Gelex

Cirkulære om ændring af lov om socialindkomst (Medregning af arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag og udeladelse af fradrag for visse afskrivninger m. v.)

OphævetVersion 1981-09-04fra 1981-09-04 til 1990-10-17
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1981/104@1981-09-04/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

1. Ved lov nr. 54 af 18. februar 1981 er der foretaget forskellige ændringer i socialindkomstloven med virkning for den socialindkomst, der skal anvendes fra 1. januar 1983. Ændringerne vedrører dels de indkomster, der henregnes til socialindkomsten, dels de fradrag, der anerkendes ved opgørelsen af socialindkomsten.

1. Ved opgørelse af socialindkomsten skal medregnes BIDRAG TIL ARBEJDSGIVERADMINISTREREDE PENSIONSORDNINGER. Der skal således medregnes følgende:

a. beløb, der af en arbejdsgiver indbetales til en pensionsordning, som er oprettet som led i et ansættelsesforhold, og som er omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I, herunder en arbejdsgivers bidrag til ATP,

b. en lønandel på 12 pct. af den pensionsgivende løn for personer, der er omfattet af en tjenestemandspensionsordning eller lignende ordning.

2. Fradrag efter skattelovgivningens regler i form af FORSKUDSAFSKRIVNINGER og HENLÆGGELSER TIL INVESTERINGSFONDS anerkendes ikke i socialindkomsten. Tilsvarende påvirker VARELAGERNEDSKRIVNINGER ikke opgørelsen af socialindkomsten.

Ændringerne har virkning fra og med den socialindkomst, der opgøres på grundlag af ansættelsen af skattepligtig indkomst og formue for indkomståret 1981, dvs. den socialindkomst, der skal anvendes fra 1. januar 1983.

Som undtagelse herfra gælder, at ændringerne først får betydning efter lov om Statens Uddannelsesstøtte fra 1. august 1983. Dette cirkulære supplerer det tidligere cirkulære af 15. oktober 1980 om socialindkomst.

Afsnit 1

2. Arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger er ordninger, hvor arbejdsgiveren som led i et ansættelsesforhold sikrer lønmodtageren en pension, hvad enten der foretages indbetaling af bidrag eller ej.

FORSIKRINGSMÆSSIGT ELLER PÅ ANDEN MÅDE AFDÆKKEDE ORDNINGER

3. Disse ordninger er kendetegnet ved, at der af arbejdsgiveren indbetales pensionsbidrag til ordningen, og at bidragene skattemæssigt holdes uden for arbejdstagerens skattepligtige indkomst. Det er en betingelse, at arbejdstageren er den pensionsforsikrede og er ejer af ordningen.

Pensionsordningerne er ifølge reglerne i afsnit I i lov om beskatningen af pensionsordninger m. v. (senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 339 af 16. juli 1980) opdelt i 5 hovedgrupper:

a. Pensionsordninger med løbende udbetalinger, dvs. forsikringer i form af livrente, invaliderente, overlevelsesrente eller en kombination heraf, ordninger i pensionskasser og pensionsfonds samt ATP.

b. Rateforsikringer i pensionsøjemed.

c. Kapitalforsikringer i pensionsøjemed.

d. Opsparing i pensionsøjemed.

e. Indeksordninger oprettet på forsikringsbasis eller ved indlånskonto i pengeinstitut.

Bidrag, der af en arbejdsgiver indbetales til en af de nævnte pensionsordninger, skal ifølge lovens § 2, stk. 1, nr. 3, medregnes i arbejdstagerens socialindkomst, uanset om bidraget ifølge pensionsaftalen faktisk finansieres af arbejdsgiveren eller arbejdstageren ved indeholdelse i sidstnævntes løn.

Bidrag medregnes i forfaldsåret, uanset om indbetaling faktisk har fundet sted.

Bidrag skal også medregnes, selv om udbetalingen fra pensionsordningen er påbegyndt.

4. Ved pensionsordninger med løbende udbetalinger skal endvidere medregnes bidrag, der af en tidligere arbejdsgiver indbetales til en pensionsordning for en fratrådt arbejdstager, jfr. pensionsbeskatningslovens § 19, 2. punktum.

5. Der kan i visse tilfælde ske overførsel af beløb fra en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I til en anden bestående eller nyoprettet ordning for samme person. De nærmere regler herom er fastlagt i pensionsbeskatningslovens §§ 41-44. Når der i overensstemmelse med disse regler overføres et beløb til en anden pensionsordning, skal det overførte beløb ikke medregnes i socialindkomsten.

