Cirkulære om varetægtsarrestanters adgang til brevveksling og besøg m.v. (* 1) (* 2)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1980/220@1981-03-31/da
I henhold til § 20, stk. 4, og § 21, stk. 4, i justitsministeriets bekendtgørelse af 12. september 1978 om ophold i varetægtsfængsel, som ændret ved bekendtgørelse af 12. december 1980, fastsættes følgende regler om brevveksling og besøg m.v.:
1. BREVVEKSLING.
A. Almindelige regler om brevveksling.
Ekspeditionen.
§ 1.
Stk. 1. Brevpapir og konvolutter udleveres af institutionen og må ikke være forsynet med stempel eller mærke, hvoraf det fremgår, at brevskriveren opholder sig i varetægtsfængsel (arresthus).
§ 2.
Stk. 1. Breve skal ekspederes uden ugrundet forsinkelse. Varetægtsarrestanten skal underrettes om tidspunktet for normal postafsendelse. For så vidt gennemlæsning skal finde sted, skal varetægtsarrestanten dog gøres opmærksom på, at en meget omfattende brevveksling kan medføre forsinkelse af postbesørgelsen.
Stk. 2. Ved institutionens ekspedition af breve til og fra varetægtsarrestanter skal der tages de fornødne diskretionshensyn. Portoudgiften.
§ 3.
Stk. 1. Portoudgiften kan afholdes af institutionen, såfremt særlige forhold taler derfor. Kontrol og tilbageholdelse.
§ 4.
Stk. 1. Politiet kan gennemse breve til eller fra varetægtsarrestanter inden modtagelsen eller afsendelsen. Politiet skal snarest muligt udlevere eller sende brevene, medmindre indholdet vil kunne være til skade for efterforskningen eller opretholdelse af orden og sikkerhed i institutionen. Tilbageholdes et brev, skal spørgsmålet, om tilbageholdelsen bør opretholdes, straks forelægges retten til afgørelse, medmindre afsenderen på forespørgsel erklærer, at han ikke ønsker brevet ekspederet. Opretholdes tilbageholdelsen, skal afsenderen straks underrettes, medmindre dommeren af hensyn til efterforskningen træffer anden bestemmelse.
§ 5.
Stk. 1. For breve, som ikke gennemses af politiet, gælder reglerne i stk. 2-4.
Stk. 2. Breve til og fra varetægtsarrestanter gennemlæses ikke, medmindre det i det enkelte tilfælde af institutionens leder skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedshensyn eller for at forebygge strafbart forhold. Finder institutionens leder det fornødent, overgives brevet til politiet.
Stk. 3. Om eventuel gennemlæsning skal der ske fornødent notat med oplysning om grunden hertil.
Stk. 4. Bortset fra tilfælde, hvor gennemlæsning finder sted, anvendes følgende fremgangsmåde med henblik på kontrol med, at brevene ikke benyttes til ind- og udsmugling:
1. Breve til varetægtsarrestanten åbnes i dennes påsyn,
2. Breve fra varetægtsarrestanten afleveres til personalet i åben stand og lukkes i varetægtsarrestantens påsyn efter kontrol af konvoluttens indhold.
Stk. 5. Såfremt det findes påkrævet for at hindre indsmugling, kan der gennemføres en ordning, hvorefter der ikke sker udlevering af konvolutter, hvori breve til varetægtsarrestanter har været fremsendt.
§ 6.
Stk. 1. Breve, der er udleveret til varetægtsarrestanter, kan gennemlæses, såfremt det i det enkelte tilfælde af institutionens leder skønnes påkrævet af afgørende hensyn til sikkerheden i institutionen eller til forebyggelse af strafbart forhold. Finder institutionens leder det fornødent, overgives brevet til politiet.
Stk. 2. Om gennemlæsning skal der ske fornødent notat med oplysning om grunden hertil. B. Særlige regler om brevveksling med offentlige myndigheder m.fl. Kontrol.
§ 7.
Stk. 1. Breve til og fra de i § 8 og § 9 nævnte myndigheder m.fl. må ikke gennemlæses.
§ 8.
Stk. 1. Med hensyn til breve til og fra følgende gælder reglerne i stk. 2 og stk. 3:
1. Justitsministeren
2. Direktøren for kriminalforsorgen
3. Domstolene
4. Anklagemyndigheden
5. Politiet
6. Folketingets ombudsmand
7. Den europæiske menneskerettighedskommission
8. Varetægtsarrestantens forsvarer.
Stk. 2. Breve til de nævnte myndigheder m.fl. må ikke åbnes.
