneligt med deres egne rimelige behov, bl.a. tage hensyn til hvor kompliceret det påtænkte indkøb er, i hvilket omfang underleverancer forventes at ville finde sted, samt den tid det normalt tager at sende tilbud med posten fra udenlandske såvel som indenlandske forsendelsessteder.

b) I det omfang, hvori det er foreneligt med enhedens egne rimelige behov, skal den tage hensyn til den normale transporttid for varer fra de forskellige forsendelsessteder.

10. a) Ved offentligt udbud må fristen for modtagelse af tilbud i intet tilfælde sættes til under 30 dage regnet fra datoen for den i paragraf 3 i denne artikel omhandlede offentliggørelse.

b) Ved begrænset udbud, hvorunder der ikke benyttes en stående fortegnelse over godkendte leverandører, må fristen for fremsættelse af anmodning om at blive opfordret til at afgive tilbud i intet tilfælde sættes til under 30 dage regnet fra datoen for den i paragraf 3 omhandlede offentliggørelse. Fristen for modtagelse af tilbud må i intet tilfælde sættes til under 30 dage regnet fra udsendelsen af opfordringen til at afgive tilbud.

c) Ved begrænset udbud, hvorunder der benyttes en stående fortegnelse over godkendte leverandører, må fristen for modtagelse af tilbud i intet tilfælde sættes til under 30 dage regnet fra datoen for den første udsendelse af opfordringen til at afgive tilbud. Hvis denne dato ikke er sammenfaldende med datoen for den i paragraf 3 omhandlede offentliggørelse, må der i intet tilfælde være mindre end 30 dage mellem disse to datoer.

d) De ovenfor under litra a), b) og c) omhandlede perioder kan afkortes, hvis enten et af vedkommende enhed behørigt godtgjort akut behov gør det umuligt at overholde de pågældende frister, eller der er tale om anden eller senere offentliggørelse vedrørende kontrakter om periodiske indkøb som omhandlet i paragraf 4 i denne artikel.

11. Hvis en enhed i forbindelse med udbudsproceduren tillader, at tilbud affattes på flere sprog, skal eet af disse være et af GATT's officielle sprog.

12. Udbudsmaterialet, som udleveres til tilbudsgiverne, skal indeholde enhver oplysning, som er nødvendig for at indgive tilbud, der er i overensstemmelse med udbudsbetingelserne, herunder:

a) adressen på den enhed, til hvilken tilbuddene skal indsendes;

b) den adresse, hvortil anmodninger om supplerende oplysninger skal sendes,

c) det eller de sprog, på hvilke tilbud og dokumenter vedrørende tilbudsgivningen skal indgives,

d) sidste frist (dato og klokkeslæt) for modtagelse af tilbud samt fristen for accept af ethvert tilbud;

e) hvem der har ret til at være til stede ved åbningen af tilbudene, samt dato, klokkeslæt og sted for åbningen;

f) eventuelle økonomiske og tekniske krav, finansielle garantier og oplysninger eller dokumenter, der fordres af leverandørerne;

g) en fuldstændig beskrivelse af de ønskede varer eller eventuelle krav, herunder tekniske specifikationer, certifikater om overholdelse af forskrifter, som varerne skal opfylde, samt nødvendige planer, tegninger og brugsanvisninger;

h) kriterier for tilkendelse af kontrakt, herunder ethvert forhold, som ud over tilbudssummen vil komme i betragtning ved vurderingen af tilbudene, og de omkostninger, der vil komme til at indgå i denne vurdering, som f.eks. omkostningerne ved transport, forsikring og besigtigelse, samt for udenlandske varer tillige told og andre indførselsafgifter, skatter og endelig den valuta, i hvilken kontraktsummen vil blive udbetalt,

i) betalingsbetingelserne;

j) eventuelle yderligere vilkår eller betingelser.

13. a) Ved offentligt udbud skal enheder på forlangende sende udbudsmaterialet til enhver leverandør, der deltager i tilbudsgivningen, og omgående besvare enhver rimelig henvendelse om forklaringer i tilslutning dertil.

b) Ved begrænset udbud skal enheder på forlangende fremsende udbudsmaterialet til enhver leverandør, der anmoder om at deltage, og omgående besvare enhver timelig henvendelse om forklaringer i tilslutning dertil.

c) Enheder skal omgående besvare enhver rimelig henvendelse om relevante oplysninger fra en leverandør, der deltager i tilbudsgivningen, forudsat at disse oplysninger ikke giver den pågældende leverandør fordele frem for konkurrenterne under tilbudsgivningen.

Indgivelse, modtagelse og åbning af tilbud samt tilkendelse af kontrakt

14. Indgivelse, modtagelse og åbning af tilbud samt tilkendelse af kontrakt skal ske efter følgende bestemmelser:

a) tilbud skal normalt affattes skriftligt og indgives enten direkte eller pr. post; hvis det tillades at indgive tilbud pr. telex, telegram eller telekopi, skal det således indgivne tilbud indeholde enhver oplysning, som er nødvendig for vurderingen af tilbudet, herunder navnlig tilbudsgiverens endelige tilbudssum samt hans tilkendegivelse af, at han accepterer alle vilkår, betingelser og bestemmelser i opfordringen til at byde; tilbudet skal straks bekræftes ved brev eller ved afsendelse af en underskrevet kopi af telexet, telegrammet eller telekopien; det er ikke tilladt at indgive tilbud pr. telefon; indholdet af telexet, telegrammet eller telekopien betragtes som gældende i tilfælde af forskelle eller indbyrdes modstrid mellem indholdet af disse dokumenter og ethvert dokument, der modtages efter fristens udløb; anmodninger om adgang til deltagelse i begrænset udbud kan indgives ved telex, telegram eller telekopi;

b) rettigheder, som gives tilbudsgivere med hensyn til berigtigelse af uforsætlige fejl mellem åbningen af tilbudene og tilkendelse af kontrakten, må ikke give anledning til nogen forskelsbehandling;

c) det må ikke komme nogen leverandør til skade, at et tilbud modtages af det i udbudsmaterialet angivne kontor efter den fastsatte frist, hvis dette alene skyldes en fejlekspedition hos enheden; tilbud kan ligeledes tages i betragtning under andre særlige omstændigheder, hvis der i bestemmelserne om sagsbehandlingen hos den pågældende enhed er hjemmel herfor;