Overførselsreglerne i pensionsbeskatningsloven gælder ikke, når der før overførslen er indtrådt afgiftspligt eller indkomstskattepligt for de overførte beløb, dvs. i tilfælde, hvor den pågældende før overførslen har rådet over beløbet, eller hvor pensionsydelserne er forfaldne til udbetaling. Beløb, der i sådanne tilfælde overføres til anden pensionsordning, skal medregnes i socialindkomsten.

6. a. I visse pensionsordninger kan forekomme ekstraordinære indskud fra arbejdsgiveren til en kollektiv pensionsordning. De ekstraordinære indskud er karakteriseret ved, at de ikke kan henføres direkte til den enkelte arbejdstagers pensionsordning, og de medregnes ikke i socialindkomsten. Efter bestemmelsen i lovens § 2, stk. 1, nr. 3, 2. punktum, kan der dog på et senere tidspunkt fastsættes regler om, at sådanne indskud skal medregnes i socialindkomsten.

b. Bestemmelsen i lovens § 2, stk. 1, nr. 3, omfatter heller ikke pensionsbidrag, der af en arbejdsgiver indbetales for en arbejdstager, og som er valgt beskattet efter pensionsbeskatningslovens § 50. Pensionsbidraget behandles i disse tilfælde som bidrag til en privattegnet pensionsordning. Det skattemæssige fradrag kan derfor ikke anerkendes som fradrag i socialindkomsten.

c. Hvor der til en pensionsordning er knyttet en gruppelivsforsikring, skal gruppelivspræmien ikke indgå i det pensionsbidrag, der skal medregnes i socialindkomsten. Gruppelivspræmien skal derfor fratrækkes i de indbetalte bidrag til pensionsordningen.

I visse tilfælde, hvor gruppelivsforsikringen er tegnet gennem en pensionskasse, kender arbejdsgiveren ikke præmien til denne gruppelivsforsikring. I disse undtagelsestilfælde vil det ikke være muligt for en arbejdsgiver at fratrække gruppelivspræmien i de indbetalte bidrag.

7. Efter § 17 i pensionsbeskatningsloven kan en arbejdsgiver tage forbehold om, at BONUS fra en pensionsordning helt eller delvis skal tilfalde ham selv. Sådan bonus skal ved opgørelsen af socialindkomsten fratrækkes det beløb, som indbetales af arbejdsgiveren. Bonusbeløbet opgøres normalt årligt af det forsikringsselskab eller den pensionskasse, hvori ordningen er oprettet.

Bonus skal trækkes fra i de indbetalte pensionsbidrag i det år, hvor bonusbeløbet bliver udbetalt. Da bonus først kan opgøres og udbetales efter indkomstårets udløb, vil bonus for f. eks. 1981 således først kunne fratrækkes i de pensionsbidrag, der indbetales i 1982, jfr. følgende eksempel:

kr. Pensionsbidrag for 1982 10.000 Bonus opgjort for 1981 6.000 ------ Til indregning i socialindkomsten 4.000 ------

Bonus kan maksimalt fratrækkes med et beløb af samme størrelse som det beløb, der indbetales til ordningen i det år, hvor bonus kommer til udbetaling. Hvis bonusbeløbet er større end de indbetalte pensionsbidrag, skal der derfor medregnes 0 kr. i socialindkomsten. Der kan ikke foretages fradrag for bonus, hvis denne udbetales i et år, hvor arbejdsgiveren ikke indbetaler bidrag til en pensionsordning.

Er der mellem en arbejdstager og en arbejdsgiver oprettet mere end een pensionsordning, kan bonus trækkes fra i det pensionsbidrag, der samlet er indbetalt til de forskellige pensionsordninger. Bonus fra en pensionsordning hos een arbejdsgiver kan dog kun trækkes fra i bidrag, som indbetales af den pågældende arbejdsgiver.

8. I socialministeriets bekendtgørelse nr. 87 af 19. februar 1981 er der efter lovens § 2, stk. 1, nr. 3, sidste punktum, fastsat regler om fordeling af bonus i de særlige tilfælde, hvor bonus ikke opgøres årligt eller ikke kan henføres direkte til den enkelte arbejdstager.