Stk. 3. Breve, der klart fremtræder som hidrørende fra de nævnte myndigheder, må ikke åbnes, såfremt det må anses for sikkert, at brevet hidrører fra den angivne afsender. Eventuel åbning skal ske i varetægtsarrestantens påsyn.
Stk. 4. Breve til de i stk. 1, nr. 1-7, nævnte myndigheder skal fremsendes med følgeskrivelse med oplysning om brevskriverens fulde navn, fødselsdato og -år. Det skal endvidere fremgå af følgeskrivelsen, at den pågældende er varetægtsarrestant.
§ 9.
Stk. 1. Med hensyn til breve til og fra følgende gælder reglerne i stk. 2 og stk. 3:
1. Andre offentlige myndigheder end nævnt i § 8
2. Medlemmer af folketinget
3. De særlige tilsynsførende (jf. retsplejelovens § 779, stk. 1).
Stk. 2. Breve til de nævnte myndigheder m.fl. afleveres til personalet i åben stand og lukkes i varetægtsarrestantens påsyn efter kontrol af konvoluttens indhold.
Stk. 3. Breve, som klart fremtræder som hidrørende fra de nævnte myndigheder, må ikke åbnes, såfremt det må anses for sikkert, at brevet hidrører fra den angivne afsender. Eventuel åbning skal ske i varetægtsarrestantens påsyn.
Stk. 4. Ved fremsendelse af breve til offentlige myndigheder skal det påses, at brevet er adresseret til vedkommende offentlige institution og ikke til en der ansat person.
Stk. 5. Breve til medlemmer af folketinget skal fremsendes med følgeskrivelse med oplysning om brevskriverens fulde navn, fødselsdato og -år samt om, at den pågældende er varetægtsarrestant. I følgeskrivelsen skal tillige anføres, at eventuelle oplysninger i brevet om den verserende straffesag ikke må viderebringes til andre end forsvareren og retsmyndighederne (politi, anklagemyndighed, domstol, justitsministeriet), idet sagens opklaring ellers kan modvirkes.
§ 10.
Stk. 1. En varetægtsarrestant, der er udenlandsk statsborger, har tillige adgang til ukontrolleret brevveksling med sit lands diplomatiske eller konsulære repræsentant, medmindre politiet på grund af ganske særlige omstændigheder modsætter sig det af hensyn til efterforskningen. Såfremt brevkontrol i øvrigt er anordnet, jf. § 4, sendes brevene genenm politiet. Portoudgiften.
§ 11.
Stk. 1. Portoudgiften for breve til de i § 8 og § 10 nævnte myndigheder m.fl. afholdes af institutionen.
Stk. 2. Portoudgiften for andre breve kan afholdes af institutionen, såfremt særlige forhold taler derfor. II. BESØG. Almindelige regler.
§ 12.
Stk. 1. Varetægtsarrestanter har med de i stk. 2 og stk. 3 nævnte undtagelser ret til at modtage besøg.
Stk. 2. Politiet kan af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed modsætte sig, at varetægtsarrestanten modtager besøg. Nægtelse af besøg skal meddeles varetægtsarrestanten, medmindre dommeren af hensyn til efterforskningen træffer anden bestemmelse. Varetægtsarrestanten kan kræve, at politiets nægtelse af besøg forelægges retten til afgørelse.
Stk. 3. Besøg af bestemte personer kan forbydes af institutionens leder, når dette i det enkelte tilfælde findes påkrævet af ordens- eller sikkerhedshensyn. Såfremt besøg nægtes, skal der ske fornødent notat med oplysning om grunden hertil.
Stk. 4. Varetægtsarrestanten har altid ret til besøg af sin forsvarer. Besøgstider.
§ 13.
Stk. 1. Varetægtsarrestanter skal have adgang til besøg, så ofte forholdene i varetægtsfængslet (arresthuset) tillader det.
Stk. 2. Besøgstiden må ikke være kortere end en halv time. Længerevarende besøg tillades i det omfang, forholdene tillader det.
Stk. 3. Med den i § 12, stk. 2, nævnte begrænsning skal der gives varetægtsarrestanten mulighed for straks efter indsættelsen at underrette sine nærmeste pårørende og så vidt muligt også modtage deres besøg. Besøgsforholdene.
§ 14.