d) alle tilbud, der indgives efter opfordring fra enheder til at afgive tilbud under offentligt eller begrænset udbud, skal modtages og åbnes ved procedurer og under forhold, der sikrer, at åbningen foregår lovligt, og at der bliver adgang til oplysninger vedrørende åbningen; modtagelse og åbning af tilbud skal ligeledes ske i overensstemmelse med denne aftales bestemmelser om national behandling og ikke-diskrimination; med henblik herpå skal enheder i forbindelse med offentligt udbud fastsætte bestemmelser om åbning af tilbud i overværelse af enten tilbudsgivere eller repræsentanter for disse eller et egnet og upartisk vidne, der ikke har tilknytning til indkøbet; der skal udfærdiges skriftlig beretning om åbningen af tilbudene; denne beretning skal bero hos de pågældende enheder og være til rådighed for de regeringsmyndigheder, der har ansvar for den pågældende enhed, til brug ved en eventuel behandling af sager i medfør af artikel VI og VII i denne aftale;

e) for at blive taget i betragtning ved tilkendelse af kontrakt skal et tilbud på åbningstidspunktet opfylde alle væsentlige krav i meddelelserne eller udbudsmaterialet og hidrøre fra leverandører, der opfylder betingelserne for deltagelse; hvis en enhed har modtaget et tilbud, der er unormalt lavere end de øvrige indgivne tilbud, kan den rette forespørgsel til tilbudsgiveren med henblik på at sikre sig, at denne kan opfylde betingelserne for deltagelse og er i stand til at opfylde kontraktens betingelser;

f) medmindre en enhed ud fra offentlige hensyn har besluttet ikke at indgå kontrakten, skal den indgå denne med den tilbudsgiver, der er fundet fuldt ud i stand til at påtage sig kontrakten, og hvis bud, enten det angår hjemlige eller udenlandske varer, enten er det laveste eller det, som findes at være mest fordelagtigt efter de specifikke bedømmelseskriterier, som fremgår af meddelelserne eller udbudsmaterialet;

g) hvis bedømmelsen viser, at intet enkelt tilbud klart er mest fordelagtigt efter de specifikke bedømmelseskriterier, som fremgår af meddelelserne eller udbudsmaterialet, skal enheden under påfølgende forhandlinger tage alle konkurrencedygtige tilbud i betragtning på lige fod og behandle dem ligeligt;

h) enheder bør normalt undlade at lade tilkendelsen af kontrakt være betinget af, at leverandøren skaffer mulighed for kompensationskøb, eller af lignende betingelser; i det begrænsede antal tilfælde, hvor sådanne krav indgår i en kontrakt, skal de berørte parter begrænse kompensationen til en rimelig del af kontraktsummen, og parterne må ikke begunstige leverandører hos en part i forhold til leverandører hos nogen anden part; licensgivning i forbindelse med teknologi bør sædvanligvis ikke sættes som betingelse for tilkendelse af kontrakt, og tilfælde, hvor sådanne krav stilles, bør begrænses mest muligt, og leverandører hos en part må ikke begunstiges i forhold til leverandører hos nogen anden part.

Underhåndsaftale

15. I nedennævnte tilfælde behøver bestemmelserne i paragraf 1 til 14 om offentligt og begrænset udbud ikke at iagttages under forudsætning af, at underhåndsaftale ikke benyttes for at begrænse konkurrencen eller på en sådan måde, at den bliver et middel til forskelsbehandling af udenlandske leverandører eller beskyttelse af indenlandske leverandører:

a) hvis der ikke ved offentligt eller begrænset udbud indkommer tilbud, eller hvis der i forbindelse med indkomne tilbud er truffet hemmelige aftaler mellem tilbudsgiverne, eller de indkomne tilbud ikke opfylder væsentlige krav i udbudsmaterialet eller hidrører fra leverandører, der ikke opfylder de betingelser for deltagelse, der er fastsat i henhold til denne aftale, alt dog på betingelse af, at kravene i det oprindelige udbud ikke ændres væsentligt i den kontrakt, som tilkendes;

b) hvis en ydelse, fordi det drejer sig om et kunstværk, eller af grunde, der hænger sammen med beskyttelse af enerettigheder, som f.eks. patent- eller ophavsret, kun kan leveres af een bestemt leverandør, og der ikke findes noget rimeligt alternativ eller erstatning;

c) i det omfang, det er strengt nødvendigt, hvis enheden på grund af et yderst påtrængende behov, der er opstået af grunde, som den ikke kunne forudse, ikke i tide kan fremskaffe varerne ved offentligt eller begrænset udbud;

d) ved tillægsleverancer fra den oprindelige leverandør, der skal tjene enten som reservedele til aktuelle leverancer eller eksisterende installationer eller som en udvidelse af sådanne, hvor et leverandørskifte ville tvinge enheden til køb af udstyr, der ikke opfylder det krav, at det skal kunne erstatte dele af allerede indkøbt udstyr;

e) hvis enheden køber prototyper eller et nyt produkt, der er udviklet på dens foranledning som led i en bestemt kontrakt om forskning, forsøg, undersøgelse eller oprindelig udvikling af et produkt; når sådanne kontrakter er opfyldt, gælder reglerne i paragraf 1 til 14 i denne artikel (1) for senere indkøb.

16. Enhederne skal udarbejde skriftlige beretninger om hver enkelt kontrakt, der er tilkendt nogen i medfør af bestemmelserne i paragraf 15 i denne artikel. Hver enkelt beretning skal indeholde enhedens navn, den indkøbte vares værdi og art, oprindelseslandet og en redegørelse for, hvilke af de i paragraf 15 omhandlede forhold der gjorde sig gældende. Denne beretning skal bero hos de pågældende enheder og være til rådighed for de regeringsmyndigheder, der har ansvaret for den pågældende enhed, til brug ved en eventuel behandling afsagen i medfør af artikel VI og VII i denne aftale.

(1) Oprindelig udvikling af et nyt produkt kan omfatte en begrænsaet produktion til inddragelse af prøver i marken og påvisning af, at produktet er egnet til at sættes i masseproduktion og at det fremstilles på denne måde vil kunne opfylde acceptable kvalitetsnormer. Begrebet omfatter ikke masseproduktion til påvisning af handelsmæssig levedygtighed eller indvinding af forsknings- og udviklingsomkostninger.

