Cirkulære om morarente ved forsinket betaling eller tilbagebetaling af løn, pension m.v. (* 1) (* 2)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1981/107@1981-09-04/da
Cirkulære om morarente
ved forsinket betaling eller tilbagebetaling af løn, pension m.v.
Efter at der ved lov nr. 658 af 21. december 1977 om renter ved forsinket betaling m.v. er blevet indført morarenteregler, gældende generelt for rente af pengekrav på formuerettens område, skal man på given foranledning anmode ministerier og styrelser om at ville forholde efter denne lovs bestemmelser og i øvrigt i overensstemmelse med retningslinierne i dette cirkulære i tilfælde af forsinket udbetaling af ydelser, der udspringer af et ansættelsesforhold i statens, folkeskolens eller folkekirkens tjeneste.
Loven om renter ved forsinket betaling er optrykt som bilag. Om lovens bestemmelser bemærkes følgende:
1.a. Ifølge lovens § lo finder loven anvendelse på pengekrav, som forfalder den 1. juli 1978 eller senere.
b. Morarenter ydes ved forsinket betaling til alle ansatte i staten, folkeskolen og folkekirken, d.v.s. såvel tjenestemænd, overenskomstansatte som personer ansat på andre vilkår.
c. Der betales morarenter ved forsinket udbetaling af ydelser af enhver art, d.v.s. løn, pension m.v.
d. Betaling af morarenter forudsætter, at forsinkelsen med hovedkravet er opstået på grund af forhold på administrationens side.
2.a. Ifølge lovens § 3, stk. 1, skal rente betales fra forfaldsdatoen, hvis denne er fastsat i forvejen.
b. Såfremt der ikke er fastsat en forfaldsdato, skal der ifølge lovens § 3, stk. 2, betales rente, når der er gået en måned efter den dag, da fordringshaveren har afsendt eller fremsat anmodning om betaling med angivelse af, at manglende betaling medfører pligt til at betale rente.
c. For så vidt angår andre ydelser end den faste løn eller pension, f.eks. overtidsbetaling, natpenge o.lign., der kun kan beregnes på grundlag af særlig indberetning, afhænger det af praksis ved den enkelte styrelse/institution, om forfaldsdagen kan siges at være
»fastsat i forvejen« med den virkning, at også sådanne ydelser vil være omfattet af § 5, stk. 1.
d. Da morarenter kun skal betales af forfaldne pengekrav, vil lovens
bestemmelser ikke få betydning i aftale/overenskomstfornyelsessituationer. Så længe der forhandles, løber opsagte aftaler/overenskomster uændret videre, og kravet på de nye ydelser forfalder
ikke, før ny aftale/overenskomst er indgået tillige med vedtagelse
om, pr. hvilken dato de nye lønninger samt efterbetalinger skal
komme til udbetaling (forfaldsdagen).
e. Ifølge lovens § 4, stk. 1, skal der, hvis fordringshaverens forhold hindrer betaling, ikke betales rente, så længe hindringen varer.
3.a. For så vidt angår ydelser, der er forfaldet den 1. juli 1978 eller senere, erlægges morarenter uopfordret samtidig med en efterbetaling fra og med nærværende cirkulæres dato.
b. Morarenter betales efter påkrav for så vidt angår ydelser, der er forfaldet efter den 1. juli 1978, og hvor efterbetaling har fundet sted i perioden indtil nærværende cirkulæres dato.
4. Ifølge lovens § 5 fastsættes renten til en årlig rente, der svarer til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg på 2 pct.
Diskontoens størrelse fra 1. juli 1978 og indtil nærværende cirkulæres dato fremgår af nedenstående oversigt: +++OPSTILBEG
- 24/7 1978 9 pct. 25/7 1978 - 14/6 1979 8 pct. 15/6 1979 - 16/9 1979 9 pct. 17/9 1979 - 17/2 1980 11 pct. 18/2 1980 - 18/9 1980 13 pct. 19/9 1980 - 26/10 1980 12 pct. 27/10 1980 - 11 pct.
+++OPSTILSLUT
Oplysninger om diskontoens størrelse kan i øvrigt fås ved henvendelse til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.
Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke skal beregnes renters rente.
5. Ved betaling af morarenter er der ikke tale om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, jfr. § 43 i kildeskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 453 af 9. oktober 1972), og der består således ikke indeholdelsespligt.
6. Principielt består der en forpligtelse til at betale rente, uden at krav derom er fremsat, ved en hvilken som helst forsinkelse i udbetalingen af en ydelse, der kan henføres til § 3, stk. 1, d.v.s. hvor forfaldsdagen er fastsat i forvejen.
I praksis antages det imidlertid, at dersom der er tale om forsinkelse med et stort beløb eller en forsinkelse af længere varighed,
således at rentebeløbet ikke vil være af en ganske ubetydelig størrelsesorden, betales morarenter uopfordret, medens ubetydelige rentebeløb betales efter påkrav.
7. Opmærksomheden henledes på den 5-årige forældelsesfrist i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer, der dog på grund af skæringsdatoen 1. juli 1978 i nærværende cirkulære først kan blive aktuel 5 år efter denne data.
8. Vedrørende det offentliges krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt løn, pension m.v. bemærkes, at tilbagesøgningskrav af denne art vil være omfattet af lovens § 1, sammenholdt med § 3, stk. 2, således at der først skal betales rente, når der er gået 1 måned efter at fordringshaveren har fremsat anmodning om tilbagebetaling med angivelse af, at manglende betaling medfører pligt til at betale rente.