Stk. 1. Besøgslokalerne skal så vidt muligt være indrettet på en sådan måde, at der skabes en naturlig og venlig besøgsatmosfære. Besøgstilladelse, kontrol m.v.
§ 15.
Stk. 1. Besøg til varetægtsarrestanter kræver forudgående tilladelse af institutionen.
Stk. 2. Reglen i stk. 1 kan fraviges i institutioner, hvor forholdene gør en lempeligere ordning forsvarlig, eller omstændighederne i det enkelte tilfælde taler derfor.
Stk. 3. Der kan afkræves de besøgende legitimation.
§ 16.
Stk. 1. Med henblik på kontrol med, at besøgsadgangen ikke benyttes til indsmugling, kan det gøres til et vilkår for besøg, at den besøgende lader sin yderbeklædning undersøge, såfremt det i det enkelte tilfælde skønnes påkrævet, eller omstændighederne i øvrigt taler for stikprøvevis kontrol.
§ 17.
Stk. 1. Hvis besøgsforholdene i institutionen tillader det, er besøg i almindelighed ukontrolleret. Såfremt det findes påkrævet af ordens- eller sikkerhedshensyn eller for at forebygge strafbart forhold, kan besøg dog gennemføres med kontrol, herunder i overværelse af en funktionær.
Stk. 2. Politiet kan af hensyn til varetægtfængslingens øjemed forlange, at besøg finder sted under kontrol. Varetægtsarrestanten kan kræve, at politiets krav om kontrol forelægges retten til afgørelse.
Stk. 3. Besøg af forsvareren foregår altid uden kontrol.
§ 18.
Stk. 1. Ved besøg, der finder sted i overværelse af en funktionær, kan der stilles krav om, at samtalen skal føres på et sprog, som funktionæren forstår. Såfremt forholdene taler derfor, skal tolk anvendes.
§ 19.
Stk. 1. Besøg kan afbrydes, såfremt det findes påkrævet af ordens- eller sikkerhedshensyn eller for at forebygge strafbart forhold.
§ 20.
Stk. 1. Institutionens leder kan fastsætte begrænsninger med hensyn til, hvilke effekter de besøgende må medtage eller være i besiddelse af under besøget. Tilladelse til at medtage eller være i besiddelse af effekter under besøget kan betinges af, at effekterne visiteres. Der skal normalt anvises de besøgende betryggende opbevaringsmuligheder (så vidt muligt aflåst opbevaring) af personlige ejendele, der ikke tillades medbragt eller anvendt under besøget.
§ 21.
Stk. 1. Institutionens leder kan fastsætte begrænsninger med hensyn til antallet af personer, der samtidigt kan aflægge besøg hos varetægtsarrestanten.
Stk. 2. Besøg af børn kan normalt kun finde sted under ledsagelse af en voksen.
§ 22.
Stk. 1. Institutionens leder fastsætter i øvrigt de nærmere regler om besøgenes afvikling.
Stk. 2. De besøgende skal underrettes om eventuelle særlige forskrifter, der er nødvendige af ordens- eller sikkerhedshensyn og om andre praktiske forhold, som er af betydning for den besøgende. III. TELEFONSAMTALER.
§ 23.
Stk. 1. Såfremt forbindelse gennem brevveksling ikke uden væsentlig ulempe kan afventes, kan det i det omfang, det er praktisk muligt, tillades varetægtsarrestanter at føre telefonsamtaler, medmindre politiet af hensyn til efterforskningen modsætter sig dette. Varetægtsarrestanten kan kræve, at politiets nægtelse af tilladelse til telefonsamtale forelægges retten til afgørelse.
Stk. 2. Tilladelse til at føre telefonsamtale kan betinges af, at telefonsamtalen overhøres. I så fald skal den anden part gøres bekendt hermed.
Stk. 3. Der bør så vidt muligt gives tilladelse til at føre telefonsamtale med forsvareren.
Stk. 4. Udgiften til telefonsamtaler afholdes normalt af varetægtsarrestanten. IV. IKRAFTTRÆDEN M.V.
§ 24.
Stk. 1. Cirkulæret træder i kraft den 1. februar 1981.
Stk. 2. Samtidig ophæves: Direktoratets cirkulære nr. 159 af 13. september 1978 om varetægtsarrestanters adgang til brevveksling og besøg m.v.
Underskrift 1
Direktoratet for kriminalforsorgen, den 19. december 1980 F. Hellborn /J. Waagensen Til Københavns fængsler, anstalten ved Herstedvester, arresthusene og politiet.