Artikel VI

Information og undersøgelser

1. Love, administrative bestemmelser, domstolsafgørelser, alment gældende administrative afgørelser og procedurer (herunder standardbestemmelser i kontrakter) vedrørende statslige indkøb, der falder ind under denne aftale, skal straks offentliggøres af parterne i de publikationer, der er anført i fortegnelsen i tillæg IV, på en sådan måde, at andre parter og leverandører kan gøre sig bekendt dermed. Parterne skal på forlangende være rede til at forklare enhver anden part deres procedurer ved statslige indkøb. Enhederne skal på forlangende være rede til at forklare enhver leverandør i et land, der er part i denne aftale, deres praksis og procedurer ved indkøb.

2. Enhederne skal på enhver leverandørs forlangende straks give relevante oplysninger om grundene til forkastelse af hans ansøgning om optagelse på en fortegnelse over godkendte leverandører eller til, at han ikke er blevet opfordret til eller har fået adgang til at afgive tilbud.

3. Enhederne skal straks og i intet tilfælde senere end syv arbejdsdage regnet fra tilkendelse af en kontrakt ved skriftlig meddelelse eller ved offentliggørelse give de tilbudsgivere, hvis tilbud ikke er blevet antaget, underretning om, at tilkendelse er sket.

4. På forlangende af en tilbudsgiver, hvis tilbud ikke er blevet antaget, skal den indkøbende enhed straks give vedkommende relevante oplysninger om grundene til, at hans tilbud ikke er blevet antaget, herunder oplysninger om egenskaber og relative fordele ved det antagne tilbud samt navnet på den tilbudsgiver, hvis tilbud er blevet antaget.

5. Enhederne skal oprette et kontaktcenter, der kan give yderligere oplysninger til alle tilbudsgivere, hvis tilbud er blevet forkastet, og som ikke er tilfredse med forklaringen herpå eller ønsker at stille yderligere spørgsmål om tilkendelsen af kontrakten. Der skal ligeledes gives regler for behandling og undersøgelse af klager, der opstår i forbindelse med enhver fase af indkøbet, for at sikre, at tvister mellem de pågældende leverandører og enheder i henhold til denne aftale i videst muligt omfang bliver bilagt retfærdigt og hurtigt.

6. Den regering, hvorunder en forkastet tilbudsgiver hører, kan, hvis den er part i denne aftale, uden at det berører bestemmelserne i artikel VIl, anmode om sådanne yderligere oplysninger om tilkendelsen af kontrakten, som kan være nødvendige for at sikre sig, at indkøbet er blevet foretaget på rimelig og upartisk måde. Med henblik herpå skal den regering, der foretager indkøbet, meddele oplysninger om både egenskaber og relative fordele ved det antagne tilbud og kontraktsummen. Disse oplysninger må sædvanligvis kun videregives af den regering, hvortil den forkastede tilbudsgiver hører, hvis den benytter denne ret med diskretion. Hvis videregivelse af disse oplysninger vil forrykke konkurrencen ved fremtidige udbud, må de kun videregives efter rådslagning med og tilladelse fra den part, der gav dem til den regering, hvortil den forkastede tilbudsgiver hører.

7. Tilgængelige oplysninger om de enkelte tilkendelser af kontrakter skal på forlangende gives enhver anden part.

8. Fortrolige oplysninger, der gives en anden part, og som kan være til hinder for retshåndhævelse eller på anden måde stride mod offentlige interesser eller være til skade for bestemte offentlige eller private virksomheders lovlige, handelsmæssige interesser, eller til skade for rimelig konkurrence mellem leverandører, må kun videregives med udtrykkelig tilladelse fra den part, der giver oplysningerne.

9. Parterne skal på årsbasis indsamle og forsyne udvalget med statistiske oplysninger om deres indkøb. Disse beretninger skal indeholde nedennævnte oplysninger om kontrakter, der er tilkendt af alle enheder, som foretager indkøb, der falder ind under denne aftale:

a) globale statistikker over den anslåede værdi af de tilkendte kontrakter, både over og under tærskelværdien;

b) statistikker over antallet og den samlede værdi af de tilkendte kontrakter over tærskelværdien med fordeling på enheder, varearter og enten den vindende bydendes nationalitet eller varens oprindelsesland efter et anerkendt handelsmæssigt eller andet egnet klassifikationssystem;

c) statistikker over det samlede antal kontrakter, der er tilkendt i hvert af de i paragraf 15 i artikel V omhandlede tilfælde, samt den samlede værdi af disse kontrakter.

Artikel VII

Håndhævelse af forpligtelser

Institutioner

1. Der skal i medfør af denne aftale nedsættes et udvalg for statslige indkøb (i denne aftale benævnt »udvalget«) bestående af repræsentanter for hver af parterne. Dette udvalg vælger selv sin formand og mødes efter behov, dog mindst een gang om året, for at give parterne lejlighed til konsultation om alle anliggender i forbindelse med denne aftales anvendelse og fremme af dens formål samt for at udføre de pligter, som parterne måtte pålægge det.

2. Udvalget kan på den i paragraf 8 i denne artikel omhandlede måde og med de i samme bestemmelse nævnte formål nedsætte ad hoc-paneler, arbejdsgrupper eller andre hjælpeorganer til udførelse af de opgaver, som pålægges dem af udvalget.

Konsultationer

3. Enhver part skal gøre de henstillinger, som enhver anden part fremsætter over for den, til genstand for velvillig overvejelse samt åbne tilstrækkelig adgang til konsultationer i forbindelse med sådanne henstillinger vedrørende ethvert spørgsmål, der angår anvendelsen af bestemmelserne i denne aftale.

4. Hvis en part finder, at en fordel, som direkte eller indirekte tilkommer den ifølge denne aftale, bliver ophævet eller forringet, eller at en eller flere af de øvrige parter lægger hindringer i vejen for, at et ved denne aftale tilsigtet mål opnås, kan den med henblik på at opnå en gensidigt tilfredsstillende løsning på spørgsmålet skriftligt anmode den eller de berørte parter om konsultationer. Hver af parterne skal velvilligt overveje enhver anmodning om konsultationer, der fremsættes af en anden part. De pågældende parter skal straks indledede de konsultationer, hvorom der er fremsat anmodning.

