Cirkulære om beregning af betalingen for sygehusbehandling
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1980/224@1981-03-31/da
Indhold
1. INDLEDNING
Efter sygehuslovens § 5, stk. 5, som ændret ved lov nr. 274 af 16. juni 1980 om ændring af lov om sygehusvæsenet, der træder i kraft 1. januar 1981, kan bopælens eller det midlertidige opholdssteds amtskommune afkræves betaling for patienter, der modtages til behandling ved en fremmed amtskommunes sygehusvæsen, såfremt vedkommende amtskommune har givet samtykke til patientens behandling ved den fremmede amtskommunes sygehusvæsen.
Denne bestemmelse, der svarer til den hidtil gældende, er ved den nævnte ændring af sygehusloven blevet suppleret med en bestemmelse om, at indenrigsministeren kan fastsætte regler om beregning af betalingen, når bopælens eller det midlertidige opholdssteds amtskommune skal betale for en patients behandling ved en fremmed amtskommunes sygehusvæsen. Bestemmelsen er indsat i sygehusloven som § 5, stk. 6, 2. pkt.
Baggrunden for, at denne bestemmelse er indsat i sygehusloven er, at der samtidig, som § 11 a, er optaget en bestemmelse i sygehusloven, hvorefter det påhviler hver amtskommune efter nærmere af indenrigsministeren fastsatte regler at indgå aftaler om benyttelse af lands- og landsdelsafdelinger på fremmede amtskommunale sygehuse og dermed også at yde betaling herfor.
Hertil kommer, at der har vist sig at være et almindeligt behov for gennemførelse af visse generelle principper for beregning af sengedagsudgiften m. v., når en fremmed amtskommune skal dække denne.
De nærmere regler om beregning af betalingen for sygehusbehandling, der fastsættes i medfør af sygehuslovens § 5, stk. 6, som ændret ved nævnte lov nr. 274 af 16. juni 1980 indeholdes i de følgende afsnit i dette cirkulære. Som det fremgår heraf er nogle af reglerne af vejledende karakter, mens andre er bindende.
Reglerne i dette cirkulære vedrører også beregning af betalingen for benyttelse af de tidligere statshospitaler til behandling af sindslidende, jfr. § 2, stk. 2, i lov nr. 328 af 26. juni 1975 om statshospitalernes overførelse til amtskommunerne.
Reglerne i dette cirkulære gælder uanset om patienter fra vedkommende amtskommune modtages til behandling ved en fremmed amtskommunes sygehusvæsen i henhold til en særlig aftale herom eller ej.
Reglerne i dette cirkulære vedrører alene amtskommunernes indbyrdes betalingsforpligtelser. Reglerne om, på hvilke vilkår en person har adgang til behandling ved en fremmed amtskommunes sygehusvæsen, er fastsat i sygehusloven og den af indenrigsministeren i henhold hertil udstedte bekendtgørelse af 11. december 1980 om adgang til ydelser efter lov om sygehusvæsenet og lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp.
Ved »amtskommuner« forstås i dette cirkulære også Københavns og Frederiksberg kommuner, jfr. sygehuslovens § 2, stk. 2.
2. BETALING FOR INDLAGTE PATIENTER
2.1. BETALING PR. SENGEDAG
Betalingen for indlagte patienter beregnes pr. sengedag. I sengedagstallet medregnes ikke udskrivningsdagen, dog medregnes mindst 1 dag pr. indlæggelse.
Nyfødte, raske børn medregnes ikke som indlagte patienter ved opgørelse af sengedage og sengedagsudgift.
Ledsagere, der alene indlægges af hensyn til ledsageren eller den ledsagede patient, og som ikke modtager behandling, medregnes ikke som indlagte patienter ved opgørelse af sengedage og sengedagsudgift.
Hvis der gives en indlagt patient frihed til at forlade sygehusafdelingen i enkelte døgn eller dele deraf, uden at undersøgelses-/ behandlingsforløbet afbrydes, anses indlæggelsen ikke for ophørt eller afbrudt. Hvis det enkelte fravær strækker sig over 3 døgn eller mere, skal patienten registreres som udskrevet og genindlagt, og fraværsdagene medregnes ikke ved opgørelse af sengedage og sengedagsudgift. I forbindelse med højtidsperioder såsom jul, nytår og påske kan det enkelte fravær dog strække sig over mere end 3 døgn, uden at patienten registreres som udskrevet og genindlagt.
2.2. BEREGNING AF BETALINGEN PR. SENGEDAG
Betalingen pr. sengedag er normalt den pågældende sygehusafdelings gennemsnitlige sengedagsudgift i indlæggelsesåret. Hvor forholdene taler derfor, kan gennemsnitsberegningen for afdelinger, der ikke er lands- eller landsdelsafdelinger, foretages fælles for flere sygehusafdelinger, eventuelt for hele sygehuset.
Ved opgørelsen af de udgifter på en sygehusafdeling, der lægges til grund for gennemsnitsberegningen, gælder følgende:
A. I afdelingens betalingsberettigende udgifter indgår de udgifter, der direkte kan henføres til afdelingen, samt godtgørelse for andre sygehusafdelingers ydelser, herunder udgifter til bygningsvedligeholdelse, varme, administration m.v., så vidt muligt opgjort efter objektive kriterier. Godtgørelse for afdelingens ydelser til andre sygehusafdelinger fraregnes. Ligeledes fraregnes eventuelle statstilskud.