P. M. V.
K. J. Christensen
/ Inge Pridal
Lov om renter ved forsinket betaling m.v.
§ 1.
Stk. 1. Loven gælder for rente af pengekrav på formuerettens område, jfr. dog § 8.
Stk. 2. Loven finder kun anvendelse, hvis andet ikke er aftalt eller følger af handelsbrug eller anden sædvane eller er bestemt ved eller i henhold til lov, jfr. dog § 7.
§ 2.
Stk. 1. Der skal ikke betales rente for det tidsrum, der ligger forud for forfaldsdagen, jfr. dog § 1, stk. 2.
§ 3.
Stk. 1. Rente skal betales fra forfaldsdagen, hvis denne er fastsat i forvejen.
Stk. 2. I andre tilfælde skal der betales rente, når der er gået 1 måned efter den dag, da fordringshaveren har afsendt eller fremsat anmodning om betaling med angivelse af, at manglende betaling medfører pligt til at betale rente. Har fordringshaveren afsendt eller fremsat anmodningen på en månedsdag, som ikke findes i den følgende måned, skal skyldneren betale rente fra denne måneds sidste dag. Skyldneren skal dog ikke betale rente for det tidsrum, der ligger forud for modtagelsen af anmodningen.
Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 skal der tidligst betales rente, når der er gået 1 måned efter den dag, hvor skyldneren var i stand til at indhente de oplysninger, som må anses for nødvendige for at bedømme kravets berettigelse og størrelse.
Stk. 4. Uanset stk. 2 og 3 skal der senest betales rente fra den dag, da fordringshaveren begyndte retsforfølgning til betaling af gælden.
Stk. 5. Hvor særlige forhold begrunder det, kan retten bestemme, at rente skal betales fra et tidligere eller senere tidspunkt.
§ 4.
Stk. 1. Hvis fordringshaverens forhold hindrer betaling, skal der ikke betales rente, så længe hindringen varer. Dette gælder, uanset det er aftalt, at gælden forrentes forud for forfaldsdagen.
Stk. 2. Hvis rimelig hensyntagen til fordringshaveren efter hindringens særlige beskaffenhed kræver, at skyldneren indsætter beløbet i bank eller sparekasse, skal han betale fordringshaveren, hvad der ville være indvundet herved.
§ 5.
Stk. 1. Renten efter forfaldsdagen fastsættes til en årlig rente, der svarer til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg på 2 pct. Hvor særlige forhold begrunder det, kan retten bestemme, at der skal betales en højere eller lavere rente.
§ 6.
Stk. 1. Kunne fordringshaveren på andet grundlag kræve højere rente, bevarer han retten hertil.
§ 7.
Stk. 1. § 5 kan ikke fraviges til skade for en skyldner ved aftale, som en erhvervsdrivende indgår i sit erhverv, når den erhvervsdrivendes ydelse hovedsagelig er bestemt til ikke-erhvervsmæssig anvendelse for skyldneren og den erhvervsdrivende vidste eller burde vide dette. Den erhvervsdrivende har bevisbyrden for, at en aftale, han har indgået, ikke er omfattet af 1. pkt.
Stk. 2. Vedtagelse i de aftaler, der er nævnt i stk. 1, om, at skyldneren efter forfaldsdagen i stedet for eller i tillæg til rente skal betale en løbende provision eller lignende, er ikke bindende for skyldneren i det omfang, summen af rente og provision overstiger renten efter § 5.
Stk. 3. Skal skyldneren for det tidsrum, der ligger forud for forfaldsdagen, betale en fast eller variabel rente, der, eventuelt med tillæg af en løbende provision eller lignende, er højere end den rente, der er nævnt i § 5, 1. pkt., bevarer fordringshaveren dog retten til den højere rente m. v. efter forfaldsdagen.
Stk. 4. Stk. 1-3 gælder ikke for aftaler, der indgås af banker, sparekasser, andelskasser samt realkreditinstitutter, der er godkendt af staten.
§ 8.
Stk. 1. Hvis pengekrav uden for formuerettens område ikke betales i rette tid, skal rente som nævnt i § 5, 1. pkt., betales fra den dag, da fordringshaveren begyndte retsforfølgning til betaling af gælden.
Stk. 2. § 3, stk. 5, § 4, stk. 1, § 5, 2. pkt., og § 6 gælder også for pengekrav uden for formuerettens område.
§ 9.
Stk. 1. Fører lovbestemmelser om rente for særlige krav til en lavere rente end den, der er nævnt i § 5, 1. pkt., skal skyldneren dog betale den der nævnte rente fra den dag, da fordringshaveren begyndte retsforfølgning til betaling af gælden. § 5, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 10.
Stk. 1. Loven finder anvendelse på pengekrav, som forfalder den 1. juli 1978 eller senere.
Stk. 2. § 7 finder også anvendelse på aftaler, der er indgået før den 1. juli 1978, hvis kravet forfalder den 1. juli 1978 eller senere.
Stk. 3. § 38 i lov nr. 102 af 6. april 1906 om køb, som ændret ved lov nr. 212 af 26. april 1973, og §§ 6 og 62 i lov nr. 146 af13. april 1938 om gældsbreve, som ændret ved lov nr. 212 af 26. april 1973, ophæves.
§ 11.
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige fæerøske og grønlandske forhold tilsiger.
Underskrift 1
Givet på Amalienborg, den 21. december 1977. Under Vor Kongelig Hånd og Segl MARGRETHE R. /Egon Jensen