5. Parter, der deltager i konsultationer om en bestemt sag, der angår anvendelsen af aftalen, skal med forbehold af bestemmelserne i paragraf 8 i artikel VI give oplysninger om den pågældende sag og søge at bringe disse konsultationer til ende inden for rimelig kort tid.

Bilæggelse af tvister

6. Hvis der ikke opnås nogen gensidigt tilfredsstillende løsning ved konsultationer mellem de pågældende parter i medfør af paragraf 4, skal udvalget på begæring af enhver part i tvisten træde sammen inden 30 dage efter modtagelsen af en sådan begæring om undersøgelse af sagen med henblik på at lette, at der nås frem til en gensidigt tilfredsstillende løsning.

7. Hvis en gensidigt tilfredsstillende løsning ikke opnås inden tre måneder efter, at udvalget i medfør af paragraf 6 har foretaget en detaljeret undersøgelse, skal det på begæring af en part i tvisten nedsætte et panel, der skal:

a) undersøge sagen,

b) holde regelmæssige konsultationer med parterne i tvisten og give dem enhver lejlighed til at finde frem til en gensidigt tilfredsstillende løsning,

c) give en fremstilling af de faktiske forhold i sagen i relation til anvendelsen af denne aftale og fremsætte sådanne erklæringer, som vil være til hjælp for udvalget, når det skal rette henstillinger eller træffe afgørelse i sagen.

8. For at gøre det lettere at nedsætte paneler fører udvalgets formand en uformel, vejledende fortegnelse over statsansatte, der har erfaring i handelsforhold. Denne fortegnelse kan tillige omfatte andre end statsansatte. I denne forbindelse opfordres samtlige parter til ved hvert års begyndelse at meddele udvalgets formand navn(e) på en eller to personer, som parterne vil være villige til at stille til rådighed med henblik på dette arbejde. Når et panel er nedsat i medfør af paragraf 7, skal formanden inden syv dage forelægge parterne i tvisten sit forslag til sammensætning af panelet, der skal bestå af tre eller fem medlemmer, der fortrinsvis skal være statsansatte. De direkte berørte parter skal inden syv hverdage reagere på den af formanden foretagne udpegelse af medlemmer af panelet, men må kun fremsætte indsigelser mod udpegelser, såfremt der er tvingende grunde hertil.

Statsborgere i lande, der er parter i tvisten, kan ikke udpeges som medlemmer af det panel, der skal behandle denne pågældende tvist. Medlemmer af paneler fungerer i deres egenskab af enkeltpersoner ikke som repræsentanter for nogen regering eller organisation. Regeringer og organisationer må følgelig ikke give dem instruktioner i sager, der er forelagt et panel.

9. Et panel fastsætter selv sin forretningsorden. Enhver part, der har en væsentlig interesse i sagen og har gjort udvalget bekendt hermed, skal have mulighed for at blive hørt. Et panel kan konsultere og søge oplysninger fra enhver kilde, det skønner hensigtsmæssig. Før et panel søger oplysninger hos en kilde, der befinder sig inden for en parts jurisdiktion, skal det underrette vedkommende parts regering. Parterne har pligt til straks at svare udtømmende på et panels forespørgsler om oplysninger, som det skønner fornødne og hensigtsmæssige. Fortrolige oplysninger, der gives panelet, må ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse fra den regering eller person, der giver dem. Hvor et panel anmodes om at give sådanne oplysninger, uden at der foreligger tilladelse til, at panelet videregiver dem, skal der udarbejdes et ikke-fortroligt sammendrag af dem, der er godkendt af den regering eller person, som har givet dem.

Hvis en gensidigt tilfredsstillende løsning af en tvist ikke kan findes, eller hvis tvisten angår fortolkning af denne aftale, bør panelet først forelægge de berørte parter den beskrivende del af sin beretning og dernæst sine konklusioner eller hovedlinjerne heri i rimelig god tid, førend de rundsendes til udvalget. Hvis der ikke er tale om fortolkning af denne aftale, og der er fundet en bilateral løsning i sagen, kan panelets beretning begrænses til en kort beskrivelse af sagen, hvori det anføres, at en løsning er opnået.

10. Den tid, som panelerne har behov for, vil variere efter sagernes beskaffenhed. Panelerne bør uden unødigt ophold fremkomme med deres erklæringer og, hvor der er anledning dertil, deres henstillinger til udvalget under hensyntagen til dettes forpligtelse til at sikre omgående afgørelse i hastesager, sædvanligvis inden for et tidsrum af fire måneder fra datoen for panelets nedsættelse.

Retshåndhævelse

11. Efter at en undersøgelse er afsluttet, eller efter at beretningen fra et panel, en arbejdsgruppe eller et andet hjælpeorgan er blevet forelagt udvalget, skal dette straks tage sagen under behandling. For så vidt angår disse beretninger skal udvalget, sædvanligvis inden 30 dage efter beretningens modtagelse, medmindre fristen forlænges af udvalget, foretage det fornødne, herunder:

a) en fremstilling af de faktiske forhold i sagen,

b) henstillinger til en eller flere parter, og/eller

c) enhver anden form for afgørelse, som det finder hensigtsmæssig.

Alle henstillinger fra udvalget skal tilsigte en positiv løsning i sagen på basis af den dispositive del af denne aftale og de i præamblen anførte formål.

12. Hvis en part, til hvem der rettes henstillinger, anser sig for ude af stand til at efterkomme dem, bør den omgående fremkomme med en skriftlig begrundelse til udvalget. I så fald skal udvalget overveje, hvad det herefter måtte være hensigtsmæssigt at gøre.

13. Udvalget skal holde sig underrettet om enhver sag, i hvilken det har rettet henstillinger eller truffet afgørelse.

Ligevægt mellem rettigheder og forpligtelser

14. Hvis udvalgets henstillinger ikke tages til følge af en eller flere parter i tvisten, og hvis udvalget anser omstændighederne for at være så alvorlige, at sådanne skridt vil være forsvarlige, kan det bemyndige en eller flere parter til, helt eller delvis og så længe det er nødvendigt, at suspendere anvendelsen af denne aftale over for en eller flere andre parter i det omfang, dette efter omstændighederne anses for nødvendigt.