Ved pensionsordninger, hvor bonusbeløbet nok kan henføres til den enkelte arbejdstager, men ikke opgøres og udbetales årligt, må der foretages et aktuarmæssigt skøn. Dette skøn foretages af forsikringsselskabet eller pensionskassen, således at det er muligt at henføre et bonusbeløb til det enkelte år inden for bonusperioden.

Det bonusbeløb, der herefter skønsmæssigt er opgjort for det enkelte indkomstår, skal fratrækkes i de pensionsbidrag, som arbejdsgiveren i det efterfølgende indkomstår indbetaler til arbejdstagerens pensionsordning.

Når en bonus vedrørende en flerårig periode herefter kommer til udbetaling, kan der ikke foretages yderligere fradrag for denne i de indbetalte bidrag.

Er der tale om pensionsordninger, hvor det udbetalte bonusbeløb til arbejdsgiveren opgøres årligt, men ikke kan henføres direkte til den enkelte arbejdstager, skal der efter bekendtgørelsen på tilsvarende måde ske en fordeling af bonusbeløbet efter et aktuarmæssigt skøn. Det bonusbeløb, der på grundlag af dette skøn er henført til den enkelte arbejdstager, skal fratrækkes i de indbetalte pensionsbidrag i det indkomstår, hvor bonus er blevet udbetalt.

TJENESTEMANDSPENSIONSORDNINGER OG LIGNENDE ORDNINGER

9. Efter lovens § 2, stk. 1, nr. 4, skal der i socialindkomsten medregnes en lønandel for personer, der er omfattet af en pensionsordning for tjenestemænd i staten, folkeskolen, folkekirken og for kommunale tjenestemænd samt for ansatte i stillinger, hvortil der er knyttet en pensionsordning, der i det væsentlige giver rettigheder som lov nr. 292 af 18. juni 1969 om tjenestemandspension.

A. TJENESTEMANDSPENSION

Tjenestemandspensionsloven omfatter ansatte inden for staten, folkeskolen, folkekirken og folketinget. Tilsvarende kommunale pensionsvedtægter omfatter tjenestemænd i amtskommunerne og kommunerne. Loven om pensionering af civilt personel m. v. i forsvaret omfatter personale, der har ret til tjenstemandspension, men som aflønnes enten i henhold til overenskomst m. v. eller med tjenestemandslignende løn.

B. PENSIONSORDNINGER MED STATS- ELLER KOMMUNESTØTTE

Som eksempler på pensionsordninger med stats- eller kommunestøtte kan nævnes ordninger for tjenestemænd ved de offentlige arbejdsformidlingskontorer, under Det danske Hedeselskab, ved Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole m. v.

C. STATSGARANTEREDE PENSIONSKASSER M. V.

Som eksempler på personer, der er omfattet af disse ordninger kan nævnes reglementsansat uddannet personale inden for børne- og ungdomsforsorgen, lærere i private eksamensskoler, friskoler, højskoler, landbrugsskoler og privatejede tekniske skoler.

D. PENSION FRA KONCESSIONEREDE SELSKABER M. FL.

Pensionsordninger i koncessionerede selskaber, f. eks. koncessionerede telefonselskaber, der i det væsentlige giver samme rettigheder som tjenestemandspensionsloven. Herudover kan der forekomme tjenestemandslignende pensionsordninger for ansatte i f. eks. realkreditinstitutter, banker, sparekasser og forsikringsselskaber.

E. PENSIONSORDNINGER FOR MINISTRE M. FL.

Pensionsordninger for ministre, folketingsmedlemmer, borgmestre og rådmænd.

10. I de nævnte pensionsordninger opgøres og indbetales der ikke pensionsbidrag fra arbejdsgiver og arbejdstager. I socialindkomsten skal i stedet medregnes en lønandel på 12 pct. af den pensionsgivende løn, hvorved forstås skalaløn + almindeligt pensionsgivende kronetillæg + almindeligt pensionsgivende procenttillæg + taktreguleringstillæg heraf + dyrtidstillæg, jfr. tabel 5 i finansministeriets lønoversigter, beløbskolonne 2. Hertil kommer eventuelle personlige pensionsgivende tillæg.

Derimod medregnes ikke stedtillæg, ikke-pensionsgivende ureguleret tillæg, almindeligt ikke-pensionsgivende procenttillæg, generelle og særlige tillæg, funktionsvederlag m. v., herunder heller ikke taktreguleringstillæg af sådanne tillæg.