B. I udgifterne kan medregnes beregnet forrentning og afskrivning. Hvis beregnet forrentning og afskrivning udgør over 10 pct. af afdelingens gennemsnitlige sengedagsudgift, kan beregningen af den betalende amtskommune kræves forelagt indenrigsministeriet til godkendelse.
C. I udgifterne kan medregnes beregnet pensionsbyrde vedr. pensionsberettiget personale, der ikke er pensionsforsikret. Udgiften til pensionsbyrde beregnes aktuarmæssigt, og beregningen kan af den betalende amtskommune kræves forelagt indenrigsministeriet. Faktiske pensionsudbetalinger kan ikke medtages i afdelingens udgifter, hvis disse omfatter beregnet pensionsbyrde.
D. Udgifter til befordring efter sygehuslovens § 6 indgår sædvanligvis ikke i afdelingens betalingsberettigende udgifter.
E. Udgifter til administration og forvaltning, der finder sted uden for sygehuset, indgår sædvanligvis ikke i afdelingens betalingsberettigende udgifter.
Udgifter til sygeplejeskoler o.lign. kan indgå i afdelingens betalingsberettigende udgifter.
F. Hvis der kræves tillægsbetaling for særlige ydelser, jfr. nedenfor afsnit 5, skal udgifterne til sådanne ydelser generelt fragå i de udgifter, der medtages ved beregningen af den gennemsnitlige sengedagsudgift.
G. Hvis afdelingen har ambulant virksomhed i form af ambulant forundersøgelse, efterundersøgelse og efterbehandling af indlagte patienter, uden at der herved er givet indenamts patienter en særlig fortrinsstilling, er det ikke påkrævet at søge udgifterne til den omhandlede ambulante virksomhed udskilt fra de afdelingsudgifter, der fordeles pr. sengedag. Det forudsættes herved, at der ikke kræves særskilt betaling for ambulant undersøgelse og behandling af denne karakter.
H. Hvis der på en afdeling foretages ambulante undersøgelser og behandlinger, der influerer væsentligt på afdelingens omkostninger, og som ikke eller kun delvis vedrører de patienter, der indlægges på afdelingen, skal udgifterne til den pågældende ambulante virksomhed normalt søges udskilt af de afdelingsudgifter, der fordeles pr. sengedag.
I tilfælde, hvor det anses for uhensigtsmæssigt at søge udgifterne til den ambulante virksomhed udskilt fra afdelingens øvrige udgifter, kan de ambulante undersøgelser og behandlinger, tillagt en efter forholdene fastsat vægt, i stedet indgå i det antal sengedage ud fra hvilket den gennemsnitlige sengedagsudgift beregnes.
3. BETALING FOR DELDØGNSPATIENTER
For deldøgnspatienter betales normalt 1/2 sengedagsudgift. Betalingen beregnes pr. fremmødedag/ natophold.
Fremmødedage/ natophold for deldøgnspatienter indgår tilsvarende med halv vægt i det antal sengedage, der lægges til grund ved beregningen af den gennemsnitlige sengedagsudgift.
4. BETALING FOR AMBULANTE BEHANDLINGER, LABORATORIEUNDERSØGELSER M.V.
Hvor udgifterne til ambulant virksomhed ikke indgår i de udgifter, der fordeles på sengedage, jfr. ovenfor under afsnit 2.2., pkt. h., kræves der særlig betaling for sådanne ambulante undersøgelser og behandlinger. Betalingen baseres så vidt muligt på beregnede gennemsnitsudgifter for undersøgelser/ behandlinger af den pågældende kategori.
På tilsvarende måde kan der opkræves særskilt betaling for laboratorieundersøgelser m. v.
5. TILLÆGSBETALING FOR SÆRLIGE YDELSER
Der kan opkræves (tillægs)betaling for særlige ydelser.
Såfremt en amtskommune beslutter at opkræve (tillægs)betaling har amtskommunen pligt til at underrette indenrigsministeriet om, hvilke særlige ydelser der opkræves (tillægs)betaling for og om eventuelle senere ændringer heri.
Spørgsmålet om opkrævning af (tillægs)betaling for særlige ydelser kan af den betalende amtskommune kræves forelagt indenrigsministeriet til godkendelse.
6. AFREGNING M.V.
Vedkommende amtskommune yder månedlig a conto betaling bagud i forhold til faktisk forbrug, med mindre andet er aftalt mellem de pågældende amtskommuner. A conto betalingen fastsættes på grundlag af budgettal eller foregående årsregnskabs tal med tillægsbetaling for eventuelle særlige ydelser, jfr. ovenfor under afsnit 5.
Endelig afregning finder sted i det efterfølgende år, når det afsluttede årsregnskab foreligger. De betalingspligtige amtskommuner har adgang til alle regnskabsmæssige oplysninger, der kan anses for at være af betydning for betalingsfastsættelsen.
Der kan i aftaler om benyttelse af fremmede amtskommunale sygehuse optages bestemmelser om, at der skal ydes en vis betaling for ikke udnyttede sengedage i forhold til et aftalt forbrug (»tomgangsbetaling«), ligesom der kan indgås aftaler mellem amtskommuner om udveksling af sengedage m. v. (»clearingordninger«).
7. IKRAFTTRÆDEN
Cirkulæret træder i kraft 1. januar 1981.
Underskrift 1
INDENRIGSMINISTERIET, DEN 22. DECEMBER 1980 HENNING RASMUSSEN /Johs. Qwist