Artikel VIII

Undtagelser fra aftalen

1. Intet i denne aftale skal fortolkes således, at nogen part forhindres i at foretage nogen handling eller i at undlade at give nogen oplysning, den anser for nødvendig til beskyttelse af dens vitale sikkerhedsinteresser i forbindelse med indkøb af våben, ammunition eller krigsmateriel, eller indkøb, der er absolut nødvendige til nationale sikkerheds- eller forsvarsformål.

2. Under forbehold af, at nedennævnte foranstaltninger ikke anvendes på en sådan måde, at de bliver redskab for vilkårlig eller uberettiget forskelsbehandling mellem lande, hvor de samme forhold råder, eller bliver en maskeret begrænsning af den internationale handel, skal intet i denne aftale fortolkes på en sådan måde, at nogen part hindres i at indføre eller håndhæve foranstaltninger, der er nødvendige, til beskyttelse af den offentlige moral, orden eller sikkerhed, menneskers liv eller sundhed, dyre- og plantelivet, intellektuelle ejendomsrettigheder, eller som vedrører handicappede personers eller filantropiske foretagenders produkter eller varer fremstillet ved fængselsarbejde.

Artikel IX

Afsluttende bestemmelser

Godkendelse og tiltrædelse

1. a) Denne aftale skal stå åben for godkendelse ved undertegnelse eller på anden måde for de regeringer, der er kontraherende parter i GATT, og for Det europæiske økonomiske Fællesskab, hvis godkendte fortegnelser over enheder er indeholdt i tillæg I.

b) Enhver regering, der er kontraherende part i GATT, men ikke er part i denne aftale, kan tilslutte sig denne på vilkår, der skal aftales mellem vedkommende regering og parterne. Tiltrædelse foregår ved deponering hos generaldirektøren for de kontraherende parter i GATT af et tilltrædelsesinstrument, der indeholder de således aftalte vilkår.

c) Denne aftale skal stå åben for godkendelse ved undertegnelse eller på anden måde for de regeringer, der midlertidigt har tiltrådt GATT, på vilkår, som er i overensstemmelse med den faktiske anvendelse af rettigheder og forpligtelser i henhold til denne aftale, og hvorved der tages hensyn til rettigheder og forpligtelser i forhold til det midlertidige tiltrædelsesinstrument; de pågældende regeringers fortegnelser over enheder er anført i tillæg I.

d) Denne aftale skal stå åben for tiltrædelse for enhver anden regering på vilkår, der er i overensstemmelse med den faktiske anvendelse af rettigheder og forpligtelser i henhold til denne aftale, og som skal aftales mellem den pågældende regering og parterne, ved deponering af tiltrædelsesinstrument, der indeholder de således aftalte vilkår, hos generaldirektøren for de kontraherende parter i GATT.

e) Med hensyn til godkendelse finder bestemmelserne i GATT's artikel XXVI, paragraf 5, litra a)

og b), anvendelse.

Forbehold

2. Der kan ikke tages forbehold over for nogen af denne aftales bestemmelser.

Ikrafttræden

3. Denne aftale træder i kraft den 1. januar 1981 for de regeringer (1), der senest på denne dato har godkendt eller tiltrådt aftalen. For enhver anden regering træder den i kraft på den 30. dag efter datoen for aftalens godkendelse eller tiltrædelse.

National lovgivning

4. a) Enhver regering, der godkender eller tiltræder denne aftale, skal sikre, at dens love, administrative bestemmelser og administrative praksis samt de regler og fremgangsmåder og den praksis, der følges af de enheder, der er opført på den til aftalen knyttede fortegnelse, senest på den dato, aftalen træder i kraft for den pågældende regering, er i overensstemmelse med denne aftales bestemmelser.

b) Enhver part underretter udvalget om enhver ændring i dens love og administrative bestemmelser, der vedrører denne aftale, og i anvendelsen af sådanne love og administrative bestemmelser.

Rettelser eller modifikationer

5. a) Rettelser af ren formel art og mindre ændringer i tillæg I til IV til denne aftale skal indberettes til udvalget og gælde, medmindre der inden 30 dage fremsættes indsigelse mod vedkommende rettelse eller ændring.

b) Andre modifikationer i fortegnelser over enheder end de i litra a) nævnte må kun foretages i undtagelsestilfælde. I sådanne tilfælde skal den part, der ønsker at modificere sin fortegnelse over enheder, underrette formanden for udvalget herom, og denne skal straks indkalde udvalget til møde. Parterne overvejer den foreslåede modifikation og heraf følgende justeringer med henblik på opretholdelse af et gensidigt aftalt anvendelsesområde på et niveau, der svarer til det ved aftalen før modifikationen fastsatte. Opnås der ikke enighed om en foretaget eller foreslået modifikation, kan sagen fortsættes efter bestemmelserne i artikel VII i denne aftale, idet der skal tages hensyn til nødvendigheden af at opretholde ligevægten i rettigheder og forpligtelser på det højst mulige niveau.

Undersøgelser og forhandlinger

6. a) Udvalget foretager hvert år på grundlag af denne aftales formål en undersøgelse af, hvorledes den anvendes og fungerer. Udvalget fremsender hvert år til de kontraherende parter i GATT en beretning om udviklingen i de perioder, de pågældende undersøgelser dækker.

b) Senest ved udgangen af det tredje år efter denne aftales ikrafttræden og herefter regelmæssigt optager parterne i denne videre forhandlinger med henblik på udvidelse og forbedring af denne på basis af gensidighed, hvorved der dog tages hensyn til bestemmelserne i artikel III om udviklingslandene. I denne forbindelse påhviler det udvalget på et tidligt stadium at undersøge mulighederne for at udvide aftalens anvendelsesområde til tjenesteydelser.

Ændringer

7. Parterne kan ændre denne aftale, bl.a. under hensyntagen til erfaringerne i forbindelse med dens anvendelse. En ændring, som parterne i henhold til de af udvalget fastlagte procedurer er blevet enige om, træder ikke i kraft for nogen part, før den pågældende part har godkendt en sådan ændring.

Opsigelse

8. Enhver part kan opsige denne aftale. En sådan opsigelse får virkning efter udløbet af en frist på 60 dage regnet fra den dag, hvor generaldirektøren for de kontraherende parter i GATT har modtaget skriftlig meddelelse om opsigelsen. Enhver part kan efter en sådan meddelelse anmode om øjeblikkelig indkaldelse af udvalget.