For personer, der har ret til tjenestemandspension, men som aflønnes i henhold til overenskomst m. v. f. eks. civilt personel m. v. i forsvaret, farmaceuter i apotekerne og arbejdere og håndværkere i DSB - skal lønandelen beregnes på grundlag af den pensionsgivende tjenestemandsløn i den lønramme, hvortil pågældende i pensionsmæssig henseende er henført, og af de løntrin, hvorefter en eventuel pension ved fratrædelse i det pågældende tidsrum ville være blevet beregnet.

For ministre, folketingsmedlemmer, borgmestre og rådmænd beregnes lønandelen af grundvederlaget med samme pensionsgivende tillæg som for tjenestemandslønninger. Derimod medregnes ikke repræsentationstillæg, omkostningstillæg m. v.

11. Bestemmelsen i lovens § 2, stk. 1, nr. 4, omfatter enhver ansættelse i en stilling, hvortil der er knyttet ret til tjenestemandspension eller tjenestemandslignende pension.

I disse ansættelsesforhold skal der altid i socialindkomsten medregnes en lønandel på 12 pct. af den pensionsgivende løn. For ansatte med en tjenestemands - eller tjenestemandslignende pensionsordning, hvor arbejdsgiveren indbetaler præmie til genforsikring af pensionsforpligtelsen, indskud i en pensionskasse eller en pensionsfond, virksomhedsbidrag til en statsgaranteret pensionskasse m.v., eller hvor der foretages et lønreguleringsfradrag eller lignende i den ansattes løn, er det således ikke nævnte præmie, indskud, fradrag m.v., der skal medregnes i socialindkomsten.

Ved medregningen af lønandelen i socialindkomsten har det ikke betydning, hvor mange års pensionsalder den ansatte har optjent, ligesom der heller ikke skal tages hensyn til, om optjeningsperioden for udløsning af pensionsretten endnu ikke er påbegyndt, (fordi pågældende endnu ikke er fyldt 25 år) eller er afsluttet, (fordi pågældende har optjent højeste pensionsalder på 37 år).

For modtagere af ventepenge eller rådighedsløn medregnes en lønandel på 12 pct. af den til enhver tid gældende pensionsgivende løn på det skalatrin, hvorpå de pågældende var indplaceret ved afskedigelsen med ventepenge eller rådighedsløn.

For ansatte på nedsat løn skal de 12 pct. beregnes af den nedsatte løn. I tilfælde, hvor der i tjenestemandens løn foretages lønafkortning til imødegåelse af risiko for sygdomsfravær, skal de 12 pct. dog beregnes af lønnen uden lønafkortning.

For ansatte med tjenestefrihed eller hvilende medlemskab af en statsgaranteret pensionskasse m. v. skal der fortsat medregnes en lønandel, såfremt tjenestefriheden er givet med hel eller delvis bevarelse af løn. Udbetales der derimod ikke løn i tjenestemandsstillingen under tjenestefrihed, skal pågældende styrelse ikke medregne nogen lønandel, uanset om orloven måtte være tilladt helt eller delvis medregnet i pensionsalderen.

Er den ansatte under tjenestefriheden blevet prøveansat som tjenestemand eller blevet ansat i pensionsberettigende overenskomststilling under anden styrelse, skal denne medregne en lønandel, henholdsvis de til pensionsordningen indbetalte beløb. Er der derimod ikke knyttet pensionsordning til ansættelsesforholdet under den anden styrelse, skal denne ikke medregne nogen lønandel.

ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION

12. Efter bestemmelsen i lovens § 2, stk. 1, nr. 5, skal der ved opgørelsen af socialindkomsten medregnes en arbejdsgivers samlede bidrag til ATP, dvs. såvel den af arbejdsgiveren som den af arbejdstageren finansierede del af bidraget.

Afsnit 2

investeringsfonds og varelagernedskrivninger

13. Efter bestemmelsen i socialindkomstlovens § 2, stk. 1, nr. 1, fragår der i indkomsten udgifter til erhvervelse, sikring eller vedligeholdelse af indkomsten samt andre fradrag, der er knyttet til indkomsterhvervelsen, og som er fradragsberettigede ved opgørelse af den skattepligtige almindelige indkomst.