Ikke-anvendelse af denne aftale mellem enkelte parter

9. Denne aftale finder ikke anvendelse på forholdet mellem to parter, såfremt en af de pågældende parter ved godkendelsen eller tiltrædelsen af aftalen ikke samtykker i en sådan anvendelse.

Noter og tillæg

10. Tillæggene til denne aftale er en integrerende bestanddel af denne.

Sekretariat

11. GATT's sekretariat varetager sekretariatsopgaverne i forbindelse med denne aftale.

Deponering

12. Denne aftale deponeres hos generaldirektøren for de kontraherende parter i GATT, der omgående til hver afparterne og til hver kontraherende part i GATT sender en bekræftet genpart af aftalen og af enhver rettelse eller modifikation af denne i henhold til paragraf 5 og enhver ændring af denne i henhold til paragraf 7 samt meddelelse om enhver godkendelse eller tiltrædelse af aftalen i henhold til paragraf 1 eller om enhver udtræden i henhold til paragraf 8 i denne artikel.

Registrering

13. Denne aftale registreres i overensstemmelse med artikel 102 i De forenede Nationers pagt.

Udfærdiget i Geneve den tolvte april nitten hundrede og nioghalvfjerds i eet enkelt eksemplar på engelsk, fransk og spansk, alle tre tekster af samme gyldighed, bortset fra når andet er anført vedrørende fortegnelserne over enheder i tillæggene.

(1) I denne aftale anses ordet »regering« for at omfatte Det europæiske økonomiske Fællesskabs kompetente myndigheder.

NOTER

Artikel 1, paragraf 1

For så vidt angår den almindelige politik vedrørende bunden udviklingsbistand, herunder udviklingslandenes mål med hensyn til afbinding af sådan bistand, finder denne aftale ikke anvendelse på indkøb, der foretages til formidling af bunden bistand til udviklingslande, så længe denne praktiseres af parterne.

Artikel V, paragraf 14, litra h)

For så vidt angår udviklingslandenes almindelige politik med hensyn til statslige indkøb bemærkes, at udviklingslande i henhold til bestemmelserne i artikel V, paragraf 14, litra h), kan sætte som betingelse for indgåelse af aftale, at der i leverancen skal indgå indenlandske varer, kompensationskøb eller overførsel af teknologi. Det bemærkes, at leverandører fra en part ikke må begunstiges i forhold til leverandører fra nogen anden part.

Note vedrørende tillæggene til aftalen

Tillæggene til denne aftale; som indeholder fortegnelser over indkøbsenheder (1), for hvilke bestemmelserne i denne aftale gælder, og de i artikel V, paragraf 3 og 6, samt i artikel VI, paragraf 1, omhandlede fortegnelser over publikationer, gengives på grund af deres omfang ikke her. De findes i den bekræftede genpart af aftalen om statslige indkøb, der er offentliggjort af GATT's sekretariat i Geneve (den 12. april 1979).

(1) Følgende lande har indgivet fortegnelser over indkøbsenheder: Australien, EØF og dets medlemsstater Finland, Hongkong, Indien, Jamaica, Nigeria, Norge, Sverige, Schweiz, De forenede Stater.

Bilag I til MTN-aftalen

Dette bilag svarer indholdsmæssigt til bilag I til direktiv 80/767/EØF om ændring og

supplering, for så vidt angår visse ordregivende myndigheder, af direktiv 77/62/EØF om

samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb.

Direktiv 80/767/EØF

RÅDETS DIREKTIV

af 22. juli 1980

om ændring og supplering, for så vidt angår visse ordregivende myndigheder, af direktiv

77/62/EØF om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb

(80/767/EØF)

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE

FÆLLESSKABER HAR

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab, særlig artikel 100,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det økonomiske og sociale Udvalg (3), og

ud fra følgende betragtninger:

Ved sin afgørelse 80/271/EØF om indgåelse af de multilaterale aftaler, der er resultatet af handelsforhandlingerne 1973-79 (4), har Rådet på Det europæiske økonomiske Fællesskabs vegne bl.a. godkendt aftalen om statslige indkøb, i det følgende benævnt aftalen, som har til formål at etablere et internationalt sæt af regler om afbalancerede rettigheder og forpligtelser vedrørende statslige indkøb med henblik på at opnå liberalisering og vækst i verdenshandelen;

aftalens bestemmelser skal ligeledes finde anvendelse på forbindelserne mellem medlemsstaterne indbyrdes;

på området for offentlige indkøb er der ved direktiv 77/62/EØF (5) indført en samordning af de nationale fremgangsmåder med henblik på at skabe lige vilkår for deltagelse i disse aftaler i alle medlemsstaterne;

under hensyntagen til de internationale rettigheder og forpligtelser, som for Fællesskabet følger af tiltrædelsen af aftalen, gælder for tilbudsgivere og varer fra undertegnede tredjelande den ordning, der er fastlagt i aftalen;

visse bestemmelser i aftalen skaber gunstigere betingelser for de tilbudsgivende virksomheder end dem, der er fastsat i direktiv 77/62/EØF;

de muligheder for adgang til offentlige indkøb inden for Fællesskabet, som står åben for medlemsstaternes virksomheder og produkter i medfør af traktaten, skal med hensyn til de i aftalen omhandlede ordregivende myndigheders offentlige indkøb være mindst lige så gunstige som de betingelser for adgang til offentlige indkøb inden for Fællesskabet, der ved aftalen er fastsat for virksomheder og produkter i tredjelande, der har undertegnet aftalen;

det er derfor nødvendigt at ændre og supplere direktiv 77/62/EØF for så vidt angår visse ordregivende myndigheder;

nærværende direktiv bør gennemgås på ny i lyset af medlemsstaternes anvendelse af direktivet og aftalen samt i lyset af resultaterne af de nye forhandlinger, som er foreskrevet ved punkt 6 i artikel IX i aftalen - UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

1. I dette direktiv forstås ved »ordregivende myndigheder« de i bilag I anførte institutioner samt i det omfang, hvor der er foretaget rettelser, modifikationer eller ændringer, de enheder, der er trådt i stedet derfor.

2. Kommissionen ajourfører bilag I i overensstemmelse med de foretagne rettelser, modifikationer eller ændringer og sørger for offentliggørelse heraf i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 2

1. Med forbehold af bestemmelserne i nærværende direktiv er de i artikel 1 omhandlede ordregivende myndigheder ved indgåelse af offentlige indkøbsaftaler undergivet direktiv 77/62/EØF.

2. De i stk. 1 omhandlede offentlige indkøbsaftaler, for hvilke det anslåede beløb uden moms udgør mellem 200 000 europæiske regningsenheder og det i artikel 3 fastsatte beløb, begrænses navnlig til at omfatte:

- indkøbskontrakter,

- varer, der er anført på listen i bilag II, såfremt de ordregivende myndigheder har foretaget indkøbet inden for forsvarsområdet.

Endvidere er disse aftaler ikke undergivet artikel 9, stk. 2 til 7, i direktiv 77/62/EØF, såfremt den publikation, der er anvendt ved offentliggørelsen i medfør af artikel V, stk. 3, i aftalen ikke er De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 3

Det beløb på 200 000 europæiske regningsenheder, som er fastsat i artikel 5, stk. 1, litra a), i direktiv 77/62/EØF, ændres for så vidt angår de i nærværende direktiv omhandlede ordregivende myndigheder til 140 000 europæiske regningsenheder.

Efter at have indhentet udtalelse fra Det rådgivende udvalg for offentlige aftaler fastsætter Kommissionen tilpasninger af sidstnævnte beløb i overensstemmelse med de nærmere regler, der udstedes med henblik på fastsættelse i europæiske regningsenheder af det beløb, der er omhandlet i artikel I, stk. 1, litra b), i aftalen.

De nye beløb offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 4

Artikel 6, stk. 1, litra f), i direktiv 77/62/EØF finder ikke anvendelse.

Artikel 5

De ordregivende myndigheder udarbejder en rapport om hver enkelt indkøbsaftale, der er indgået på grundlag af artikel 6, stk. 1, litra a) til e), i direktiv 77/62/EØF. Ved udarbejdelsen af denne rapport drager de omsorg for, at den angiver navnet på den ordregivende myndighed, de indkøbte varers værdi og beskaffenhed, oprindelseslandet samt indeholder en redegørelse om de af de i stk. 1, litra a) til e), nævnte forhold, indkøbsaftalen er indgået under. Denne rapport beror hos den pågældende ordregivende myndighed. Om nødvendigt meddeles ovenstående oplysninger til det overordnede organ, som den ordregivende myndighed henhører under, således at oplysningerne om fornødent kan anvendes af Kommissionen og gennem denne af Det rådgivende udvalg for offentlige Aftaler.

Artikel 6

1. Ved offentligt udbud må den af de ordregivende myndigheder fastsatte frist for modtagelse af bud ikke være mindre end 42 dage fra den dag, hvor bekendtgørelsen afsendes til de for offentliggørelsen kompetente organer.

2. Ved begrænset udbud må den af de ordregivende myndigheder fastsatte frist for modtagelse af anmodninger om opfordring til at afgive tilbud ikke være mindre end 42 dage fra den dag, hvor bekendtgørelsen afsendes til de for offentliggørelsen kompetente organer.

3. De for offentliggørrelsen kompetente organer offentliggør de i stk. 1 og 2 omhandlede bekendtgørelser senest 12 dage efter datoen for bekendtgørelsernes afsendelse.

4. Ved begrænset udbud må den af de ordregivende myndigheder fastsatte frist for modtagelse af bud ikke være mindre end 30 dage fra datoen for den skriftlige opfordrings afsendelse.

Artikel 7

Medlemsstaterne anvender i deres forbindelser betingelser, der med hensyn til indkøb foretaget af de i artikel 1, stk. 1, omhandlede ordregivende myndigheder er lige så gunstige som dem, de giver tredjelande i medfør af aftalen, særlig betingelserne i artikel V og VI vedrørende begrænset udbud, information og undersøgelse. I dette øjemed rådfører medlemsstaterne sig med hinanden inden for Det rådgivende udvalg for offentlige Aftaler om hvilke foranstaltninger, der skal træffes til gennemførelse af aftalen.

Artikel 8

1. I samråd med Det rådgivende udvalg for offentlige aftaler drager Kommissionen omsorg for gennemførelsen af nærværende direktiv og forelægger i givet fald Rådet nye forslag, navnlig med henblik på at harmonisere de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet i forbindelse med anvendelsen af nærværende direktiv. Disse forslag fremsættes inden for en frist af to år fra dette direktivs ikrafttræden.

2. Kommissionen tager dette direktiv samt nye foranstaltninger, der måtte blive vedtaget i medfør af stk. 1, op til fornyet behandling på grundlag af resultaterne af de nye forhandlinger, som er omhandlet i artikel IX, stk. 6, i aftalen; Kommissionen forelægger i givet fald passende forslag for Rådet.

Artikel 9

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for senest den 1. januar 1981 at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

Artiket 10

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de vigtigste administrativt eller ved lov fastsatte nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet afdette direktiv.

Artikel 11

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Underskrift 2

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juli 1980. På Rådets vegne G. THORN Formand (1) EFT nr. C 287 af 17. 11. 1979, s. 9. (2) EFT nr. C 117 af 12. 5. 1980, s. 87. (3) EFT nr. C 182 af 21. 7. 1980, s. 8. (4) EFT nr. L 71 af 17. 3. 1980, s. 1. (5) EFT nr. L 13 af 15. 1. 1977, s. 1.