Bestemmelsen er nu ændret, således at der ved opgørelsen af socialindkomsten ikke længere anerkendes fradrag for forskudsafskrivninger og henlæggelse til investeringsfonds, ligesom varelagernedskrivninger ikke skal indgå i socialindkomsten, jfr. lovens § 2, stk. 1, nr. 1, 3. og 4. punktum. Bestemmelsen medfører, at der ved beregningen af det beløb, der som overskud eller underskud af selvstændig virksomhed indgår i socialindkomsten, ikke skal tages hensyn til de nævnte skattemæssige fradrag. Hvis der som følge heraf bliver tale om en ændring af det beregnede overskud i virksomheden, har ændringen ikke indflydelse på størrelsen af den andel af overskuddet, der såvel skattemæssigt som ved opgørelsen af socialindkomsten kan overføres til en medhjælpende ægtefælle.

FORSKUDSAFSKRIVNINGER

14. Ved opgørelsen af socialindkomsten anerkendes ikke fradrag for forskudsafskrivninger, hvorved forstås afskrivninger, der foretages på aktiver, som endnu ikke er leveret, men hvorom der er indgået kontrakt eller bindende aftale om levering, eller som er planlagt fremstillet i egen virksomhed. De nærmere regler om forskudsafskrivninger findes i lov om skattemæssige afskrivninger m. v., jfr. §§14-17 og §§ 29 E-29R.

Udeladelsen i socialindkomsten af fradrag for forskudsafskrivninger medfører ikke ændringer for så vidt angår fradrag for ordinære afskrivninger, der således fortsat anerkendes ved opgørelsen af socialindkomsten.

HENLÆGGELSE TIL INVESTERINGSFONDS

15. Ved opgørelsen af socialindkomsten anerkendes ikke fradrag for henlæggelse til investeringsfonds, der efter reglerne i loven om investeringsfonds kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori henlæggelsen foretages (»henlæggelsesåret«).

Det henlagte beløb kan frigives i forbindelse med investering i visse afskrivningsberettigede formuegoder, dvs. maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt skibe og bygninger. Det frigivne beløb skal benyttes til forlods afskrivning i formuegodets anskaffelsessum.

VARELAGERNEDSKRIVNINGER

16. Varelagernedskrivninger, hvorved forstås nedskrivninger foretaget efter reglerne i lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m. v., skal ikke påvirke socialindkomsten. Det af skattemyndighederne opgjorte overskud af selvstændig virksomhed skal derfor korrigeres for virkningerne af varelagernedskrivninger, når socialindkomsten skal opgøres.

Efter reglerne i varelagerloven kan en selvstændig erhvervsdrivende med virkning for den skattepligtige indkomst og formue foretage nedskrivning på sit ultimovarelager, dvs. varelageret ved regnskabsårets afslutning, jfr. varelagerlovens § 1. Den værdiansættelse af varelageret, der er anvendt ved slutningen af et regnskabsår (dvs. værdiansættelsen efter foretagen nedskrivning), skal benyttes ved værdiansættelsen af samme varelager ved begyndelsen af det efterfølgende regnskabsår, jfr. varelagerlovens § 2, stk. 2.

Reglerne i varelagerloven betyder således, at størrelsen af det virksomhedsoverskud, der indgår i skatteansættelsen, er påvirket med en »nettonedskrivning«, der fremkommer som forskellen mellem årets nedskrivning og foregående års nedskrivning.

Det er denne »nettonedskrivning« (der kan være positiv eller negativ), som virksomhedens skattemæssige overskud korrigeres for, når socialindkomsten skal opgøres.

I de tilfælde, hvor en positiv »nettonedskrivning« af varelageret har medført en nedsættelse af det skattemæssige overskud af virksomheden, skal et beløb af tilsvarende størrelse lægges til ved opgørelsen af socialindkomsten, jfr. følgende eksempel:

kr. kr. Skattemæssigt overskud af virksomhed år 1 100.000 Varelagernedskrivning år 1 14.000 Varelagernedskrivning år 0 10.000 ------ Positiv »nettonedskrivning« 4.000 4.000 ------- Korrigeret overskud til indregning i socialindkomsten 104.000 -------

Er der derimod tale om en negativ »nettonedskrivning«, der har betydet en forhøjelse af det skattemæssige overskud, skal et beløb af tilsvarende størrelse trækkes fra ved opgørelsen af socialindkomsten, jfr. følgende eksempel:

Skattemæssigt overskud af virksomhed år 1 100.000 Varelagernedskrivning år 1 10.000 Varelagernedskrivning år 0 14.000 ------ Negativ »nettonedskrivning« 4.000 4.000 ------- Korrigeret overskud til indregning i socialindkomsten 96.000 -------

Afsnit 3

ADMINISTRATION

17. De nye indkomst- og fradragskomponenter i socialindkomsten vil på samme måde som de hidtidige komponenter blive indhentet og registreret af skattemyndighederne, der herefter stiller oplysningerne til rådighed for de myndigheder, der beregner og udbetaler de enkelte ydelser.