Bilag 1 til direktiv 80/767/EØF om ændring og supplering, for så vidt angår visse ordregivende myndigheder, af direktiv 77/62/EØF om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb

DANSKE STATSLIGE INDKØBSINSTITUTIONER

1. Statsministeriet

2. Arbejdsministeriet - fire direktorater og institutioner

3. Udenrigsministeriet

(to departementer)

4. Boligministeriet - fire direktoratet og institutioner

5. Energiministeriet - et direktorat og Forsøgsstationen »Risø«

6. Finansministeriet - fire direktorater og institutioner inklusive

(tre departementer) Direktoratet for statens indkøb

7. Ministeriet for skatter og afgifter

(to departementer) - fem direktorater og institutioner

8. Fiskeriministeriet - fire institutioner

9. Industriministeriet - nitten direktorater og institutioner

10. Indenrigsministeriet - Statens Seruminstitut

- Civilforsvarsstyrelsen

- to andre direktorater og institutioner

11. Justitsministeriet - Rigspolitichefen

- tre andre direktorater og institutioner

12. Kirkeministeriet

13. Landbrugsministeriet - nitten direktorater og institutioner

14. Miljøministeriet - fem direktorater

15. Ministeriet for Grønland - Den kgl. grønlandske Handel1)

- Grønlands tekniske Organisation

- to andre institutioner

16. Ministeriet for kulturelle anliggender - to direktorater og adskillige statsejede

museer og højere uddannelsesinstitutioner

17. Socialministeriet - fem direktorater

18. Undervisningsministeriet - Rigshospitalet

- seks direktorater

- tolv universiteter og andre højere læreanstalter

19. Økonomiministeriet

(3 departementer)

20. Ministeriet for offentlige arbejder2) - Statshavne og statslufthavne

- fire direktorater og adskillige institutioner

21. Forsvarsministeriet

1) Varer til videresalg eller til brug ved fremstilling af andre varer, som udbydes til salg, er ikke indbefattet.

2) Med undtagelse af Generaldirektoratet for Statsbanerne og P&T's telestyrelse.

BILAG II til direktiv 80/767/EØF, jfr. direktivets artikel 2. stk. 2.

Kapitel 25: Salt; svovl; jord- og stenarter; gips, kalk og cement

Kapitel 26: Malme, slagger og aske

Kapitel 27: Mineralske brændelsstoffer, mineralolier og destillationsprodukter deraf; bituminøse

stoffer: mineralsk voks

undtagen:

ex 27.10: Særlige maskinbrændselsstoffer

Kapitel 28: Uorganiske kemikalier; uorganiske og organiske forbindelser af ædle metaller, af sjældne

jordarters metaller, af radioaktive grundstoffer og af isotoper

undtagen:

ex 28.09: Eksplosive stoffer

ex 28.13: Eksplosive stoffer

ex 28.14: Tåregas

ex 28.28: Eksplosive stoffer

ex 28.32: Eksplosive stoffer

ex 28.39: Eksplosive stoffer

ex 28.50: Giftige stoffer

ex 28.51: Giftige stoffer

ex 28.54: Eksplosive stoffer

Kapitel 29: Organiske kemikalier

undtagen:

ex 29.03: Eksplosive stoffer ex 29.04: Eksplosive stoffer ex 29.07: Eksplosive stoffer ex 29.08: Eksplosive stoffer ex 29.11: Eksplosive stoffer ex 29.12: Eksplosive stoffer ex 29.13: Giftige stoffer

ex 29.14: Giftige stoffer

ex 29.15: Giftige stoffer

ex 29.21: Giftige stoffer

ex 29.22: Giftige stoffer

ex 29.23: Giftige stoffer

ex 29.26: Eksplosive stoffer

ex 29.27: Giftige stoffer

ex 29.29: Eksplosive stoffer

Kapitel 30: Pharmaceutiske produkter

Kapitel 31: Gødningsstoffer

Kapitel 71: Naturperler, ædel- og halvædelsten, ædle metaller, ædelmetalduble samt varer af disse

materialer; bijouterivarer

Kapitel 73: Jern og stål

Kapitel 74: Kobber

Kapitel 75: Nikkel

Kapitel 76: Aluminium

Kapitel 77: Magnesium og beryllium

Kapitel 78: Bly

Kapitel 79: Zink

Kapitel 80: Tin

Kapitel 81: Andre uædle metaller

Kapitel 82: Værktøj, redskaber, knive, skeer og gafler af uædle metaller

undtagen:

ex 82.05: Værktøj

ex 82.07: Værktøj, dele

Kapitel 83: Diverse varer af uædle metaller

Kapitel 84: Dampkedler, maskiner og apparater samt mekaniske redskaber

undtagen:

ex 84.06: Motorer

ex 84.08: Andre kraftmaskiner

ex 84.45: Maskiner

ex 84.53: Automatiske databehandlingsmaskiner

ex 84.55: Dele til maskiner henhørende under pos. 84.53

ex 84.59: Atomreaktorer

Kapitel 85: Elektriske maskiner og apparater samt elektrisk materiel

undtagen:

ex 85.13: Telekommunikationsudstyr

ex 85.15: Sendere

Kapitel 86: Lokomotiver, vogne og andet materiel til jernbaner og sporveje; trafikreguleringsudstyr

af enhver art (ikke-elektrisk)

undtagen:

ex 86.02: Pansrede elektriske lokomotiver

ex 86.03: Andre pansrede lokomotiver

ex 86.05: Pansrede vogne

ex 86.06: Reparationsvogne

ex 86.07: Vogne

Kapitel 87: Køretøjer (undtagen til jernbaner og sporveje)

undtagen:

87.08: Tanks og andre pansrede køretøjer

ex 87.01: Traktorer

ex 87.02: Militærkøretøjer

ex 87.03: Kranvogne

ex 87.09: Motorcykler

ex 87.14: Påhængsvogne

Kapitel 89: Skibe, både og flydende materiel

undtagen:

89.01 A: Krigsskibe

Kapitel 90: Optiske, fotografiske og kinematografiske instrumenter og apparater; måle-, kontrol- og præcisionsinstrumenter og -apparater; medicinske og kirurgiske instrumenter og apparater

undtagen:

ex 90.05: Kikkerter (binokulære)

ex 90.13: Forskellige instrumenter, lasere

ex 90.14: Afstandsmålere

ex 90.28: Elektriske og elektroniske måleinstrumenter

ex 90.11: Mikroskoper

ex 90.17: Instrumenter til medicins brug

ex 90.18: Apparater til mekanoterapi

ex 90.19: Ortopædiske artikler

ex 90.20: Røntgenapparater

Kapitel 91: Ure

Kapitel 92: Musikinstrumenter; lydoptagere eller lydgengivere; billed- og lydoptagere eller billed- og lydgengivere til fjernsyn; dele og tilbehør til de nævnte instrumenter og apparater

Kapitel 94: Møbler; sengebunde, madrasser, dyner, puder og lignende

undtagen:

ex 94.01 A: Flysæder

Kapitel 95: Varer af udskærings- og støbematerialer

Kapitel 96: Koste, børster, pensler, pudderkvaster og sigter

Kapitel 98: Diverse

Versioner

  1. 1981-03-31 · til 2003-06-19