Medregning i socialindkomsten af bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger forudsætter, at arbejdsgiverne til de skattelignende myndigheder indberetter dels størrelsen af de beløb, der indbetales til en pensionsordning, dels lønandelen for en tjenestemands pensionsordning eller lignende ordning.

Arbejdsgiverne vil almindeligvis i forvejen kende størrelsen af de beløb, der skal indberettes. I enkelte tilfælde vil arbejdsgiverne dog skulle modtage oplysning fra forsikringsselskab m. v. om størrelsen af bonusbeløbet.

Det påhviler institutioner, hvis ansatte har adgang til optagelse i statsgaranterede pensionskasser og lignende, ved henvendelse til disse pensionsordninger ved kalenderårets afslutning at skaffe oplyst, om de ansatte er optaget i pensionsordningen og i bekræftende fald, fra hvilket tidspunkt optagelse er sket. Er optagelsen sket i kalenderåret, skal lønandelen medregnes fra optagelsesdagen.

Indberetningspligten er hjemlet i skattekontrollovens § 8 E, jfr. skatte- og afgiftsministeriets bekendtgørelse nr. 115 af 11. marts 1981.

Indberetningen af pensionsbidrag og lønandele skal foretages på de lønoplysningssedler, som arbejdsgiverne indsender til skattemyndighederne efter udgangen af hvert kalenderår. Indberetningen skal første gang ske efter udløbet af 1981. I tilfælde af virksomhedsophør skal lønoplysningssedlen og dermed oplysning om pensionsbidrag dog indgives inden 10 dage efter sidste udbetaling af løn m. v.

Oplysninger om forskudsafskrivninger, henlæggelse til investeringsfonds og varelagernedskrivninger vil fremkomme via selvangivelsen.

Opgørelse og vejledning om indkomstgrundlag, der fraviger socialindkomsten, skal som hidtil foretages af de forvaltninger, der administrerer de enkelte ydelser. Dette gælder således også med hensyn til de nye indkomst- og fradragskomponenter, dvs. medregning af indkomst i form af pensionsbidrag og lønandel samt udeladelse af fradrag for forskudsafskrivninger m. v.

KLAGEREGLER

18. Klager over skattemyndighedernes OPGØRELSE AF SOCIALINDKOMSTEN i forbindelse med medregning af arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag og udeladelse af fradrag for visse afskrivninger m. v. skal behandles efter de af ministeren for skatter og afgifter fastsatte regler om klagebehandling vedrørende beregning af socialindkomst, jfr. bekendtgørelse nr. 547 af 5. december 1980.

Klager over BEREGNING AF ELLER BETALING FOR de enkelte offentlige ydelser - beregnet på grundlag af socialindkomst - følger de klageregler, der er fastsat for de enkelte lovområder.

Underskrift 1

SOCIALMINISTERIET, DEN 23. JUNI 1981 Ritt Bjerregaard /Poul Erik Pedersen Indholdsfortegnelse 1. Indledende bemærkninger AFSNIT 1. BIDRAG TIL ARBEJDSGIVERADMINISTREREDE PENSIONSORDNINGER 2. Indledning 3.-8. Forsikringsmæssigt eller på anden måde afdækkede ordninger 9.-11. Tjenestemandspensionsordninger og lignende ordninger 12. Arbejdsmarkedets Tillægspension AFSNIT 2. UDELADELSE AF FRADRAG FOR FORSKUDSAFSKRIVNINGER, HENLÆGGELSE TIL INVESTERINGSFONDS OG VARELAGERNEDSKRIVNINGER 13. Indledning 14. Forskudsafskrivninger 15. Henlæggelse til investeringsfonds 16. Varelagernedskrivninger AFSNIT 3. ADMINISTRATION OG KLAGEADGANG 17. Administration 18. Klageregler

BILAG (* 1)

BILAG 1: Lov nr. 54 af 18. februar 1981 om ændring af lov om socialindkomst.

BILAG 2: Socialministeriets bekendtgørelse nr. 87 af 19 februar 1981 om fordeling af bonus fra visse arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger ved opgørelse af socialindkomst.

Versioner

  1. 1981-09-04 · til 1990-10-17